De gode dage

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 mar. 2014
  • Opdateret: 26 apr. 2014
  • Status: Færdig
Malte går kun i børnehave. Han er ikke gammel nok til at forstå, at deres familie ikke er helt rigtig, at det burde være anderledes. Men for Anne, der henter Malte i børnehaven og passer ham når deres mor ikke kan, for Anne der køber ind når deres mor glemmer det og laver mad når deres mor sidder i sofaen og ser fjernsyn, for langt væk til at tage sig af sine børn, er det smertefuldt tydeligt. Der er noget helt galt, men hun kan ikke bede om hjælp, for så vil hun være skyld i, at Malte bliver taget fra sin mor, præcis som hun var skyld i, at deres far skred.

4Likes
1Kommentarer
225Visninger
AA

3. Kapitel 2.

 

Den sidste gode dag var tre uger tidligere, og alting var faldet tilbage i den gamle rytme.

Anne var kommet hjem fra skole den dag og havde fundet sin mor siddende i sofaen, som altid med blikket rettet mod fjernsynet.  Hun havde kun reageret på Annes tilstedeværelse med et sløret blik, så Anne var hurtigt smuttet ud i køkkenet, hvor hun hoppede op på bordet og rakte ovenpå skabet, hvor hendes mor opbevarede sin pung. 

Førtidspensionen var gået ind på kontoen, og Anne cyklede som altid forbi kontantautomaten på vej til børnehaven.  Hun havde lært at det var nemmest bare at hæve nogle af pengene og gemme dem, så der altid var nok til bleer og hvad de ellers havde brug for. Det meste af tiden ænsede deres mor ikke at pengene manglede fra kontoen, og hvis hun endelig bemærkede det når hun selv skulle hæve penge, var det oftest nok bare at spørge om ikke hun troede det var nogle regninger, der var betalt. Så blev der bandet lidt over telefonselskaber og internetudbydere, og så var den ikke længere.

Hun tastede sin mors pinkode ind og forsøgte at fortrænge det jag af dårlig samvittighed, der ramte hende. Det føltes lidt som om hun stjal, selvom hendes hensigter var gode.  Hun vidste at hendes mor ville være fuldstændigt ligeglad med hendes hensigter.

 

Lidt over et år tidligere havde deres far forladt dem. Han var træt af Annes mistillid til ham. I starten troede hun han var skredet på grund af moderens drikkeri, men det blev mere og mere tydeligt at hendes mor bebrejdede hende for at han skred.

Kort før Malthe blev født, var deres far udsendt som soldat. Anne kunne kun svagt huske tiden før han tog afsted, men tiden efter han kom tilbage stod klart for hende som et barndoms mareridt, der stadig plagede hende. Han havde altid haft lidt af et temperament, men efter udsendelsen var det som om han ikke længere kunne styre det. Det havde startet på en af Malthes søvnløse nætter, hvor ingenting kunne trøste ham og hans gråd holdt hele familien vågen. Anne havde hørt hendes forældre skændes, til trods for Malthes tiltagende gråd.

Hun var listet ind i soveværelset og havde spurgt om hun skulle gå rundt i huset med Malthe lidt, men hendes far havde råbt at hun skulle gå ind på sit værelse. Kort efter havde hun hørt hendes mor råbe forbavset op. Det var første gang Anne var blevet bange for sin far. Kort efter var morens ædru periode ovre, og det begyndte for alvor at gå ned ad bakke.

 

Anne rystede hovedet for at tvinge tankerne ud, da hun trådte ind i børnehaven. Børnene var udenfor for at nyde det gode vejr, så Anne gik direkte ind til Malthes rum for at hente hans ting, før hun ville gå ud og hente ham. Hun tog hans taske og madkasse, men noget andet fangede hendes opmærksomhed. Øverst i hans rum lå et sammenfoldet papir. Hun kunne svagt ane børnehavens logo gennem papiret idet hun samlede det op, og de bange anelser begyndte allerede at brede sig i hende.

Hun foldede papiret ud med rystende hænder og begyndte at læse. Hun skulle ikke læse længere end første linje før hun måtte støtte sig til væggen med den ene hånd.

                      ’Indkaldelse til trivselssamtale.’

Det var anden gang de var blevet indkaldt til en sådan samtale. Første gang havde været nogle måneder tidligere. Pædagogerne var begyndt at bemærke at Malthe ikke helt kunne følge med de andre børns udvikling, men til det møde var det lykkedes Malthe og Annes mor at dukke op og overbevise dem om at alt var okay, og at det var genetisk at han ikke var helt så langt fremme som de andre. Anne var bange for at det ikke ville ske denne gang.

Hun puttede brevet i Malthes taske og gik ud for at hente ham på børnehavens legeplads. Denne gang var han ikke helt så travlt optaget som han før havde været, så det var til Annes lettelse ikke svært at få ham til at gå med, uden at give pædagogen anledning til at tale med hende om brevet.

 

Da de kom hjem var deres mor stadig optaget af fjernsynet, så Anne tog Malthe med ud i køkkenet for at lave mad. Han elskede at få lov til at hjælpe hende, selvom det gjorde madlavningen en smule mere besværlig og hun nød også at have ham med, de dage han havde tålmodighed til det og ikke endte med at hyle og skrige.

 

Aftenen gik hurtigt og inden længe var det Malthes sengetid. Anne havde endnu ikke vist brevet til sin mor, for hun vidste at det ville ende i et skænderi uanset hvordan hun gjorde det. I stedet besluttede hun at putte Malthe, rydde op i huset og gøre klar til morgendagens skole, før hun lagde brevet på sofabordet, ved siden af sofaen hvor hendes mor nu var faldet i søvn. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...