You're my badboy 2 (Justin Bieber) +14

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 mar. 2014
  • Opdateret: 1 maj 2014
  • Status: Færdig
8 måneder er gået siden den tragiske ulykke. Alex og Justin klare det virkelig godt og er stort set kommet videre i livet. Alex og Justin har droppet ud af skolen, for at få et arbejde på Penthouse som bartender og Dj. Som altid, savler pigerne over Justin og drengene prøver at score den smukke bartender Alex, men hvad sker der når Justin er begyndt at blive virkelig jaloux og helst ville ønske at ingen lagde mærke til Alex. Vil Alex få nok af hans jalousi? Kan Justin holde ud at se hvordan drengene savler over Alex? og hvordan klare Alex det egentlig med, en jaloux kæreste, en far som er begyndt at opføre sig underligt og en bror som ikke er helt tilfreds med Alex's valg om at være sammen med Justin efter alt det der er sket!. Og hvem er Chantel og Rico?.. Find ud af det i You're my badboy 2. (Fortsættelse af: You're my badboy - Justin Bieber +14)

500Likes
2441Kommentarer
753215Visninger
AA

17. Pause!.

*Justin's Synsvinkel* 


Jeg vågnede af, at mit hoved dunkede som en sindsyg. Hold kæft hvor gik jeg til den igår. Jeg åbnede langsomt øjnene og lukkede dem så igen pga lyset i rummet. Hvor var jeg egentlig henne?. Jeg åbnede øjnene på klem og kunne ane at jeg lå på Alex's værelse. Hvordan fanden var jeg kommet herhjem?. Jeg gned mig i øjnene med mine håndpuder og blinkede et par gange med øjnene. Jeg kiggede til siden og så at Alex ikke var der. Ikke engang hendes dyne eller pude. FUCK!. Jeg dummede mig jo for vildt igår!. Jeg kunne huske noget med at vi råbte af hinanden i baglokalet og jeg blev vred og gik derfra. Men hvad skete der efter det?. Fuck no!. Fuck, fuck, fuck!!! Jeg snavede med Chantel!. Jeg tog mig til hovedet og blev helt panisk af at tænke på aftenen igår!. Hvorfor helvede snavede jeg hende?. 


Jeg rejste mig op fra sengen og så mit tøj ligge på gulvet og flyde. Jeg tog mine bukser på og lukkede dem og greb fat i min bluse og hev den hurtigt over hovedet. Jeg gik hen til døren og åbnede den og gik med hurtige skridt ind i stuen, hvor jeg så Alex stå ved vindueskarmen og kigge ud på havet. Fuck man!. Det her tegnede bare ikke godt!. 


