You're my badboy 2 (Justin Bieber) +14

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 mar. 2014
  • Opdateret: 1 maj 2014
  • Status: Færdig
8 måneder er gået siden den tragiske ulykke. Alex og Justin klare det virkelig godt og er stort set kommet videre i livet. Alex og Justin har droppet ud af skolen, for at få et arbejde på Penthouse som bartender og Dj. Som altid, savler pigerne over Justin og drengene prøver at score den smukke bartender Alex, men hvad sker der når Justin er begyndt at blive virkelig jaloux og helst ville ønske at ingen lagde mærke til Alex. Vil Alex få nok af hans jalousi? Kan Justin holde ud at se hvordan drengene savler over Alex? og hvordan klare Alex det egentlig med, en jaloux kæreste, en far som er begyndt at opføre sig underligt og en bror som ikke er helt tilfreds med Alex's valg om at være sammen med Justin efter alt det der er sket!. Og hvem er Chantel og Rico?.. Find ud af det i You're my badboy 2. (Fortsættelse af: You're my badboy - Justin Bieber +14)

500Likes
2441Kommentarer
755124Visninger
AA

34. En Hallucination?.

*Justin's Synsvinkel* 


''Skal du med ud?'' Spurgte Sarah mig da vi var blevet færdige. Jeg rystede svagt på hovedet. ''Bare gå'' Sagde jeg og prøvede at lyde venlig og ikke mega forvirret. Hun nikkede og åbnede toiletdøren og gik ud og lod døren stå helt åben. Jeg gik over til håndvasken og kiggede mig i spejlet og prøvede at fokusere. Jeg blinkede et par gange med øjnene for at prøve at se klart. Jeg så alting sådan lidt gelé-agtigt og jeg fattede ingenting. Igen, det var måske den pille som gjorde det?. Jeg bukkede mig ned og tændte for vandet og tog en hurtigt tår af det, hvorefter jeg samlede mine hænder under hanen og samlede noget vand sammen som jeg tog i hovedet. Jeg stod lidt bukket og lod vandet løbe fra min ansigt. Uden at rejse mig op greb jeg ud efter papiret man tørre hænder i og tog et par stykker og tørrede mit ansigt imens jeg rejste mig op. 


Jeg fjernede papiret fra mit ansigt og kiggede mig i spejlet og fik det største chok. Jeg vendte mig om og så Alex stå lænet op af dørkarmen med krydsede arme og kigge på mig. ''Alex?'' Sagde jeg en smule forvirret og stirrede på hende. ''Hvad har du gang i Justin?'' Spurgte hun med en helt rolig og afslappet stemme. Jeg sukkede svagt og kiggede lidt ned i jorden, da hendes sørgene blik ikke var til at holde ud. ''Det ved jeg sku ikke... Alex, jeg savner dig af helvedes til!. Hvorfor kan vi ikke bare give det en chance mere med os to?'' Spurgte jeg hende og var dybt ærlig overfor hende. Jeg ved ikke hvorfor, men Alex havde bare en eller anden virkning på mig lige nu, at jeg ikke kunne være andet end ærlig og sige hvordan jeg havde det. ''Alex, jeg bliver skør af at du ikke er hos mig. Kan du ikke se at jeg har brug for dig?'' Spurgte jeg og lød en smule trist. Alex sukkede svagt og skød sig væk fra dørkarmen med skulderen og gik over imod mig. Hun stillede sig foran mig og lagde armene om mig og jeg fik straks en dejlig følelse i kroppen og det fik mig til at lægge mine hænder på hendes hofter. Hun trak mit hoved ned til hende og lagde sin mund til mit øre. ''Du får mig ikke tilbage af at være på stoffer og knalde andre piger!'' Hviskede hun lumskt i mit øre. Jeg blinkede kort med øjnene og da jeg åbnede dem igen var Alex væk. Jeg kiggede til siderne og var ret forvirret. Hun var sku hurtigt til at slippe mig og komme ud af lokalet. Vi var ikke engang færdige med at snakke. Apropos snakke, hvor vidste hun fra at jeg var på stoffer?. Nå fuck det!. 


