You're my badboy 2 (Justin Bieber) +14

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 mar. 2014
  • Opdateret: 1 maj 2014
  • Status: Færdig
8 måneder er gået siden den tragiske ulykke. Alex og Justin klare det virkelig godt og er stort set kommet videre i livet. Alex og Justin har droppet ud af skolen, for at få et arbejde på Penthouse som bartender og Dj. Som altid, savler pigerne over Justin og drengene prøver at score den smukke bartender Alex, men hvad sker der når Justin er begyndt at blive virkelig jaloux og helst ville ønske at ingen lagde mærke til Alex. Vil Alex få nok af hans jalousi? Kan Justin holde ud at se hvordan drengene savler over Alex? og hvordan klare Alex det egentlig med, en jaloux kæreste, en far som er begyndt at opføre sig underligt og en bror som ikke er helt tilfreds med Alex's valg om at være sammen med Justin efter alt det der er sket!. Og hvem er Chantel og Rico?.. Find ud af det i You're my badboy 2. (Fortsættelse af: You're my badboy - Justin Bieber +14)

500Likes
2441Kommentarer
755315Visninger
AA

42. ''Fortryder du?''

*Alex's Synsvinkel* 


Jeg ville gerne sige, at jeg vågnede af solen som skinnede ind af mine vinduer, men det gjorde jeg ikke. Jeg vågnede af at jeg havde det ekstremt varmt. Jeg mærkede en hånd ligge over mig og kiggede kort ned på den. Bare det at se armen, vidste jeg at Justin lå lige bag mig. Man skulle ikke være dum for at vide hvad vi havde lavet, for jeg kunne tydeligt mærke at vi begge var nøgne. Ja næsten i hvert fald. Jeg havde stadig mine lange knæstrømper på, sjovt nok. 


Jeg løftede forsigtigt Justins arm og satte mig op og gned mig lidt i hovedet da jeg havde lidt hovedpine. Jeg vippede benene udover sengen og kiggede på Justin som lå og sov. Jeg svang dynen om mig og lagde den anden dyne i sengen over Justin. Jeg rejste mig op og gik ud af den åbne soveværelsesdør og ind i stuen. 


Jeg så min taske ligge på spisebordet inde i stuen og jeg gik hurtigt over til den og fiskede min mobil og mine smøger op af den. Jeg gik hen til sofaen og satte mig ned. Jeg lagde min mobil på bordet og satte mig lidt skråt og kiggede ud på havet og tændte en smøg og tog et ordentligt væs og lagde pakken og lighteren fra mig. Hvordan kunne jeg være så dum at gå i seng med Justin?. Vi var jo ikke sammen mere og jeg var sku lidt bange for at vi ville få en diskussion om det når han vågnede. Jeg fortrød ikke at jeg havde været sammen med Justin. Jeg elskede ham jo stadig, og så det er meget svært at fortryde noget der havde med Justin at gøre. Jeg havde bare den følelse af at vi ikke skulle være sammen!. Jeg tog et væs af min smøg og lukkede øjnene og pustede røgen langsomt ud. Jeg kunne huske små glimt af hvad der skete igår og hvad jeg kunne huske, så var det mig som lagde op til sex. Jeg husker hvordan jeg nærmest overfaldt ham og bad ham være sammen med mig. Hvorfor fanden gjorde jeg også det?.. Fuck hvor var det synd for Justin. Når han vågnede ville jeg sige at det ikke skulle ske mere og det ville sikkert gøre Justin sur når det var mig som lagde op til sex. Ja, det var da dejligt at være sammen med ham igen, men jeg kunne stadig ikke tilgive ham for at havde været sammen med en anden!. 