*Alex's Synsvinkel* 


Jeg hørte min værelsesdør gå op og jeg vidste at det var Justin. Jeg stod og tænkte på hvad jeg skulle sige til ham, hvis han begyndte at snakke til mig. Jeg stirrede ud i havet igennem mine vinduer og røg en smøg. Jeg stod i løse shorts og en hvid top som kun gik til navlen. Jeg havde lige været i bad så mit hår dryppede ned af siden hvor jeg havde sat alt mit hår hen. Jeg hørte nogen hurtige skridt komme nærmere men stoppede da de nåede stuen. Jeg gad ikke engang at kigge på ham. Jeg var stadig ekstremt såret og sur på ham. Justin begyndte at gå langsomt tættere på mig. Jeg kunne høre hans skridt komme nærmere men stoppede så op. ''Alex?'' Spurgte han stille. Jeg reagerede slet ikke og holdte mit faste og kolde blik på havet. ''Prøv og hør. Jeg ved godt at jeg dummede mig virkelig meget igår og jeg fortryder virkelig den måde som jeg råbte af dig på og..'' Han stoppede med at snakke og sukkede svagt. Jeg drejede øjnene ned i hjørnet da jeg gerne ville høre hvad han havde at sige. ''Undskyld Alex'' Sagde han stille. Jeg blev en smule skuffet over at han ikke engang kunne sige at han havde snavet med Chantel. Jeg mærkede nogen varme hænder på mine hofter. Jeg sukkede og rev mig fri af Justins greb og uden at kigge på ham vendte jeg mig om og skulle til at gå ud af stuen. ''Alex forhelved.. Sig noget!'' Sagde han opgivende. Jeg stoppede op og vendte mig om og kiggede koldt på ham. ''Hvad vil du have at jeg skal sige?'' Spurgte jeg stille. ''Det ved jeg ikke.. At du tager imod min undskyldning'' Svarede Justin. ''Det kan jeg ikke'' Svarede jeg kort og vendte mig om og gik ud af stuen og gik langsomt ud imod køkkenet. Jeg hørte nogen hurtige skridt komme efter mig ud i køkkenet. ''Hvorfor ikke?'' Spurgte Justin en smule forvirret. Jeg vendte mig igen om og så på ham med et såret blik. ''Du ved jo ikke engang hvorfor jeg er sur'' Sagde jeg koldt og holdte mit kolde blik på hans øjne. ''Jo. Fordi jeg råbte af dig igår'' Svarede jeg. ''Og hvad mere?'' Spurgte jeg da jeg gerne ville høre ham sige de berømte ord. Justin kiggede lidt forvirret på mig og prøvede at virke uskyldig, men den faldt jeg sku ikke for. ''Tss.. Du snavede med Chantel!'' Sagde jeg da jeg ikke kunne holde kæft om det mere. Justin sukkede. ''Ja og jeg fortryder det så meget'' Sagde han opgivende og gik imod mig. Jeg trådte nogen skridt tilbage, hvilket fik Justin til at stoppe op. ''Du fortryder det åbenbart ikke nok til at sige det til mig!'' Sagde jeg vredt. Justin kiggede ned i jorden og kløede sig i nakken. Jeg sukkede kort og kiggede ned i jorden og tænkte at det var nu jeg skulle sige det. ''Justin, jeg synes vi skal holde en pause!'' Sagde jeg koldt og kiggede op på ham. Han kiggede på mig og jeg kunne se at han fik en smule vrede i sine øjne. ''Pause?.. Du mener slå op, ikk?!'' Sagde han hårdt men stille. ''Nej, jeg mener pause!.. Vi er stadig sammen, men jeg kan ikke holde din jalousi ud. Jeg må dårlig nok smile eller hilse på nogen gamle venner når jeg står i baren, uden at du tror at jeg flirter med nogen!'' Svarede jeg opgivende og en smule frustreret. ''Jo du må, men jeg kan fucking se på dig at du flirter man!. Du kan ikke snyde mig Alex, jeg kender dig og jeg kan se på dig når du flirter!'' Småråbte Justin irriteret. Jeg tog mig selv til hovedet og sukkede tungt. ''Kan du se hvad jeg mener?. Du bliver sur og mega jaloux bare vi snakker om det. Jeg smiler bare pænt til folk og får den til at føle sig godt tilpas på klubben, hvor fanden er der en flirt henne i det?. At smile og være glad er fandme ikke at flirte!'' Sagde jeg småvredt. Justin sukkede kort og kiggede vredt på mig. ''Så er det slut imellem os eller hvad?'' Spurgte han koldt. Jeg tog mig til hovedet igen. Kunne han ikke forstå hvad jeg sagde eller hvad?. ''Hør nu hvad jeg siger Justin, det er ikke..'' Mere nåede jeg ikke at sige, før han cuttede mig af. ''Ej stop det Alex, for jeg gider ikke engang høre det okay.. Det er fint!. Hvis det er sådan du vil have det!'' Sagde Justin og vendte sig om og gik ud af køkkenet. Jeg gik langsomt efter ham og så at han kom ud i gangen fra værelset af med en taske. Han gik ind i mit walk in closet og jeg skulle tage meget fejl hvis han ikke pakkede sit tøj. Jeg gik stille hen til døren og kiggede ind og så hvordan Justin rev sit tøj ned fra hylderne og lagde det ned i sin taske. 


