You're my badboy 2 (Justin Bieber) +14

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 mar. 2014
  • Opdateret: 1 maj 2014
  • Status: Færdig
8 måneder er gået siden den tragiske ulykke. Alex og Justin klare det virkelig godt og er stort set kommet videre i livet. Alex og Justin har droppet ud af skolen, for at få et arbejde på Penthouse som bartender og Dj. Som altid, savler pigerne over Justin og drengene prøver at score den smukke bartender Alex, men hvad sker der når Justin er begyndt at blive virkelig jaloux og helst ville ønske at ingen lagde mærke til Alex. Vil Alex få nok af hans jalousi? Kan Justin holde ud at se hvordan drengene savler over Alex? og hvordan klare Alex det egentlig med, en jaloux kæreste, en far som er begyndt at opføre sig underligt og en bror som ikke er helt tilfreds med Alex's valg om at være sammen med Justin efter alt det der er sket!. Og hvem er Chantel og Rico?.. Find ud af det i You're my badboy 2. (Fortsættelse af: You're my badboy - Justin Bieber +14)

500Likes
2441Kommentarer
758013Visninger
AA

26. Bitchfight!.

*Alex's Synsvinkel* 


''Hvad fanden laver du din so!'' Lød det fra en af Chantel's veninder. ''Bland dig udenom din fucking klamme sædkontainer!'' Råbte Sandra til hende. Chantel kiggede vredt på mig og før jeg vidste af det farede hun over i hovedet på mig og greb fat i mit hår. Hvor tøset har man lov til at være?. Hun fik bukket mig forover imens hun rev mig i håret. Jeg tog mine hænder på hendes bare hofter og borede mine negle ind i dem, hvilket fik Chantel til at slippe mig og skrige højt op. Jeg løftede min knytnæve og smadrede den ind i hovedet på Chantel, som straks tog sig til kinden og bukkede sig forover. Jeg greb fat om hendes nakke og lossede mit knæ op i maven på hende, så hun faldt til jorden. ''Alex forhelved, stop!'' Udbrød en velkendt stemme bag mig. Jeg mærkede nogen arme gribe fat om mig og trække mig væk. ''Ryan slip mig!'' Skreg jeg da jeg kunne høre på stemmen at det var ham. Jeg havde slet ikke bemærket at Ryan var en af drengene som spillede basket. 


Ryan slap mig og jeg vendte mig om imod ham. ''Slap af Alex'' Sagde han stille. Jeg kiggede vredt på ham og vendte mig om og løb tilbage imod Chantel. Hun var kommet op at stå på benene og havde ikke set at jeg kom løbene imod hende. Jeg kom over til hende og gav hende et flyvespark lige i siden, så hun knækkede sammen. Jeg bukkede mig ned til hende og tog fat i hendes nakke. ''Og hvis du nogensinde er flabet eller på nogen måde er ubehagelig overfor mig, så smadre jeg dig fuldstændig!. Og så holder du dig langt væk fra klubben og fra Justin, er du med!'' Sagde jeg lavt og rasende så hun kunne forstå hvad jeg mente. ''Alex, det stopper nu!'' Lød det fra Chaz bag mig. Jeg vendte mig om og fik også øje på Jason. Så manglede vi bare Justin, men han var her ikke, så vidt som jeg kunne se. Jeg rejste mig op fra Chantel og gik over til pigerne. ''Smøg, NU!'' Sagde jeg hårdt og Tracy tøvede ikke 1 sekund med at give mig den smøg som hun lige havde tændt. Jeg tog det største væs og sugede det godt ned i lungerne. Det var faktisk rart at komme ud med den vrede jeg havde i kroppen. Dog var jeg blevet lidt mere i tvivl om Justin. Jeg forstod ham endnu mere nu, hvorfor han kom til at tro på Chantel. Hun ville jo sige og gøre hvad som helst for at få det hun ville have!. Samtidig så tænkte jeg stadig på at han jo var sammen med hende og så var det jo sådan set ligemeget om han var fuld eller om han blev ''manipuleret'' til det. Utroskab, er utroskab, that's it!. Det var bare virkelig svært det her. Jeg elskede ham jo stadig, men jeg kunne ikke få mig selv til at tilgive ham for det han havde gjort!. Det var forfærdeligt. Jeg både hadede ham og elskede ham på en gang!. Jeg kunne bare ikke stole på ham mere. Hvis han har kunne gøre det 1 gang, hvorfor så ikke lige 1 gang mere?. 


