You're my badboy 2 (Justin Bieber) +14

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 mar. 2014
  • Opdateret: 1 maj 2014
  • Status: Færdig
8 måneder er gået siden den tragiske ulykke. Alex og Justin klare det virkelig godt og er stort set kommet videre i livet. Alex og Justin har droppet ud af skolen, for at få et arbejde på Penthouse som bartender og Dj. Som altid, savler pigerne over Justin og drengene prøver at score den smukke bartender Alex, men hvad sker der når Justin er begyndt at blive virkelig jaloux og helst ville ønske at ingen lagde mærke til Alex. Vil Alex få nok af hans jalousi? Kan Justin holde ud at se hvordan drengene savler over Alex? og hvordan klare Alex det egentlig med, en jaloux kæreste, en far som er begyndt at opføre sig underligt og en bror som ikke er helt tilfreds med Alex's valg om at være sammen med Justin efter alt det der er sket!. Og hvem er Chantel og Rico?.. Find ud af det i You're my badboy 2. (Fortsættelse af: You're my badboy - Justin Bieber +14)

500Likes
2441Kommentarer
754203Visninger
AA

3. Opvågningen.

*Justin's Synsvinkel* 


Jeg sad i en stol ved siden af den seng som Alex lå i. Jeg havde snart siddet her i 3 dage uden at vide hvornår Alex ville vågne. Jeg sad med min hånd i hendes og nussede hendes hånd på håndryggen. Jeg havde talt til hende et par gange og håbet på at det ville få hende til at åbne øjnene. Vågn nu op... Jeg ved du kan høre mig... Vil du ikke være sød at åbne dine smukke blå øjne... Please vågn op.. Og alt sådan noget havde jeg siddet og sagt uden at der skete en skid. Jake var her også, men lige nu var han nede for at hente noget at drikke. Han havde spurgt om jeg ville have noget med, men jeg havde ikke lyst til noget. 


Jeg sad og hang lidt i stolen da jeg selv var rigtig træt. Jeg havde ikke rigtig sovet de sidste 3 døgn, da jeg ville være vågen når Alex vågnede. For det vidste jeg at hun ville!. Hun kunne ikke bare forlade mig og det vidste jeg at hun vidste!. Okay, jeg havde sovet i stolen som jeg sad på, men der sov man ikke ligefrem pisse godt, så jeg havde ikke fået så meget søvn ad gangen. 


Jeg kiggede op på Alex som så helt fredfyldt ud. Jeg kunne slet ikke holde det ud. Hun skulle vågne og være så pisse flabet som hun plejede at være. Jeg kiggede ned på vores hænder og lagde så også min anden hånd på hendes og trak den op til min mund og kyssede den forsigtigt. Jeg bukkede mig fremad og lagde min pande ned i madressen imens jeg stadig holdte Alex i hånden med begge hænder. Jeg lod forsigtigt min tommelfingre nusse hendes håndryg. Jeg sukkede tungt og lukkede kort øjnene, bare for at slappe lidt af. Det eneste der kørte rundt i mine tanker var at Alex kunne vågne hvert øjeblik det skulle være og så ville jeg ikke ligge og sove. Lægerne havde sagt til Jake og jeg at det havde været meget kritisk med hende, men fordi at de kom i tide og fik kørt hende på hospitalet, så klarede hun den lige. Hun havde fået drop og en masse slanger rundt omkring på kroppen. Hun havde en ting som hjalp hende med at trække vejret for munden og man kunne tydeligt høre på maskinerne når Alex pustede luften ud. Der kom en underlig ''blop'' lyd hver eneste gang hun begyndte at trække vejret ind igen. Jake og jeg havde fået besked på at trække i den røde snor hvis nu Alex skulle gå hen og vågne, når lægerne ikke var herinde. De kom ca. herind en gang i timen for at se om alt fungerede og om hendes blodomløb fungerede korrekt. 


