You're my badboy 2 (Justin Bieber) +14

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 mar. 2014
  • Opdateret: 1 maj 2014
  • Status: Færdig
8 måneder er gået siden den tragiske ulykke. Alex og Justin klare det virkelig godt og er stort set kommet videre i livet. Alex og Justin har droppet ud af skolen, for at få et arbejde på Penthouse som bartender og Dj. Som altid, savler pigerne over Justin og drengene prøver at score den smukke bartender Alex, men hvad sker der når Justin er begyndt at blive virkelig jaloux og helst ville ønske at ingen lagde mærke til Alex. Vil Alex få nok af hans jalousi? Kan Justin holde ud at se hvordan drengene savler over Alex? og hvordan klare Alex det egentlig med, en jaloux kæreste, en far som er begyndt at opføre sig underligt og en bror som ikke er helt tilfreds med Alex's valg om at være sammen med Justin efter alt det der er sket!. Og hvem er Chantel og Rico?.. Find ud af det i You're my badboy 2. (Fortsættelse af: You're my badboy - Justin Bieber +14)

500Likes
2441Kommentarer
753091Visninger
AA

18. Jake.

*Alex's Synsvinkel* 


Jeg havde fået noget ordenligt tøj på og besluttet mig for at gå en lang tur med Baylor. Jeg havde brug for at få lidt luft efter det med mig og Justin. Det skuffede mig virkelig meget at han tog det på den måde. Kunne han ikke forstå at jeg gjorde det fordi jeg ikke ville miste ham?. Jeg elskede jo forfanden drengen, men når han var så jaloux at det nærmest satte grænser for min personlighed, så mente jeg at det var bedst med en pause. Det eneste jeg fortog mig på arbejdet var at være flink og smilende imod gæsterne og sørge for at de følte sig godt tilpas, men det tog Justin åbenbart som, at jeg var flirtende overfor alle fyrene. Jeg kan slet ikke tælle hvor mange gange jeg har sagt hvor meget jeg elsker ham og at han er den eneste som jeg har lyst til at være sammen med, men det betød måske ikke en skid for ham, at jeg sagde sådan til ham?. Det overbeviste ham måske slet ikke?. 


Jeg slap Baylor løs da vi var nået ned i parken. Hun farrede afsted så snart jeg havde sluppet hende. Jeg gik meget langsomt i min egen verden og prøvede at komme væk fra tankerne om Justin. Jeg var på en måde bange for at vores forhold ikke ville kunne klare den her lille pause som jeg havde bedt om. Eller?. Jeg havde nok ikke lige bedt om den?. Jeg havde bare sagt at det var sådan det skulle være. Jeg havde hørt at når det kun var den ene der ville holde pause i et forhold, så gik det som regel i vasken. Jeg mærkede en tåre glide ned af min kind og jeg skyndte mig at fjerne den. Heldigvis havde jeg taget solbriller på så folk ikke kunne se det på mig, men jeg kunne bare ikke holde tårerne tilbage selvom jeg prøvede. Det var stadig en smule svært for mig at græde, men Justin betød virkelig næsten alt for mig og når man føler at man mister noget som man virkelig holder af, så er det sku svært at skjule det!. 


''Alex!'' Lød det et stykke væk fra mig. Jeg stoppede op og kiggede til siden og fik øje på Jake, Christopher, Liam og Chris. Jake sagde noget til dem og gik så med hurtigt skridt imod mig. ''Hey'' Smilede han og tog mig ind i et kram. ''Hej'' Svarede jeg stille og tog en dyb indånding. Jake trak sig ud af krammet og kiggede på mig. ''Hvad er der galt?'' Spurgte han helt alvorligt. Seriøst!. Var det virkelig så tydeligt at se, at jeg var ked af det?. Jeg rystede svagt på hovedet da jeg ikke havde lyst til at snakke med Jake nu hvor hans venner stod og ventede på mig. ''Jo!. Hvad er der?'' Spurgte han igen med en trist stemme. ''Ikke noget Jake, vi snakker en anden dag når du har tid'' Sagde jeg bedrøvet og begyndte at gå. ''Vent Alex'' Sagde han og greb forsigtigt fat om mine skuldre. Jeg kiggede på ham og han kiggede over på sine venner. Han piftede efter dem så de fik hans opmærksomhed. ''Gutter, vi snakkes lige ved senere'' Råbte han. De løftede en arm som var ligesom at vinke farvel og de begyndte at gå. Jake kiggede på mig. ''Kom'' Sagde han og lagde en arm om mig. Jeg sukkede men valgte at gå med ham. 


