You're my badboy 2 (Justin Bieber) +14

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 mar. 2014
  • Opdateret: 1 maj 2014
  • Status: Færdig
8 måneder er gået siden den tragiske ulykke. Alex og Justin klare det virkelig godt og er stort set kommet videre i livet. Alex og Justin har droppet ud af skolen, for at få et arbejde på Penthouse som bartender og Dj. Som altid, savler pigerne over Justin og drengene prøver at score den smukke bartender Alex, men hvad sker der når Justin er begyndt at blive virkelig jaloux og helst ville ønske at ingen lagde mærke til Alex. Vil Alex få nok af hans jalousi? Kan Justin holde ud at se hvordan drengene savler over Alex? og hvordan klare Alex det egentlig med, en jaloux kæreste, en far som er begyndt at opføre sig underligt og en bror som ikke er helt tilfreds med Alex's valg om at være sammen med Justin efter alt det der er sket!. Og hvem er Chantel og Rico?.. Find ud af det i You're my badboy 2. (Fortsættelse af: You're my badboy - Justin Bieber +14)

500Likes
2441Kommentarer
753085Visninger
AA

59. Noget Af Et Chok!.

*Alex's Synsvinkel* 


Jeg havde gjort som Sandra sagde og sad nu ude på toilettet og ventede på svaret på testen. Sandra var kommet ud og stod i døråbningen imens jeg sad på toilettet og ventede på svaret. Jeg prøvede hele tiden at finde noget andet at fokusere på en selve testen, men det var sku svært. Indtil videre var der kun 1 streg og jeg talte nærmest sekunder inde i hovedet. ''Se der er kun 1 streg og der er gået 2 minutter nu'' Sagde jeg og rejste mig op og kiggede på Sandra. ''Ej Alex, der er gået 1 minut!'' Svarede hun overbevisende. Jeg sukkede tung og satte en hånd foran øjnene. ''Alex slap nu af.. Hvis du er gravid, så bliver det jo ikke ligesom sidste gang. Nu ved du jo hvordan Justin vil reagere'' Sagde hun for at berolige mig. Jeg gik lidt frem og tilbage på gulvet med testen i hånden. Jeg kiggede ned på den og der var stadig kun 1 streg på. ''Alex sæt dig nu ned og slap af!'' Sagde Sandra med en opgivende tone. Jeg kiggede på hende og hun sendte mig straks sit bestemte blik som kun hun kunne lave, hvilket betød at hun mente hvad hun sagde. Jeg sukkede opgivende og satte mig ned på toiletbrættet. ''Der er gået 2 minutter nu'' Sagde Sandra. Jeg kiggede kort op på hende og ned på testen og så at der stadig kun var 1 streg. Jeg sukkede lettet og lænede mig tilbage. ''Hey Alex, så lige?'' Sagde hun og kiggede ned på testen i min hånd. Jeg lænede mig straks frem og kiggede også på testen og så en utydelig ekstra streg bliver mere og mere synlig. Den blev ligeså synligt som den anden og jeg sank en klump i halsen. ''Du er gravid!'' Sagde Sandra med en glad stemme. Jeg kiggede op på hende og så hendes smil. Jeg sukkede opgivende og rejste mig op og åbnede min lille toiletskraldespand og smed testen derned. Jeg gik forbi Sandra og ud i gangen, så jeg kunne komme tilbage til stuen.


''Hvad er der Alex?'' Spurgte Sandra en smule forvirret da vi kom ind i stuen. ''Jeg kan ikke sige det til ham!'' Sagde jeg og gik hen til mine store vinduer og kiggede ud og bemærkede at det var begyndt at regne kraftigt. ''Jo du kan og du skal også sige det!. Så snart så muligt!'' Sagde hun. Jeg gned mig lidt i panden og satte mine hænder i siden og vendte mig om imod Sandra som stod midt på stuegulvet. ''Kan vi ikke bare ringe til Jason. Han var jo så skide god til at sige det sidste gang, ik!'' Sagde jeg ironisk og lød lidt småsur. ''Nej Alex!'' Sagde Sandra opgivende. ''Du skal selv sige det!'' Sagde hun bestemt. Jeg sukkede lidt og kiggede over på Baylor som lå i sofaen og kiggede på mig med hovedet på skrå. ''Jeg synes faktisk du skal tage hen og sige det til ham nu!'' Sagde hun og krydsede sine arme. Jeg kiggede hurtigt på hende. ''Det kan jeg ikke, han er på arbejde'' Svarede jeg opgivende. ''Og hvad så?. Tag hen på klubben og gå op i pulten og sig det!'' Sagde hun og fik det til at lyde indelysene. ''Ej, kan det seriøst ikke vente til imorgen så. Vi er heller ikke færdige med vores tøsedag'' Sagde jeg og håbede på at hun vil godtage den undskyldning. 


