You're my badboy 2 (Justin Bieber) +14

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 mar. 2014
  • Opdateret: 1 maj 2014
  • Status: Færdig
8 måneder er gået siden den tragiske ulykke. Alex og Justin klare det virkelig godt og er stort set kommet videre i livet. Alex og Justin har droppet ud af skolen, for at få et arbejde på Penthouse som bartender og Dj. Som altid, savler pigerne over Justin og drengene prøver at score den smukke bartender Alex, men hvad sker der når Justin er begyndt at blive virkelig jaloux og helst ville ønske at ingen lagde mærke til Alex. Vil Alex få nok af hans jalousi? Kan Justin holde ud at se hvordan drengene savler over Alex? og hvordan klare Alex det egentlig med, en jaloux kæreste, en far som er begyndt at opføre sig underligt og en bror som ikke er helt tilfreds med Alex's valg om at være sammen med Justin efter alt det der er sket!. Og hvem er Chantel og Rico?.. Find ud af det i You're my badboy 2. (Fortsættelse af: You're my badboy - Justin Bieber +14)

500Likes
2441Kommentarer
757014Visninger
AA

58. Tøsehygge

(4 dage senere)


*Alex's Synsvinkel* 


Sandra og jeg sad i min bil, på vej til supermarkedet hvor vi skulle handle ind til i aften. Vi havde aftalt at vi skulle have en rigtig tøsedag sammen. Måske burde i lige vide at en tøsedag for mig og Sandra, gik ikke ud på at shoppe og tage i biograften og se romantiske film. Nej, den gik ud på at vi skulle handle ekstremt meget slik og chips ind, se film eller Viaplay, og spise junkfood til aftensmad. Bare ligge med alt hvad vi havde købt og dovne den på sofaen med en masse smøger og red bulls. Ja, totalt mig og Sandras stil. 


Vi ankom til supermarkedet og steg ud af bilen og jeg låste bilen efter os. Vi gik over imod døren og trådte ind. ''Nå, hvor starter vi?'' Spurgte Sandra og kiggede rundt. ''Hvad snakker du om man!. Slik afdelingen!'' Svarede jeg grinende. Sandra grinede og nikkede. Vi gik ned af en lang bred gang og kom hen til slikket. Jeg stoppede kort op og kiggede på hylderne. ''Måske har vi brug for en kurv?'' Smågrinede jeg, da vi glemte at tage sådan en da vi kom ind. Sandra grinede lidt og himlede med øjnene. ''Du har fat i noget der'' Smågrinede hun og vendte sig om og løb ned imod indgangen. Jeg begyndte at kigge på hylderne og fandt nogen chips som jeg gerne ville have og tog en pose ned og holdte den i hånden. Jeg vendte mig om og så en hylde med slikposer og kiggede lidt rundt på de forskellige typer slik, men følte ikke rigtig at der var noget som jeg ville have. 


Sandra kom tilbage med en kurv rullende efter sig. Jeg kastede mine chips derned og smilede til Sandra. ''Helt sikkert'' Sagde hun glad, da hun også elskede de chips. Sour Creme And Onion!. Der fandtes ikke nogen bedre chips!. Sandra hev nogen slikposer ned fra hylden og smed dem ned i kurven. Hun tog en ekstra chipspose og smed også den derned. ''Hvad med noget at drikke?'' Spurgte Sandra mig. Jeg nikkede straks og hurtigt havde vi begge sat i gågang og var ovre ved alle drikkevarerne. Jeg tog en stor cocio og lagde ned i kurven og Sandra tog en stor faxe kondi. Hold kæft man!. Vi kom da mindst til at tage 5 kilo på af det her!. Nåee nej, jeg var jo så heldig at jeg ikke tog en skid på uanset hvor meget usundt jeg spiste!. HA!. 


