You're my badboy 2 (Justin Bieber) +14

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 mar. 2014
  • Opdateret: 1 maj 2014
  • Status: Færdig
8 måneder er gået siden den tragiske ulykke. Alex og Justin klare det virkelig godt og er stort set kommet videre i livet. Alex og Justin har droppet ud af skolen, for at få et arbejde på Penthouse som bartender og Dj. Som altid, savler pigerne over Justin og drengene prøver at score den smukke bartender Alex, men hvad sker der når Justin er begyndt at blive virkelig jaloux og helst ville ønske at ingen lagde mærke til Alex. Vil Alex få nok af hans jalousi? Kan Justin holde ud at se hvordan drengene savler over Alex? og hvordan klare Alex det egentlig med, en jaloux kæreste, en far som er begyndt at opføre sig underligt og en bror som ikke er helt tilfreds med Alex's valg om at være sammen med Justin efter alt det der er sket!. Og hvem er Chantel og Rico?.. Find ud af det i You're my badboy 2. (Fortsættelse af: You're my badboy - Justin Bieber +14)

500Likes
2441Kommentarer
758017Visninger
AA

52. Forgive.

*Justin's Synsvinkel* 


''Hey, hvad sker der?. Hvorfor græder du?'' Spurgte jeg hende med et alvorligt blik. Fuck!. Var det min skyld at hun græd?. Var Alex ikke så glad for surprisen som jeg troede?.. 


Alex fniste lidt og tørrede sine kinder og rejste sig op og vendte ryggen til mig og gik et par små skridt væk fra mig. Hun vendte sig om imod mig igen og smilede svagt. Jeg kiggede seriøst på hende og ventede på at hun skulle svare. ''Det er ikke noget Justin'' Svarede hun og tørrede endnu en tåre væk imens hun smilede falsk. Jeg kunne godt mærke at det var noget!. ''Det kan jeg da se. Hvad sker der?'' Spurgte jeg og gik stille hen imod hende og lagde forsigtigt mine hænder på hendes overarme. Hun rystede småsmilende på hovedet og kiggede på mig. ''Jeg er bare så glad for alt det her du har gjort for mig Justin. Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal takke dig ordentligt, det betyder virkelig meget for mig'' Sagde hun og smilede svagt. Jeg smilede sødt til hende og mærkede straks knuden i min mave forsvinde. Jeg var lettet over at det kun var glædeståre. 


Alex tog armene op og lagde den om halsen på mig og trak mig ind i et kram, hvilket jeg straks tog imod. Jeg lagde armene om hende og smilede svagt. Jeg kunne ikke lade være med at nyde duften af hende og mærke hende helt tæt på mig. ''Tusind tak Justin'' Sagde hun i krammet hvorefter hun trak sig ud og smilede. ''Du skal ikke takke smukke'' Smilede jeg og lod hurtigt en finger glide ned af hendes kind. Hun smilede bare og så lidt ned i jorden. ''Jeg har faktisk noget jeg skal vise dig'' Sagde jeg sødt og fik straks hendes opmærksomhed op på mine øjne. ''Okay'' Sagde hun og nikkede, hvilket betød at hun var klar til at se hvad jeg skulle vise hende. Jeg trådte et skridt væk fra hende og tog fat om min bluse og løftede op, så hun kunne se den tattoo jeg fik lavet igår. Det var en tattoo som var til Alex og som jeg håbede hun ville tænke over. Der stod ordet ''Forgive'' lige over min hofte. Helt enkelt!. 


Alex smilede lidt og fniste lidt, hvilket fik mig til at smile stort. ''Kan du lide den?'' Spurgte jeg hende og satte min bluse på plads. Alex kiggede op på mig og smilede svagt men virkelig sødt. ''Den er meget fin'' Smilede hun. ''Jeg har fået lavet den til dig'' Sagde jeg og håbede ikke på at Alex's smil ville forsvinde. Det gjorde det heldigvis ikke. ''Hvor er det sødt'' Smilede hun og grinede lidt. Jeg havde nu lidt håbet at hun ville sige noget mere, men jeg ville ikke presse hende. 