Da han havde fået pakket alt sit tøj tog han fat i de tasker som han havde fyldt op og gik imod mig. Han gik forbi mig i døråbningen uden at sige noget. Han stillede taskerne i gangen og tog sin jakke på imens han så vredt på mig. Han stak sine fødder i sine sko og tog fat i sine tasker. Jeg bemærkede Baylor kigge frem fra stuen af. Hun kiggede bare op på Justin som ikke sendte hende et eneste blik. Justin åbnede døren og kiggede kort på mig og rystede på hovedet. ''Hyg dig!'' Sagde han koldt og vredt og smækkede døren, så Baylor fik et lille chok og trådte lidt tilbage ind i stuen. Jeg drejede min krop så jeg stod op af væggen og gled langsomt ned af den. Jeg stirrede ind i væggen overfor og bemærkede Baylor som helt roligt og forsigtigt kom hen til mig og satte sig foran mig. Jeg kiggede på hende og hun lagde en pote på mit knæ og rykkede lidt med hovedet som tegn på at jeg skulle klappe hende. Jeg lagde min hånd på hendes hoved aede hende forsigtigt. Baylor satte sig tættere på mig og endte med et sidde imellem mine ben. Jeg strak mine ben ud og kiggede bare på Baylor imens jeg aede hende forsigtigt. ''Kan du se hvad jeg mener?. Det er meget lettere at være en hund!'' Sagde jeg til hende. Selvom hun ikke kunne svare tilbage, følte jeg alligevel at hun kunne forstå hvad jeg sagde. Man kan jo bare se på hendes måde at trøste mig når jeg er ked af det. Baylor lavede et lille svagt piv som om at hun forstod hvad jeg sagde. Jeg smilede svagt til hende og gav hende et hurtigt kram. Ja, bare kald mig weird men jeg er det største dyremenneske og jeg føler også at dyr har følelser og kan mærke og forstå ting, så hvorfor ikke kramme dem engang imellem så de kan mærke den kærlighed man har til dem?.. 


*Justin's Synsvinkel* 


Jeg smed vredt mine tasker ind på bagsædet af min bil og satte mig ind på forsædet. Jeg tog et fast greb om rettet og strammede til for at få noget af vreden ud af min krop. Pause man!. I min verden er der fandme ikke noget der hedder pause!. Enten er man sammen eller også er man ikke og lige nu var jeg meget i tvivl om hvad Alex ville. Jeg vidste godt hvad jeg ville. Jeg ville være sammen med Alex!. Men nu hvor hun havde sat os på pause, så vidste jeg sku ikke helt, hvad det hele skulle ende med!. ''Fuck!'' Råbte jeg og bankede min hånd ind i rettet. Jeg startede bilen og bakkede ud og trådte så godt på speederen for at komme hurtigere væk!. Fuck hvor var jeg gal lige nu. Kunne hun forhelved ikke forstå at jeg var pisse stiv og at jeg fucking fortryder det eller hvad!. 


Jeg kørte hjem imod Jason og parkerede bilen i hans indkørsel. Jeg steg ud af bilen og smækkede bildøren hårdt i. Jeg gik hen til Jasons hoveddør og bankede på. Jeg kunne høre nogen skridt komme nærmere og døren blev åbnet. Jason kom til syne og stod i bar overkrop og bukser. ''Hva så Justin?'' Spurgte han. ''Har du tid?'' Spurgte jeg koldt. ''Jaja selvfølgelig, vent lige lidt'' Sagde han og lukkede døren på klem. Jeg hørte at han snakkede med en eller anden og før jeg vidste af det kom Sandra ud af døren. Hun kiggede på mig med et løftet øjenbryn og et koldt udtryk. Hun gik forbi mig og Jason stillede sig i døren og kiggede efter hende. Jeg kunne heller ikke lade være med at kigge lidt, da det undrede mig hvad Sandra lavede her. Det kunne godt se ud som om at hun havde sovet der. ''Kommer du eller hvad?'' Spurgte Jason som nu stod inde midt i sin gang og kiggede på mig. Jeg nikkede og trådte ind af døren og lukkede den efter mig. 


