You're my badboy 2 (Justin Bieber) +14

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 mar. 2014
  • Opdateret: 1 maj 2014
  • Status: Færdig
8 måneder er gået siden den tragiske ulykke. Alex og Justin klare det virkelig godt og er stort set kommet videre i livet. Alex og Justin har droppet ud af skolen, for at få et arbejde på Penthouse som bartender og Dj. Som altid, savler pigerne over Justin og drengene prøver at score den smukke bartender Alex, men hvad sker der når Justin er begyndt at blive virkelig jaloux og helst ville ønske at ingen lagde mærke til Alex. Vil Alex få nok af hans jalousi? Kan Justin holde ud at se hvordan drengene savler over Alex? og hvordan klare Alex det egentlig med, en jaloux kæreste, en far som er begyndt at opføre sig underligt og en bror som ikke er helt tilfreds med Alex's valg om at være sammen med Justin efter alt det der er sket!. Og hvem er Chantel og Rico?.. Find ud af det i You're my badboy 2. (Fortsættelse af: You're my badboy - Justin Bieber +14)

500Likes
2441Kommentarer
755315Visninger
AA

73. Lykkelig!.

*Alex's Synsvinkel* 


Jeg var blevet kørt ind på en enmands stue, hvor jeg lige nu lå med min og Justins søn i armene. Jeg var igang med at made ham og jeg kunne slet ikke få øjnene væk fra ham. Jeg var simpelthen så lykkelig og glad og jeg havde stadig svært ved at forstille mig at han ikke længere lå i min mave, men i mine arme. På 1 sekund var jeg blevet helt forelsket i ham og hver eneste gang jeg så på ham, fik jeg verdens dejligste følelse i kroppen. Jeg troede seriøst ikke at jeg kunne blive så lykkelig, men der tog jeg fejl.


Justin sad ved siden af mig i sengen og nussede min overarm imens hans hoved hvilede på af mit hoved og hans øjne stirrede ned på vores søn. Justin havde virkelig været en god støtte for mig da jeg fødte ham. Justin fandt sig i alt og lod mig råbe og skrige og nive ham ligeså tosset jeg ville, men hvad kan jeg sige?. Det var den værste og mest forfærdelige smerte jeg nogensinde havde prøvet og den tog fuldstændig alle kræfterne fra mig. 


Justin løftede sit hoved fra min skulder og jeg mærkede straks et blik på mig. Jeg kiggede over på ham og sendte ham nogen lykkelige øjne. Justin smilede stolt og placerede sine læber på mine. ''Jeg elsker dig skat!'' Hviskede han så jeg kunne mærke hans varme ånde på mine læber. Jeg kyssede ham igen og smilede. ''Og jeg elsker dig skat!'' Svarede jeg stille tilbage. Justin smilede og lagde sit hoved tilbage på min skulder og kiggede ned på vores søn. ''Mrs. Swan havde ret'' Sagde Justin stille. ''I hvad?'' Spurgte jeg og lød lidt træt. Justin kiggede på mig med nogen lykkelige øjne. ''Det har vi satme gjort godt'' Smilede han kærligt. Jeg smilede kærligt tilbage til ham og kyssede ham kort. ''Ja, vi har'' Smilede jeg og kiggede ned på ham og så at hans smukke blå øjne havde åbnet sig igen. ''Og så ligner han sin mor'' Fortsatte Justin. Jeg kiggede op på ham og smilede. Jeg ville nok give ham ret i at han lignede mig, men det kunne man jo ikke rigtig bedømme på andet end øjnene. Han havde skinnende blå øjne ligesom med, men håret var ret mørkt, hvilket han helt sikkert havde efter Justin, da jeg rigtig var lyshåret. ''Jeg har lidt på fornemmelsen at han bliver ligesom dig'' Smilede jeg og lagde mit hoved lidt tilbage så det ramte puden. Min seng var vippet lidt op, så jeg kunne sidde op. Justin smilede til mig og kyssede mig hurtigt. ''Er det noget du håber på eller?'' Spurgte han med et smil. Jeg smågrinede svagt og kiggede ned på vores søn. ''Jeg håber at han bliver ligeså dejlig som sin far er'' Sagde jeg og smilede lykkeligt ned til vores lille baby. Justin kyssede mig i tændingen og lagde sit hoved til mit. 


