Regnbuen - Iris

"I en regnbue af farver - finder du mine følelser, mine tanker og mine bedrifter i et tankespind som kæmper en uendelig kamp mod alkoholen" Dette er mit bidrag til konkurrencen ''Alkoholmisbrug i familien''

4Likes
0Kommentarer
301Visninger
AA

1. Regnbuen - Iris'en

 

 

 

Hvid - Ro.

"Da jeg var lille, eller mindre for den sags skyld, mærkede jeg intet. Jeg følte en hvis ro omkring mig og mine omgivelser, og var slet ikke særlig opmærksom. Jeg følte mig slet ikke udelukket eller ekskluderet - overhovedet. Jeg var bare ikke klar over de ting der egentlig foregik bag min ryg, mens jeg glad sad foran fjernsynet, hjemme ved min "elskede" mormor.

Ser du, min mor og jeg har altid været tætte og vi tog tit på den lange køretur til byen hvor min mormor boede. Vejen var lang, alt for lang for min smag. Men når vi endelig ankom, kunne jeg ikke være mere glad, mere rolig - over at se min længe savnede mormor. 

Udenpå ser du smilet og de rynkede linjer lige under øjnene, mens næsen som pudses mindst 20 gange dagligt. Ja det lyder meget realistisk, nu jeg tænker over det. Minsandten kunne hun være en tro kopi af jeres mormor. I ved, hende der altid har Nutella stående inde i skabet, slik i skuffen eller lige har strikket en ny hue i jeres ynglings farve. 

Sådan så jeg min mormor, indtil jeg i årenes løb vendte mig om for at se hvad der egentlig skete.

Sådan var det dengang jeg var Hvid" 

 

Gul - Uærlighed.

"Efterhånden som jeg ramte teenage-årene blev jeg mødt af .. ja, jeg blev mødt af alt det, der var blevet lagt skjul på og mine forældre vidste godt jeg før eller siden skulle finde ud af sandheden, og de fortalte mig den skam også, da jeg spurgte ind til det. Men hvad kunne jeg gøre? Jeg var kun et barn, og jeg fattede ikke hvorfor min mor var ked af det, fordi min mormor ikke kunne holde sig væk fra den lorte papvin, som gjorde hende til et ondskabsfuldt menneske.

Alkohol gør mange ting. Det sætter gang i kroppens inderste tanker, hvis man er helt ustylig. Det kan drive selv de sødeste mennesker til fysisk vold, eller i dette tilfælde verbalt.  Den psykiske smerte er næsten værre end den fysiske vil jeg mene.


Jeg anede jo ingenting i mange år og troede alt var godt omkring mig. Men det var løgn.
 

At blive verbalt angrebet er noget som rammer en, helt ind i hjertet. Man tror jo alt er godt - at man gør det godt. Men sådan nogle tanker kan hurtigt blive nedbrudt af en fuld mormor, der ringer hjem for at skælde sin datter ud, over alle de ting, som hun mener at min mor har gjort forkert i livet - Også selvom det hele er noget værre lort hun lukker ud.   

Hvis man spurgte min mormor hvorfor hun drak, benægtede hun det hele. En typisk ting for alkoholikere at sige, har jeg hørt.
Hun følte, at vi gik imod hende - os alle sammen. Men sandheden var, at hun var den uærlige. Det er meningen at man som familie skal holde sammen, igennem alt. Men hun drev væk, mens hun flød i hendes egen lille verden af høje promiller og havde et ensartet syn på verden omkring hende. 
Ingen skulle jo modsige hende eller konfrontere hende med et ''problem hun ikke havde''. 

Sådan var det dengang jeg så Gult."

 

Sort - Frygt. 

"Jeg har altid set min mor som en uafhængig kvinde, selvom hun er førtidspensionist. Jeg har haft den bedste barndom jeg kunne have. Hvis jeg var syg, blev jeg nusset om, for min mor var jo hjemme til at passe på mig. Noget jeg aldrig tog for givet. Hun er i stand til at hjælpe med alverdens ting og ringer man, ja så står hun hurtigt ved min dør.

Men sandheden er at man kan se det på hende. Man kan se hvordan hendes barndom har påvirket hende, og sådan er hun jo vokset op. Den dag i dag, kan jeg slet ikke forestille mig hvordan sådan en som min mor, har måtte gennemgå alt det, hun har været igennem, med hendes familie der drak hver dag. 

Selvom min far og jeg mange gange har sagt til hende at hun ikke skal lytte på hvad min mormor siger, så ved man det går lige ind i hjertet på hende, hver gang mormor drikker. Jeg frygter det en dag kommer faldende ned - det hele - og lander lige foran hende, hvor min mor har svært ved at komme op igen. 

Frygten for at miste den familie jeg har kær, den familie jeg har hjemme. 

Men jeg frygter mest af alt, at jeg ingenting kan gøre. De verbale telefonopringninger bliver ved, bliver hårdere og man kan se det. 

Det var dengang jeg gik i Sort"

 

Grøn - Generøsitet.