*Justin's Synsvinkel* 


Jeg vågnede op på min sofa, ved at det bankede virkelig meget på døren. Jeg sukkede irriteret og rejste mig langsomt op. Jeg bevægede mig med langsomme skridt ud imod gangen. Det blev ved med at banke på og lyden af det gjorde mig virkelig irriteret. ''Slap af forhelved!'' Råbte jeg og fik med det samme bankelydene til at stoppe. Jeg åbnede døren og så Jason, Chaz og Ryan stå der. Jeg rykkede mig fra døren og bevægede mig tilbage i stuen med drengene efter mig. ''Har du hørt det?'' Spurgte Jason mig og lød en smule forpustet. Nok over de mange trapper der var op til mig. ''Jeg har ikke hørt en skid!'' Sagde jeg og lød virkelig ligeglad. Jeg bukkede mig over bordet og tog mine smøger og satte en i kæften. ''Alex har smadret Chantel!'' Lød det fra Ryan, hvilket fik mig til at vende mig hurtigt om og kigge på dem. ''Hvad?'' Spurgte jeg overrasket. ''For et par timer siden, nede på multibanen'' Svarede Chaz. Jeg var helt paf. Alex havde været oppe og slås med Chantel. Det gav mig faktisk en følelse af at Alex ikke var helt ligeglad med mig og det gav mig en følelse af at der måske var en chance for at vinde hende tilbage. ''Er hun okay?'' Spurgte jeg og hentydede til Alex. ''Nej det tror jeg sku ikke. Alex fik tævet hende virkelig godt'' Smågrinede Jason. ''Jeg mener Alex.. Er Alex okay?.. Chantel kan sku rende mig i røven. Hun har sku fortjent de tæsk!'' Sagde jeg og tændte min smøg. ''Alex er helt okay, det eneste Chantel gjorde, var at rive hende i håret'' Svarede Chaz og grinede lidt. ''Hvad gjorde Alex?'' Spurgte jeg. ''Hun sparkede hende og slog hende i hovedet med knynæver og gav hende en flad og gav hende et ordentlig flyvespark osv.'' Svarede Jason. Jeg fik et lille grin på læben, da jeg faktisk gerne ville have set det. Chantel fortjente det virkelig, efter alt det lort hun har lavet. Hun havde smadret mit og Alex's forhold og det fortjente hun fandme tæsk for. ''Hvor er Alex så nu?'' Spurgte jeg dem. ''Hun tog hjem sammen med pigerne, hun skulle gøre sig klar til at tage på arbejde'' Svarede Chaz. ''FUCK!'' Udbrød jeg, da jeg helt havde glemt at jeg også skulle på arbejde idag. Jeg kiggede på klokken og så at der var en time til jeg skulle møde. ''Sorry guys men i er simpelthen nød til at smutte nu. Jeg skal gøre mig klar og på arbejde'' Sagde jeg og bevægede mig ud imod gangen imens jeg nærmest skubbede dem ud. ''Okay okay Justin, slap nu af, vi kan godt gå selv'' Sagde Ryan og var den første til at gå ud af min hoveddør. De andre fulgte efter med et ''vi ses JB'' og lukkede så døren efter dem. Jeg skyndte mig og hive alt mit tøj af og smutte i bad og gøre mig klar til at komme på arbejde... 


