You're my badboy 2 (Justin Bieber) +14

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 mar. 2014
  • Opdateret: 1 maj 2014
  • Status: Færdig
8 måneder er gået siden den tragiske ulykke. Alex og Justin klare det virkelig godt og er stort set kommet videre i livet. Alex og Justin har droppet ud af skolen, for at få et arbejde på Penthouse som bartender og Dj. Som altid, savler pigerne over Justin og drengene prøver at score den smukke bartender Alex, men hvad sker der når Justin er begyndt at blive virkelig jaloux og helst ville ønske at ingen lagde mærke til Alex. Vil Alex få nok af hans jalousi? Kan Justin holde ud at se hvordan drengene savler over Alex? og hvordan klare Alex det egentlig med, en jaloux kæreste, en far som er begyndt at opføre sig underligt og en bror som ikke er helt tilfreds med Alex's valg om at være sammen med Justin efter alt det der er sket!. Og hvem er Chantel og Rico?.. Find ud af det i You're my badboy 2. (Fortsættelse af: You're my badboy - Justin Bieber +14)

500Likes
2441Kommentarer
753091Visninger
AA

24. Forklaringen.

*Alex's Synsvinkel* 


Jeg steg ud af badet og kiggede på mig selv i det duggede spejl. Da jeg ikke kunne se noget, tog jeg min hånd og tørrede det af og så hvordan mine makeup rester hang under øjnene på mig. Jeg havde taget mine falske øjenvipper af og hvis jeg skulle sige det selv, så lignede jeg en rotte som var kørt ned 2 gange. Jeg tørrede min krop og svang håndklædet om mig og gik ud i gangen. Jake var her stadig og han sad og så tv inde i stuen. Jeg havde sagt at det måske ville hjælpe at tage et bad og få renset mine tanker ud, men det hjalp sku ikke en skid. Jeg fik hverken svar eller fjernet nogen af mine tanker!. 


Jeg åbnede døren ind til mit værelset og satte mig over til mit sminkebord. Jeg fandt min makeupfjerner frem og begyndte så småt at fjerne alt hvad der hang rundt om og under øjnene. Jeg havde fundet tøj i mit walk in closet og lagt det på sengen, så da jeg blev færdig tog jeg et sort sæt undertøj på, hvide ankelsokker, lyse cowboy shorts og en sort strop top. Ja, hvis i ikke har bemærket det, så er mit hverdags tøj meget enkelt, men jeg har meget kræsen hvad der angår tøj med mønstre osv. Kjoler er jeg ikke kræsen med, da de bare skal have en fed udskæring og nogengange lidt glitter, så er jeg tilfreds.. 


