You're my badboy 2 (Justin Bieber) +14

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 mar. 2014
  • Opdateret: 1 maj 2014
  • Status: Færdig
8 måneder er gået siden den tragiske ulykke. Alex og Justin klare det virkelig godt og er stort set kommet videre i livet. Alex og Justin har droppet ud af skolen, for at få et arbejde på Penthouse som bartender og Dj. Som altid, savler pigerne over Justin og drengene prøver at score den smukke bartender Alex, men hvad sker der når Justin er begyndt at blive virkelig jaloux og helst ville ønske at ingen lagde mærke til Alex. Vil Alex få nok af hans jalousi? Kan Justin holde ud at se hvordan drengene savler over Alex? og hvordan klare Alex det egentlig med, en jaloux kæreste, en far som er begyndt at opføre sig underligt og en bror som ikke er helt tilfreds med Alex's valg om at være sammen med Justin efter alt det der er sket!. Og hvem er Chantel og Rico?.. Find ud af det i You're my badboy 2. (Fortsættelse af: You're my badboy - Justin Bieber +14)

500Likes
2441Kommentarer
755145Visninger
AA

64. Lige Op Over!.

(6 måneder senere) 


*Alex's Synsvinkel* 


Dørene til hospitalet åbnede sig så Justin og jeg kunne komme ud. Vi havde lige været til den sidste scanning og jordmoderen havde sagt at jeg kunne føde når som helst. Mit hjerte bankede stadig lidt, da jeg var begyndt at føle det helt realistisk. Snart skulle jeg ligge på en briks og have voldsomme smerter, hvilket gjorde mig ret nervøs for.. Ja, kort sagt, så var jeg bange for smerten og ville egentlig bare ønske at jeg kunne få det overstået med det samme, da ventetiden på en voldsom smerte godt kunne være pænt skræmmende. Jeg var også begyndt at blive pænt træt af at være gravid. Jeg følte mig som en stor flodhest når jeg gik rundt. Ikke fordi jeg var specielt stor, men i forhold til min krop så var den pænt stor. Måske på størrelse med en basketball?. Justin grinede bare af mig, når jeg brokkede mig over den irriterende mave, hvilket jeg mest gjorde når vi skulle sove. Jeg faldt altid bedst i søvn når jeg lå på maven, men det kunne jeg jo ikke rigtig for tiden. 


Justin og jeg satte os ind i min bil. Det var Justin der kørte da jeg ikke rigtig gad. Mest også fordi min mave irriterede mig gevaldigt. ''Hva så baby?'' Spurgte Justin da han så mig sidde og stirre ud af forruden, midt ud på ingenting. Jeg kiggede på ham og sukkede lidt. ''Det skal bare overståes snart!'' Sagde jeg opgivende. Justin grinede lidt. ''Så kan du måske også begynde at få noget ordentlig søvn'' Smilede han og kørte sin hånd ned af kinden på mig.


Jeg havde ikke rigtig fået noget ordentlig søvn de sidste par uger, for igen, så var maven i vejen og så sparkede han fandme så hårdt, at jeg nogengange fik et helt chok. 
''Øhh nej, for så kommer han bare herud og holder mig vågen!'' Svarede jeg. ''Jeg er der jo også'' Svarede Justin. ''Ja, men du kan ligesom ikke made ham vel?'' Svarede jeg opgivende. ''Skat! Det skal nok gå fint alt sammen, vi skal nok finde ud af det!'' Sagde Justin med en beroligene stemme og aede mit lår. Jeg kiggede på ham og smilede svagt. ''Ja'' Svarede jeg og kiggede lidt ned. ''Skal vi komme hjemad?'' Spurgte Justin sødt og satte sig til rette foran rattet. Jeg mærkede et ordentlig spark, så jeg hoppede lidt. ''Hvad sker der?'' Spurgte Justin da han åbenbart lagde mærke til det lille spæk jeg lavede. Jeg grinede lidt. ''Han sparker bare'' Svarede jeg med et smil og kiggede ned på min mave. Jeg mærkede endnu et spark og fniste lidt. Jeg bemærkede Justin ligge en hånd på min mave og jeg kiggede straks på ham. Han havde prøvet at mærke det mange gange og de første par gange var han helt overvældet og synes at det var så sindsygt at mærke. Han sparkede igen, lige der hvor Justin havde sin hånd. ''Wow'' Sagde Justin grinende og fjernede sin hånd, da sparkende efterhånden blev stærkere og stærkere. ''Jeg tror godt, at han vil ud'' Sagde jeg og lænede mig op af bildøren. Justin grinede lidt og startede bilen. ''Det vil jeg sku også gerne have'' Smilede Justin og satte bilen i gear og begyndte at køre. 


