De gode dage

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 mar. 2014
  • Opdateret: 26 apr. 2014
  • Status: Færdig
Malte går kun i børnehave. Han er ikke gammel nok til at forstå, at deres familie ikke er helt rigtig, at det burde være anderledes. Men for Anne, der henter Malte i børnehaven og passer ham når deres mor ikke kan, for Anne der køber ind når deres mor glemmer det og laver mad når deres mor sidder i sofaen og ser fjernsyn, for langt væk til at tage sig af sine børn, er det smertefuldt tydeligt. Der er noget helt galt, men hun kan ikke bede om hjælp, for så vil hun være skyld i, at Malte bliver taget fra sin mor, præcis som hun var skyld i, at deres far skred.

4Likes
1Kommentarer
219Visninger
AA

4. Kapitel 3.

Anne havde ikke fået lov til at gå før fra timen, så hun kunne nå til mødet i børnehaven, for hendes lærer kunne ikke se, hvorfor det var hendes ansvar i stedet for hendes mors. Så hun måtte skynde sig ned til børnehaven, i stedet for at tage hjem og sikre sig deres mor havde husket det.

 

Da Anne var kommet hjem fra skole efter hendes mor havde set brevet, havde hendes mor skældt hende ud for at holde det hemmeligt, før hun begyndte at stille spørgsmål til hvad Anne havde fortalt pædagogerne. Anne havde forsøgt at forklare hende at hun ikke havde sagt noget, men moren troede ikke på det. Hun kunne ikke se, at der skulle være noget galt med den måde Malthes hverdag fungerede på, så Anne skulle i hvert fald blande sig uden om. I dagene derefter havde hun nægtet at lade Anne passe Malthe, men hendes drikkeri var ikke blevet mindre. Anne havde forladt huset, for at tage over til en veninde. Hun havde ikke kunnet være hjemme længere. Det var som om alt hvad hun gjorde var forkert, så kunne hun ligeså godt blive væk fra hendes mor og fra skolen, men allerede morgenen efter var hun kommet tilbage og havde fundet Malthe i sin tremmeseng langt op på formiddagen, selvom han skulle have været i børnehave.  Hun havde skyndet sig at ringe til børnehaven og sige han var syg, men hun vidste at pædagogen ikke troede på hende.

De så hvordan Malthe altid gik og gemte sig, de havde tit fortalt Anne om hvordan han ikke ville gå til de voksne hvis han skulle skiftes, eller der var noget andet galt.

 

Anne stillede cyklen i det lille cykelstativ uden for børnehaven og forsøgte igen at klare tankerne før hun skyndede sig ind i den store røde bygning. Hun håbede inderligt at hendes mor allerede var der, og at mødet var i fuld gang, men da hun trådte ind på stuen rejste børnehavelederen sig og gik hende i møde med et overbærende smil.

”Lad os gå op på kontoret.” Sagde lederen  og ledte Anne ud i forhallen og videre op ad trappen til første sal.

”Kommer din mor ikke?” Spurgte hun idet hun viste Anne ind på kontoret, hvor en anden kvinde, som Anne ikke genkendte, sad og ventede på dem.

”Hun, øh, Hun har det ikke så godt.” Sagde Anne stille og satte sig på den stol som lederen rykkede ud til hende.

”Anne det her Margrete Agerholm, hun arbejder for kommunen og skal være med til at vurdere din og Malthes situation.” Forklarede lederen, og Anne kunne mærke knuden i hendes mave vokse. Hun vidste kun, hvad hendes mor havde fortalt hende om kommunen, men det var også nok.

”Vi er her for at hjælpe jer.” Sagde socialarbejderen med et smil, meget lig det børnehavelederen havde mødt hende med få minutter tidligere. Anne nikkede, men hun kunne mærke tårerne presse sig på. Hun vidste allerede, hvad der ville ske.

Damen fra kommunen var der ikke for at hjælpe dem. Hun ville tvangsfjerne dem begge og efterlade deres mor til at sejle sin egen sø til hun ikke kunne mere.

Så da hun spurgte hvordan Annes mor havde det, var det gennem sammenbidte tænder at Anne svarede ”Fint.”  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...