Desværre kendte jeg Sandra godt nok til at vide, at hun ikke godtog den undskylning en skid. ''NEJ!. Du tager hen til Justin nu og jeg pakker alt det her rod sammen og ringer til Jason og får ham til at køre mig hjem.. Vi finder en anden dag, hvor vi laver det her!.'' Sagde hun. Jeg sukkede opgivende og væltede ned i den lille sofa hvor Sandra sad før. Sandra gik lidt hen imod mig. ''Jeg kender dig Alex. Hvis du udskyder det til imorgen, så når du at tænke for meget og så udskyder du det til dagen efter og dagen efter igen.. Justin skal have det her af vide Alex og det skal han så hurtigt så muligt'' Sagde hun og satte sig på armlændet ved siden af mig. Jeg bukkede mig fremad og satte albuerne på knæene og lagde mine hænder op foran min næse og mund i en bedene stilling. Sandra begyndte at nusse mig på ryggen, hvilket faktisk beroligede mig lidt. ''Jeg kan slet ikke forstå hvorfor du igen er så bange for at sige det til ham. Kan du ikke huske sidste gang?. Han blev så glad'' Sagde Sandra med en rolig stemme. ''Ja, men han gik fandme også og blev væk i mange timer!.'' Snerrede jeg lidt. Sandra sukkede kort. ''Hvad nu hvis han faktisk blev glad for at jeg mistede barnet dengang?. Måske var han slet ikke klar til det?'' Sagde jeg og stirrede henover bordet med mine hænder foran hovedet. ''Ej Alex!. Drop de der hvad-nu-hvis'er. Og hvorfor helved skulle han blive glad for det!?. Jeg så jer begge to da du lå på hospitalet og i har begge to helt knust over det!. Også Justin!. Han kom hen til mig og græd og sagde at han aldrig havde prøvet noget så smertefuldt som at miste det barn i to skulle have sammen!.'' Sagde hun. Jeg vendte blikket op imod mig. ''Hvorfor har du aldrig sagt det?'' Spurgte jeg hende, bare af ren nysgerrighed. Sandra trak lidt på skuldrene. ''Jeg tænkte at du godt kunne mærke det på ham, sådan som du så Justin. Han var helt nede over det'' Svarede hun og lød virkelig ærlig. Jeg sukkede lidt og kiggede ned på gulvet. ''Alex!. Justin var klar til at få en unge sammen med dig dengang og jeg ved at han også er det den her gang!'' Sagde hun og lagde sin arm over mine skuldre. ''Hvordan kan du være så sikker?'' Spurgte jeg hende. ''Fordi han elsker dig!. Derfor!'' Svarede hun og igen fik hun det til at lyde indelysene. Jeg sukkede igen og gned mig lidt i øjnene. ''Det skal ikke ende som sidste gang, hvor du går og holder det hemmeligt for ham Alex. Han fortjener at vide det. Og denne gang skal han vide det med det samme!. Tag nu hen til ham. Jeg skal nok ordne det her rod vi har fået lavet'' Sagde hun og rejste sig op. Jeg kiggede efter hende og så at hun tog en bærepose fra gulvet og begyndte at samle skrald ned i det. Jeg smilede svagt. ''Hvordan har jeg været så heldig at få sådan en dejlig bedste veninde?'' Spurgte jeg med et lille smil. Sandra kiggede på mig og smilede. ''Ja, der er du fandme været heldig'' Smågrinede hun. Jeg grinede lidt og rejste mig op og gik hen til hende. Hun stoppede med at rydde bordet for skrald og kiggede på mig. Jeg åbnede armene og det samme gjorde Sandra og vi gav hinanden et kæmpe kram. ''Jeg elsker dig'' Sagde jeg i krammet og krammede endnu hårdere. ''I lige måde'' Sagde Sandra og krammet også lidt ekstra til. 


Jeg trak mig ud af krammet og smilede til hende uden at slippe hende helt. ''Du er verdens bedste. Det skal du vide'' Smilede jeg. ''Det ved jeg allerede'' Smilede hun skævt. Vi grinede lidt og gav så hinanden et hurtigt kys på kinden, hvorefter jeg gik hen til min taske på spisebordet og gik tilbage til sofabordet og pakkede mine smøger og min mobil ned i. Ja, jeg ved det. Nu skulle jeg igen til at vænne mig af med smøgerne, men det blev vel ikke noget problem. 