Vi stod og havde lidt øjnekontakt inde Alex gik et skridt imod mig og igen lagde armene om mig. ''Hvorfor er du så sød?'' Spurgte hun mig ind i øret. Jeg fniste lidt. ''Det var sku et godt spørgsmål.. Måske er det fordi at det er dig?'' Smilede jeg. Alex grinede lidt og trak sig ud og krammet og kiggede lidt på mig. Jeg bemærkede en tåre glide ned af hendes kind. Alex bemærkede det tydeligvis også, for hun skyndte sig at tørre den væk og vende sig om igen. ''Hvad er der galt?'' Spurgte jeg hende og trådte hen til hende og lagde en hånd på hendes skulder. Jeg hørte Alex komme med grædelyde og så at hun lagde sine hænder op i en bedene stilling foran munden. ''Hey, kom her'' Sagde jeg stille og vendte hende rundt og lagde armene om hende. Hun holdte sine hænder foran sit hovedet imens hun græd ind i min t-shirt. Jeg aede hende på ryggen og knugede hende endnu mere ind til mig. ''Hvad sker der?'' Spurgte jeg hende stille. Alex sukkede og trak sig ud af krammet og tørrede hurtigt sine kinder og fjernede hænderne fra munden. Jeg havde det virkelig skidt med at se hende græde. Det gjorde fandme helt ondt i hjertet på mig. Der måtte virkelig være noget galt, for Alex var ikke typen der græd over ligegyldige ting!. Alex gik over og stillede sig op af væggen og sukkede og kiggede på mig. ''Min far er syg Justin'' Sagde hun med en stemme, hvor man tydeligt kunne høre at hun havde grædt. ''Han har fået kræft i lungerne og har måske 2 måneder tilbage'' Sagde Alex og begyndte igen at græde og lagde hænderne op foran munden i en bedene stilling. Der gik et stød igennem min krop og jeg fik en kæmpe klump i halsen. Den mand kunne sku da ikke dø?. Han var jo stærk som en okse. 


Hurtigt rev jeg mig selv ud af det lille chok jeg fik over Alex's ord og gik hurtigt over til hende. Hun kiggede på mig og vi fik øjenkontakt. Jeg lagde hurtigt mine arme om hende og mærkede hurtigt Alex's arme glide op i nakken på mig. Jeg klemte hende godt ind til mig for at berolige hende og lade hurtigt mærke til at det virkede. Hendes vejrtrækning blev mere rolig og hende gråd stoppede langsomt. Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle sige. Det var altid svært for mig at sige noget, når folk sagde sådan noget til mig. Jeg vidste slet ikke hvordan jeg skulle reagere. Jeg valgte i stedet for at sige noget, at give hende et kys på kinden. Jeg mærkede Alex's hoved der drejede sig lidt imod mig og langsomt gled ned fra min skulder. Hun trak sig ikke ud af krammet men fjernede hovedet lidt. Vi fik øjenkontakt og havde vores hoveder tæt på hinanden. Jeg stirrede bare Alex ind i øjnene med et beroligende udtryk og betragtede hendes smukke øjne, som var blevet lidt røde af alt det gråd. Alex rykkede sit hoved lidt tættere på mit og jeg mærkede straks hendes åndedrag på mine læber. Det føltes virkelig som om at alt gik i slow motion!. Alex lukkede kort øjnene og der vidste jeg hvad hun ville. Jeg rykkede mit hoved tættere på hendes og mærkede hendes bløde dejlige læber på mine. Alex nussede mig i nakken imens vi gav hinanden små blide kys. Ikke noget med tungen, bare små kys og jeg nød det fuldt ud. Jeg nød virkelig den dejlige følelse der kriblede i min mave og rundt i alle mine blodbaner. Ikke for at lyde åndsvag, men det føltes så magisk at kysse Alex. 


