You're my badboy 2 (Justin Bieber) +14

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 mar. 2014
  • Opdateret: 1 maj 2014
  • Status: Færdig
8 måneder er gået siden den tragiske ulykke. Alex og Justin klare det virkelig godt og er stort set kommet videre i livet. Alex og Justin har droppet ud af skolen, for at få et arbejde på Penthouse som bartender og Dj. Som altid, savler pigerne over Justin og drengene prøver at score den smukke bartender Alex, men hvad sker der når Justin er begyndt at blive virkelig jaloux og helst ville ønske at ingen lagde mærke til Alex. Vil Alex få nok af hans jalousi? Kan Justin holde ud at se hvordan drengene savler over Alex? og hvordan klare Alex det egentlig med, en jaloux kæreste, en far som er begyndt at opføre sig underligt og en bror som ikke er helt tilfreds med Alex's valg om at være sammen med Justin efter alt det der er sket!. Og hvem er Chantel og Rico?.. Find ud af det i You're my badboy 2. (Fortsættelse af: You're my badboy - Justin Bieber +14)

500Likes
2441Kommentarer
753550Visninger
AA

62. Overrasket?. Bare Lidt, Ikk!

*Alex's Synsvinkel*


Justin parkerede bilen ude foran hospitalet. Han slukkede bilen og jeg sukkede tungt. ''Hva så?'' Spurgte han mig da han tydeligt kunne høre mit suk. Jeg kiggede på ham. ''Et hurtigt gæt.. 4 uger?'' Spurgte jeg og hentydede til hvor langt jeg var hende. Justin rynkede lidt på næsen og smilede sødt til mig. ''6 uger'' Svarede han med et smil. ''Hvorfor 6 uger?'' Spurgte jeg af ren nysgerrighed. ''Fordi så behøver jeg ikke vente så lang tid'' Smilede han og blinkede til mig. Jeg grinede lidt. ''Skal vi gå ind?'' Spurgte jeg og åbnede døren. ''Yes babe'' Sagde Justin og hev nøglen ud af bilen og steg ud. 

 

Justin tog min hånd og flettede sine fingre ind i mine. Jeg kiggede op på ham og smilede. Han så det tydeligvis ud af øjenkrogen og kiggede så ned på mig. ''Vil du stadig ses med mig offentligt, når jeg bliver fed?'' Spurgte jeg med et flabet smil. Justin grinede lidt og rullede øjne af mig. ''Selvfølgelig baby'' Smilede han kærligt til mig. Jeg strammede grebet om hans hånd og kiggede så på hvor jeg gik. Dørene til hospitalet åbnede sig for os og vi kom ind i den store hall. Vi havde jo været her før, så denne gang behøvede vi ikke at spørge hvor gangen lå som vi skulle hen til. 


Vi kom op til gangen hvor jeg skulle scannes og gik hen til skranken hvor der sad en dame. Jeg sukkede lettet og fik straks hendes opmærksomhed. ''Ja, hvad kan jeg hjælpe med?'' Spurgte hun mig venligt. ''Jeg skal til en scanning her klokken 14.00'' Svarede jeg og smilede svagt. ''Ja og hvad er navnet?'' Spurgte hun mig. ''Alexsandra Quimby'' Svarede jeg hurtigt. Damen vendte sin opmærksomhed mod computeren og trykkede nogen gange på musen. ''Ja, i kan bare sætte jer over i venteværelset og så kommer der en jordmoder og henter jer'' Smilede hun og pegede over imod venteværelset med hånden. Jeg nikkede kort og smilede og gik over til venteværelset, med Justin i hånden. 