Jeg satte i løb ud af toilettet og kom ind i rummet med vores skabe. Jeg rev døren op og kom ud i gangen og begyndte at løbe ned imod døren som førte ud til klubben. ''Hey Justin!'' Lød det bag mig. Jeg stoppede brat op og vendte mig om og så Martin komme imod mig. ''Kommer du lige med ind på kontoret?. Vi skal lige snakke'' Sagde Martin og stillede egentlig ikke sit spørgsmål, som et spørgsmål. Jeg ville meget gerne snakke med Martin men jeg havde sku lige noget der var vigtigere. Jeg skulle snakke med Alex. Hun kunne ikke bare gå på den måde!. ''Ja øjeblik, jeg skal lige ordne noget!'' Sagde jeg og lød stadig temmelig forvirret. Jeg vendte mig om og løb ned til døren og åbnede den. 


Jeg gik straks over til åbningen af baren og stillede mig der så Alex kunne se mig. Hun fik straks øje på mig og hun kunne godt se i mit ansigt at der var noget galt. Jeg gjorde tegn til at hun skulle komme over til mig. Hun sukkede og gik over til mig og stillede sig foran mig og krydsede sine arme. ''Hvad?'' Spurgte hun og kiggede på mig. ''Hvorfor gik du bare?'' Spurgte jeg hende pænt. Alex rynkede øjnene lidt og så helt mærkeligt på mig. ''Hvad snakker du om?'' Spurgte hun mig. Nu var det min tur til at rynke øjnene lidt. ''Hallo?. Vi har lige stået og snakket ude på toilettet sammen?'' Sagde jeg forvirret og gloede åndsvagt på hende. Alex rystede lidt forvirret på hovedet og spilede øjnene op. ''Jeg har ikke været ude på toilettet med dig Justin'' Svarede Alex forvirret. ''Hold nu op Alex. Vi har lige stået og snakket og jeg har fandme lidt fortalt dig hvor meget jeg savner dig og at jeg er ved at blive skør'' Sagde jeg og følte virkelig at Alex tog pis på mig. ''Ja skør er du i hvert fald blevet Justin. Jeg stået her hele aftenen sammen med Chris. Spørg ham selv'' Sagde Alex og lød som om at hun var træt af at stå og snakke med mig. Jeg gloede bare på hende og var virkelig forvirret ligenu. Alex rystede lidt på hovedet af mig. ''Du burde ikke drikke så meget Justin'' Sagde hun og vendte ryggen til mig og fortsatte sit arbejde. 


Okay, så meget havde jeg heller ikke drukket, at jeg var begyndt at se syner og... Vent!. Pillen forhelved!. Var det den der gjorde at jeg så Alex for mig?. Selvfølgelig man!. Ecstasy-piller, kunne godt give hallucinationer når man tog dem. Jeg sukkede og gned mig lidt i øjnene og kiggede svagt til siden og fik et chok over at Martin stod der. ''Kommer du lige med Justin?'' Spurgte han mig og begyndte at gå tilbage imod baglokalet. Jeg nikkede for mig selv og vendte mig rundt og fulgte efter ham. 