Jeg hørte gulvet knirke lidt og jeg vendte mig om og så Justin stå med sine røde læder baggy bukser på. Han gik hen til mig og satte sig bag mig. Jeg vendte hovedet ud imod vandet og tog et væs af min smøg. Jeg mærkede Justin nusse mig svagt på den ene arm, hvilket gav mig lidt gåsegud. ''Fortryder du det?'' Spurgte han stille. Jeg sukkede svagt og pustede røgen ud. ''Nej jeg gør ikke... Det skal bare ikke ske igen'' Svarede jeg lavt. Justin stoppede ikke sin nussen på mig arm, hvilket jeg havde regnet mig. ''Det tænkte jeg nok at du ville sige'' Sagde han stille og sukkede. Jeg vendte mig ordentlig om og kiggede på ham. ''Hvordan vidste du at jeg ville sige det?'' Spurgte jeg ham stille. Han kiggede lidt trist på mig og sukkede. ''Fordi jeg kender dig... Når du ikke bliver liggende i mine arme når du er vågnet, så må det jo betyde et eller andet, ik'' Svarede han stille. Han virkede slet ikke sur og det gjorde mig faktisk lidt forvirret. Jeg kiggede kort ned på min smøg som hvilede imellem mine to fingre imens min hånd lå på dynen. ''Undskyld Justin. Det var mig som..'' Justin cuttede mig hurtigt af. ''Du skal ikke undskylde'' Svarede han kort. Jeg kiggede op på ham. ''Er du sur på mig?'' Spurgte jeg svagt. Justin stirrede ned i bordet med helt åbne øjne. Han rystede svagt på hovedet. ''Nej.. Måske mere trist over at vi skal have det sådan her'' Svarede han stille. ''Hvordan?'' Spurgte jeg ham. Justin kiggede op fra bordet og kiggede mig direkte i øjnene. ''At vi ikke bare kan glemme hvad der er sket og så finde sammen igen'' Svarede han stille og holdte vores øjenkontakt som jeg hurtigt brød, ved at kigge ned i min dyne. ''Justin'' Hviskede jeg opgivende da jeg ikke rigtigt havde noget andet svar. ''Alex, kan du ikke forstå at jeg elsker dig?. Du er den eneste jeg vil have og da vi var sammen i nat så..'' Justin stoppede sig selv, hvilket fik mig til at kigge op på ham. Vi fik hurtigt øjenkontakt og denne gang brød ingen af os den. ''Da vi var sammen i nat, kunne jeg pludselig mærke mig selv igen. Mærke den glæde du giver mig, mærke følelsen af at elske nogen og blive elsket, for det ved jeg at du gør. Jeg ved at du elsker mig Alex. Kan vi ikke prøve at give det en chance mere. Der var jo ingen problemer med vores forhold. Vi slog op fordi jeg dummede mig og det har jeg fortrudt 100000 gange om dagen, lige siden det skete.. Og det med min jalousi, skal jeg virkelig nok prøve at styrer, det lover jeg!... Jeg vil bare have dig Alex. Du er det eneste der betyder noget for mig.. Det er det eneste jeg beder om!. En chance mere!'' Sagde Justin stille og meget følsomt, så det gik lige i hjertet på mig. Jeg var ekstremt hårdt at høre ham sige det som han sagde, for jeg kunne ikke tilgive ham!. Der var bare noget i min krop der sagde at det var nød til at være sådan her!. Jeg kiggede op på ham og så hans bedene øjne og kæmpede med at holde tårerne inde. Jeg havde ikke specielt meget lyst til at sidde og græde overfor ham. Jeg sukkede svagt og kiggede ned igen. ''Jeg kan ikke Justin'' Sagde jeg stille, hvilket fik Justin til at sukke trist. Justin rejste sig op og det fik mig til at kigge på ham. ''Er det bedre hvis jeg bare går?'' Spurgte han mig med en meget trist og opgivende tone. Jeg kiggede ned og nikkede svagt, da jeg havde brug for at være alene. Justin sukkede og vendte sig om og gik ud af stuen. Jeg askede hurtigt min smøg, da asken var blevet pænt lang. Jeg tog et kæmpe væs og lod en tåre falde hurtigt ned af min kind og ned på min dyne. Jeg hørte Justin samle sin jakke op inde på værelset og hørte nogen sko gå hen af gulvet. Jeg vendte mig om og satte benene op i sofaen og stirrede ud på havet imens endnu en tåre løb ned af min kind. Jeg hørte Justin komme nærmere ude i gangen og stoppede så op. ''Vi ses'' Sagde han trist. Jeg nikkede. ''Ja'' Sagde jeg svagt og satte min hånd op til min kæbe og min albue på mit bukkede knæ. Jeg hørte døren gå op og kort efter smække. Jeg tog en dyb indånding og endnu en tåre forlod mit øje. Jeg tørrede den hurtigt væk og tog et kæmpe væs af min smøg. Fuck hvor var det svært at bede ham om at gå!. Jeg kunne slet ikke holde ud, at se ham sådan. Og så det, at han tog det så pænt, gjorde bare det hele meget sværere for mig!. 