''Jeg tænkte på om drengene må komme ind og se ham?'' Spurgte Justin stille. Jeg kiggede op på ham. ''Selvfølgelig. Men kan han ikke lige spise færdig først?'' Spurgte jeg stille. Justin smilede og kyssede mig igen. ''Selvfølgelig babe!'' Smilede han. Jeg sad lidt og kiggede ham i øjnene. ''Er du glad?'' Spurgte jeg stille. Justin smilede svagt. ''Nej.. Jeg er lykkelig!. Du har givet mig verdens bedste gave og det kan jeg ikke takke dig nok for Alex!'' Sagde han med et kærligt smil. ''Aww, i lige måde skat!'' Sagde jeg og rykkede mit hoved tættere på hans, så vores læber mødtes. ''Jeg elsker dig!'' Hviskede Justin igen. Jeg smilede lidt. ''I lige måde'' Svarede jeg og lænede hovedet tilbage for at slappe lidt af. Min krop var helt færdig og jeg havde bare en uendelig trang til at ligge mig ned og sove!. 


''Han er færdig nu'' Sagde jeg stille og satte mig helt op. Justin hoppede ud af sengen og stillede sig klar til at tage imod ham og ligge ham over i den lille kørende seng som vi havde fået til ham. Vores søn var faldet i søvn i mine arme, med et tæppe viklet godt omkring sig. Jeg løftede mine arme og førte forsigtigt vores søn over i Justins arme. Justin tog imod og kiggede kærligt ned på ham og vendte sig om og lagde ham ned i sengen og lagde en lille dyne over ham. Han vendte sig om imod mig og smilede. ''Skal jeg hente de andre?'' Spurgte han med et smil. Jeg nikkede kort. ''Men kan du ikke lige hjælpe mig ned at få sengen ned?'' Spurgte jeg ham, da jeg gerne ville ned at ligge. 


Justin gik over til min seng, hvor jeg sad. Han bukkede sig ned i siden på den og vippede langsomt hovedenden helt ned at ligge. Han rejste sig op og smilede til mig og begyndte at nusse mig på armen. Han gik helt hen til mig og kyssede mig kort og rejste sig derefter ordentlig op. ''Jeg kommer om lidt. Jeg skal nok bede dem om at være lidt stille'' Smilede han og nussede mig på kinden. Jeg nikkede kort og drejede mig hoved og min krop lidt og lagde puden ordentligt og lagde mig så ned på siden. Aldrig har jeg haft så meget trang til at sove i hele mit liv!. 


Justin kørte vuggen over ved siden af mig og jeg bukkede straks armen ud og tog fat i vores søns lille hånd. Jeg betragtede Justin smile til mig og vende ryggen til mig og gå over til døren og smutte ud. Jeg tog en dyb indånding og lukkede øjnene og mærkede hvordan min krop jublede over at den endelig fik lov at slappe ordentligt af... 


*Justin's Synsvinkel* 


Jeg kom ud på gangen og gik ned imod venteværelset hvor drengene havde sat sig sammen med Sandra. Jeg drejede derind og så straks 2 ekstra personer ovre ved drengene. Det var Tracy og Faith. Alle der sad med front imod mig kiggede på mig og det fik straks Tracy og Faith til at vende sig om, da de stod med ryggen til og snakkede med de andre. 


''Justin!'' Sagde Tracy glad og gik hen til mig imens hun bredte armene ud. De andre begyndte også at rejse sig og gå hen imod mig. Jeg tog Tracy ind i et kram og gav derefter også Faith et kram. ''Hvordan har hun det?'' Spurgte Faith og trak sig ud af krammet. ''Hun er træt!'' Svarede jeg hurtigt og smilede svagt med løftede øjenbryn. ''Det er da heller ikke så mærkeligt'' Smågrinede Chaz, som stadig var halvskæv efter de mange indåndinger af lattergassen. Jeg smilede lidt og rystede på hovedet. ''Hvordan har du det?'' Spurgte Tracy mig. Jeg smilede til hende. ''Jeg kunne ikke have det meget bedre!'' Svarede jeg med et stolt smil. Jeg var lige blevet far til en perfekt lille dreng som lignede sin mor så fandens meget. ''Hvem ligner man mest?'' Spurgte Jason med et stort smil. Sjovt du spørg Jason!. ''I kan jo komme med ned at se'' Smilede jeg og kiggede rundt på dem allesammen. ''Hvad siger Alex til det?'' Spurgte Ryan. ''Det er okay, i skal bare være meget stille, da de begge nok sover nu'' Smilede jeg og begyndte at gå. 


De fulgte alle med mig ned til stuen hvor Alex lå. Jeg vendte mig kort om inden jeg tog i døren og kiggede på dem allesammen. ''Husk nu at være stille og Chaz?.. '' Sagde jeg og kiggede på ham. Han kiggede straks på mig. ''Du holder dig væk fra lattergassen!'' Smågrinede jeg og pegede lidt på ham. ''Jaja'' Smågrinede han og løftede sine hænder op i skulderhøjde og så helt uskyldig ud. Jeg nikkede lidt og åbnede så forsigtigt døren derind til. ''Vent lige lidt'' Sagde jeg til dem allesammen og lukkede kort døren efter mig. 