Vi havde siddet i venteværelset i omkring 10 minutter og jeg begyndte så småt at blive utålmodig. Jeg sukkede tungt og lænede mig tilbage i stolen. ''Nervøs?'' Spurgte Justin mig med et smil. Jeg rystede svagt på hovedet. ''Mere spændt, men de må sku godt snart komme ud og kalde på mig. Jeg gider ikke sidde her meget længere'' Svarede jeg måske en smule irriteret. Justin grinede lidt. ''Rolig nu babe, de kommer nok snart'' Sagde han og klemte min hånd. Jeg kiggede lidt på ham og bemærkede hvordan han sad og trippede med benet. ''Hvordan har du det?'' Spurgte jeg ham. Han kiggede på mig og smilede så svagt. ''Jeg er på toppen, jeg glæder mig bare'' Smilede han. Jeg fik et smil på læben og lænede mig over imod ham. Justin kunne se at jeg ville kysse ham, så han lænede sig også imod mig og vores læber ramte hinanden. 


''Alexsandra Quimby'' Lød det henne fra døren. Jeg slap straks Justin og kiggede derover. ''Det er mig'' Sagde jeg med et smil og rejste mig op og gik over imod døren. Justin fulgte pænt efter og stillede sig ved siden af mig. ''Hej, jeg er din jordmoder. Det er mig du kommer til at tale med igennem hele din graviditet'' Sagde hun og gav mig hånden. Jeg smilede og nikkede. ''Okay'' Sagde jeg og slap hendes hånd. ''Det må så være faren?'' Smilede hun og kiggede på Justin. Justin smilede og nikkede og gav hende hånden. ''Ja. Justin Bieber'' Svarede han og jordmoderen nikkede. ''Følg med mig denne vej'' Smilede hun og begyndte at gå og vi fulgte straks efter. 


Vi kom ind i et hvidt lokale med en briks og noget udstyr osv. ''Du kan bare ligge dig op på briksen og trække blusen op'' Smilede jordmoderen og lukkede døren efter os. Jeg nikkede og gik over til briksen og satte mig op på den. Justin gik om på den anden side, hvor er var en stol, som han satte sig i. Jeg trak bluse op og lagde mig ned og tog en dyb indånding. Jeg mærkede at Justin tog mig i hånden og jeg kiggede straks over på mig. Han smilede og tog min hånd op til hans mund og kyssede den. Jeg smilede kærligt til ham og bemærkede at jordmoderen satte sig ned på kontorstolen foran det udstyr der skulle bruges. Jeg vendte blikket imod hende og var klar til at høre hvad hun havde at sige. Hun tog fat i en tube med det der gelé i og rystede den lidt. ''Nu skal du se Alexsandra. Jeg putter noget af det her på din mave nu, det kan godt virke lidt koldt, men det går hurtigt over'' Smilede hun. ''Det ved jeg godt, jeg har prøvet det før'' Sagde jeg venligt. ''Okay, så det er ikke første gang du skal føde?'' Spurgte hun mig venligt. ''Jo, jeg mistede desværre barnet, så jo det er det'' Svarede jeg og smilede, selvom det gav mig en lille klump i maven. ''Nåe okay, det er jeg ked af'' Sagde hun og lød lidt mere trist. ''Det er længe siden, så det er okay'' Smilede jeg og kiggede over på Justin som bare sad og lyttede imens han holdte min hånd. 


