You're my badboy 2 (Justin Bieber) +14

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 mar. 2014
  • Opdateret: 1 maj 2014
  • Status: Færdig
8 måneder er gået siden den tragiske ulykke. Alex og Justin klare det virkelig godt og er stort set kommet videre i livet. Alex og Justin har droppet ud af skolen, for at få et arbejde på Penthouse som bartender og Dj. Som altid, savler pigerne over Justin og drengene prøver at score den smukke bartender Alex, men hvad sker der når Justin er begyndt at blive virkelig jaloux og helst ville ønske at ingen lagde mærke til Alex. Vil Alex få nok af hans jalousi? Kan Justin holde ud at se hvordan drengene savler over Alex? og hvordan klare Alex det egentlig med, en jaloux kæreste, en far som er begyndt at opføre sig underligt og en bror som ikke er helt tilfreds med Alex's valg om at være sammen med Justin efter alt det der er sket!. Og hvem er Chantel og Rico?.. Find ud af det i You're my badboy 2. (Fortsættelse af: You're my badboy - Justin Bieber +14)

500Likes
2441Kommentarer
755315Visninger
AA

69. Small Talk.

*Alex's Synsvinkel* 


Det ringede på døren og jeg vidste med det samme at det var Sandra. Jeg rejste mig op fra sofaen, hvilket fik Justins arm til at glide væk fra min mave. Jeg gik med hurtige skridt ud i gangen og tog fat i døren. ''Hey bitch!'' Smilede Sandra stort. ''Hey'' Smilede jeg glad og trak hende ind i et kram, da hun trådte et skridt ind af døren. ''Jeg har en virkelig god nyhed!'' Sagde jeg i krammet og trak mig derefter ud. ''Hvad?'' Spurgte hun mig imens hun begyndte at tage sine sko og jakke af. ''Vi har fået det!.. Vi har fået huset!'' Smilede jeg virkelig tilfreds. ''Det er løgn!'' Smilede Sandra stort. Jeg rystede glad på hovedet. ''Tillykke'' Råbte Sandra og hev mig ind i et kram. ''Tak'' Smilede jeg og lagde armene om hende. ''Så er der kæmpe pool party med grill mad til aftensmad snart!'' Smågrinede Sandra da vi havde trukket os ud af krammet. ''Det kan du nok godt regne med!'' Grinede jeg og drejede ind imod stuen. 

 

''Hey Justin!'' Smilede Sandra og gik over imod ham. ''Hey'' Sagde Justin glad og rejste sig op og bredte armene ud da Sandra kom helt over til ham. De kyssede kort hinanden på kinden og krammede så hinanden. 


Det gjorde mig absolut ingenting at de kyssede hinanden på kinden. Sandra og Justin var bedste venner, ligesom mig og Jason var bedste venner og Jason og jeg gav også hurtigt hinanden et kys på kinden når vi sagde hej og farvel. Der var ingen af os der havde et problem med det. Vi kunne også give Ryan, Chaz, Tracy og Faith nogen kys på kinden, det gjorde heller ingen af os noget. Det viste bare for tætte vi allesammen var på hinanden og jeg synes bare det var fedt at vi var 8 mennesker som passede på hinanden og var så tætte at vi kunne fortælle alt til hinanden. Os piger kunne nærmest sidde og snakke om at vi havde vores lort uden at der ville ske noget. Det skete dog sjældent og når det var sket, var det selvfølgelig Faith der sagde det, fordi hun var så pisse kold i røven, hvilket bare var fedt. Vi andre kunne selvfølgelig også sige nogen mærkelige ting og være pisse ligeglad med hvad drengene tænkte og omvendt kunne drengene også snakke om mærkelige ting og være pisse ligeglade med hvad vi piger tænkte. Faktisk kunne vi let få en samtale ud af de mærkelige ting som folk begyndte at sige og det viste bare endnu engang hvor tæt vores lille gruppe af mennesker var blevet. Nogengange forstår jeg ikke hvorfor os piger havde ignoreret drengene så meget dengang vi gik i skole, men fuck det, det var ikke så vigtigt nu!.