Jeg tog min mobil fra bordet og gik ind på min playliste, da jeg havde brug for hjælp til at få mine tåre ud. Jeg kunne ikke holde ud at gå og holde det inde. Jeg tændte for musikken og sangen: Cascada - What Hurts The Most (Yanou's Candlelight Mix), begyndte at spille. Den helt rette stemningsmusik til at få mine tåre til at løbe. Jeg lagde min mobil på min dyne imellem min mave og mine bukkede ben. Jeg sørgede for at højtalerne var opad, så jeg kunne høre musikken rigtigt, istedet for at høre det sådan lidt mumlende. Jeg hørte nogen poter komme imod mig og så Baylor gå forbi mig ved siden af sofaen. Hun hoppede op i sofaen og satte sig overfor mig og kiggede på mig. Jeg mærkede en tåre forlade mit øje og det fik Baylor til at udstøde et lille piv og ligge sit hoved på mine knæ som var dækket af dynen. Jeg lagde min hånd på hendes hovedet og nussede det stille. ''Ej hvor er du bare sød'' Sagde jeg stille til hende og kiggede hende i øjnene. Hun kiggede på min og begyndte at slikke på mit håndled et kort øjeblik. Jeg smilede lidt og mærkede endnu en tåre glide ned af min kind. Tænk at det var en hund, som kunne sidde og trøste mig.. 

 

*Justin's Synsvinkel* 


Jeg åbnede langsomt elevatordøren da jeg var nået helt ned i Alex's opgang. Jeg gik ud af opgangsdøren og kiggede mig lidt rundt på parkeringspladsen og kom i tanke om at min bil holdte på klubben's parkeringsplads. Jeg sukkede tungt og begyndte at gå. Heldigvis for mig, lå Penthouse ikke så langt herfra, så jeg kunne godt overskue at gå derover og hente min bil. Noget jeg havde sværere ved at overskue, var jeg forlade Alex. Det var hårdt at åbne op og tale direkte fra hjertet og så blive afvist, dog blev jeg ikke sur over det. Det ville ikke nytte noget at blive sur over det, da det ikke ville gøre det lettere for mig at få hende tilbage. Ja, jeg opgav sku ikke bare!. Jeg ville fortsætte kampen om at få hende tilbage, selvom det var virkelig svært lige nu. Jeg kunne se på Alex at det her også var hårdt for hende og det var faktisk derfor, at jeg ikke forstod hvorfor hun ikke bare kunne give mig en chance mere. Jeg valgte selv at spørge om jeg skulle gå, da jeg kunne se at Alex havde det meget svært ved at jeg var der og jeg kunne fornemme at hun havde det meget svært ved at føre den samtale som vi havde. Selvfølgelig irriterede det mig at vi ikke bare kunne glemme hvad der var sket i fortiden, men jeg var nu mest såret over det. Det var ærlige ord jeg sad og sagde til Alex og jeg mente det virkelig da jeg sagde, at jeg fortrød 10000 gange om dagen, at jeg havde været sammen med Chantel. Jeg havde så dårlig samvittighed overfor Alex og det eneste der ville hjælpe på det, var at hun tilgav mig!.. Jeg nægtede seriøst at give op!. Jeg ville gøre alt for at Alex og jeg fandt sammen igen. I nat kunne jeg virkelig mærke hvor meget jeg havde savnet hende og nu da jeg gik her helt alene, på vej væk fra Alex, så savnede jeg hende endnu mere. Jeg havde bare lyst til at løbe tilbage til hende og holde hende tæt ind til mig!. Jeg kunne bare ikke få mig selv til det, da jeg vidste at det ikke ville ende som jeg håbede. Det ville sikkert ikke ende med at Alex lod mig gøre det og at hun igen tog mig tilbage. Desværre!. 


Jeg gik og sukkede lidt over mine tanker og tænkte på hvad jeg nu kunne gøre for at have en chance for at få Alex tilbage, da det pludselig slog mig. Jeg stoppede kort op og gennemtænkte hurtigt min idé og fik et svagt smil på læben. Til min plan skulle jeg bruge mine venner, både mine drenge og tøserne!. Måske også Jake, men det måtte jeg lige se på!. Jake og jeg var jo ikke lige de bedste venner, men fuck nu det. Han ville sikkert lytte på mig, så længe det havde noget med Alex at gøre.. Jeg skulle også bruge hjælp fra Martin!. Det skulle nok blive godt det her!. 


Jeg nåede endelig over til Penthouse og lagde mærke til hvor tom parkeringspladsen var. Det var faktisk kun min bil som holdte der. Jeg gik over til den og trykkede på min nøgle så bilen bippede kort. Jeg satte mig ind og startede motoren og kørte hjemad. 

________________________________________________

Okay Girls, I vandt denne omgang fordi i er så pisse gode til at komme med fantastiske kommentarer, som jeg ikke kan stå for!. Men husk nu på at en eller anden dag, så giver jeg mig ikke!. Så holder jeg fast og ligger kun 2 kapitler ud, som jeg rigtigt kun skulle gøre hver dag!... #MuchLove og Møs I Fucking Face!.... I er da fantastiske <3 :D 

-NetteC

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...