Jordmoderen puttede noget gelé på min mave og jeg kunne ikke lade være med at trække maven lidt ind, da det var pænt koldt. Jordmoderen grinede lidt og smilede til mig. Jeg smilede igen og betragtede hende tage den der scanner dims og placere den på min mave. ''Nå!. Lad os se om vi kan finde noget her'' Sagde hun og stirrede ind i skærmen. ''Ja, hold da op.. Der er sandelig noget her'' Sagde hun og lød overrasket, hvilket faktisk gjorde mig lidt nervøs. Jeg kiggede kort over på Justin som så at jeg kiggede på ham. Han fjernede blikket fra skærmen og kiggede på mig. Jeg mærkede mit hjerte begyndte at banke hårdt. Jeg kiggede tilbage på jordmoderen. ''Er der noget galt?'' Spurgte jeg nervøst. Jordmoderen kiggede på mig og smilede så. ''Nej overhovedet ikke. Men du er et godt stykke henne i graviditeten allerede'' Svarede hun og kiggede på skærmen. ''Hvor langt?'' Spurgte jeg undrende. ''Jaa, som jeg kan se på barnets mål og de tal her som står oppe i toppen af skærmen..'' Sagde hun og pegede op på skærmen så vi kunne se tallene. ''..Så er du nok omkring... 13 uger henne'' Svarede hun. ''Hvad!'' Sagde Justin og jeg i kor og kiggede derefter på hinanden. Det kom sku lidt bag på mig at jeg var så langt henne!. ''Det kom som noget af et chok, hva?'' Smågrinede jordmoderen og smilede til mig. Jeg grinede lidt. ''Ja, det må man sige.. Vi havde gættet på 4-6 uger'' Svarede jeg. ''Ja, det er du i hvert fald ikke.. Du er 13 uger henne'' Smilede hun til mig. ''Men.. Jeg har jo ikke haft kvalme eller nogen smerter eller noget?'' Sagde jeg og hentydede til at hun skulle give mig en forklarring. ''Har du haft nogen symtomer på graviditet?'' Spurgte hun mig. ''Ja altså.. Nogen humørsvingerne og så har jeg været lidt træt'' Svarede jeg. ''Og så æder hun helt vildt mange mælkesnitter og drikker virkelig meget kakao'' Sagde Justin, hvilket fik mig til at kigge på ham med et skævt smil. Jordmoderen grinede lidt. ''Ja, det sker jo at man pludselig for helt vildt meget lyst til noget som man ikke plejer, eller bare spiser mere af det end normalt.. Men det er helt normalt, der er slet ikke noget galt. Du er bare en af de heldige som ikke får kvalme'' Smilede hun. ''Men sidst jeg var gravid, kastede jeg virkelig meget op?'' Sagde jeg og lød undrende. ''Ja men ingen har en ens graviditet. Du kan sagtens kaste virkelig meget op den ene gang du er gravid, men ikke den anden gang. Det er helt normalt.'' Smilede hun beroligende. 


Det var ikke fordi, at det på nogen måde gjorde mig bekymret, det var bare for at få nogen svar på de spørgsmål som jeg havde gået og tænkt over. Jeg kiggede ned på min mave og kort over på Justin. ''Man kan jo ikke engang se det endnu'' Sagde jeg, da det faktisk undrede mig en smule, da jeg nu var så langt henne. Over 3 måneder?. Det var jo for vildt, at jeg slet ikke havde lagt mærke til det!. ''Nej, men du er også meget lille af bygning og hvis din livmoder vender indad, så kan det være at man først kan se det helt til sidst i graviditeten. Så du skal ikke begyndte at bekymre dig, hvis du er 6 måneder henne og man stadig ikke kan se så meget. Sådan har de fleste kvinder det, når de ikke er så store i forvejen'' Smilede hun venligt til mig. Det passede mig egentlig virkelig fint at jeg måske ikke blev så stor som jeg gik og regnede med!. Jeg kiggede over på Justin som sad med et sødt smil på læben. Jeg smilede lidt til ham og bemærkede hans blik vende sig imod jordmoderen. ''Men hvis hun er så langt henne, kan man så ikke se om det er en pige eller en dreng?'' Spurgte Justin. Det havde jeg slet ikke tænkt på at spørge om. Jeg var stadig lidt chokket over at jeg var så langt henne allerede. ''Jo det kan man godt. Jeg kan prøve at kigge, hvis i gerne vil vide det?'' Sagde hun, så det lød som et spørgsmål. Justin og jeg kiggede hurtigt på hinanden og bare ved et enkelt smil og nogen smilende øjne, vidste vi begge godt, at vi godt ville have det af vide. Jeg kiggede over på jordmoderen. ''Vi vil gerne vide det'' Sagde jeg med et smil og mærkede igen mit hjerte begyndte at slå. Jeg var faktisk virkelig spændt på at få af vide hvad det blev. ''Ja, så kigger jeg lige engang'' Smilede hun og satte igen dimsen på min mave og kørte den lidt rundt i geléen imens hun stirrede op på skærmen. 