Jake og jeg kom ned til en lille sø hvor der var en stor sten som vi satte os på. Jeg satte mig i skrædderstilling, da jeg altid sad bedst sådan. Jeg kiggede lidt rundt og bed mærke i de flotte omgivelser. Der var nogen høje lyse græsstrå af en art over det hele, hvilket Baylor fandt virkelig interessant. Hun sprang rundt inde imellem dem og fjollede lidt med sig selv. Der var virkelig smukt her. Helt afslappet og meget stille, massere af fred og ro. Man kunne kun høre vandet som plaskede i søen og et par fulge som kvidrede. Vi sad under nogen træer som havde flettet sig sammen og nærmest ligende en parasol. Solen skinnede lidt igennem grenene og bladene på træerne så hele stedet fik en dejlig orange/gul farve, sådan lidt ligesom solen. Jeg tog en dyb indånding da det faktisk var et fantastisk sted at sidde når man havde brug for at tænke. Det virkede det i hvert fald som om.. 

 

                      (Her sidder Jake og Alex.. Tag jer ikke at menneskerne på billedet)

 


''Hvad er det så der er galt, siden du er så trist'' Sagde Jake og lænede sig tilbage på sine arme. ''Det er Justin'' Sagde jeg sukkende. ''Det kunne jeg gætte mig til'' Startede Jake. Jake havde på et tidspunkt sagt til mig at han ikke forstod hvorfor jeg var blevet sammen med Justin efter alt det der skete dengang, men når jeg så spurgte ham om han ville gå fra Sasha hvis det skete for dem, så blev han så stille og nærmest gav mig ret i, at man ikke kunne gå fra en man elskede uden nogen særlig grund. Altså det kunne jo havde været en temmelig stor grund, hvis jeg havde givet Justin skylden for det, men nu mente jeg ikke at det var Justins skyld, men lad nu fortid være fortid og kom tilbage til hvad det handler om nu Alex!.. ''Har han været sammen med en anden?'' Spurgte Jake og kiggede ventende på mig. ''Det kan man godt sige'' Svarede jeg og kiggede ud imod søen som glimtede af solens stråler. ''Hvad?'' Spurgte Jake og satte sig lidt op. ''Igår da jeg var på arbejde, kom Justin hen på klubben med de andre. Han er blevet virkelig jaloux og bare jeg smiler til en anden fyr, går han helt amok.'' Svarede jeg og fandt et blad som jeg begyndte langsomt at rive i små stykker. ''Hvad skete der?'' Spurgte Jake og satte sig lidt op. ''Kan du huske Mick og TJ?. Altså dem som jeg var bedste venner med i børnehaven?'' Spurgte jeg ham og kiggede op på ham. Han nikkede og kiggede på mig og bad mig med øjnene om at fortsætte. ''Ja, de kom på klubben igår og vi havde ikke set hinanden i 100 år, kun skrevet sammen på facebook, så jeg stod og snakkede med dem og der var overhovedet ikke noget flirt, de spurgte mig kun om jeg havde fået kæreste på og da jeg svarede ja sagde de at han var en heldig fyr og så snakkede vi lidt om at vi måske snart skulle finde på noget at lave sammen.. Jake du ved jo godt at der aldrig ville kunne blive noget imellem mig og dem, ikk?'' Sagde jeg og kiggede spørgende på ham ved den sidste sætning. ''Jo, der er bare et eller andet imellem jer 3 som altid viser at i aldrig bliver mere end gode venner'' Svarede Jake mig overbevisende. Jeg nikkede og sukkede lidt. ''Justin så at jeg snakkede med dem og fordi vi grinede og smilede sammen og jeg lod TJ have en arm om min skulder, så troede han at jeg flirtede med dem, så han kom over og hev mig med ud i baglokalet og så råbte vi af hinanden og Justin gik så ud og jeg kom ud lidt efter og så så at han sad og snavede hende Chantel som jeg bare ikke kan fordrage!'' Sagde jeg og lød en smule irriteret. Jake sad og gloede på mig lidt. ''Hold da kæft!.. Hvad gjorde