Affair ♡ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 mar. 2014
  • Opdateret: 3 apr. 2014
  • Status: Igang
Modsætninger mødes, og man må sige at Rose og Zayn er definitionen af modsætninger. Rose er den stille og rolige pige, der forsøger at planlægge tingene så godt som muligt. Mens Zayn er den uforudsigelige verdenskendte stjerne, der er medlem af One Direction. Et blik var hvad der skulle til, og tingene udviklede sig hurtigt, men der er allerede en pige til stede i Zayns liv, Rose bliver nu den anden.

7Likes
2Kommentarer
655Visninger
AA

2. Kapitel 1 │ The Night

 

We're different and the same 

 

Hendes blik var fæstnet på glasset i hendes hånd, hun var nærmest bange for at miste overblikket over det, bare et sekund, i frygt for at nogle, i det ene sekund, ville have mulighed for at smide noget i det, stoffer eller noget. Hun var ikke tryg ved at være på diskoteket, og hun hadede ting der ikke føltes trygge. Hun søgte hurtigt lokalet igennem, for at lokalisere sin veninde, Sarah, men hun var ingen steder at se. Hun sukkede dybt og tog en tår af væsken i glasset, hun skar en grimasse over den syrlige smag, og besluttede sig for bare at sætte det, hun havde drukket af det to gange, og havde ikke nydt det, hvorfor skulle hun blive ved. 

"Rose, kom nu, lev livet lidt!" pludselig stod Sarah ved hendes side, hun svang en arm omkring halsen på Rose og skubbede hende fra side til side. Sarah havde altid været en fest abe, men samtidig var hun akkurat som Rose, i hvert fald med skolen og så videre. 

Rose smilede til hende "Jeg lever livet nok, jeg behøver ikke at skulle kaste op for det!" sagde hun og grinte af hende. Sarah rakte tungen frem mod hende, og gav slip på hende, for at forlade hende endnu engang, og mase sig igennem de mange mennesker på danse gulvet. Rose rystede halv irriteret og halv ligeglad på hovedet, og vendte sig for at komme op til baren, hvor hun bestilte et glas vand. 

Musikken var for høj, der var for mange mennesker, og så var Rose bare ikke typen. Tre gode grunde til at hun kunne få sig selv til at gå, men hun kunne ikke bare efterlade Sarah, det var nu hende der havde ansvaret for hende, i sær nu når Sarah havde hende trukket hende med sig. 

"De er yderst køn, frk. Hvad er Deres navn?" hun blev overraske over at blive snakket til, det var meget unormalt for hende, hun havde meget få venner, og det var egentlig kun Sarah hun kunne kalde en rigtig ven, de andre var bare dem fra de forskellige klubber hun var en del af. Hun kiggede sig forsigtigt til siden, for at se direkte ind i et par hasselnødebrune øjne, som ikke var til at stå for. 

Hun rettede med en hurtig håndbevægelse håret, og fandt et smil frem. "Rose!" sagde hun og sank en klump, hun var ikke særlig god med nye mennesker, og i sær ikke nye drenge, hun var ikke vant til at skulle kommunikere med folk, udover de få mennesker hun til dagligt snakkede med, som Sarah eller hendes forældre. 

"Og sikke et yderst kønt navn!" Hun fandt lynhurtigt ud af, at han var påvirket af alkohol, og at han tydeligvis var virkelig fuld, men bare det at han havde lagt mærke til hende, havde gjort hende i bedre humør, så hans tilstand gjorde hende ikke så forfærdelig meget. "Hvad drikker du?" 

Hun kiggede ned på det aflange glas der var fyldt med klart vand, og derefter op på ham igen. "Vand!" mumlede hun forsigtigt og smilede lige så forsigtigt. Han så overrasket på hende og lod et smørret smil erstatte det smil der allerede var placeret på hans læber. "Det kan vi ikke have!" sagde han og vendte sig mod en bartender, og fik hurtigt hans opmærksomhed. "Kan vi få en martini, på regningen!" bartenderen gjorde straks som han fik besked på, og begyndte at ryste en drink sammen, og satte den foran Rose. Hun kiggede skeptisk ned på glasset, det kunne umuligt smage meget bedre end det hun havde før. 

