You're my badboy 2 (Justin Bieber) +14

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 mar. 2014
  • Opdateret: 1 maj 2014
  • Status: Færdig
8 måneder er gået siden den tragiske ulykke. Alex og Justin klare det virkelig godt og er stort set kommet videre i livet. Alex og Justin har droppet ud af skolen, for at få et arbejde på Penthouse som bartender og Dj. Som altid, savler pigerne over Justin og drengene prøver at score den smukke bartender Alex, men hvad sker der når Justin er begyndt at blive virkelig jaloux og helst ville ønske at ingen lagde mærke til Alex. Vil Alex få nok af hans jalousi? Kan Justin holde ud at se hvordan drengene savler over Alex? og hvordan klare Alex det egentlig med, en jaloux kæreste, en far som er begyndt at opføre sig underligt og en bror som ikke er helt tilfreds med Alex's valg om at være sammen med Justin efter alt det der er sket!. Og hvem er Chantel og Rico?.. Find ud af det i You're my badboy 2. (Fortsættelse af: You're my badboy - Justin Bieber +14)

500Likes
2441Kommentarer
757262Visninger
AA

35. Venner.

*Alex's Synsvinkel* 


''Hvad siger du smukke, skal du med hjem senere?'' Spurgte en af fyrene som sad i baren og næsten sov. Jeg grinede svagt og rystede på hovedet. ''Kom nu'' Spurgte han da han tydeligt havde set mit rystende hoved. ''Nej tak du'' Svarede jeg grinende for at virke flink og vendte mig om for at gå ned langs baren og betjene en gæst som lige havde stilt sig herop. Mit blik faldt dog på en lidt anden end gæsten. Justin kom ud af baglokalet og gik med hurtige skridt op i pulten. Jeg kunne ikke lade være med at betragte ham lidt, da han havde bar mave. Ærligt så ville jeg ønske at han lod være med have bar mave, når vi var på klubben. Alle pigerne savlede over ham og jeg kunne ikke holde ud at stå i baren og høre tøserne stå og snakke om hvor meget de godt kunne knalde Justin osv. Men igen, jeg kunne ikke sige det til ham, fordi så ville jeg jo bare være jaloux, som jeg igen lige vil pointere at det var jeg ikke!. 


Jeg mærkede en prikken på min skulder og vendte straks mit blik væk fra Justin og blev mødt af Martin. Han smilede til mig og bukkede sig godt ned til mig, da han næsten var 2 meter høj. ''Kommer du lige med ind. Jeg skal lige snakke med dig?'' Spurgte han mig venligt. Jeg nikkede til ham og han begyndte at gå og jeg fulgte efter. 


Vi kom ind på Martins kontor og satte os ned i sofaerne. Jeg satte mig ude i siden så jeg kunne læne mig op af armlænet. Jeg krydsede mine ben og kiggede over på Martin som sad overfor. ''Hva så?'' Spurgte jeg ham. Martin sukkede. ''Jeg har lige snakket med Justin om hvorfor han drikker så meget'' Sagde Martin. Jeg sukkede og kiggede lidt ned i bordet, da jeg ikke lige havde regnet med at vi skulle snakke om Justin. ''Alex, kan du ikke tale med ham og få jeres små stridigheder løst. Han går og er rigtig ked af det og..'' Jeg cuttede hurtigt Martin af. ''Ja, det kan jeg se. Så ked af det, at han tager en tøs med ud på lokummet hver fucking dag'' Svarede jeg og virkelig meget pist over det, hvilket nok ikke var så smart, når jeg nu prøvede at køre en ligeglad facade. ''Jeg har snakket med ham om alt det der og han fortalte mig at han savner dig helt vildt og at han bare vil have dig tilbage og det forsøger han så ved at gøre dig jaloux og få dig til at få medlidenhed med ham ved at drikke og være sammen med alle mulige'' Svarede Martin. Jeg sukkede tungt. ''Så fortalte du ham vel at han ikke for min medlidenhed ved at drikke og at han ikke gør mig jaloux ved at være sammen med andre?'' Spurgte jeg ham. ''Selvfølgelig. Jeg kender dig jo. Du er som en søster for mig, så jeg ved godt hvordan du er.. Men jeg kan se at det irriterer dig at han er sammen med alle mulige. Har jeg ret?'' Spurgte han mig. Jeg kiggede op på ham og så hans øjne som bare tvang sandheden ud af mig. ''Jo, du har ret.. Lidt'' Svarede jeg og tøvede lidt på det sidste ord. Martin grinede lidt. ''Det irriterer dig mere end lidt Alex. Du behøver ikke at have den facade på overfor mig'' Smilede han til mig, hvilket også fik mig til at smile. Han kendte mig så godt. ''Men kan du ikke prøve at snakke med ham. Han vil gøre alt for at i finder sammen igen'' Sagde Martin stille. ''Jeg vil godt snakke med ham, men jeg tilgiver ham ikke. Det kan du ikke forlange af mig!'' Sagde jeg bestemt og pegede på ham ved min sidste sætning. ''Selvfølgelig ikke, men du kan snakke med ham, så i kommer på talefod igen'' Sagde han pænt. Jeg nikkede svagt. Jeg begyndte faktisk at få lidt dårlig samvittighed. Var det virkelig pga mig at han drak som et hul jorden?. Ja okay, jeg havde mine anelser om det, men det er faktisk ekstremt hårdt at få det bekræftet. En man faktisk elsker, begynder at fucke sig selv op pga en selv!. Ikke fedt!. 