Sandra og jeg kom hen til køleskabene og jeg var hurtigt henne ved en låge og åbnede den og rev en masse mælkesnitter ud. Sandra kiggede noget på mig, da jeg smed sygt mange snitter ned i kurven. Hun løftede det ene øjenbryn og nærmest bad mig om en forklaring. ''Jeg ved ikke hvad det er, men jeg har virkelig bare lyst til kakao og mælkesnitter hver eneste dag'' Smågrinede jeg. Sandra grinede lidt og rystede på hovedet. ''Du er sku ikke normal Alex'' Smågrinede hun og begyndte at gå. Jeg grinede lidt og fulgte så med hende videre rundt i butikken hvor vi fandt en masse gode ting og sager... 


Jeg låste døren op til min lejlighed med 2 poser i den ene hånd. Sandra stod bag mig med det junk food fra sunset vi havde købt på vejen hjem. Jeg skubbede døren op og hørte straks Baylor komme løbene. Hun kom ud i gangen og jeg kiggede med det samme på hende. ''Baylor, ikke hoppe op lige nu!'' Sagde jeg da jeg vidste hun ville gøre det, men jeg havde ikke rigtig tid til det, eftersom jeg stod med 2 bæreposer og min taske i hænderne. Sandra smækkede døren efter os og jeg satte straks kurs imod køkkenet. Jeg smed poserne på gulvet og lagde min taske på køkkenbordet og tog en dyb indånding. Sandra kom lige efter mig og satte vores mad på bordet. Jeg kiggede ned på Baylor og smilede stort. ''Nu har jeg tid til at hilse på dig!'' Smilede jeg og satte mig ned til hende. Baylor angreb mig straks og slikkede min arm da jeg aede og klappede hende. Jeg havde altid lært hende at hun ikke skulle slikke mig i hovedet, men lad nu det ligge. ''Uhh du er så fin'' Sagde jeg imens jeg kløede hende. Baylor lagde sig ned på gulvet og vendte sig om på ryggen så jeg kunne klø hende på maven. ''Hvem er min hund?'' Spurgte jeg hende glad og en svag lille gøen lod fra hende. ''Ja det er du'' Sagde jeg og klappede hende lidt, hvorefter jeg rejste mig op. Sandra grinede lidt til mig og rystede på hovedet. ''Dig og den hund, ik?'' Smågrinede hun. ''Hvad?'' Spurgte jeg hende smågrinende. ''Du behøver sku da ikke få børn man!. Du skal sku da bare have en hund'' Smågrinede hun. ''Ej, jeg skal have børn og jeg skal ikke bare have en hund!. Jeg skal kun have Baylor, for seriøst, hun er den bedste hund i verden'' Smilede jeg. Sandra nikkede sig enig. ''Det er ikke engang løgn, det tager dig sku ikke lang tid, at lære hende noget'' Smilede hun. ''Det er sku da bare fordi hun er dygtig'' Grinede jeg og bukkede mig ned for at tage poserne med alt slikket op. Jeg tog en i hver hånd og bevægede mig ind imod stuen. ''Hvad skal du?'' Spurgte hun mig. ''Ja, skal vi ikke have alt slikket ind i stuen eller hvad?. Tag også lige maden med, jeg er skide sulten'' Svarede jeg. ''Hvad fanden var idéen så med at slæbe det ud i køkkenet?'' Spurgte hun mig undrende, men på en sjov måde. Jeg grinede lidt. ''Det ved jeg faktisk ikke, men et eller andet sted skal vi jo starte'' Svarede jeg og drejede ind i stuen fra gangen. ''Igen.. Du er sku ikke normal Alex!'' Smågrinede hun og hørte straks hendes fodtrin ude i gangen. ''Nææ!'' Svarede jeg og smed poserne på mit spisebord. 


''Hvad skal vi så se?'' Spurgte Sandra mig da vi havde hentet mine dyner inde på værelset og smidt dem i sofaen. Jeg hev min computer frem fra under bordet og satte den op på bordet og tændte den. ''Hvad siger du, hvis jeg siger: Ridiculousness?'' Spurgte jeg hende med et skævt smil. Sandra smilede. ''Fuck JA!'' Sagde hun højt og grinede lidt. Jeg grinede til hende og tog fat om min computer og satte den ned foran tv'et. Jeg drejede lidt på tv'et da jeg skulle have fat i det stik som kunne få computerskærmen op på tv skærmen. 