"Det er ikke nødvendigt, jeg drikker ikke!" mumlede hun stille og skubbede den længere væk fra hende, han kiggede endnu engang overrasket på hende, og skubbede glasset hen til hende igen. "Det gør du efter du har smagt den her!" han holdt glasset op foran hendes mund, og hun tog modvilligt imod det og tog en meget lille tår. 

 

Seks glas senere, var hun selv halv sløret og havde stadig ikke navnet på vedkommene foran hende, som havde en god sans for humør, og som virkelig forstod at charme sig ind på kvinderne. Hans hånd blev, med jævne mellemrum, ved med at strejfe hendes bare lår, mens han smilede til hende. 

"Jeg tror jeg bliver nød til at finde min veninde, vi skal til at hjem af!" sagde hun tøvende og vendte sig halvt i stolen, for ikke at sidde så tæt på ham, som hun egentlig havde gjort. Han tog fat i ryglændet på barstolen, og vendte hende mod sig igen. Kun få centimeter adskilte deres ansigter, og deres læber. "Så du kunne ikke tænke dig, at komme med mig hjem?" hans stemme var dyb og hæs, der var aldrig nogle der havde snakket sådan til hende før. "Jeg bor lige rundt om hjørnet!" fortsatte han i den samme tone, og lod sit eget ansigt komme en centimeter tættere på hendes. 

"Det kan jeg ikke!" hun kiggede væk og fokuserede på danse gulvet, hvor hun i et kort øjeblik fik øje på Sarah, der hurtigt var væk igen. Hun blev nød til at tænke logisk, hun kunne ikke lade alkohollen påvirke hende. "Hvad er din undskyldning?" spurgte han og lagde hovedet på skrå, hun kiggede forvirret tilbage mod ham, og sank en klump. 

"Jeg skal sørger for at få min veninde hjem!" sagde hun og snublede over et ord eller to. Han grinte kort af hende, og vendte sig hurtigt rundt, for at få opmærksomheden fra en mand der havde en sort t-shirt på, han var indbegrebet af et stort brød, han stod straks ved siden af dem, klar til at tage i mod en ordre. 

"Sørg for at Roses veninde kommer sikkert hjem, det er den korte mørkhåret pige, der ude!" han udpegede Sarah for manden, som straks nikkede og kiggede skeptisk hen mod Rose. "Tag dig ikke af det!" sagde han irriteret og rystedet ligeså irriteret på hovedet. Han rejste sig og tog Roses hånd, og trak hende med sig. 

"Du virker meget speciel, Rose!" sagde han i det de kom udenfor, han holdt stadig hendes hånd, og blev ved med at gå to skridt foran hende. Han kiggede ikke tilbage på hende da han snakkede, men det virkede heller ikke som om, at det var nødvendigt. Hun var allerede tryllebundet, bare hans stemme fik hende til at springe to hjerteslag over. 

På grund af tidspunktet, var solen ved at stå op, daggry var godt på vej, og der var lyst udenfor. Han stoppede op foran indgangen til et gigantisk lejligheds kompleks, hvor han trykkede en ufattelig lang kode ind på systemet, og åbnede døren for dem. 

Der var lyst i rummet da de trådte ind på hans soveværelse, han vendte hende straks rundt i hans arme, og ventede ikke et sekund med at placere læberne på hendes. Hans hænder var rundt på hele hendes krop, og han var hurtig til at trække kjolen af hende. 

Han tog fat i hendes hånd og trak hende forsigtigt med hen til den anden ende af rummet, hvor han blidt lagde hende på sengen. Han kiggede ned på hende, og smilede let. Han lagde sig ned over hende, og kyssede hendes mund, mundvige, hals, bryst og mave. Han lagde en hånd om hendes hofte, og den anden lod han blive ved hendes ansigt, halvt omkring nakken og halvt omkring kinden. 

Hun sank en klump og besluttede sig for, i det øjeblik at lade det ske, der ville ske. Hun var træt af at leve livet i en kort snor, hun bestemte over sig selv, og hun vidste godt at det hun havde gang i, ikke gjorde hende mere voksen end hun allerede var, men det kunne få hende til at få en smule mere selvtillid, og inderst inde følte hun sig tryg i armene på den stadig ukendte person der lå over hende, og kyssede hende dybt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...