Jeg løftede hovedet og kiggede kort op på Alex og jeg så noget som jeg aldrig havde troet at jeg skulle se. Hun græd! Græd i søvne?. Jeg rejste mig op og kiggede ned på hende og bemærkede hvordan hun stadig så helt fredfyldt ud, nu bare med en tåre løbene ned af kinden. Jeg tog min hånd og fjernede forsigtigt tåren og fik en lille klump i halsen. Alex var slet ikke typen der græd, i hvert fald ikke når hun var vågen. Jeg mærkede et klem i min hånd og så kort ned på den og op på Alex igen. Mit hjerte slog et ekstra slag da hun pludselig åbnede øjnene langsomt. Hun lå bare og stirrede op i loftet imens hun blinkede et par gange. ''Alex!'' Sagde jeg sådan lidt i chok og lænede mig indover hende. ''Alex?'' Sagde jeg igen og ruskede lidt i hende. Jeg kom i tanke om den røde snor, så jeg skyndte mig at vende mig til siden og trække i den. Jeg kiggede ned på Alex igen som blinkede og lukkede øjnene langsomt og åbnede dem igen. 


Der gik ikke lang tid før der stod en læge og en sygepjerske herinde. Jeg holdte stadig Alex i hånden imens lægerne stod ved hende. ''Alexsandra? Alexsandra kan du høre hvad jeg siger?'' Spurgte lægen hende. Hun holdte sit stirrende blik oppe i loftet men nikkede kort. Jeg kunne ikke lade være med at smile over at se hende med åbne øjne igen. Døren gik op og Jake kom ind og så forvirret over på mig. ''Hun er vågnet'' Sagde jeg til ham og straks var Jake ovre ved mig. Han kiggede ned på hende og jeg vendte også blikket derned. ''Alexsandra, kan du bevæge noget i din krop?'' Spurgte lægen hende. Jeg mærkede et forsigtigt klem i min hånd og fik kuldegysninger. ''Hun trykker mig i hånden'' Sagde jeg til lægen som nikkede til mig. Sygeplejersken fjernede den ting hun havde for munden og jeg kunne se på Alex's brystkasse at hun tog en dyb indånding. ''Alexsandra, kan du prøve at kigge over på mig engang?'' Spurgte lægen hende. Alex lukkede kort øjnene og åbnede dem igen, hvor hende blik nu var ovre på lægen. ''Godt!. Alexsandra, hvordan har du det?'' Spurgte han hende. Det undrede mig lidt at han i hver en sætning skulle nævne hendes navn. ''Jeg er lidt træt'' Lød det svagt fra Alex. Man kunne godt høre at hun ikke havde brugt sin stemme i flere dage. ''Ja det er klart.. Det er også en ordentlig omgang du har været igennem'' Smilede lægen til hende. ''Hvad er der sket?'' Spurgte hun svagt. Lægen rettede sig helt op og lod sit smil famle en smule. ''Du har tabt en masse blod for et skudsår i benet, du har bukket 4 ribben, du har forstuet foden og fået nogen mærker hist og her.. Og.. Alexsandra, vidste du godt at du var gravid?'' Spurgte lægen hende dybt alvorligt. Hun nikkede svagt og jeg bemærkede hvordan hendes øjne blev helt blanke. ''Jeg må desværre sige at du har aborteret og ikke længere er gravid'' Svarede lægen. Jeg sank en kæmpe klump i halsen. Det var virkelig hårdt at høre. Jeg græd dog ikke, da jeg nok havde fået grædt alle mine tårer ud imens Alex har ligget på hospitalet. Jeg kiggede ned på Alex som lukkede øjnene og en tåre gled ned af hendes kind. Jeg nussede hendes hånd og vidste slet ikke hvad jeg skulle sige. Hun stirrede bare ned i fodenden af sengen med halvåbne øjne. ''Vi vil meget gerne beholde dig lidt endnu og når du så bliver udskrevet, skal du komme til et eftertjek fordi du har aborteret og så kan vi kigge på dit skudsår samtidig'' Sagde lægen og kiggede på Alex. Jeg kiggede igen ned på hende. ''Alexsandra, har du forstået hvad jeg har sagt'' Sagde lægen med en blid stemme og Alex nikkede svagt og endnu en tåre forlod hendes kind. Det gjorde virkelig ondt at se hende græde og samtidig kunne jeg intet gøre for at trøste hende. Jeg kan slet ikke beskrive den følelse jeg havde i kroppen!. 