Jeg krøllede mit hår i nogen lange flotte langekrøller og lagde nyt makeup. Da jeg var færdig gik jeg ud i køkkenet og tog en red bull og gik ind i stuen hvor Jake sad. Han kiggede på mig med et stort smil. ''Det var ellers noget af en forvandling'' Smågrinede han. Jeg var slet ikke i humør til at grine, så jeg sukkede bare og satte mig ned i den lille sofa hvor Jake sad i den store sammen med Baylor. ''Alex, skal vi ikke lave et eller andet idag?'' Spurgte han mig. Jeg kiggede over på ham og rystede langsomt og svagt på hovedet. ''Jeg har ikke lyst til at lave noget'' Svarede jeg koldt og tog en tår af min red bull. ''Alex, du bliver sku nød til at komme videre. Det ligner sku da ikke dig at lade dig slå ud af en fyr'' Sagde Jake. ''Nej, men det er fandme også noget andet. Justin er den første som jeg rigtig har elsket.. Ved du overhoved hvad det vil sige at blive svigtet af en du elsker?'' Spurgte jeg småvredt og kiggede hårdt på ham. Han sukkede lidt. ''Nej, det ved du nemlig ikke, for det er altid dig der skrider fra dine kærester!. Du har sku aldrig prøvet, at den du elsker er dig utro!'' Sagde jeg vredt og irriteret og tændte en smøg. Jake kiggede på mig med et opgivende blik da han vidste at jeg havde ret. ''Undskyld Alex.. Jeg kan bare ikke klare at se dig ked af det.. Og specielt ikke over ham'' Svarede Jake en smule trist. ''Hvad er det helt præsist at du har imod ham?'' Spurgte jeg da jeg faktisk aldrig havde fået svar på det. ''Det ved du godt Alex.. Han fik dig næsten slået ihjel dengang med X.. Er det forhelved ikke grund nok?'' Sagde Jake en smule hårdt. ''Det var sku da ikke hans skyld. Hvis jeg ikke havde blandet mig, så var det aldrig sket!. Kan du fucking ikke snart komme videre, det er vi andre fandme!'' Sagde jeg småvredt. Ja, jeg sad sku nok lidt og forsvarede Justin. Men det her var en helt anden sag end den jeg hadede Justin for, så den skulle han sku ikke have skylden for!. Jake rejste sig op. ''Jeg er kommet videre Alex, men du var forhelved ved at dø!. Sådan noget glemmer man sku ikke bare lige!. Hvad tror du der var sket hvis du var død?. Hvad skulle far og jeg gøre, og Nicole?. Skulle hun ikke have chancen for at lære sin faster at kende eller hvad? Hvordan tror du jeg ville have det hvis du ikke var her?.'' Råbte Jake en smule frustreret. Jeg sukkede svagt. På en måde havde han jo ret, men det var så længe siden og jeg døde jo ikke, så hvorfor gå og hænge sig i sådan noget?. Jeg kiggede trist op på Jake som tog en ordentlig indånding og kiggede på mig. ''Undskyld Alex, det er bare.. Du er den eneste som nærmest kan læse mine tanker og forstå mine meninger. Du er noget specielt for mig og ingen vil nogensinde kunne tage den plads som du har i mit hjerte, fra dig!. Du er min lillesøster og uanset hvad, så vil jeg ikke se dig ked af det og jeg vil altid hade dem som kommer til at såre dig eller gøre dig ked af det!. Jeg vil gøre alt for at passe på dig'' Sagde han og lød nærmest poetisk, men det han sagde var virkelig sødt. Jeg rejste mig op og gik over til ham og tog ham ind i et kram som han med det samme gengældte. Jeg stod på tæer for at nå rundt om halsen på ham, da han var meget højere end mig. ''Jeg ved det godt Jake. Men jeg er pratisk talt voksen nu, jeg skal klare mine problemer selv og hvad er det du altid har sagt til mig?. Hvis jeg er glad er du glad'' Sagde jeg i krammet og trak mig stille ud. Jake nikkede. ''Ja, men du er ikke glad nu pga ham'' Sagde Jake og kiggede mig i øjnene. ''Nej, men uanset hvad, så vil du ikke kunne hjælpe mig i den her situation. Det er noget som Justin og jeg skal klare selv, okay'' Sagde jeg uden at fjerne mine hænder fra hans arme. Jake nikkede og smilede svagt og trak mig ind i endnu et kram. ''Men der er nok lige noget du er nød til at indse'' Sagde han stille. Jeg trak mig ud af krammet og kiggede på ham med et spørgende blik. Jake grinede lidt. ''Du bliver aldrig rigtig voksen'' Grinede han svagt og smilede. Jeg grinede lidt og nikkede svagt for at give ham ret. Ja, jeg blev sku nok aldrig rigtig voksen, men det ville tiden jo vise. 