du så?'' Spurgte han. ''Jeg tog fri og tog hjem og så kom Ryan og Chaz slæbene med Justin som var mega stiv, hvilket han også var da han snavede Chantel, men så idag sagde jeg at vi skulle have en pause og det blev Justin så pisse sur over og nu sidder jeg så her og fortæller dig alt det her, imens jeg ikke aner hvad der sker imellem Justin og mig'' Sagde jeg opgivende og fiskede mine smøger op af min læderjakke, faktisk den som Sandra også havde på igår. Okay, ikke lige den, men en magen til. Jeg kiggede til siden og så at Baylor kom løbene med en pænt stor gren i munden. Hun kom helt over til os og stillede sine forpoter op på den store sten som vi sad på. Jeg tog grenen ud af munden på hende og kastede den ind i det høje græs. Jake kiggede efter hende og grinede svagt. Jeg kiggede selv efter hende og kiggede så lidt ned og tog et væs af min smøg. ''Skal jeg snakke med ham?'' Spurgte Jake og så seriøst på mig. Jeg spilede mine øjne op inde bag solbrillerne. ''Nej, det skal du ikke, for i er ikke ligefrem de bedste venner og sidst du blandede dig endte du med at tæske ham!'' Sagde jeg bestemt. ''Sidst jeg blandede mig, var jeg med til at få dig væk fra X og hvordan endte det?'' Svarede han hurtigt og fik ikke rigtig den sidste sætning til at lyde som et spørgsmål, mere som en hurtig kommentar, da svaret ligesom gav sig selv. Jeg sukkede svagt og kiggede på ham. ''Men du skal ikke snakke med ham.. Du skal snakke med mig og fortælle mig hvad jeg skal gøre. Du er den ældste af os to og ved meget mere end din fuckt up lillesøster som tror hun er så skide smart at hun kan ordne hele verden selv!'' Sagde jeg en smule frustreret. I kender det sikkert at man taber hovedet og lader alt hvad man tænker vælte ud i tilfældig rækkefølge? Sådan havde jeg det lige nu. Jake grinede lidt til mig og jeg kiggede på ham og kunne ikke selv lade være med at grine. ''Hva så Alex, 9 år'' Grinede han, hvilket bare fik mig til at grine endnu mere. Jake lagde sig på ryggen med støtte fra sine albuer, så jeg greb hurtigt chancen til at ligge mig på ryggen med mit hoved på hans mave. Jeg kiggede op på ham og så hans søde smil og grinede så lidt. ''I skal nok klare den Alex, du er en sej pige og uanset hvor meget ældre og klogere jeg er end dig, så er det ikke nemt at blive klogere på det modsatte køn. Ærlig talt så fatter jeg ikke hvem fanden det er som har fået den idé at piger og drenge skal finde sammen. Vi forstår sku ikke hinanden'' Sagde han og kiggede på udsigten. ''Vi to forstår da hinanden'' Sagde jeg afslappet og kiggede op på ham. Det var så dejlig trygt at ligge her med Jake og slappe helt af. Jeg følte faktisk at vi var kommet meget længere væk hjemmefra end vi egentlig var. Jeg havde måske 10 minutter hjem på gåben herfra, det føltes bare som om at vi var flere 100.000 kilometer væk. Jake smilede ned til mig og grinede lidt. ''Det er også noget andet. Vi er søskende, vi kommer fra det samme sted så vores hjerner tænker ens.. For det meste'' Sagde Jake og smågrinede ved den sidste kommentar. Jeg grinede lidt. ''Det kan du måske have ret i'' Smilede jeg og kiggede ned af mig selv og fik øje på min smøg som var brændt halvt ned. Jeg askede den og tog et væs. Jeg hørte nogen hundepoter komme imod mig og så Baylor springe op på stenen. Jeg smilede til hende og nussede hende lidt på hovedet. ''Læg dig ned'' Smilede jeg sødt til hende. Hun gjorde som jeg sagde og lagde sig ned op af mig og krøllede sig sammen. Jeg kunne høre at hun tog en dyb indånding for at slappe af. Hvem mon hun havde det fra?.. 