Jeg kiggede over på Justin og sendte ham et lykkeligt smil. Justin nussede min hånd og blinkede kort til mig. ''Ja, der har vi sandelig noget'' Sagde hun for at få vores begges opmærksomhed. Vi begge vendte straks blikket over på hende og hun kiggede på os med et stort smil. ''Det ligner jo sørme en lille dreng'' Smilede hun imens hun kiggede på skærmen. Jeg mærkede et sus i kroppen og mærkede mine tårekanaler åbnede sig. Jeg kiggede over på Justin som smilede virkelig meget og så pænt tilfreds ud om at det blev en dreng. Jeg mærkede nogen glædeståre løbe ud af mine øjne og jeg slap straks Justins hånd. ''Oh god!'' Sagde jeg og tørrede begge mine øjne med hænderne. ''Her tag den her'' Smilede jordmoderen og rakte mig en serviet. ''Tak'' Sagde jeg og grinede lidt. ''Det var gode nyheder, hva?'' Smilede jordmoderen til mig. Jeg grinede endnu en gang kort og nikkede og kiggede på Justin. Justin rejste sig op fra stolen og bukkede sig over mig og gav mig et stort kys. Jeg lagde min hånd i nakken på ham og mærkede at han trak sig ud men holdte stadig sit hoved tæt på mit. Justin grinede kort. ''En dreng'' Sagde han og lød som om at han var ved at græde. Jeg grinede lidt og fjernede min hånd i nakken på ham og betragtede ham sætte sig tilbage på stolen. ''Var det det i ønskede jer?'' Spurgte jordmoderen glad. Jeg kiggede på hende og smilede lidt. ''Jeg håbede bare at barnet var sundt og raskt'' Svarede jeg. ''Jamen det er det!. Der er slet ingen problemer, barnet har det så godt'' Smilede hun. Jeg sukkede lettet og tørrede mine øjne med servietten. 


Jordmoderen fjernede dimsen fra min mave og satte den på plads i holderen og  rullede hen af gulvet på kontor stolen og tog nogen flere servietter. ''Så kan du tørre din mave med dem her og trække blusen ned igen'' Smilede hun og rakte min servietterne. ''Tak'' Sagde jeg og tog imod dem og tørrede det klamme gelé af maven og satte mig op og trak min bluse ned. Jeg svang benene udover briksen og hoppede ned på gulvet. ''Kunne i tænke jer billeder?'' Spurgte Jordmoderen os og kiggede skiftevis på Justin og jeg. Vi begge var hurtige til at nikke, hvilket fik Jordmoderen til at smile og gå hen til en computer, hvor hun trykkede lidt på tasterne og derefter forlod rummet. 

Jordmoderen kom hurtigt tilbage med 2 billeder i hånden og rakte dem til os. ''Tak'' Smilede jeg og kiggede på billede og smilede kærligt. ''Selv tak da'' Sagde hun venligt. ''Og så synes jeg at vi skal finde en tid til dig om 10 ugers tid'' Smilede hun og kørte hen til en computer som stod længere henne af væggen. ''Ja'' Sagde jeg og fulgte med hende derover. Jeg mærkede nogen hænder glide ind på min hofter og så straks Justins hoved komme til syne i ved min skulder. Jeg vendte hovedet lidt og vi smilede sødt til hinanden. Justin rykkede sit hoved tættere på mit og ramte så mine læber med hans. Jeg kunne slet ikke få mundvigerne ned. Jeg var 13 uger henne og Justin og jeg havde fået af vide at vi skulle have en lille sund og rask dreng!. Mere lykkelig kunne jeg ikke blive lige nu!. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...