Det ringede på døren og jeg fik et lille chok. Mest fordi at Baylor straks begyndte at gø. Jake kiggede på mig. ''Åbner du ikke?'' Spurgte jeg ham. Han nikkede og gik væk fra mig og ud i gangen. Jeg satte mig ned i sofaen uden at fjerne blikket fra gangen. Jeg var spændt på at se hvem det var. ''Hvad vil du?'' Spurgte Jake personen om. Jeg havde allerede nu mine anelser om hvem det var. ''Jeg skal snakke med Alex'' Lød fra da en velkendt stemme. Tænkte jeg det ikke nok. Det var Justin!. ''Jeg tror ikke hun har lyst til at snakke med dig'' Svarede Jake. ''Jake come on. Jeg må vel forhelved have en chance for at forklare mig'' Lød det småirriteret fra Justin. Jeg rejste mig op og bevægede mig stille hen imod gangen. ''Justin jeg synes du skal gå nu!'' Sagde Jake bestemt. Måske var det ikke helt dumt at høre hans forklaring. Måske var der noget som jeg ikke vidste?. ''Det er okay Jake'' Sagde jeg og trådte ud i gangen og fik øje på Jake stå og spærre døråbningen med den ene arm oppe på dørkarmen. Justin kiggede på mig og jeg kunne med det samme se at hans øjne var fyldt med sorg og skam. Jake kiggede på mig og jeg nikkede til ham. ''Lad ham komme ind'' Sagde jeg koldt og stirrede på Jake. Jake sukkede og fjernede armen fra dørkarmen og gik til siden så Justin kunne komme ind. Jeg gik tilbage imod stuen og stillede mig over til mine vinduer, hvor jeg tændte en smøg for at se afslappet ud. Justin kom til syne i døråbningen og Baylor sprang op af sofaen og løb over til Justin. Justin satte sig ned og klappede hende og hilste pænt på hende. Han kiggede op på mig og rejste sig op fra sin hug-stilling. ''Jeg er nød til at tale med dig Alex'' Sagde han stille og gik et par skridt ind i stuen. Jake kom ind i stuen bagved ham og gik over imod sofaen. Jeg kiggede på Jake da jeg godt kunne mærke at Justin ville tale med mig alene. ''Jake, kan jeg ikke lokke dig til at gå en tur med Baylor?'' Spurgte jeg ham og han stoppede straks op og kiggede på mig som om at han ikke var helt tilfreds med det jeg sagde. Jeg sendte ham nogen bedene øjne og Jake sukkede. ''Kom Baylor'' Sagde han uden at fjerne blikket fra mig. Jeg kunne nemt se hans blik og kunne nærmest forstå hvad han sagde uden han åbnede munden. Jake's øjne sagde at jeg ikke skulle lade mig falde i bare pga en undskyldning. Jake kendte mig åbenbart dårligt, hvis han troede at jeg ville lade Justin slippe med en undskyldning og så tilgive ham for det han havde gjort!.. 