"Alle de gange hun skuffer, fordi hun har siddet dagen inden og drukket 2 liter papvin, er utallige. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har været hjemme ved hende - hvor jeg sidst så et glas på hendes bord, som havde røde mærker langs kanten, hvilket helt klart var rødvin. For jeg stoppede helt med at komme. Jeg stoppede helt med at prøve - for hvad nyttede det? Hun var håbløs.

Jeg modtog mit kørekort af hende, som en del af min 18-års fødselsdagsgave. Det var stort, rigtig stort for mig og jeg troede for et øjeblik at jeg endelig kunne se en slutning på det der var foran mig. At min mormor endelig ville tage sig sammen.

Jeg har så gjort op med mig selv, at jeg har svært ved at forestille mig, hvorfor hun gav mig det. Gjorde hun det af generøsitet fordi hun kun har mig og min bror som børnebørn? eller gjorde hun det fordi hun på en eller anden måde skulle have os tilbage. Jeg har indset at det egentlig er mig ligemeget. Alt det lort min mor og resten af min familie har måttet gennemgå pga. hendes drikkeri, er utallige. Jeg kan ikke se hvordan hun nogenside skulle gøre det af almen generøsitet. 

Tja, nu lyder jeg totalt bitter - Det er jeg måske også. Men sandheden ligger fremme på bordet nu, og hvad jeg har måttet gennemgå er sikkert ingenting i forhold til så mange andre, men det betyder noget for mig.

Når der er en der drikker i ens familie, så skal der så lidt til, før det går ud over noget eller noget, også selvom man prøver og se det "på den lyse side''.

Dengang jeg for en kort stund troede jeg så grønt"

 

Blå - Sammenhold.

"Hvor er det et skønt ord - Sammenhold.  
Tænk engang hvor skønt et ord kan krympes sammen som et stykke krøllet papir, for det var, hvad vi havde - eller hvad jeg troede vi havde. Hvis der er sammenhold, så er det fordi man er flere personer sammen. Det går ikke rigtig, når den ene part vælger ''I'm riding solo''.

Hun ødelagde det for sig selv, hun ødelagde det for os.

Jeg er ikke et menneske, der er i stand til at hade nogen, fordi jeg mener det er et fandens stærkt ord med så mange gemte meninger i. Men jeg kan ikke lide hende mere, hun ødelagde os, og nu baner vi os vejen op igen. 

Det sammenhold vi har nu, er kun iblandt min mor, jeg og resten af dem vi har kære. Vi kæmpede for en nytteløs sag sammen, og selvom vi tabte er vores sammenhold stærkere end nogensinde før, og forhåbentlig vil det aldrig brydes igen. 

 

Tja, sådan er det hver gang jeg ser op i det Blå"

 

Grå - Sorg.

" Min største sorg er at miste et medlem. At miste den jeg elskede, at miste det vi havde sammen. Jeg havde det jo fantastisk som barn, hvis man ser bort fra det uvisse jeg ingen idé havde om. 

Men jeg må indrømme at jeg har mistet hende. Jeg mistede min mormor til alkoholen, fordi hun valgte den frem for os. 

Antabus er ikke en udvej for hende for den gjorde hende jo 'åh så syg'. Det er sjovt nok ikke for sjov man tager antabus. Til de af jer, der ikke ved hvad antabus gør, så gør det en utrolig syg eller dårlig, hvis du drikker samtidig. 

Vi gav hende valget, for jeg kan selv huske det. Jeg husker hvordan jeg trappede op på hendes dørtrin og da jeg kom ind begyndte jeg at tude og fortælle hende hvordan jeg følte. Jeg følte mig så sårbar, så nytteløs og indebrændt og jeg vidste ikke hvad jeg skulle stille op. 

.

.

.

Jeg troede virkelig, inderligt og helt seriøst at det ville hjælpe. Jeg græd fordi jeg følte jeg fejlede min familie, fordi jeg fejlede som datter eller som barnebarn. 

Men meningen er ikke det er mig der skal holde sammen på det hele. Meningen er at min mormor skulle være sød og rar ved min mor, som min mor er for mig. Men sådan er det bare ikke, hun opgav den rolle som ''moder'' for lang tid siden. 

Og jeg kan stadig ikke gøre noget ved det. 

 

Skyen var lige så mørk, som dengang jeg så Grå"

 

Rød - Styrke.

" I dag har aldrig følt mig mere levende end som nu. 

Vi cuttede kontakten til min mormor, og sagde til hende hun skulle kun kontakte os, hvis hun var ædru og aldrig ville drikke igen. 

Dét MIRAKEL, er så ikke sket endnu.

Min mor og jeg har et styrket forhold, måske på grund af at hun ALDRIG vil være ligesom min mormor, der ikke tænker på andet end sin alkohol og på at ringe hjem for at skælde sin datter ud. 

Psykisk vold er skadeligt, og jeg håber at der ingen i hele verden skal gennemgå det jeg har været igennem, sammen med min familie.

Sammen giver vi hinanden styrke, sammen giver vi hinanden glæde og sammen består vi, fordi vi er af samme kød og blod. 

 

Sådan tænker jeg nu, fordi jeg tænker Rødt. "

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...