Jeg rejste mig op og det samme gjorde Martin. ''Så har vi en aftale?'' Spurgte han mig. Jeg kiggede på ham og nikkede. ''Godt'' Smilede Martin og bredte sine arme ud. Jeg smilede svagt og gik over til ham og gav ham et kram. ''Du er en klog pige Alex'' Sagde han stille i krammet og det fik mig til at smile flabet. ''Det ved jeg sku da godt'' Smågrinede jeg da jeg trak mig ud af krammet. Han grinede lidt. ''Smut så'' Smilede han og lavede et ryk med hovedet over imod døren. Jeg smilede og bevægede mig over til døren og åbnede den. Jeg vendte mig kort om. ''Er det okay, jeg lige tager mig en smøg ovenpå den her samtale?'' Spurgte jeg med et skævt smil. Martin grinede lidt. ''Så skidt da, men en hurtig en, jeg gider ikke stå og give dig penge for et arbejde jeg laver'' Smågrinede han. ''Nej nej'' Grinede jeg og forsvandt hurtigt ud af døren. Det var sku fedt at arbejde for en som nærmest var ens storebror. Man kunne slappe meget mere af end hvis man nu arbejdede hos en mega sur idiot som ikke gav personalet noget luft. 


Min smøg var hurtigt røget og jeg var nu på vej ind på klubben igen. Imens jeg havde siddet og røget, havde jeg tænkt over hvad jeg skulle sige til Justin. Det var på mange måder en mærkelig ting at jeg skulle tænke over hvad jeg sagde til ham. Da vi var sammen, kom det hele ligesom bare til mig. 


Jeg gik med hurtige skridt over imod dj pulten. Jeg nåede trapperne og løb hurtigt op af dem. Jeg åbnede døren forsigtigt og trådte ind og lukkede den efter mig. Justin havde ikke bemærket at jeg var kommet, da han stod med høretelefoner på og styrrede musikken. Jeg betragtede hans bare ryg og så hvordan han krop fulgte rytmen til musikken i hans øre. Ja, jeg kunne ikke høre specielt meget, da plexiglasset jo var lydtæt og dæmpede musikken en helt del. Faktisk kunne jeg kun høre bassen der kom udefra. Justin rakte ud efter sin drink og tog en stor tår og satte den fra sig. Jeg tog et skridt over imod ham og prikkede han svagt på skulderen. Justin fik et kæmpe chok og vendte sig hurtigt om. Jeg tog sin hånd op til brystet og tog en dyb indånding. Jeg smilede svagt og betragtede ham tage sine høretelefoner af og ligge dem på dj pulten. ''Hey'' Sagde jeg svagt til ham. ''Hej'' Svarede han og lænede sig op af pulten. ''Du har snakket med Martin?'' Spurgte jeg. Justin nikkede. ''Skal vi ikke droppe det der med at være uvenner, det kommer der alligevel ikke noget godt ud af?'' Spurgte jeg og kiggede afslappet på ham. Justin bed sig lidt i læben imens hans dejlige øjne var som limet til mine. ''Jo'' Svarede han og smilede lidt. ''Venner?'' Spurgte jeg og lød for første gang lidt usikker i min stemme. Justin nikkede og kiggede ned i jorden. På mange måder føltes det her virkelig akavet. Jeg nikkede bare og vendte mig om for at gå. Jeg kunne simpelthen ikke holde ud at det skulle være sådan en akavet stemning. Jeg åbnede døren og var på vej ud. ''Ej Alex vent lige!'' Lød det fra Justin som hurtigt var ovre ved mig og lukkede døren for mig. Vi stod få centimeter fra hinanden og kiggede hinanden i øjnene. ''Alex forhelved, jeg vil jo være mere end din ven, ik!. Du er den eneste der betyder noget for mig. Jeg elsker dig!'' Sagde han med en kærlig stemme og lod sin ene hånd hvile på min overarm. ''Du har virkelig en mærkelig måde at vise det på, synes jeg'' Svarede jeg stille og brød nu den akavede stemning. ''Hvad mener du? Du ved jo godt hvor meget jeg elsker dig?'' Sagde han med sine søde stemme og virkede lidt forvirret. ''Ja, men du viser ikke at du elsker mig, når du er sammen med alle mulige piger hver aften Justin. Hvis du virkelig elskede mig, så ville du ikke gøre det'' Sagde jeg stille og stirrede ham i øjnene. Justin sukkede svagt og kiggede ned i jorden. Jeg valgte at tage det som et svar og lod min hånd gribe fat i dørhåndtaget. Jeg åbnede den lidt men døren blev hurtigt smækket i igen. Jeg mærkede Justins hænder på min kæbe og hals og uden at jeg nåede at reagere mærkede jeg hans bløde og varme læber på mine. Han skubbede lidt til mig så jeg endte med at stå op af væggen. Jeg lagde mine hænder på hans brystkasse og skubbede ham lidt væk fra mig. Justin kiggede trist på mig og betragtede mig imens jeg nu fik lov at åbne døren og gå ud. 


Hele vejen tilbage til baren mærkede jeg hvor meget mit hjerte bankede. Jeg savnede ham jo helt vildt og han gjorde det ikke bedre af at kysse mig, tværtimod, han gjorde det langt svære for mig. Jeg havde jo lyst til at være sammen med ham men jeg kunne stadig ikke tilgive ham for at havde været sammen med en anden og nu også massere andre piger. Ja okay, de andre piger, var han jo ikke sammen med da han var sammen med mig, forhåbenligt, men det sårede mig stadig at han kunne få sig selv til det. Jeg kunne fornemme på mine tanker, at det snart var tid til at tage en alene snak med Sandra om det. Hun havde altid de rigtige svar og fik mig altid til at få lidt bedre styr på hvad jeg følte. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...