You're my badboy 2 (Justin Bieber) +14

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 mar. 2014
  • Opdateret: 1 maj 2014
  • Status: Færdig
8 måneder er gået siden den tragiske ulykke. Alex og Justin klare det virkelig godt og er stort set kommet videre i livet. Alex og Justin har droppet ud af skolen, for at få et arbejde på Penthouse som bartender og Dj. Som altid, savler pigerne over Justin og drengene prøver at score den smukke bartender Alex, men hvad sker der når Justin er begyndt at blive virkelig jaloux og helst ville ønske at ingen lagde mærke til Alex. Vil Alex få nok af hans jalousi? Kan Justin holde ud at se hvordan drengene savler over Alex? og hvordan klare Alex det egentlig med, en jaloux kæreste, en far som er begyndt at opføre sig underligt og en bror som ikke er helt tilfreds med Alex's valg om at være sammen med Justin efter alt det der er sket!. Og hvem er Chantel og Rico?.. Find ud af det i You're my badboy 2. (Fortsættelse af: You're my badboy - Justin Bieber +14)

500Likes
2441Kommentarer
758249Visninger
AA

51. Brug for luft!.

*Alex's Synsvinkel* 


Jeg havde efterhånden fået en del at drikke og følte mig efterhånden mere og mere fuld. Jeg var dog ikke så fuld at jeg ikke kunne tale rent og ikke var bevidst om hvad der foregik. Tværtimod, jeg var meget klar i hovedet og vidste præsis hvad jeg foretog mig. Dog var jeg kommet til det punkt hvor alkoholen i min krop begyndte at bringe mine følelser lidt uden på tøjet. Jeg var desværre begyndt at tænke på min far hvilket fik mig til at blive meget nedtrykt. Jeg ved godt at jeg lovede min far ikke at være ked af det, men hvad havde han regnet med?. Han havde lige fortalt at han havde fået kræft og at måske kun havde 2 måneder tilbage, så det er sku lidt svært at være glad. Da jeg fik surprisen var jeg så glad for den, at jeg ikke kunne tænke på andet end de dejlige mennesker som var dukket op og som var en del af min surprise, men nu da alkoholen så småt begyndt at tage over, så fik jeg sku min far på hjernen.

 
Jeg kunne mærke at jeg havde brug for luft, så jeg besluttede mig for at gå ud på altanen i baglokalet, så jeg kunne være lidt alene. Jeg bevægede mig forbi Tracy, Faith, Liam og Jake, så jeg kunne komme ud. Jeg mærkede en hånd gribe fat i mit håndled og jeg vendte mig straks om. Jake stod bag mig og kiggede på mig. ''Hvad skal du?'' Spurgte han mig. Jeg smilede stort. ''Jeg skal bare lige ud og have lidt luft'' Svarede jeg ind i hans øre. Han nikkede med et smil og slap mit håndled og satte sig ned igen og snakkede videre med Liam. Jeg gik over til genlænderet som afspærrede VIP lougen fra andre gæster og gik ned af 4 små trin som førte op til Loungen. Det var ikke så stor en del, men lougen var virkelig fed. Det var store hvide sofaer som buede, så der kunne stå borde imellem. I aften var der kommet så mange af mine nærmeste at vi var fordelt på 2 borde og sofaer. Nogen havde trukket nogen hvide pudestole over, så vi sad flere sammen. 


Jeg bevægede mig imod baglokalet og var ikke langsom om at nå derhen. Jeg åbnede døren og lod den smække efter mig og hørte hvordan den høje musik tonede hurtigt ned. Jeg gik ind i rummet med vores skabe og åbnede mit skab og tog mine smøger. Ja, jeg havde ikke orket at tage dem med ind i VIP loungen, så jeg havde siddet og røget alle de andres smøger istedet. Jeg lukkede mit skab efter mig og gik ud af rummet og videre ind i opholdsrummet og ud på altanen. 


Jeg satte mig på den lille bænk af en slags og tændte min smøg. Jeg nød virkelig udsigten udover byen. Denne gang kunne den dog ikke få mig til at slappe af. Min far sad fast inde i hovedet på mig og jeg kunne ikke lade være med at tænke på hvad der skulle ske og hvordan han egentlig havde det nu!. Det var hårdt at skulle være glad når man lige har fået af vide at ens far er alvorlig syg!. 


Jeg mærkede en tåre smutte ud af mit øje. Jeg skyndte mig at tøre den væk men det fik bare en anden tåre til at trille ud af mit andet øje. Jeg droppede at tørre dem væk, da der alligevel ikke var nogen der kunne se mig. Jeg lænede mig op af væggen og kiggede udover byen med et koldt ansigtudtryk og tåre ned af kinderne. Jeg mærkede hurtigt at jeg ikke kunne holde ud at sidde så rat op af væggen så jeg krydsede mine ben og satte min albue på mit knæ og min hånd op på min hage imens jeg holdte mit blik på udsigten. Jeg lod mine tårer løbe og sukkede en smule. 


