You changed my life

Historien handler om Kendall som har levet et 17 år langt liv som er klassens mobbeoffer, ham den usynlige, taberen og nørden. Han har det svært både derhjemme og i skolen, da hans mor næsten aldrig er hjemme og hun snakker egentlig aldrig med ham. I skolen er det fordi han ingen venner har og som sagt er hans klassens mobbeoffer. Han kan nu egentlig godt lide at være i skole, men på sidste er det gået nedad. Der starter denne her nye dreng i klassen og alt forandre sig. Men han er jo til piger, eller hvad?

22Likes
67Kommentarer
3536Visninger
AA

1. Første skoledag

"Kendall!! Du skal op!!!" Jeg åbner mine øjne stille og forsigtigt og kigger på min mobil som  ligger på mit bord. Kl. viser 07.00 og det er mandag og det er første dag i 2.g. Ja, jeg ved det er mainstream, men jeg hader altså mandage; det er den længste skole dag i ugen (udfra hvad jeg kan se på mit skema) og det er med alle mine skod lærer. Jeg har godt nok altid været glad for skolen, men på det seneste har det bare været skod og det hele er gået ned ad bakke, jeg tror det er fordi min mor er væk hele tiden. Ikke spørg mig hvad hun laver, mine ''klassekammerater'' er blevet værre til at mobbe mig og ja, har ingen venner, eller det har jeg aldrig rigtig haft, sådan rigtig. Kun hvis jeg skulle lave deres lektier.

"Nu er det op dit dovne læs!! Du kommer for sent i skole hvis du ikke kommer op nu" hun står nede for enden ad trappen, jeg kan høre hun står og tripper. "Jeg skal nok" jeg kigger endnu engang på mit ur. Kl. er 07.18.  Jeg kan høre nogle små og lette fodtrin, det er min lillesøster, nok den sødeste skabning på hele jordkloden. Ja, jeg elsker min lillesøster over alt på denne store runde blå ting. "Kendall, du skal op". Jeg ligger lige i 10 sekunder og så skynder jeg mig at sætte mig op og lige så hurtigt tager jeg fat om hende og bærer hende op i min seng og kysser hende på panden. "Ja, storebror ved det godt. Han skal bare lige have tøj på, så kommer han, okay?". Jeg får intet svar men hun går stille og roligt sin vej. "Når, tid til at finde noget tøj" jeg gør ikke noget stort ud af det, bare en skjorte og nogle lyse cowboybukser, de har alligevel kendt mig i 1 år nu og de ligger alligevel aldrig mærke til mig. Yup, jeg er den usynlige dreng og det har jeg altid været, klassens nørd, taberen. Jeg ved ikke om det kommer som en stor overraskelse? 

Kl. er blevet 07.30 og jeg smutter nedenunder. Jeg kigger i 'det' skab. Ja, det skab med mad i. Jeg tager en bolle og smører noget nutella på. ''jeg skal i  børnehave nu''. Jeg tager hende op og kysser hendes pande og hun smågriner lidt. "Ja det skal du, din store pige. Jeg kommer og henter dig når jeg har fri fra skole". Det er jo noget der skal gøres og jeg nyder det faktisk, selvom børn godt kan pisse mig af, især når der er mange af dem. Men sådan er det ikke med Jasmin, der er noget særligt over hende. Hun løber hen til mor og tager hende i hånden. "Farvel Kendall, hav en god dag. Jeg kommer hjem kl. 16.00 ca." Åh ja.. Hun møder Kl. 08.00, jeg er egentlig ikke sikker på hvornår hun har fri, men som sagt, kommer hun sent hjem og jeg aner ikke hvad hun laver. "Tak og i lige måde"

Jeg tager min taske, smutter ud ad døren og låser efter mig. Det er godt vejr i dag; solen skinner, himlen er skyfri, alt er grønt og fuglene synger. Efter ti minutter er jeg på skolen.

 Årh. Jeg går på gangen for at finde den klasse jeg skal være i, jeg har fysik. En dreng går ind i mig, men det er ikke noget nyt, så jeg ignorere  det bare. ''Hov, undskyld, det var ikke med vilje'' Han har mørkt hår og brune øjne, han ser egentlig godt ud. Han er høj og har en veltrænet krop. HVAD ER DET JEG SIGER?! Jeg er til piger... Ikke til drenge..  ''Det gør ikke noget, jeg er så va-..'' Det er ikke noget jeg behøver at sige lige nu. ''Jeg hedder Travis og er ny her'' Ja, jeg synes heller ikke at jeg har set ham før. ''Hej, j-jeg hedder Kendall'' Waow, det gik ikke godt, hvorfor så genert? ''Hej Kendall'' og så går han igen. Jeg står bare her helt lammet af smukhed. Ej seriøst Kendall? Han er en dreng, stop det. NU!
Jeg sætter mig ved det første bord, mit sædvanlige bord, og som sædvanlig sidder jeg alene. Klokken er præcis 08.00. Det er de sædvanlige mennesker der er i det her lokale, men pludselig kan jeg høre stolen ved siden af mig bliver rykket ud og personen sætter sig ved siden af mig. Jeg kigger ikke men jeg gætter på at det er en af drengene der vil gøre et eller andet ved mig. Og jeg har ret. Jeg kan mærke noget vådt løbe ned ad min ryg. Det er mælk, Steven synes lige det kunne være sjovt at hælde gammelt mælk ned ad min ryg. Vammelt. Steven er klassens seje fyr, hvis man nu lige kan sige det. Alle i klassen griner og jeg kigger bagud i klassen af ren refleks. Jeg får øje på Travis. Han er den eneste der ikke griner, det er da altid noget. Han får et 'er du okay' ansigtsudtryk på og jeg vender mig bare om igen og rejser mig for at gå.
I det samme jeg går ud ad døren kommer Mrs. Jones. ''Hvad skal du?'' årh, perfekt. ''Jeg skal lige på toilet, hvis det okay Mrs?'' hun nikker og jeg fortsætter ud på toilettet. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...