Affair ♡ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 mar. 2014
  • Opdateret: 3 apr. 2014
  • Status: Igang
Modsætninger mødes, og man må sige at Rose og Zayn er definitionen af modsætninger. Rose er den stille og rolige pige, der forsøger at planlægge tingene så godt som muligt. Mens Zayn er den uforudsigelige verdenskendte stjerne, der er medlem af One Direction. Et blik var hvad der skulle til, og tingene udviklede sig hurtigt, men der er allerede en pige til stede i Zayns liv, Rose bliver nu den anden.

7Likes
2Kommentarer
656Visninger
AA

6. Kapitel 5 │ Kom

 

Killing me softly with his song

Rose følte den der underlige følelse af, ikke at vide hvad hun havde gang i, da hun havde fået fri, var hun gået, men hun havde ikke rigtig lagt mærke til hvor hen. Derfor var hun halv overrasket over, at stå i nærheden af det boligkompleks hvor Zayn boede i sin store lejlighed, formegentlig sammen med sin forlovede. Hun kiggede ned af gaden, der var absolut ingen mennesker at se. 

Hun vendte om på stedet, og skulle lige til at komme rundt om hjørnet, men kun for at springe ind til siden, i et forsøg på ikke at blive opdaget. Zayns store sorte bil kom kørende op af vejen, og en lyshåret pige sad på passager sædet, det måtte være Perrie Edwards. De kørte rundt om hjørnet, og i det de gjorde det, var det ikke svært at lægge mærke til den eneste pige på en tom vej. De så hende begge to, og Zayn var tydeligvis overrasket. 

Bilen kørte ind af porten til parkeringskælderen, og var væk, hun kunne ikke længere se den, og hendes mission var at komme væk derfra, så hvorfor skulle hun gå hen og kigge om hun kunne komme ind. Alligevel, selvom hun nu havde muligheden for at slippe væk, blev hun stående op af muren og kiggede diskret til siden, bare i tilfældet af at Zayn måske ville komme ud. 

Han kom aldrig. Hun stod der i ti minutter med et skjult håb om, at han ville komme ud og snakke med hende, men han kom ikke. Hun grinte af sig selv, hvad havde hun tænkt, at han faktisk ville overveje at vælge hende frem for, den åbenlyse pænere sangerinde. Desuden ville hun ikke engang have ham, han var ikke noget for hende, det var heller ikke den type hun typisk ville kigge efter. 

Hun begyndte at gå hjem af, hun havde ladet sin cykel stå ved universitet, så den havde hun ikke nytte af, og det betød også, at hun blev nød til at stå op til tiden næste dag, for at kunne gå i skole.

 

Da hun efter et kvarters tid var ved at være tæt på sin egen lejlighed, holdt den velkendte store sorte bil ind til siden hvor hun gik, men hun blev ved med at gå videre. Der skulle ikke være noget mellem hende og Zayn, han behøvede ikke engang at fortælle hende det, hun vidste det godt selv, hun var jo ikke dum. 

"Hey, Rose. Stop lige!" han råbte efter hende, men hendes skridt blev kun hurtigere, og hun nægtede at standse for at snakke med ham, hun ville faktisk slet ikke snakke med ham. "Rose, lad nu være!" han stoppede hende ved at lægge en hånd om hendes arm, og trak i hende, indtil hun gad stoppe op. Hun lagde ligegyldigt armene over kors, og kiggede frem for sig, for ikke at kigge ind i de øjne han havde. 

"Hvad vil du?" spurgte hun og prøvede at få det til at lyde så ligegyldigt som muligt. Han trådte ind foran hende, og kiggede undskyldende på hende. "Jeg ved hvad du tænker!" mumlede han kort, hun kneb øjnene sammen, bare som endnu en effekt for at få det hele til at virke så ligegyldigt som muligt, for det var hvad det var, ligegyldigt. 

"Hvad tænker jeg?" spurgte hun og løftede det ene øjenbryn, mens hun kiggede alle andre steder hen end hans øjne, der med garanti ville fange hende, og lade hende glemme hvad det hele handlede om. "Det er ikke som du tror!" forsvarede han sig selv, og prøvede ihærdigt at få hendes øjenkontakt. "Hvad er det jeg tror? At du er forlovet, at I sikkert bor sammen, at det sikkert er hendes seng jeg har sovet i. Er det det? For så tror jeg, at det er nøjagtigt som jeg tror!" sagde hun og lod sig selv give slip, hun var irriteret, for hun var aldrig gået med til det, hvis bare hun havde vidst hvem han var, og at han havde været i et forhold. 

"Kan du huske hvad jeg sagde til dig i går morges?" spurgte han og fik endelig hendes øjenkontakt, hun måtte tage sig ekstremt meget sammen, for ikke at blive fanget, og glemme hvad der foregik. Hun nikkede svagt. Han havde en vild effekt over for hende. 

"At du var speciel!" hun nikkede igen, og han trådte et skridt tættere på hende. "Du er speciel, og det kan jeg sige, uden rigtig at kende dig. Du er ikke som alle andre piger, du smider dig ikke over hvem som helst, jeg er ked af at det skete under de forhold, men uanset hvad, havde jeg ikke kunnet holde mig fra sig!" sagde han ærligt, og tog hendes hånd. Hun kiggede tøvende og tryllebundet ned på deres hænder, der nu var flettet sammen, og tog en dyb indånding. 

"Du er meget speciel!" hun kiggede op i hans øjne igen, han var tættere på hende, så tæt at hun bare kunne læne sig frem, og lægge læberne på hans. Og hvem prøvede hun at narre, han var lækker, en charmør og utrolig sød, hvem kunne stå for det. Hun sank en klump. 

"Kom!" 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...