*Justin's Synsvinkel* 


Jeg stod oppe i pulten med et kæmpe smil på læberne. Festen var virkelig fed og som jeg lovede Sandra, så var det kun Alex's playliste der skulle spilles. Hun havde virkelig mange sange og ekstremt mange af dem var heldigvis nogen som var beregnet til fester, så jeg skulle ikke bekymre mig om at der pludselig kom noget kærlighedsmusik på som helt sikkert ville dræbe festen. Mit kæmpe smil var der nok også fordi jeg havde set Chantel forlade klubben, helt fornærmet. Jeg frydede mig bare over at se hende sådan. Hun skulle fandme ikke tro at hun kunne ødelægge alt for mig og så lades som ingenting bagefter!. 


Jeg havde for kort tid siden set Alex gå ud i baglokalet og jeg gik ud fra at hun måske bare skulle på toilettet. Dog undrede det mig lidt af hun var så lang tid derude. Hun sad ikke nede i loungen og det var efterhånden 10 minutter siden at hun var smuttet ud. Måske skulle man gå ud og tjekke om hun var okay?. Samtidig så kunne jeg også give hende min gave!. 


Jeg satte hurtigt musikken på auto og hev mine høretelefoner af og gik over til døren. Jeg elskede nogengange den der auto knap. Så kunne jeg holde pause uden at folk skulle stå uden musik!. 


Jeg bevægede mig ud af pulten og ned i blandt dansene gæster. Jeg havde kun mit blik på baglokaledøren, da jeg ikke ville ende med at Alex lige smuttede ud imens jeg kiggede væk. Jeg kom igennem flokken af mennesker og kom hen til døren og åbnede den. Jeg lod den smække efter mig og gik hurtigt ind i rummet med vores skabe. Jeg åbnede døren og kiggede straks over på toiletdøren og så at den stod helt åben, så der var Alex nok ikke. Jeg gik hen til mit skab og åbnede lågen og begyndte at rode mine jakkelommer igennem og fandt så Alex's gave. Jeg smilede lidt imens jeg kiggede på den og lagde den i baglommen på mine hvide bukser. Dress coden var jo helt hvid idag, så jeg var klædt i hvidt fra top til tå og fra inderst til yderst. Jeg havde benyttet lejligheden til at sætte mit hår med pandebånd, da jeg vidste at Alex elskede det. 


Det var vigtigt for mig at alt hvad der skete i aften, skulle have noget med Alex at gøre. Hvis hun elskede mit hår når jeg havde sat det med pandebånd, så skulle det bare sidde med pandebånd!. Selv den store drink som Chris havde lavet til hende i starten, havde Alex's yndlingsfarve. Lyseblå. Jeg vidste at Alex elskede farverne lyseblå eller lyserød, så det havde jeg da selvfølgelig fortalt Chris. Jeg var vildt glad for at Sandra fik idéen om at spille alt Alex's musik. Hvorfor fanden havde jeg ikke selv fået den tanke?. Nå, fuck det, nu blev hendes musik da spillet!. Det var virkelig fedt at se Alex være så glad for den aften som jeg havde fundet på at give hende, for 2 dage siden. Det var faktisk vildt at tænke på at alt det her kun havde taget 2 dage at arrangere alt det her. Måske havde det også noget at gøre med at jeg ligesom havde de rigtige kontakter. Det tager jo ikke lang tid at arrangere en fest med fri sprut og dj og VIP, når både jeg og Alex arbejdede et sted hvor det kunne lade sig gøre og hvor ejeren og chefen af stedet var som en bror for Alex, som jeg vidste ville gøre alt for hende. Det havde sku været lidt nederen hvis folk ikke havde været med på idéen. Så skulle jeg se Alex rende rundt og arbejde på hendes fødselsdag!. Det ville jeg ikke have det specielt godt med i hvert fald!. 


Jeg gik ud af rummet med alle vores skabe og fik hurtigt tanken om at Alex nok sad ude på altanen. Jeg gik ind i opholdsrummet og kiggede ud af vinduerne og så noget røg komme op. Det var klart røg fra en smøg, så det var sku nok Alex der sad derude. 


Jeg tog fat i døren og trådte ud. ''Hey'' Sagde jeg med et smil da jeg så at det var Alex der sad der. Jeg lukkede døren efter mig og kiggede på Alex. Alex vendte blikket imod mig og jeg bemærkede straks at hun havde tårer ned af kinderne. Mit hjerte stoppede et kort øjeblik med at slå og jeg fik en stor klump i halsen. Jeg havde det virkelig stramt over at se hende græde. ''Hey, hvad sker der?. Hvorfor græder du?'' Spurgte jeg hende med et alvorligt blik. Fuck!. Var det min skyld at hun græd?. Var Alex ikke så glad for surprisen som jeg troede?.. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...