Vi gik ind i stuen og satte os i sofaerne og tændte en smøg. ''Hvad så?'' Spurgte Jason og tog et væs af sin smøg. ''Pause!'' Svarede jeg opgivende. ''Hvad?'' Spurgte Jason undrende og kiggede på mig. ''Tsk'' Lød det fra mig imens jeg rystede svagt på hovedet. ''Det er så fucking latterligt man!. Alex vil holde pause pga det igår'' Sagde jeg opgivende. ''Hvad skete der?'' Spurgte Jason. ''Det ved du sku da godt. Jeg råbte af Alex og gik direkte ind og snavede Chantel bagefter forhelved!'' Sagde jeg frustreret og lænede mig tilbage i sofaen. ''Ærlig talt Justin, var det ikke også en smule dumt?'' Spurgte han en smule bestemt. ''Jo selvfølgelig var det det og da jeg vågnede idag, prøvede jeg også at sige undskyld, men Alex var komplet ligeglad og sagde at hun ville holde pause fordi jeg er alt for jaloux'' Sagde jeg hårdt og tog et væs af min smøg. Jason kiggede bare på mig og jeg kunne se at han ikke rigtig havde noget at sige. ''Som om det er derfor man!. Det er fucking pga det igår, hun vil bare ikke indrømme at hun selv er pisse jaloux og derfor siger hun bare at jeg er alt for jaloux, så jeg ikke kan se at hun også er jaloux'' Fortsatte jeg med en hård stemme. Jeg kiggede på Jason som sad med et løftet øjenbryn. ''Det var sku noget af en underligt teori du har fået der, hva?'' Sagde han lidt grinende. ''Det er sku da derfor man!. Hun er pisse jaloux men vælger bare at sige at jeg er alt for jaloux!'' Gentog jeg vredt. Jason rystede lidt på hovedet af mig da han tydeligvis ikke kunne forstå min pointe, men hvad havde jeg også regnet med, det var jo Jason!. Jeg tog endnu et væs af min smøg og betragtede Jason tage sin bluse på, hvilket fik mig til at tænke på at Sandra havde været her. ''Hvaa?. Hvorfor var Sandra her?'' Spurgte jeg og prøvede at lyde mere afslappet. Jason grinede lidt og kiggede på mig. ''Ja, jeg fik hende sku overtalt til at tage med hjem igår'' Smilede han skævt og kiggede på mig med et løftet øjenbryn. ''Knaldede i?'' Spurgte jeg med et svagt smil men prøvede at virke lidt kold. ''Ja, hvis du ikke havde forstyrret os, så lå vi sku der hvor du sidder nu!'' Smågrinede han. Jeg udstødte et lille grin og rystede lidt på hovedet. ''Er i så sammen igen?'' Spurgte jeg. Jason rystede på hovedet. ''Ikke endnu, men jeg tror sku ikke at der skal meget mere til før at den stædige tøs giver sig'' Grinede han. Jeg vidste godt at Jason ikke mente det ondt, ved at kalde hende en tøs, han skulle bare prøve at virke smart men jeg kunne se på hans smil at han var overlykkelig over at de måske snart finder sammen igen!... 

__________________________________________________

Ja, så fik i sku lige et kapitel mere idag, fordi jeres fantastiske og dejlige kommentarer, gav mig helt blanke øjne!. Omg, hvor har jeg bare de mest fantastiske mennesker til at følge med i min historie, i er så fandens fantastiske allesammen!!!!!!!!! #MuchLove og Møs i fucking face til jer alle ! <3 

-NetteC

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...