Jeg kunne ikke være mere enig. Jeg ville også snart have ham ud, da jeg glædede mig helt sindsygt til at se ham. Og så også fordi at det var pænt trættende at være gravid. Ja, jeg ved det, jeg lyder som en sur og irritabel mokke, men hvad kan jeg sige, det tog virkelig mange af mine kræfter og det irriterede mig altid at jeg ikke kunne gøre som jeg plejede. Jeg skulle endda have hjælp til at tage sko på, hvilket nok var det som irriterede mig mest. Jeg havde virkelig følt mig så hjælpeløs her de sidste 2 måneder. Jeg kunne ikke tage sko på, jeg kunne ikke passe mine jeans mere, så jeg var tvunget til at gå i gamasjer eller shorts. Jeg kunne ikke gå længere ture uden at blive virkelig træt, så jeg følte at jeg havde været ude at løbe et maraton!. Ja, jeg glædede mig til at det var overstået og så jeg kunne mærke min lille dreng som allerede nu, havde skaffet sig en kæmpe plads i mit hjerte!. 


Justin og jeg havde snakket om navne og vi var endt op med at det enten blev Mason eller Malik. Jeg ville have at han skulle hedde Mason og Justin ville have at han skulle hedde Malik. Vi havde diskuteret det meget og jeg havde hele tiden sagt at jeg ikke ville give mig. Vennerne havde tit spurgt om vi ikke bare kunne finde et andet navn en de 2 navne, men vi mente ikke at der var nogen navne som var bedre end dem vi havde fundet. Jason havde støttet mig rigtig meget med hensyn til navnet, og hvorfor mon?. Fordi at Mason rimede på Jason selvfølgelig, men så længe at han var på mit hold, så var det da fint. Ryan havde forslået at han kunne hedde Ryan men det var både mig og Justin hurtigt enige om at han ikke skulle!. 


''Skat, drej lige ind ved supermarkedet!'' Sagde jeg da jeg fik øje på skiltet hvor der stod: 100 m til supermarkedet. Det var godt nok en tegning men fuck nu det. ''Hvad skal vi der?'' Spurgte Justin undrende, men gjorde som jeg sagde og drejede ind. ''Jeg skal lige købe noget'' Svarede jeg kort og klikkede selen af mig, da vi kørte igennem parkeringspladsen. Justin grinede lidt og parkerede bilen på en holdeplads og slukkede bilen og kiggede på mig. ''Et hurtigt gæt?. Du skal have mælkesnitter og kakao, right?'' Smilede han skævt med et løftet øjenbryn. Jeg grinede lidt. ''Du skal ikke mobbe mig okay!. Det er sku dit barn der kræver det!'' Smågrinede jeg og åbnede bildøren. Jeg skulle lige til at hoppe ud da Justin hurtigt lagde sin hånd på min skulder. Jeg vendte hovedet om og satte mig rigtigt på sædet og kiggede på ham. ''Hvad er der?'' Spurgte jeg ham imens vi havde øjenkontakt. ''Ved du godt at jeg elsker dig?'' Spurgte han mig med et kærligt smil og nogen dejlige øjne. Jeg grinede lidt og smilede og lagde en hånd i nakken på Justin så vores hoveder var centimeter fra hinanden. ''Det tror jeg så småt jeg er ved at finde ud af'' Smilede jeg sødt. Justin rykkede hovedet tættere på mit, så vores læber kunne ramme hinanden. Jeg trak mig kort efter ud af kysset og smilede sødt og vendte mig så om og hoppede ud af bilen. 


Jeg gik langsomt over imod supermarkedets indgang og mærkede Justin gribe fat i min hånd da han kom løbene op til mig. Jeg smilede sødt og tog en dyb indånding. ''Tænk at du gider vise dig offentligt med sådan en flodhest'' Sagde jeg, sådan lidt i sjov. Justin stoppede op uden af slippe min hånd, hvilket fik mig til at kigge på ham. Han stillede sig foran mig og sukkede opgivende. ''Nu holder du op!. Du er hverken grim, fed, ulækker eller usexet okay!. Du er verdens dejligste, smukkeste, fantastiske og sexet pige der findes!. Stop med at kritisere dig selv hver fucking eneste dag'' Sagde han med en bestemt men pæn stemme. Og med pæn mener jeg at han ikke var sur, måske bare lidt irriteret over at skulle høre på mig hver eneste dag, gå og kritisere mig selv for sindsygt. For det gjorde jeg virkelig!. Jeg sukkede lidt og smilede så til ham. ''Ja okay, jeg skal nok holde op!'' Sagde jeg opgivende. ''Tak!'' Sagde Justin og trak i min arm så jeg tog et skridt tættere på ham. Han placerede sine hænder på min hals og bukkede sig ned til mig og gav mig et dejligt kys. 