Efter lægerne havde skrevet nogen ting ned om hvordan Alex havde det og hvordan tallene så ud på maskinen som holdte styr på hendes hjerterytme og blodtryk osv, gik de ud og lod os være alene. Vi havde fået Alex op og sidde lidt, ved at få sengen løftet op ved hendes hoved. Alex stirrede stadig bare ned i fodenden og så hel tom ud i blikket. Hverken Jake eller jeg vidste hvad vi skulle sige. Jeg holdte bare Alex i hånden og nussede den blidt på håndryggen. Jake stod på den anden side af sengen og kiggede lidt på Alex. Jeg kiggede op på Alex og kunne ikke lade være med at kigge på de mærker hun havde fået i hovedet. Hver gang jeg så dem, fik jeg en ubeskrivelig lyst til at gå amok. Det X havde gjort mod Alex for at ramme mig, var utilgiveligt. Hvis han nogensinde kom ud af fængslet igen, så... Ja i kan sikkert følge mig når jeg siger at han ikke vil være noget kønt syn bagefter!. 


Alex kiggede op på Jake med et tomt blik. ''Hvor er far?'' Spurgte hun svagt. Jake kiggede på hende. ''Han er derhjemme.. Skal jeg ringe til ham?'' Svarede Jake med en blid stemme imens han tog hendes hånd. Alex kiggede over på mig stadig med sit tomme blik og kiggede så på Jake igen. ''Ved han hvad der er sket?'' Spurgte hun lavt. Jake rystede på hovedet. ''Ikke endnu. Han ved ikke engang at du er her'' Svarede Jake. Alex nikkede kort. ''Han må ikke få det her af vide Jake!'' Sagde Alex svagt men man kunne sagtens høre at hun var bestemt i sin tone. Jake nikkede. ''Hvad vil du sige til ham?'' Spurgte han. Alex sukkede svagt og kiggede igen ned i fodenden. Der gik ikke lang tid før hun kiggede op på Jake igen og begyndte at snakke. ''Jeg finder på noget.. Bare ring og bed ham om at komme!'' Sagde Alex svagt og sukkede. Jake nikkede og hev sin mobil frem og bevægede sig over imod døren for at gå ud og ringe til deres far. ''Jake?'' Lød det svagt fra Alex. Jake vente sig om og kiggede på hende med et ventende blik. ''Kan du ikke tage noget vand med tilbage?'' Spurgte hun. Jake smilede svagt og nikkede og gik så ud. 