''Hvor er Jason?'' Spurgte Justin Sandra efter deres kram. ''Derhjemme sammen med de andre'' Svarede Sandra og satte sig ned i sofaen og åbnede sin taske. Justin kiggede på mig og gik hen til mig og lagde hænderne på mine hofter. ''Jeg smutter derhjem så'' Smilede han og gav mig et hurtigt kys. Jeg nikkede bare bagefter kysset og smilede. ''Du ringer hvis der er noget okay!'' Sagde han med et smil. Jeg nikkede igen og hviskede et lille hurtigt ja. Justin kyssede mig igen og gik så forbi mig. Jeg mærkede et hurtigt klask i røven og vendte mig om og så straks Justin flabede smil imens han gik baglæns ud imod gangen. ''Ses tøser'' Smilede han flabet og forsvandt ud i gangen. 


Jeg grinede lidt og gik over imod sofaen imens jeg rystede på hovedet. ''Han er da virkelig i hopla idag, hva?'' Sagde Sandra overrasket med løftede øjenbryn. ''Han prøver bare at være mere bad boy end jeg er bad girl'' Smågrinede jeg og kiggede på hende. ''Og hvorfor så det?'' Spurgte hun mig med et smil imens hun tændte sin smøg. ''Vi snakkede bare om det for lidt tid siden, at der ikke var så meget bad boy over ham mere og så prøvede han at være lidt bad boy ved at være kold overfor mig, men jeg hoppede straks med på legen og begyndte så at være kold overfor ham og trak den rimelig langt ud, så han troede at jeg virkelig var sur eller fornærmet'' Smilede jeg. Sandra grinede lidt. ''Det betyder ikke at du er mere ''bad'' end mig baby!'' Råbte Justin ude fra gangen. ''1-0'' Råbte jeg flabet. ''Og 100-0, hvis vi tæller alle de gange med fra skolen af!'' Fortsatte jeg. Jeg hørte et svagt grin fra Justin. ''Ses!'' Råbte han grinende og smækkede døren efter sig. Jeg smilede lidt og lænede mig tilbage i sofaen og satte fødderne op på bordkanten. 


''Nå lad mig så høre. Hvad sagde jordmoderen?'' Spurgte Sandra og tog et væs af sin smøg. ''At hvis vi ikke går ud på altanen så du kan ryge uden at pine mig, så for du tæsk'' Smågrinede jeg. ''Gud ja forhelved'' Sagde hun og rejste sig straks op og gik over til altandøren. 


Jeg rejste mig op og fulgte efter hende og så at hun allerede havde sat sig på en af liggestolene ude på altanen. Jeg satte mig ned på den anden og lænede mig tilbage. ''Nej altså.. Hun sagde at det kunne ske når som helst'' Sagde jeg for at svare på Sandra's spørgsmål. ''Seriøst'' Sagde hun og løftede begge øjenbryn. Jeg nikkede lidt. ''Så det kunne faktisk ske... NU!'' Sagde hun og kiggede på min mave. Jeg grinede lidt og himlede med øjnene af hende. ''Eller... NU'' Sagde hun. ''AVVV!'' Råbte jeg og bemærkede straks Sandra få et chok. Jeg grinede lidt og rystede på hovedet af hende. Hun grinede da hun opdagede at det bare var for sjov. Hold kæft hvor tog jeg bare pis på folk idag?. Først Justin og nu Sandra. 