Jeg gik på Viaplay og fandt Ridiculousness og satte et afsnit igang. Jeg fløj hen i sofaen og puttede mig under dynen som seriøst bare duftede af Justin!. 


Ridiculousness var mit og Sandra's yndlingsprogram og vi havde altid den største griner over det. Okay, der var klip hvor jeg næsten rev håret af mig selv, fordi jeg kunne fornemme at det der kom til at ske, ville gøre sygt ondt eller være mega klamt!. F.eks: En mand der prøver at fange en kæmpe edderkop som sidder i loftet og hans lille datter filmer og lige da faren skal til at sætte den store skål han har i hånden op over edderkoppen, springer edderkoppen ned på ham!. Føøøj!. Eksempel nummer to!. Når drenge skal lave tricks på cykler eller skateboards og de falder og slår kuglerne?. Jeg får seriøst ondt dernede og jeg har ikke engang nogen pik!... Men Sandra og jeg havde det sygt grineren når vi sad og så det og det endte tit ud i mavekramper fordi vi havde grint så meget over det!. 


Sandra og jeg var i fuld gang med, efterhånden, 4. afsnit af Ridiculousness og vi var begge helt flade af grin. Lige nu var det en mand som blev jagtet af en lama som ville knalde ham!. Jeg tror mest også at det var værtens måde at kommentere det på og stemningen mig og Sandra havde, som gjorde det så sjovt, men fuck nu også det, det var sjovt og det var det det handlede om!. ''Den giver fandme ikke op!'' Skreg Sandra af grin over den lama og jeg lå selv og vred mig et par gange. Baylor havde startet med at ligge imellem mine ben oven på dynen, men hun var så småt begyndt at rykke sig ned i fodenden, da det nok irriterede hende lidt at jeg vred mig sådan i sofaen. Det sjove ved Baylor var at hun faktisk også sad og så med. Specielt når der var hunde på skærmen, blev Baylor opmærksom. Der var et klip hvor en hvid puddelhund står med forpoterne på et klaver og hyler/synger til. Baylor havde rejst hovedet op og stirret ind i skærmen og drejede hovedet lidt på skrå. Sandra og mig skreg af grin af det. Ja, ikke af hunden i tv'et men Baylor. Hun lignede virkelig en der synes at den hund i tv'et var så latterlig. Jeg tror seriøst at Baylor havde løftet det ene øjenbryn hvis hun kunne!. 


Det 4. afsnit af Ridiculousness sluttede og jeg havde grint så meget, at jeg var begyndt at græde. ''Skal vi ikke holde en lille pause fra det der, inden vi dør af grin?'' Spurgte jeg imens jeg prøvede at grine af. Sandra nikkede og grinede lidt men valgte at tage en tår af sin faxe kondi, for at stoppe med at grine. Jeg satte mig lidt op i sofaen og rakte ud efter mine smøger på bordet. Det tog lidt tid at finde dem, da de lå under et bjerg af mælkesnitte-papir. Jeg havde spist omkring 8 mælkesnitter og drukket min store cocio og Sandra havde spurgt mig om jeg ikke fik det dårligt, men det gjorde jeg sku ikke. Jeg havde det fantastisk. 


Jeg fik grinet af og tændte så min smøg efter at jeg havde taget en dyb indånding. Jeg tog et væs af smøgen og sugede det ned i lungerne. ''Nå, hvad så Sandra, er der noget nyt om dig og Jason?'' Spurgte jeg hende og rettede mine puder som jeg havde lagt op af armlændet så jeg kunne sidde godt imens jeg lå halvt nede på sofaen. ''Ja det er der faktisk'' Sagde hun med et svagt smil og tændte sin smøg. ''Hvad?'' Spurgte jeg hende og kiggede spændt på hende. 