Alex trak sig pludselig væk fra mig og slap mig hurtigt. ''Undskyld Justin'' Sagde hun lavt og kiggede ned i jorden imens hun tog sig til hovedet. ''Hey, det er okay, du skal ikke undskylde'' Sagde jeg stille og satte min hånd til hendes kind og nussede den lidt. Alex kiggede på mig og sukkede og fjernede min hånd fra hendes kind og gik forbi mig. ''Jo jeg skal undskylde'' Sagde hun stille og vendte sig imod mig. ''Hvorfor?'' Spurgte jeg hende pænt imens jeg gik over imod hende og stillede mig overfor hende. ''Fordi jeg giver dig falske forhåbninger'' Sagde hun og lød en smule flov. Jeg sukkede svagt og kiggede trist på hende. ''Jeg kan ikke få mig selv til at stole på dig Justin'' Sagde hun svagt og kiggede ned i jorden. 


At spørge ''hvorfor'' ville være åndsvagt da jeg godt vidste hvorfor, så det lod jeg hver med. Alex sukkede imens hun kiggede kort på mig og begyndte at gå. Jeg vendte mig hurtigt om og kiggede efter hende og så at hun var på vej ind. ''Hey Alex vent lige'' Sagde jeg stille og småløb hen til hende. Hun stoppede op og kiggede på mig. ''Du kan bare gå med ind og feste, hvis du har lyst'' Sagde Alex som om at det var det jeg ville spørge om. ''Det er ikke det'' Svarede jeg pænt og stillede mig foran hende. Hun kiggede op på mig med et trist blik. ''Hvad er det så?'' Spurgte hun mig. Jeg stak min hånd i baglommen og fiskede Alex's gave op og rakte den til hende. Alex stod og kiggede lidt på æsken som jeg ikke lige havde fået pakket ind. Hun kiggede op på mig og så temmelig forvirret ud. ''Hvad er det?'' Spurgte hun forvirret. Jeg smilede sødt med et lille fnis. ''Du kan jo prøve at åbne og kigge'' Smilede jeg. Alex løftede begge sine øjenbryn og tog æsken fra min hånd. Jeg var virkelig spændt på hvad hun sagde til den. Alex åbnede æsken og fik store øjne. ''Justin'' Sagde hun lavt og kunne slet ikke få øjnene fra den smukke guldring med diamanter, som jeg havde købt til hende. 


                                                                          Justin's gave <3 

 


''Kan du lide den?'' Spurgte jeg hende med et lille kærligt smil. Alex kiggede op på mig og smilede svagt. ''Den er meget smuk'' Sagde hun stille og kiggede på ringen igen. Mit smil bredte sig og jeg mærkede hurtigt en lettet følelse i kroppen. ''Men jeg kan ikke tage imod den Justin'' Sagde Alex stille. Der var slet ikke noget at diskutere. Alex skulle bare have den ring!. ''Jo du kan!.. Ligemeget hvad, så er den ring købt til dig og den skal ikke byttes, medmindre du hellere vil have en anden!.'' Sagde jeg kærligt men med en tone, så hun vidste at jeg mente det og at det ikke var til diskussion. Alex sukkede svagt og kiggede ned på ringen igen. ''Det er min fødselsdagsgave til dig og den er KUN til dig!. Der findes ingen andre som jeg hellere ville give den til end dig!.'' Fortsatte jeg. Alex kiggede op på mig og smilede svagt. ''Tak Justin'' Sagde hun stille. Jeg smilede sødt og tog blidt æsken fra hende og tog ringen ud. Jeg tog Alex's hånd og holdte ringen ud fra hendes finger og kiggede op på hende med et smil. ''Må jeg?'' Spurgte jeg sødt. Alex fniste lidt og nikkede med et lille smil. Jeg kørte ringen ned af hendes finger og bemærkede Alex fniste lidt. ''Akavet, alligevel'' Smågrinede hun, hvilket også fik mig til at grine. ''Bare lidt, ikk'' Smågrinede jeg og slap hendes hånd da ringen nu sad hvor den skulle. Det var sku også lidt sjovt at stå og give hende ringen på, men jeg var sku ligeglad. Alex's humør blev da bedre og det var det der talte. 