Jeg kiggede på Alex imens jeg gik over imod hende og så at hun lå med lukkede øjne. Hun åbnede dem dog hurtigt da hun hørte mig gå imod hende. ''Sover du ikke?'' Spurgte jeg hende. ''Det er tæt på.. Hvor er drengene og Sandra?'' Spurgte hun træt og gned sig lidt i øjnene. ''De står derude, men Tracy og Faith er her også, så måske skulle de komme herind lidt af gangen?'' Spurgte jeg hende og satte mig på kanten af sengen og lagde en hånd på hendes side og nussede hende lidt. ''Nej det er okay. Bare få dem allesammen herind, så det kan overståes'' Sagde hun og lukkede kort øjnene. Jeg fniste lidt og nikkede så og rejste mig fra sengen og gik over til døren. 


''Bare kom ind'' Smilede jeg til dem og åbnede døren helt op. Jason var den første til at støtte sin hånd til døren, hvilket resulterede i at jeg slap den og begyndte at gå over til Alex igen. Jeg satte mig på sengekanten og kiggede på hvordan de alle listede sig ind i lokalet. Sandra kom som den sidste ind, og lukkede stille døren efter sig, så den ikke skulle smække i, da den var selvlukkende. 


Jason lagde en arm om Sandra og de sig sammen over imod os. Ryan, Chaz, Tracy og Faith stod allerede bøjet over vores søn og kiggede på ham. Jeg kiggede ned på Alex som havde åbnet sine øjne og lå og kiggede over på Ryan, Chaz, Tracy og Faith som stod og kiggede med hovederne næsten helt nede i vuggen. Faith kiggede op og fik øjenkontakt med Alex. ''Han er da noget af det dejligste'' Smilede Faith til Alex. Jeg kiggede ned på Alex som smilede svagt og nikkede. Jeg lagde igen en hånd på hendes side ovenpå dynen og nussede hende forsigtigt. Jason og Sandra havde stilt sig på den anden side af sengen, imens Jason stadig havde en arm om skuldrene på Sandra. Alex vente sig om så hun lå på ryggen og så så Jason og Sandra stå der. Jason smilede ned til hende. ''Hvornår har du det?'' Spurgte han hende stille. ''Godt!.. Men jeg er sygt træt'' Svarede hun og smilede svagt og blinkede meget med øjnene for at kunne holde dem åbne. Sandra og Jason grinede lidt da det jo var indelysene at hun var træt. Det havde de jo sådan set også fået af vide af mig, men et eller andet skulle de vel spørge om. 


Jason kiggede over på vuggen. ''Hey guys, nu er det altså vores tur til at se ham!'' Sagde han og slap Sandra og gik rundt om sengen. Ryan, Chaz, Tracy og Faith rykkede sig fra vuggen og Jason kom derhen. Jason så godt på ham og smilede så. ''Hold kæft hvor er han sød!'' Smilede Jason til mig. Jeg nikkede hurtigt og følte mig helt stolt over at det var min dreng der lå der. 


Sandra kom over ved siden af Jason og lagde en hånd på hans bukkede ryg og smilede ned til vuggen. Jason kiggede op på hende og rejste sig helt op og lagde en arm om hende. ''Skal vi ikke også lave sådan en lille sød og dejlig unge?'' Spurgte Jason med et flabet smil. ''No way!. Jeg skal fandme ikke igennem den omgang som Alex lige har været!'' Sagde hun med et smil men lød temmelig overbevisende. ''Det er smerten hver Sandra!'' Lød det svagt fra Alex, som lå med sin ene underarm over panden. Jeg smilede lidt til hende og tog hende i hendes frie hånd som hun havde liggende på sin mave, som stadig var lidt stor, men det ville den dog ikke være om et par dage. ''Jeg er ligeglad!'' Svarede Sandra hende og Alex kiggede straks over på hende. ''Blev du bange da du så mig eller hvad?'' Spurgte Alex med et lille smil. ''Helt vildt. Jeg havde sku aldrig troet at du kunne blive så hidsig'' Sagde Sandra med øjnene spilede helt op. ''Ja undskyld jeg kaldte dig en kælling Sandra, det er jeg sku ked af'' Sagde Alex lavt og smilede. Sandra grinede lidt. ''Det er helt okay. Jeg advarede også Justin om dig inden han kom ind til dig'' Smilede hun. Alex kiggede op på mig og smilede. ''Undskyld skat!'' Sagde hun og hentydede til alt det hun kaldte mig. Jeg smilede lidt og nussede hendes hånd. ''Det gør ikke noget smukke!'' Svarede jeg med en kærlig stemme og smilede. Hun smilede lidt og kiggede over på Sandra. ''Sandra har du min taske?'' Spurgte hun hende. Sandra nikkede og gik væk fra Jason og gik over til en stol, hvor Alex's og Sandra's tasker lå. ''Hvad er det du vil have?'' Spurgte Sandra hende. ''Min mobil'' Svarede Alex og sukkede. 