''Vi ses!'' Råbte jeg til Sandra, da jeg havde fået jakke og sko på og pakket min taske. ''Yeah'' Svarede hun, hvorefter jeg smækkede døren og gik hen til elevatoren og trykkede på knappen. Elevatoren kom op og jeg trådte ind. Jeg lænede mig op af væggen og begyndte at tænke på hvordan jeg skulle sige det. Jeg havde faktisk en god følelse i maven efter at Sandra og jeg havde talt om det. Hun havde jo ret i alt hvad hun sagde!. Sandra var seriøst bare den bedste veninde man kunne tænke sig!. 


Jeg kom ned i opgangen og stoppede kort op da jeg kom i tanke om regnvejret. Det var fandme sjældent at det regnede og specielt regnede så meget. Det væltede bare ned. Så dum som jeg var havde jeg kun taget min lille læderjakke på, da jeg jo bare skulle ned i min bil. Jeg åbnede min taske og fandt mine bilnøgler frem og åbnede så opgangsdøren. Jeg løb hen til bilen og trykkede på knappen, så bilen var åben når jeg kom helt derhen. Jeg havde mine air max sko på, så jeg løb temmelig stærkt, hvilket betød at jeg ikke nåede at blive så våd. Jeg rev min bildør op og sprang ind i bilen. Jeg lukkede døren efter mig og tog en dyb indånding. Jeg tog solklappen ned og så på mig selv i det lille spejl der var. Heldigvis havde regnen ikke ødelagt mit slangekrøllede hår eller min makeup. Jeg klappede klappen op igen og satte bilnøglen i bilen og startede den. Jeg havde faktisk lidt blandede følelser i kroppen. Jeg ville jo gerne have et barn med Justin, men hvad nu hvis, han ikke følte sig klar længere?. Ej Alex stop det!. Drop nu forhelved de der hvad-nu-hvis spørgsmål!. Jeg rystede tankerne væk og bakkede ud af parkeringspladsen og satte kurs imod klubben.


Jeg parkerede min bil på personalets parkeringsplads og steg ud og låste bilen. Selvfølgelig skulle jeg have den parkeringsplads som var længst væk fra indgangen. Normalt gjorde det mig ikke noget hvis jeg fik den plads, men nu øsede det ned og jeg kunne mærke en irriteret følelse. 


Jeg kom hen til indgangen og rev døren op og brugte faktisk ret mange kræfter på det, da den var pænt tung. Jeg gik over til elevatoren og trykkede på knappen. Jeg stod og trippede lidt og valgte at tage min mobil op og skrive til Sandra. ''Kan jeg nå at fortryde og tage hjem igen, når jeg står ved elevatoren i klubben? :/'' Skrev jeg. Kort tid efter fik jeg en besked fra Sandra. ''Nææ! ;D'' Svarede hun da hun godt kunne fornemme at jeg selvfølgelig ikke ville tage hjem herfra nu!. 


Elevatoren dingede og dørene gik fra og jeg trådte ind og trykkede på knappen hvor der stod ''Penthouse''. Det føltes som en evighed at køre hele vejen op til klubben, men det er måske heller ikke så mærkeligt, når den ligger på 23. etage?. 


Elevatoren dingede endelig og dørene gik fra og jeg steg ud. Jeg gik over til indgangen til baglokalet og åbnede døren og en storm af musik, bragede ind i hovedet på mig. Jeg maste mig igennem alle gæsterne og satte kurs mod pulten. Jeg kunne nærmest slet ikke se pulten, for alle de mange mennesker. Jeg kom endelig hen til trappen som førte op til Justin. Jeg lavede nogen fine hop der op til og tog fat i døren. Jeg fik mig noget af en overraskelse og noget af et chok da jeg kom ind. Det var bare fucking løgn det der!. Chantel og Justin stod og råsnavede hinanden. Justin trak sig væk fra hende og så mig og gav mig et undskyld blik. Chantel vendte hovedet om og kiggede på mig med et flabet smil. Jeg sendte Justin nogen rasende øjne og rystede koldt på hovedet af ham og  vendte mig om og gik ud af døren. Jeg smækkede døren efter mig og stormede ned af trappen!. Hvad fuck var det lige jeg sagde for noget tid siden til ham?. Jeg var bange for at hvis jeg tilgav ham, så ville det ende med at han var sammen med en eller anden!. Og hvad er der sket!. Justin står og fucking råsnaver Chantel!. Fucking nar. Han skal bare holde sig langt væk fra mig nu!...

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...