''Har du egentlig talt mere med far?'' Spurgte jeg og kiggede lidt op på Jake imens jeg nussede Baylor på hovedet. ''Ja'' Svarede Jake kort og kiggede igen på udsigten. ''Hvordan har han det?'' Spurgte jeg og lød seriøs da jeg var virkelig bekymret for ham. Han havde været så underligt de sidste mange mange måneder og når man var sammen med ham, virkede han så fjern. Jake sukkede svagt. ''Der er seriøst noget han ikke fortæller os!.. Jeg var hjemme hos ham forleden dag og han ville tænde for musikanlægget. Han begyndte at brokke sig lidt til sig selv, så jeg gik over til ham og spurgte hvad der var galt og han sagde at han ikke vidste hvordan man tændte for lortet'' Svarede Jake alvorligt. Mit hjerte hoppede et ekstra slag og begyndte langsomt at bankede hårdere og hurtigere. Min far havde haft det anlæg i afskilledige år og han vidste normalt godt hvordan man tændte for det, så at Jake fortalte mig det her, gjorde ikke min bekymringer mindre, tværtimod!. ''Vi bliver nød til at snakke med ham Jake. Vi burde begge to tage ned til ham og sige at han bliver nød til at fortælle os hvad der sker med ham.. Jeg kan sku ikke lide at han er så mærkelig og at han ikke fortæller os noget'' Sagde jeg bekymret. Jake kiggede på mig. ''Jeg skal nok ringe til ham og snakke med ham om det'' Sagde Jake og prøvede at virke afslappet. ''Og så ringer du til mig lige bagefter!'' Sagde jeg bestemt men stadig i en pæn tone. ''Selvfølgelig'' Smilede Jake. 


Jeg mærkede og hørte min mobil ringe i lommen på mine jeans. Ja idag havde jeg ikke taske med, da jeg ikke havde regnet med at jeg skulle andet end at gå en tur. Jeg tog telefonen op af lommen og så at det var Sandra. Jeg lod min finger glide henover skærmen og satte den op til øret. ''Hey San'' Sagde jeg afslappet. ''Hey, har du tid til at mødes?'' Spurgte hun. ''Ja selvfølgelig, hvad sker der?'' Spurgte jeg undrende og satte mig op. ''Ikke noget, jeg vil bare gerne tale lidt med min bedste veninde'' Svarede hun afslappet. Jeg grinede lidt. ''Okay, hvor skal vi være?'' Spurgte jeg hende. ''Skal vi ikke tage på stranden, det er så fedt vejr idag'' Sagde hun glad. ''Jo okay, stranden om en halv time?'' Sagde jeg og fik ikke ligefrem det sidste til at lyde som et spørgsmål. ''Okay... Møs i fucking face'' Sagde vi igen i kor og grinede lidt og lagde på. ''Siger i stadig det der?'' Spurgte Jake grinende. Jeg vendte mit hoved om og smilede lidt til ham. ''Ja, det tror jeg sku stadig vi siger når vi bliver 80'' Smilede jeg og vippede mine ben udover den store sten som vi sad/lå på. Jake satte sig op. ''Det var så den tid du havde at give til din bror'' Sagde han og lød skuffet. Jeg smilede lidt og gik over til ham og stillede mig imellem hans ben og gav ham et stort kram. Jake kyssede mig på kinden og lagde sine arme om mig. ''Vi må finde en dag til vores bror og søster dag'' Sagde jeg i krammet. Jeg mærkede Jake nikkede. Jeg slap krammet og smilede til ham og gik væk fra ham. ''Skal du med tilbage?'' Spurgte jeg ham. Han nikkede og hoppede ned fra stenen og svang sin arm om mine skuldre. Baylor hoppede ned fra stenen og gik nu pænt ved siden af mig uden at have snor på. Det var virkelig en dejlig og godt opdraget hund jeg havde mig der!.. 

 

Det var faktisk rart at få snakket lidt med Jake. Han fik mig til at glemme de problemer med Justin, selvom vi jo startede med at snakke om det. Jake havde bare altid fået mig til at føle at uanset hvilket problem man stod overfor, så kunne det altid løses. 
 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...