Sandra kom over med mobilen og Alex trykkede lidt på den og rakte den så til mig. ''Tag lige et billede af ham'' Smilede hun. Jeg smilede og tog hendes mobil og rejste mig fra sengen og gik over til vuggen og tog et billede af vores lille dreng. Jeg rakte telefonen til Alex igen og hun begyndte at skrive på den. ''Hvem skriver du til?'' Spurgte jeg hende stille. ''Jake'' Svarede hun. Jeg nikkede kort som svar og kiggede over på vuggen og betragtede min lille dreng ligge og sove trygt. Jeg begyndte at tænke på mig og Alex's snak om hvad han skulle hedde og jeg var ikke længere i tvivl om det. 


''Skat!'' Sagde jeg stille og kiggede på Alex. ''Mmmm'' Mumlede hun og kiggede på mig. ''Hvis du gerne vil have at han skal hedde Mason, så synes jeg at vi skal kalde ham det'' Sagde jeg og så seriøs ud i hovedet. Alex smilede og tog min hånd og flettede sine fingre ind i den. ''Mason Bieber'' Smilede hun og kiggede på mig med kærlige øjne. Jeg smilede stort da det betød virkelig meget for mig at han kom til at hedde mit efternavn. Jeg bukkede mig ned til Alex og placerede min læber på hendes. Jeg mærkede hendes ene hånd glide op af min arm, som støttede i madrassen og mærkede hvordan hendes hånd fandt vej op til min nakke. 


Jeg trak mig stille ud af kysset men uden at fjerne hovedet. ''Jeg elsker dig over alt på hele jorden Alexsandra!.'' Sagde jeg stille og brugte hendes fulde navn, da jeg ikke gjorde det så tit!. Men det var for at vise hende at jeg virkelig mente hvad jeg sagde!. Alex havde givet mig den største og mest fantastiske gave på hele jorden og jeg kunne slet ikke takke hende nok for det. Hvis man spurgte mig for 2 år siden om jeg skulle have børn, ville jeg klart havde sagt nej, men nu da jeg havde fået en fantastisk lille dreng sammen med Alex, ønskede jeg bare at det skulle ske igen!.  


''Jeg elsker også dig Justin!'' Hviskede hun tæt ved min mund og kyssede mig virkelig intenst. Alex havde fuldstændig ændret mit liv dengang vi blev kærester. Hun fik mig til at opføre mig ordentlig og fik mig til at mærke følelser og bedst af alt, viste hun mig at der er vigtigere ting i livet end at feste og score damer!. Mit liv kunne ikke være meget bedre lige nu og der skulle virkelig meget til at pille den glæde ud af mig, som bare løb rundt i hele kroppen på mig!. Alex var for mig, en engel der var sendt fra himlen, der var kommet ned og hjulpet mig med at rydde op i alt det kaos jeg havde i mit liv dengang!. 


Jeg havde også lagt mærke til at Alex havde ændret sig meget. Da vi blev kærester, var hun virkelig kostbar, selvsikker og virkelig flabet. Hun viste aldrig følelser som beskrev hendes sorg, men efter det der skete dengang med X, har hun formået jeg komme ud med sine følelser. Hun har ændret sig fra en virkelig hård pige til en pige med et fantastisk stort hjerte, fyldt med følelser og til en pige som ikke er bange for at vise kærlighed til dem hun virkelig elsker!. Okay, sådan havde Alex altid været, det har bare ikke været noget som alle måtte se!.


At se ind i Alex's smukke øjne som strålede af lykke, gav mig den bedste følelse i kroppen. Hun var nok det man kalder min drømmepige, og uanset hvad der ville ske, så ville hun altid være det!. Jeg tror aldrig at jeg ville holde op med at elske Alex!. Ikke efter den fantastiske gave som hun havde givet mig idag!. 


Slut!... 

__________________________________________

Og sådan sluttede you're my badboy 2!. Men bare rolig, jeg er i fuld gang med at skrive 3'eren som snart kommer ud. Jeg skal lige læse det jeg har skrevet indtil videre, igennem før jeg ligger den ud, så hæng på her på movellaen, så jeg kan opdatere jer allesammen, når movelleen er ude :D 

Tusind tak fordi i læste med og gav mig nogen fantastiske kommentarer og likede min historie, uden jer havde jeg seriøst aldrig fået skrevet så meget af historien!. 

#MuchLove og Møs I Fucking Face!. I ER FANTASTISKE!!!!!!!

-NetteC 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...