Døren lukkede bag Jake og jeg satte mig tilbage i stolen og stirrede ned i dynen som lå over Alex. Jeg vidste stadig ikke hvad jeg skulle sige. Det eneste jeg kunne tænkte på var at det hele var min skyld. ''Sig noget Justin'' Lød det svagt fra Alex. Jeg kiggede straks op på hende og bemærkede at hun kiggede på mig uden at smile. Jeg trak lidt på skuldrende. ''Jeg ved ikke hvad jeg skal sige.. Det hele er jo min skyld!.'' Sagde jeg og mærkede hvordan mine øjne igen blev våde. Jeg lænede mig frem og lagde mine hænder på madrassen og min pande ovenpå dem. Jeg sukkede tungt. ''Jeg forstår godt hvis du ikke vil være sammen med mig mere'' Sagde jeg og mærkede hvordan en tåre forlod mit ene øje og ramte gulvet. Jeg mærkede en hånd lægge sig i håret på mig og nussede mig så jeg fik kuldegysninger ned af ryggen. Jeg kiggede op og så Alex havde en tåre rendende ned af kinden. ''Det er ikke din skyld Justin!.'' Sagde Alex svagt med en blid stemme. ''Det er min skyld Alex!. Hvis jeg ikke havde taget ned og råbt sådan af X, så havde han aldrig taget dig!'' Sagde jeg og mærkede en tåre glide ned af min kind, som jeg hurtigt tørrede væk. ''Du kan ikke forudse hvad der sker Justin. Jeg havde gjort det samme som dig. X snød dig og det skulle han vide at du vidste!.'' Svarede Alex. Jeg sad bare og kiggede på hende og så en tåre løbe ned af hendes kind, hvilket også fik mine tåre til at løbe. Jeg rejste mig op og tørrede hende kind forsigtigt. Jeg satte mig på kanten af sengen oppe ved hende og nussede hendes kind. ''Han knækkede mig Justin!'' Sagde hun svagt og lod endnu en tåre løbe ned af hendes kind. Jeg tørrede den stille væk og bemærkede hvordan hun kiggede på mig med sorg i øjnene. ''Han tog det fra os.. Han tog vores barn fra os!'' Sagde hun og lod tårerne løbe endnu hurtigere ned af hendes kinder, imens hun holdte vores øjenkontakt. Jeg bukkede mig ned til hende og tog hende ind i et kram og mærkede hvordan hun tog armene rundt og halsen på mig og holdte godt fast. Jeg mærkede hvordan mine egne tåre løb ned af mine kinder. Både pga at se Alex græde og så pga det hun sagde. Jeg kunne slet ikke beskrive følelsen af hvordan jeg havde det med at X havde været så modbydelig overfor Alex. Han havde tæsket hende, skudt hende og taget vores barn fra hende!. Jeg kunne slet ikke overskue det!. ''Lov mig at vi kommer igennem det her sammen Justin!'' Sagde Alex svagt ind i mit øre. Jeg trak mig ud af krammet og kiggede på hende. ''Det lover jeg Alex. Du betyder alt for mig og hvis der er noget jeg kan gøre for dig, så siger du bare til'' Sagde jeg og tørrede mine kinder. ''Kys mig'' Hviskede hun svagt og lagde sin hånd om i nakken på mig. Jeg rykkede mig ned til hende og mærkede hendes varme læber på mine. Jeg blev helt varm indeni, af at mærke hendes kys på min læber igen. Jeg mærkede hvordan en tåre gled ned af min kind i kysset. Jeg kunne bare ikke stoppe med at græde. Det var en ubeskrivelig og meget uvirkelig situation som både jeg og Alex var i. Alex trak sig ud af kysset og holdte mit hoved tæt på hendes imens hun kiggede på mig. ''Jeg elsker dig Justin'' Hviskede hun imens vi så hinanden i øjnene. ''Jeg elsker også dig skat!'' Hviskede jeg tilbage og lod mine læber ramme hendes igen. 


Døren åbnede sig og Jake trådte ind imens han lagde hans mobil i lommen og havde et glas vand i hånden. Vi trak os ud af kysset og jeg begyndte at rejse mig men mærkede en hånd gribe fat i min arm. Jeg kiggede ned på Alex som bare rystede på hovedet over at jeg ville sætte mig tilbage i stolen. Jeg smilede meget svagt og kort til hende, da der ikke var meget at smile af lige nu og valgte så at blive siddende. ''Far er her om lidt'' Sagde Jake og satte sig i den stol han sad i før. Alex nikkede og sukkede tungt og vendte sit blik imod mig og holdte et blik, som virkede til at være fyldt med mange følelser, hvilket jeg godt kunne forstå.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...