*Alex's Synsvinkel* 


Jeg stod i baren og var i fuld gang med at lave drinks til gæsterne. Justin stod oppe i dj pulten og spillede musik. Han var kommet lidt for sent idag, men det er ligemeget med at snakke om det. Justin og jeg havde slet ikke sagt noget til hinanden og det generede mig faktisk ikke. Som i nok har bemærket så havde jeg et kæmpe kaos inde i mit hoved. Jeg både elskede og hadede Justin, jeg savnede ham og var ligeglad med ham, det hele kørte bare rundt. Det ene øjeblik overvejede jeg at tilgive ham og det næste øjeblik afbryder jeg mig selv i min tanke og siger til mig selv at jeg hverken kan eller vil tilgive ham!. Kærlighed er fandme noget som kan rive mig midt over nogengange. Det er så forvirrende og alle de følelser som strømmer ud i kroppen på mig. Lige nu havde jeg følelsen af at jeg var ligeglad med Justin og bare tænkte på at komme videre. Ja, det skulle ikke undre mig at imorgen så vil jeg ikke komme videre længere, så vil jeg snakke med ham. 


Men som jeg stod her i baren var jeg faktisk ret glad. Jeg havde valgt ikke at tænke på Justin i aften og bare være mig selv, som jeg plejede at være og være glad og smilende og grine med gæsterne. Jeg gav en gæst sin drink som straks tog den og gik væk fra baren. Jeg blev noget overrasket da jeg så Rico mase sig ind imellem de andre gæster. Han smilede til mig og jeg kunne ikke andet end at smile igen. ''Der har vi jo den lille fighter'' Grinede han og virkede godt fuld allerede. Jeg smilede til ham og vidste udmærket godt at han havde hørt rygtet om at Chantel og jeg var oppe at slås. Okay, et rygte var det jo ikke, det var jo rigtig nok, men hvad skulle jeg ellers kalde det. Sladder?. Sladder er jo også løgn, så hvad fanden?. Okay, sidespor Alex!. Jeg gik længere ned af baren og begyndte at betjene en gæst som bestilte 4 vodka shots. Jeg fandt hurtigt 4 shotsglas frem og stillede dem op på en række, oppe i en holder til shots, hvorefter jeg tog en vodka og hældte i glassene. Jeg gik over til kunden og stillede dem foran ham. Han smilede og betalte og gik så med shotsene. ''Alex, du kan godt gå til pause'' Lød det fra Chris. Jeg smilede til ham og nikkede og gik ud af baren. 


Jeg skulle lige til at gå ind i baglokalet da jeg mærkede en hånd på min skulder. Jeg vendte mig om og så Rico som stod og smilede til mig. ''Hey Alex, jeg er sku ked af at høre det med dig og Justin'' Sagde han og lød lidt vissen. Jeg grinede lidt af ham og løftede øjenbrynene. ''Gu er du da ej man!. Du er sku da overlykkelig over at vi ikke er sammen mere'' Smågrinede jeg. Rico grinede lidt. ''Ja okay, jeg er faktisk ret glad for det, men det er mest fordi at jeg synes at han stod i vejen for at vi 2 kunne hænge ud sammen'' Sagde han og fik lidt overbalance over på den ene fod. Jeg smilede svagt til ham og undrede mig lidt over det han sagde. Vi var okay gode venner, men det var ikke sådan at vi tit havde snakket om at hænge ud sammen. Vi hang meget ud sammen engang, men det stoppede lige pludselig, ved faktisk ikke helt hvorfor. Bevares, jeg ville da gerne hænge ud med Rico, men det ville Justin måske ikke blive så glad for. Okay Alex, du er single, du kan gøre hvad du vil nu!. ''Skulle vi ikke begynde at hænge lidt mere ud sammen?'' Spurgte Rico mig og smilede. Jeg smilede sødt. ''Det kunne vi måske godt finde ud af.'' Smilede jeg. ''Super, hvad med på Mandag?'' Spurgte han mig. ''Tror du selv du kan huske det. Du er jo skide fuld'' Smågrinede jeg. ''Selvfølgelig kan jeg huske en aftale med en smuk pige'' Smågrinede han. ''Okay, så ses vi på Mandag. Men Rico!'' Sagde jeg og fik straks hans opmærksomhed. ''Jeg gider ikke høre på dit flirteri'' Smilede jeg og pegede på ham. Han lavede et hurtigt sad face men ændrede det til en smil og et sødt lille nik. ''Vi ses imorgen!'' Smilede han og vendte sig om og gik. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...