''Glæder du dig til at føde?'' Smågrinede Sandra hånligt da hun godt svaret. Jeg rakte tunge af hende og himlede med øjnene bagefter. ''Ja, jeg siger bare, godt det ikke er mig!'' Sagde hun og lød virkelig lettet. ''Bare rolig San, det skal nok ske en dag!'' Smågrinede jeg. ''Ej, jeg skal sku ikke have børn!'' Sagde hun overbevisende. ''Det sagde jeg jo også for et par år siden!'' Sagde jeg flabet og fangede hendes blik. ''Ja, men jeg er ikke ligesom dig Alex!'' Svarede hun mig med et smil. Jeg løftede det ene øjenbryn. ''Så hvis du blev gravid med Jason, så ville du få det fjernet?'' Spurgte jeg hende undrende. ''Nej..Eller.. Det ved jeg ikke Alex. Men jeg bliver heller aldrig gravid, for jeg sørger for at tage mine P-piller!'' Svarede hun. ''Men hvis det nu skete alligvel og du havde glemt at tage dine P-piller?'' Spurgte jeg. Sandra sukkede lidt. ''Nej det ville jeg nok ikke!'' Svarede hun og gav mig ret. Jeg smilede lidt. ''Det var det jeg sagde!.. Og faktisk er det faktisk ret fantastisk at prøve at være gravid'' Sagde jeg. Sandra kiggede straks på mig. ''Siger du det?.. Du har ikke bestilt andet, de sidste 3-4 måneder af at brokke dig over hvor fed du er blevet, hvor irriterende det er og hvor meget du glæder dig til at få den mave væk!'' Svarede hun. Jeg grinede lidt. ''Så har du ikke set mig, når jeg rent faktisk har det godt.. Det tænker jeg kun på, hvor lykkelig jeg er. Lige præsis som jeg gør lige nu'' Smilede jeg. Sandra pustede noget røg fra smøgen ud og rystede lidt på hovedet. ''Ja, men det er også dine fucking humørsvingningers skyld!.'' Svarede hun. ''Det kan jeg jo ikke gøre for.. Men det er til gengæld en forfærdelig ting. Det ene øjeblik er man glad og det næste øjeblik er man skide sur og irriteret over alt hvad man ser og høre på!'' Svarede jeg. ''Hvordan har Justin egentlig kunne holde det ud?'' Spurgte hun mig seriøst. ''Du må seriøst ikke spørge mig, for jeg ved det sku ikke engang. Hvis jeg havde været ham, så havde jeg fandme fundet en virkelig god undskyldning for at blive væk i hele graviditeten!'' Sagde jeg med løftede øjenbryn så Sandra kunne se at jeg var seriøs. Sandra grinede lidt. ''Ej men seriøst!. Jeg råbte og skreg af ham forleden fordi han smed sin jakke på spisebordet, hvilket jeg selv gør engang imellem og som jeg aldrig har haft noget imod før.. Og selv da han havde taget sin jakke og hængt den ud i gangen, så blev jeg ved med at skælde ham ud over det!.'' Sagde jeg alvorligt men ikke fordi jeg var sur. ''God!. Jeg havde taget min jakke og skredet igen!'' Smågrinede hun. ''Det havde jeg fandme også. Jeg snerrede også af ham tidligere'' Sagde jeg og sukkede og gned mig lidt i hovedet, da alt den snak og at skælde Justin ud og være sur på ham, begyndte at gå mig lidt på. ''Hvad skete der?'' Spurgte hun mig. ''Vi var kørt ned i supermarkedet efter vi havde været på hospitalet, fordi at jeg skulle have mine mælkesnitter og kakao og da vi kom hjem tog jeg en mælkesnitte inden jeg ville gå ind og sove. Justin spurgte mig så om jeg ikke skulle sove og jeg svarede at jeg bare lige skulle have noget mad først, hvilket betød min mælkesnitte. Justin spurgte så om jeg ikke hellere skulle spise nogen ordentligt mad og så slog det bare klik for mig og så sagde jeg, at nu havde jeg bare lige lyst til en fucking mælkesnitte.'' Sagde jeg. Sandra løftede øjenbrynene lidt. ''Hvad sagde Justin så?'' Spurgte hun. ''Underligt nok.. Ingenting!. Han nikkede bare og sendte mig et specielt udtryk, så jeg fik mega dårlig samvittighed.. Jeg krammede ham også og sagde undskyld og han svarede at han jo godt vidste hvorfor jeg var sådan'' Svarede jeg. Sandra grinede lidt. ''Der var da også lige et par forskellige følelser som du havde på hvad?.. 5 minutter?.. Både træthed, sult, irritation, dårlig samvittighed og tristhed'' Sagde hun og grinede lidt. ''Er halvdelen af det du sagde det overhovedet følelser?'' Spurgte jeg hende med et skævt smil. ''Ja, det ved jeg ikke, fuck nu også det, der skete bare mange ting i dig på 5 minutter, ikk'' Smilede hun og tog det sidste væs af sin smøg. Jeg grinede lidt og nikkede. Sandra rejste sig op og det samme gjorde jeg. Vi gik indenfor igen og satte os godt ned i sofaerne. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...