Ghosttown.

Pigen Amalie, opdager en ny evne der bliver tildelt hende, da personen hun holder allermest af, forsvinder og ender ovre på den anden side. Hun elsker ham, men kan kærligheden dække over den sorg, at hun aldrig kommer til at kunne mærke hende i hans arme?

0Likes
0Kommentarer
99Visninger

1. Fraværende.

Forord.

Mange mennesker ville ønske at de kunne se den ene person en sidste gang. Døden indhenter os alle og nogen vil måske mene, at de kunne bruge en sidste chance til at give slip. Til at få sagt ordenligt farvel. Måske til flere end blot en. Dem på den anden side, ville højst sandsynligt ønske, at kunne komme tilbage. Nærdødsoplevelsen er vel det tætteste et nulevende mennesker kommer på den reelle død, men har nogen nogensinde haft muligheden for at vende tilbage. Tilbage til livet.

Det er hvad denne historie handler om. Pigen, eller skulle jeg sige jeg, havde en hun og eller jeg holdt meget af på den modsatte side af livet. Forskellen fra andre normale piger, var bare, at vi var i stand til at se dem.

Nå, men lad os nu komme i gang med historien.

Amalie kunne til tider virke fraværende. Denne gang havde det været mere end normalt. Hun gik i sine egne tanker, dag ud og dag ind. Det var i hvert fald hvad hun ville have folk til at tro. Der var en grund til at hun havde været anderledes den sidste tid og fortalte hun det til nogen, ville der enten komme et rygte ud af det, eller også ville folk tro at hun var skør. Måske begge dele. Med tunge skridt, fortsatte hun ind af den ikke just nye dør - indgangen til skolen - og så videre hen mod fysiklokalet. På vej derhen, ramte den underlige følelse hende igen. Den der før havde løbet rundt under huden på hende. Det ville være for svært at forklare, og hun var efterhånden ved at komme for sent til første time.

Da hun endelig fik sat sig ned på den noget vippende stol i fysiklokalet  - efter at have gået op af gangen, hen og igennem skolens aula og så videre op til fysik - faldt hendes blik på de forskellige personer i klassen. Mathilde, hendes bedste veninde ud af to, som altid virkede så selvsikker på sig selv, selvom at hun kunne have en tendens til at hakke ned på hendes egen måde at være og se ud på. Thea, hendes anden bedste veninde med de positive tanker og det kreative sind. Noget Amalie altid havde beundret. Carl-Emil, en af hendes bedste drengevenner, som altid havde været noget klogere end gennemsnittet, men samtidigt et offer for mobberierne. William, drengen Amalie i noget tid havde været sikker på, havde et godt øje til Mathilde. Sådan havde det altid været efter hendes mening, men Mathilde fandt ham ikke interessant på andet end venneplan. Og til sidst, var der Jonathan, drengen Amalie altid havde fundet en smule interessant, men kun fordi at der havde været noget andet end det normale ved ham. Måske var det bare hendes mening, men Amalie havde det med at spekulere en smule for meget over tingene. Efter at have rykket hovedet ned mod bordpladen, lyttede hun opmærksomt efter hvad læreren sagde. Gruppearbejde - igen? Henrik - læreren - smed nogle papirer ned hvor de forskellige grupper stod på. Pargrupper.. Med et blik på de fine små bogstaver, der strøg sig hen over papiret, som en række soldater på en hel lige række, vidste hun at det ikke ville blive et normalt forløb. Det ellers så diskrete smil, dukkede op på hendes læber, da Mathilde sendte hende deres såkaldte signal. Noget de havde det med at gøre, bare for at komme i kontakt med hinanden når man ikke måtte bruge talens brug. Nej.. dette ville blive et helt anderledes år.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...