Sandra var først lidt stille men smilede så skævt over til mig. ''Vi har givet det en chance mere med ham og mig og kærester og alt det der'' Smilede hun og tog et væs af hendes smøg. ''Fantastisk!'' Smilede jeg nærmest stolt og kiggede på hende. Hun nikkede tilfreds. ''Hvad med dig og Justin?'' Spurgte hun mig seriøst. ''Hvorfor skal vi altid snakke om det?'' Spurgte jeg hende med et skævt smil på læben. ''Fordi det er meget mere spændende end at høre at mig og Jason er blevet kærester igen'' Smilede hun og askede sin smøg, selvom der ikke var meget aske. ''Nej det er ej. Det er langt federe at høre om jer to'' Smilede jeg. ''Okay. Mig og Jason er kærester igen, that's it.. Mere er der ikke at sige, men du har helt sikkert meget at fortælle!'' Smilede hun. Jeg kunne mærke at jeg ikke slap udenom en snak om mig og Justin, så jeg sukkede svagt og smilede. ''Det går godt med os'' Svarede jeg kort med et lille smil og tog et væs af min smøg. ''Er i kærester igen?'' Spurgte hun mig. Jeg rystede på hovedet og trak smøgen væk fra munden og sugede røgen ind og pustede den hurtigt ud, så jeg kunne svare hende. ''Nej, men det er sku tæt på.. De sidste 4 dage har han sovet hos mig og været der for mig hele tiden. De sidste par dage har jeg været lidt irritabel på arbejdet og har snerret lidt af Chris, når han prøvede at lave sjov med mig nede i baren. Justin havde virkelig lagt mærke til at jeg var lidt gnaven og har flere gange spurgt mig om hvad der er galt'' Svarede jeg hende. ''Hvad er det der er galt, siden du bliver sur?'' Spurgte hun. Jeg trak lidt på skuldrene. ''Det ved jeg ikke. Det ene øjeblik er jeg glad og det næste øjeblik er jeg gal og sådan fortsætter det med alle slags følelser'' Svarede jeg. ''Så slemt kan det vel ikke være?'' Sagde hun overlegent. Jeg nikkede straks med hovedet. ''Seriøst i foregårs blev jeg sur på Justin fordi han ikke orkede at gå ned i kiosken og købe nogen fucking mælkesnitter'' Svarede jeg. Sandra spilede først øjnene op, men begyndte så at grine, hvilket også fik mig til at grine lidt. ''Det er så latterligt man!'' Sagde jeg og tog endnu et væs af min smøg. ''Helt vildt latterligt Alex.. Men hvad gjorde Justin så ved det?'' Spurgte hun mig. ''Overraskende nok blev han ikke sur eller begyndte at diskutere med mig. Han holdte den hele afslappet og spurgte mig hvad fanden det var der irriterede mig sådan, siden jeg kunne flippe ud over fucking mælkesnitter'' Svarede jeg hende med et skævt smil. ''Hvad sagde du så?'' Spurgte hun. ''Jeg begyndte at grine, fordi han satte det op på sådan sjov måde ved at bruge mælkesnitterne som agument og så glemte vi det lidt bagefter'' Smågrinede jeg. Sandra smågrinede lidt og himlede lidt med øjenene af mig. ''Har du så tilgivet ham nu?'' Spurgte Sandra mig. ''Så godt som.. Han har virkelig været så sød og gjort så mange søde ting for mig.. Hvordan kan man ikke tilgive en fyr, som ikke bestiller andet end at vise mig at jeg kan stole på ham, er der for mig når jeg er ked af det, arrangere et surprise party for mig, give mig en ring i gave, kun har sit blik på mig når vi er på arbejde og tager med mig op til min far på hospitalet for at støtte mig hvis det bliver for hårdt'' Sagde jeg og lød seriøs. Sandra nikkede. ''Det kan jeg godt se. Jeg har også godt lagt mærke til det'' Smilede hun skævt. Jeg nikkede lidt og tog et væs af min smøg. 