Alex vippede lidt med hendes fingre så alle diamanterne glimtrede. ''Den klæder dig'' Smilede jeg og kiggede fra ringen og op på Alex. Hun smilede lidt og gik hen til mig og lagde armene om mig. ''Tak Justin'' Hviskede hun i øret på mig, hvorefter jeg mærkede at hun gav mig et kys på kinden og trak sig væk og smilede til mig. ''Skal du med ind?'' Spurgte hun mig. Jeg smilede og nikkede. ''Du kan jo bare komme ned til bordet og feste, hvis du vil?'' Sagde Alex og åbnede døren og gik ind. Hun vendte sig om imens hun gik og kiggede på mig. Jeg nikkede til hende med et lille smil og gik ind af altandøren. 


*Alex's Synsvinkel* 


Justin og jeg gik hver vores vej inde i klubben, da han skulle tilbage til pulten og jeg skulle over til VIP loungen. Jeg havde kort været inde i vores rum med skabene for at tjekke min mobil og se om jeg havde fået beskeder eller om nogen havde ringet osv. Det var der ikke, men hvad skal jeg sige?. Alle dem jeg snakkede mest med, sad jo i loungen og festede. Jeg fik hurtigt lagt min mobil tilbage og var gået ud af lokalet. Jeg havde kigget et par gange på min ring som Justin havde givet mig og var totalt overvældet af hans gave til mig. Den måtte virkelig have kostet mange penge og jeg forstod slet ikke hvorfor han ville give mig sådan en dyr gave. Det var så sindsygt men samtidig også mega sødt. Dog havde jeg det lidt dårligt over at vi kom til at kysse. Eller, jeg havde det ikke dårligt over vi kyssede, men jeg havde det dårligt over at give Justin falske forhåbninger. Jeg var virkelig forvirret og jeg vidste slet ikke om jeg kunne stole på ham eller om vi overhovedet skulle være kærester igen. Så derfor gjorde det ondt på mig, at jeg blev ved med at give ham håb om at det ville ske, når det slet ikke var sikkert. Til gængæld havde Justin fået mit smil tilbage på mine læber og det var jeg faktisk glad for, da jeg jo ikke kunne bruge hele aftenen på at sidde og tude!. 


Jeg kom op til bordet hvor jeg sad og bevægede mig forbi menneskerne der sad der og satte mig på min plads. Jeg bemærkede hurtigt at Sandra ikke var der, men tænkte, at hun nok bare lige var på toilettet. Jeg kiggede rundt på bordet for at finde min drink, men den var ikke til at finde. Sjovt som drinks altid blev væk, når man lod dem stå på bordet. Det var kun når jeg følte mig tryg hos de mennesker der var omkring mig, at jeg lod min drink stå. Efter episoden med at Rico puttede et eller andet lort i min drink, har jeg været meget forsigtig, men nu hvor jeg er omgivet af mine venner, så kunne jeg godt lade den stå. Også fordi jeg vidste at de aldrig kunne finde på at putte noget i min drink!. 


Jeg greb ud efter en flaske champagne som lå med en masse andre champagneflasker i en stor skål med isterninger og greb så ud efter et champagneglas som stod på hovedet og som ikke var brugt. Jeg hældte champagnen i glasset og bundede det hele. 


''Der kom du endelig!'' Råbte Chris til mig for at overdøve musikken. Jeg kiggede på ham og så at han havde et fad med shots på. Jeg grinede lidt og sendte ham udtrykket åh nej, da jeg vidste at det var tid til at tage 19 shots!. Chris lænede sig over bordet og satte fadet foran mig. ''Hey allesammen, Alex tager sine shots nu!'' Råbte han og smilede til mig. Alles opmærksomhed blev rettet imod mig og jeg grinede lidt. ''Fuck det så!'' Råbte jeg hvorefter jeg gik til angreb på shotsglassene. Det ene shot røg ned, efter det andet og før jeg vidste af det var jeg færdig!. Folk jublede og piftede af mig da jeg var pæn hurtigt til at tage dem allesammen. ''Sådan skal det gøres!'' Grinede Faith til mig og lænede sig over imod mig. ''Ja og nu skal vi have champagne'' Råbte jeg og tog fat i champagneflasken og hældte det op i mit glas. Fuck det var en fed aften/nat, det her!. Bedste fødselsdag ever!. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...