Hoveddøren smækkede ud i gangen og jeg lænede min røv op af vindueskarmen og tog et væs af min smøg. ''Hvad ville du sige?'' Spurgte jeg koldt og kiggede på Justin. ''Alex jeg..'' Allerede der cuttede jeg ham af. ''Jaja, du er ked af det og fortryder det, bla bla bla. Hvis det kun er det du er kommet for at sige, så kan du bare gå igen, for jeg tilgiver dig fandme ikke fordi du siger at du er ked af det!'' Sagde jeg hårdt og tog et væs af min smøg og gik hen til bordet og tog min red bull og stillede mig tilbage op ad vindueskarmen. Justin gik langsomt over imod mig uden at fjerne blikket fra mig. ''Hvad vil du så have jeg skal sige?. Alex, det der skete igår var den værste situation jeg kunne tænke mig til, men det var Chantel!'' Sagde han. ''Tss!'' Sagde jeg og himlede lidt med øjnene. ''Så nu giver du hende skylden fordi du ikke kunne lade være med at kneppe hende eller hvad?'' Spurgte jeg vredt. ''Hvis du gad og lade mig forklare, så kunne det være at du kunne forstå mig lidt bedere'' Svarede han småirriteret over at jeg hele tiden afbrød ham. Jeg kunne sådan set godt forstå ham, da jeg også ville blive pænt irriteret hvis nogen afbrød mig. ''Alex, jeg er virkelig ked af det og jeg kan slet ikke beskrive hvor meget jeg fortryder det!. Jeg var fuld og mega ked af det og vred over at du ville holde pause.. Og den lille diskussion vi havde da du kom op til mig, gjorde ikke sagen bedre... Efter du gik kom Chantel op til mig og på en eller anden mærkelig måde fik hun mig til at tro på det hun sagde'' Svarede Justin og kiggede trist på mig. ''Hvad sagde hun så?'' Spurgte jeg og lød egentlig ret ligeglad, selvom jeg langt fra var!. ''Hun fik bildt mig ind, at en pause var faktisk at man slog op men at man havde planer om at finde sammen på et andet tidspunkt.. Hun fik mig overbevist om at det var sådan det var og bagefter gik vi ud på toilettet og tog en streg og der koblede min fornuft fra og jeg gav efter for hende!..'' Forklarede Justin. Jeg kunne egentlig godt se Chantel være sådan. Rigtig manipulerende og klar til at fyre hvad som helst af for at få sin vilje!. ''Alex jeg hader mig selv for det jeg har gjort og havde det ikke været for Chantels syge spil, så var det aldrig nogensinde sket!. Det hele gik så stærkt for mig at jeg dårlig nåede at tænke før det var sket og jeg stod foran dig og så hvor såret du var over mig!. Du er den eneste jeg vil have Alex. Den eneste jeg vil kunne elske rigtig!.'' Sagde Justin og lød såret. Jeg kunne ikke lade være med at tænke over hvor hans badboy attitude var blevet af. Lige nu var den i hvert fald temmelig svær at få øje på. Jeg sukkede tungt og kiggede kort ned i jorden og op på ham igen. ''Justin, du var sammen med en anden og uanset hvad Chantel har sagt til dig, så burde du kunne regne ud at en pause ikke er det samme som at slå op..'' Sagde jeg vredt og holdte min kolde attitude op. Justin sukkede og vidste ikke rigtig hvad han skulle svare. ''Jeg stoler ikke på dig mere Justin'' Sagde jeg svagt og kiggede koldt på ham. ''Undskyld Alex.. Jeg mener virkelig når jeg siger at det aldrig vil ske igen!'' Sagde han nærmest opgivende. ''Igen Justin. Jeg stoler ikke på dig!. Du var sammen med en anden og det har jeg meget svært ved at acceptere!. Det må DU så acceptere!'' Sagde jeg småvredt, da alle de her tanker om igår begyndte at flyve rundt i hovedet på mig. ''Giv mig en chance for at vise dig at jeg mener hvad jeg siger'' Sagde han og gik tættere på mig. ''Du kan få alle de chancer du vil have, men det ændre ikke noget Justin.. Vi er færdige med hinanden!'' Sagde jeg hårdt. Justin vendte ryggen til mig og lage hænderne om i nakken på sig selv. ''Hvad skal jeg gøre for at bevise det for dig Alex!. Hvis jeg kunne havde jeg skruet tiden tilbage og gjort sådan at det ikke var sket, men det kan jeg ikke!. Jeg elsker dig Alex og det med Chantel betød jo ikke en skid.. Jeg nød det ikke engang!'' Sagde han imens han gik imod mig. ''Hvorfor stoppede du så ikke?'' Spurgte jeg ham undrende. Justin kiggede bare på mig og jeg kunne fornemme at han ikke havde noget svar. Jeg rystede svagt på hovedet af ham og skubbede min røv væk fra vindueskarmen. ''Jeg synes du skal tage dine sidste ting og give mig min nøgle og gå!'' Sagde jeg stille og stirrede på ham. ''Alex forhelved!'' Bad Justin og lagde hænderne på mine arme. Jeg rev mig fri fra ham og trådte et skridt tilbage. ''Justin gør nu forhelved som jeg siger og pak dit lort og skrid!'' Småråbte jeg da jeg ikke kunne rumme mere i mit hoved. Det var hårdt at afvise Justin, men jeg kunne ikke tilgive ham for det han havde gjort. Justin sukkede vredt og vendte sig om og gik ud i gangen. ''FUCK!'' Råbte han og jeg kunne høre en dør åbne sig. Det var døren ind til walk in closet. Jeg gik efter ham og så han pakkede sit sidste tøj ned. Han gik forbi mig og ind i stuen og tog sin bærbar og sin ipad og pakkede ned. Han kiggede opgivende på mig som om at han håbede at jeg ville fortryde at jeg havde bedt ham pakke. Jeg sukkede tungt og kiggede kort ned i jorden. ''Min nøgle Justin!'' Sagde jeg koldt og kiggede op på ham. Han sukkede irriteret og smed sine tasker og stak hånden i lommen og fandt sit nøglebundt frem. Han tog nøglen ud og tog sine tasker med den ene hånd og gik over til mig. Han smed nøglen foran mig og gik forbi mig uden at sige noget. Jeg blev stående i døråbningen til stuen og hørte kort tid efter hoveddøren smække i. Jeg satte mig med det samme ned på hug og tog mine hænder op til hovedet. Det var virkelig hårdt at se Justin så frustreret, men jeg kunne ikke få mig selv til at tilgive ham!. Han havde såret mig for vildt og svigtet mig på det groveste og det kunne jeg bare ikke tilgive ham for... Han var en nar, et svin og jeg nægtede at tilgive ham!. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...