Affair ♡ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 mar. 2014
  • Opdateret: 3 apr. 2014
  • Status: Igang
Modsætninger mødes, og man må sige at Rose og Zayn er definitionen af modsætninger. Rose er den stille og rolige pige, der forsøger at planlægge tingene så godt som muligt. Mens Zayn er den uforudsigelige verdenskendte stjerne, der er medlem af One Direction. Et blik var hvad der skulle til, og tingene udviklede sig hurtigt, men der er allerede en pige til stede i Zayns liv, Rose bliver nu den anden.

7Likes
2Kommentarer
662Visninger
AA

5. Kapitel 4 │ Avanceret Molekylær Biologi: Genforskning og Evolution

 

Don't worry be happy

Da Rose mandag morgen vågnede ved lyden af sit vækkeur, var hun stadig så søvnig at hun satte det på snooze tre gange, hvilket forudsagde i at hun kom en halv time for sent op, den halve time hun normalt brugte på at tage et bad og spise morgenmad. Hun var hurtigt oppe, og sprang både badet og morgenmaden over, det tog hende fem minutter at finde noget tøj, og to minutter yderligere at få sko og jakke på, og så var hun ude af døren. 

Sarah havde ikke engang tænkt på at vække hende, hvilken slags veninde var sådan. Rose sprang på cyklen og var sikker på, at hun aldrig havde cyklet så hurtigt før, det tog hende ca. ti minutter at komme frem til universitet, og lige ekstra tre minutter at løbe igennem gangene og op af trapperne, for at nå frem til det lokale hun skulle være i. 

Rose studerede på det biologiske institut på UCL, hvor hun læste Avanceret Molekylær Biologi: Genforskning og Evolution. Hun havde altid været en nørd, og det havde bestemt ikke været noget tilfælde at hun havde valgt det sværeste inden for de rammer hun kunne vælge imellem. Hun havde været en stræber siden hun begyndte i High School, hvor hun virkelig begyndte at vise sine færdigheder frem, det var også der hun havde lært hvem hendes rigtige venner var. 

Harvey en fælles ven af både Sarah og Rose vinkede forsigtigt til hende, idet hun trådte ind af døren, hun gik straks hen til ham, og satte sig for at ånde lettet ud, hun var aldrig kommet for sent før, og det skulle aldrig ske, samtidig var hun aldrig syg, og det ønskede hun heller ikke at lave om på. 

"Sarah fortalte at i var i byen i lørdags!" sagde han forventningsfuldt, og hentydede til at Rose skulle fortælle om deres oplevelse, men hvad skulle hun sige, at hun var gået tidligt, men ikke for tage hjem, for at tage hjem til en fyr hun aldrig før havde mødt, og så for at finde ud af, at det var en verdenskendt sanger. 

"Ja, det var ikke så meget ved, der skete ikke så meget!" mumlede hun lavt og kiggede frem ned på tavlen, hvor deres lære Hr. Humphrey stod og var ved at finde sine ting frem. Hr. Humphrey var en middel-aldrende mand, der havde oplevet lidt af været, han havde været en del af en verdensomspændende forskning, for at finde en kur mod kræft, og havde før det, været på Antarktis for at forske i levevelfærd, og isens udvikling. Han havde et langt CV, og var en mand af humør. 

"Godt så alle kære elever, velkommen tilbage fra denne begivenhedsrige weekend, er der nogle af jer der har fulgt med i nyhederne i løbet af den?" spurgte han forventningsfuldt, akkurat som Harvey havde gjort. De entusiastiske elever i klassen, hvilket til en hver tid havde været Rose, havde sagt ja, og forklaret hvad der var sket, men Rose havde haft en travl weekend, og havde derfor ikke fået fulgt med i så meget. 

Han begyndte at forklare dybte gående om den nye opdagelse på det forsknings sted han havde været, på Antarktis, men Rose kunne ikke følge med, hun var for opslugt af sine egne tanker, og kunne ikke koncentrere sig. Zayn blev ved med at snige sig ind i hendes hoved, som om han havde printet sig ind i nethinden hos hende. 

Rose var sikker på at hele den inaktive time havde trukket hende mindst fem karakterer ned i skalaen, hun skulle tage sig sammen, det nyttede ikke noget, han var forlovet, og uanset hvad skulle hun alligevel ikke se ham igen. Hun rystede det hele af sig, lige i det timen sluttede, og Harvey trak hende med sig ud på gangen. 

Hvordan kunne det være, at det påvirkede hende sådan. Hun blev ved med at forbande sig selv, over at hun ikke bare kunne glemme det, og komme videre, men de faktum at han var forlovet gik hende virkelig på, og at han bare havde været ligeglad, for hun havde overhovedet ikke fået indtrykket af, at der var en anden. 

"Rose, hvad er der med dig i dag?" Harvey kørte en hånd frem og tilbage foran hendes ansigt, for at få hendes opmærksomhed, han havde spurgt hende to gange, om et spørgsmål hun ikke havde hørt. "Undskyld, jeg er bare lidt ved siden af mig selv!" mumlede hun stilfærdigt og sank en klump, hun blev nød til at tage sig sammen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...