Vi kom ind på Martins kontor og Martin gav tegn til at vi skulle sætte os i sofaerne, hvilket jeg var godt tilfreds med. Vi satte os i hver vores sofa og jeg satte mig fremad og satte mine arme på mine knæ. ''Justin, vi skal snakke lidt om hvad det er der sker for dig for tiden?. Du drikker hele tiden og fucker op i musikken!. Hvad sker der?'' Spurgte han mig og lød temmelig afslappet. Jeg sukkede opgivende og rystede lidt på hovedet af mig selv. ''Jeg ved det sku ikke Martin'' Svarede jeg opgivende og kiggede ned i bordet og fik faktisk lidt dårlig samvittighed over at jeg havde været sådan den seneste uge. ''Er det det med Alex?'' Spurgte han mig. Jeg kiggede hurtigt op på ham og så direkte ind i hans øjne og kunne se at han nærmest allerede vidste svaret. Jeg sukkede svagt og kiggede lidt ned i bordet. ''Det er det sku nok.. Jeg savner hende af helvedes til og så tror jeg at det hjælper at drikke mig stiv og..'' Jeg stoppede mig selv da jeg ikke havde lyst til at sige hvad jeg lavede med alle mulige piger ude på toilettet. Han var trods alt min chef. ''Og at være sammen med nogen forskellige tøser ude på lokummet, ikk?'' Spurgte han mig. Jeg kiggede op på ham og tog en hånd op foran mine øjne uden at fjerne albuen fra mit knæ. ''Jo'' Sagde jeg svagt og havde det sku ikke helt godt med at sidde her og vide at min og Alex's chef vidste det. Det gjorde det heller ikke bedre at han var en af Jake's venner og sagtens kunne fortælle Jake det her. Jake havde det ikke så godt med mig i forvejen, så hvordan skulle det her kunne gøre det bedre?. ''Ser du Justin. Nu kender jeg jo Alex ret godt. Ja jeg har faktisk kendt hende siden hun blev født nærmest og jeg ved at Alex ikke kommer tilbage til dig bare fordi du drikker dig fuld og knalder andre damer. Det får hverken Alex til at få medlidenhed med dig eller gør hende jaloux.. For det er sådan det er ikke?'' Spurgte han mig. Jeg sad og kiggede på ham og var en smule paf over hvordan han kunne regne det ud. ''Hvordan ved du alt det?'' Spurgte jeg ham. Martin tog en dyb indånding. ''Jeg har selv været der hvor man mister sin kæreste som man har haft i lang tid og jeg troede også at det ville hjælpe at drikke mig fuld og tage stoffer. Jeg regnede med at hun ville få medlidenhed med mig og give mig en chance mere, men ved du hvad?. For hver gang hun så mig pisse fuld og på stoffer, så synes hun at jeg blev mere og mere ynkelig og jo mere en pige synes man er ynkelig, jo mindre har de lyst til at være sammen med en!.'' Svarede Martin mig. ''Hvad gjorde du så istedet?'' Spurgte jeg ham. Jeg kunne godt mærke at jeg havde brug for nogen råd og som Martin selv sagde, så kendte han Alex ret godt og han har endda selv prøvet det. ''Jeg stoppede med at drikke mig fuld hver dag og stoppede med stofferne. Jeg holdte mig virkelig på måtten og kæmpede med at få hende tilbage ved, at vise hende hvor glad jeg egentlig var for hende og jeg hjalp hende hver gang hun havde brug for det'' Svarede han mig med et lille smil. ''Hvad så nu?'' Spurgte jeg ham. ''Jaa, idag er vi stadig sammen og køre på 6. år og det går fantastisk'' Smilede han svagt til mig. 


Alt det Martin sagde fik mig virkelig til at åbne øjnene op. Især det med at han nu har været sammen med sin kæreste i 6 år. Hvis det ville ske for mig og Alex, så ville jeg gøre hvad end der skulle til for at vise hende hvor meget jeg stadig elskede hende. Jeg rejste mig op fra sofaen og kiggede ned på Martin og betragtede ham rejse sig op. ''Tak Martin.. Jeg skal nok tage mig sammen'' Sagde jeg og lød så oprigtig som jeg overhovedet kunne. ''Det håber jeg, for du er en fantastisk dj og.. Så passer dig og Alex virkelig godt sammen'' Smilede han venligt til mig. Jeg fik et lille smil på læben og blev faktisk rigtig glad for at høre det. Jeg nikkede kort til ham og gik så ud af kontoet. Det var som om at vores lille snak nu havde givet mig et helt nyt syn på det. Min gamle plan om at gøre Alex jaloux var nu, i mine øre, totalt fuckt up!. Jeg ved sku ikke hvad jeg havde tænkt på. Hvis man virkelig ønsker at få en person tilbage, så skal man sku da kæmpe for det og ikke prøve at gøre dem jaloux. Hold Justin en fucking nar du har været man!. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...