Vi kom ind i supermarkedet og jeg gik målrettet mod køleskabene. Justin havde taget en kurv imens jeg koncentrerede mig om at finde det jeg skulle have. Mælkesnitter og kakao. Igennem hele min gravditet havde jeg haft lyst til det. Jordmoderen sagde godt nok i starten at det godt kunne ændre sig til at jeg ikke kunne fordrage det ligepludselig, men det skete ikke. Det bedste tidspunkt på dagen var når jeg sad med mine mælkesnitter og min kakao. Der var faktisk en nat hvor jeg vækkede Justin og spurgte om han ikke kørte på tanken for at købe det til mig. Med besvær fik jeg vippet ham ud af sengen og sendt ham på tanken og da han kom tilbage med mine ting, sov jeg!. Det havde mig og Justin haft god griner over, når vi fortalte de andre det, hvilket de også hyggede sig meget med at grine af. Justin havde virkelig bare gjort lige præsis hvad jeg sagde hele vejen igennem og han havde virkelig fundet sig i mange ting. Forleden dag flippede jeg helt ud over at Justin smed sin jakke på spisebordet istedet for at hænge den op ude i gangen. Totalt latterligt når man tænker på at jeg selv gjorde det tit og aldrig havde haft problemer med det før jeg blev gravid!. Nogengange tænkte jeg virkelig også bare: Stakkels Justin!. Men heldigvis var det snart forbi og jeg glædede mig som en sindsyg til den dag!. 


Jeg kom over til køleskabet og åbnede det og kiggede lidt på hylderne og fandt hurtigt kakaoen. Ja, jeg gad sku ikke drikke de varme som stod ovre ved sodavandene. De skulle sku være kolde!. Ud af øjenkrogen så jeg Justin komme gående helt afslappet med kurven i hånden. Jeg tog 2 store kakao'er ud og lagde dem ned i kurven. ''Neeej, er det også en til mig'' Smågrinede Justin. ''Fuck no! Det er sku mine'' Smågrinede jeg og tog en ekstra en til Justin. Han himlede med øjnene af mig og grinede lidt. Jeg åbnede den næste køleskabsdør og hev 3 pakker med mælkesnitter ud og smed dem ned i kurven og lukkede lågen efter mig. 


Vi kom op til kassen for at betale og Justin tog en pose nedunder båndet og lagde op til varene. Jeg rodede i min taske og prøvede at finde min pung frem, som selvfølgelig skulle ligge nederst i tasken. Jeg fiskede pungen op og fandt mit kort frem og satte det i maskinen og trykkede min kode. Maskinen bippede og jeg tog mit kort ud og kiggede på Justin som allerede havde puttet tingene ned i posen så vi kunne komme videre. ''Skal du have bonen med?'' Spurgte damen i kassen. ''Nej tak, jeg går ikke ud fra at det kan byttes, når jeg først har spist det'' Sagde jeg og smilede skævt og vendte mig om og gik over til Justin. ''Flabet er du sku stadig'' Grinede han og tog fat i min hånd og flettede vores fingre sammen. ''Og det har jeg tænkt mig at blive ved med at være'' Smilede jeg. Justin smilede sødt og bukkede sig hurtigt ned til mig og gav mig et kys imens vi gik imod udgangen. 


Dørene åbnede sig for os og vi kom udenfor. Vi gik måske 20 meter da jeg hørte nogen kalde mit navn. ''Alex!'' Lød det bag mig og jeg synes virkelig at stemmen lød bekendt. Både Justin og jeg stoppede op og vendte os om og så RICO Komme imod os. Hvad fanden ville den idiot?. Jeg havde ikke set ham siden dengang på klubben. Jeg havde blokeret ham og slettet ham på alle de sociale medier og blokeret hans nummer på min mobil. Jeg troede faktisk ikke at man kunne finde ham her i byen, men der tog jeg fejl, for der stod han!. Lige foran mig!. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...