''Men nu nævnte du selv din far. Hvordan går det med ham?'' Spurgte hun mig og ændrede sit ansigtudtryk fra smilende til seriøst. ''Han siger at han har det godt, men det tror jeg sku ikke på'' Startede jeg. Sandra rynkede panden lidt og jeg kunne se på hende at hun manglede en forklarring. ''Hvis han virkelig havde det godt, så lå han jo ikke på hospitalet vel?'' Svarede jeg og lød måske lidt irriteret. Sandra sukkede lidt. ''Hvornår besøgte du ham?'' Spurgte hun mig. ''Justin og jeg var deroppe igår.. Det var ikke særlig sjovt'' Svarede jeg og prøvede at virke afslappet. ''Hvorfor ikke?'' Spurgte Sandra. ''Min far havde jo lovet mig og Jake at få kemo, men lægerne vil ikke give ham det og så igår kom der en læge ind på stuen imens vi var der og så kom jeg sku til at råbe og skrige lidt af ham'' Sagde jeg og tog et væs af min smøg. ''Hvad sagde du?'' Spurgte Sandra. ''Jeg spurgte hvorfor helvede de ikke bare kunne give min far kemo så han havde en chance for at overleve og så spurgte jeg lægen om han var ude på at slå min far ihjel og jeg ved ikke hvad!.'' Sagde jeg og var ærlig talt lidt flov over det. Lægerne kunne jo ikke gøre noget for at hjælpe min far, men de kunne jo prøve, men det var selvfølgelig også spild af tid og smerter for min far at få kemo, hvis det alligevel ikke hjalp!. ''Hvad skete der så?'' Spurgte Sandra. ''Ja, Justin kom hen til mig og tog mig ind i et kram og sagde at det nok var bedst hvis vi gik ned og røg en smøg så jeg kunne slappe lidt af og få noget luft og det gjorde vi så'' Svarede jeg. Sandra nikkede forstående. ''Men en ting er sikkert.. Dit humør virker sku meget turbulent for tiden'' Sagde hun og sendte mig et skævt smil. Jeg grinede lidt og tog et væs af min smøg og kiggede kort ud på det mørke hav som kun blev lyst op af månen. 


''Er du sikker på at du ikke er gravid?'' Spurgte Sandra mig og lød virkelig seriøst. Jeg vendte straks blikket over imod hende og spilede øjnene op. ''Ej, det er jeg sku ikke!'' Sagde jeg og prøvede at virke afslappet. ''Hvordan kan du være så sikker Alex?. Beskytter i jer overhovedet?'' Spurgte hun mig og lænede sig lidt frem i sofaen. ''Nej, vi kender jo også godt hinanden så hvorfor skulle vi det?'' Spurgte jeg hende. ''Er du stadig på P-piller?'' Spurgte hun mig videre. Jeg rystede på hovedet. ''Nej, man skal jo holde en pause engang imellem'' Svarede jeg. ''Okay.. Ingen beskyttelse, humørsvinger, din ubeskrivelige lyst til kakao og mælkesnitter?.. Det lyder ikke som om at det er helt normalt'' Svarede Sandra og lød temmelig overbevisende. Faktisk så overbevisende at mit hjerte begyndte at banke lidt. ''Men.. Jeg har jo ikke haft kvalme eller ondt i brysterne?'' Sagde jeg for at prøve at få mit selv til at modsige Sandra. ''Og hvad så?. Det er ikke sikkert at man har det sådan hver gang'' Svarede hun mig seriøst. Mit hjerte begyndte at banke og jeg satte mig lidt op. ''Har du nogen tests i huset?'' Spurgte hun mig. ''Ja, jeg har 2'' Svarede jeg og lød en smule nervøs, hvilket jeg også var, så det var der jo ikke noget at sige til.. ''Gå ud og tag en nu!'' Sagde hun og pegede i retningen af hvor toilettet lå. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...