Blinded | Niall Horan Oneshot

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 mar. 2014
  • Opdateret: 28 mar. 2014
  • Status: Færdig
Niall James Horan, en efterhånden ret populær fyr på Westford High. Cassie Grey er den heldige person, som kan sætte sig den status som Nialls kæreste. Men som så mange andre, tager Cassie alt for meget for givet, hvilket hurtigt ender i konsekvenser.

4Likes
1Kommentarer
388Visninger

1. Blinded

Blinded

Jeg vandrede ned ad den endeløse gade, for 117. gang. Med et stabilt tempo og en regelmæssig rytme for hvert eneste skridt, bevægede jeg mig ned af Century Street, i et mere eller mindre hurtigt tempo. Jeg passerede en ældre kvinde, som sendte mig et blidt smil, mens vi lod vores skuldrer snitte hinanden. Jeg lod mit blik forblive rettet stift ud i luften, så kvindens smil langsomt stivnede, for til sidst at forsvinde fuldstændigt.

Regnen var begyndt at falde i tunge dråber, hvilket fik mig til at trække et stykke af min armygrønne jakke op over hovedet. Musikken strømmede stadig ud ad høretelefonerne, mens flere gamle numre af Nirvana fyldte mine øregange.

 

Da jeg nåede rundt om hjørnet, blev lydniveauet delvist højere, som jeg nærmede mig børnehaven. Uden at fortrække et mine, gik jeg med bøjet hoved for regnen, og passerede det indhegnede areal, hvor flere børn nød de samlede vandmasser på jorden.

Døren gik op ind til selve bygingen, hvor en lille pige løb ud. Med det fine, blonde hår sat op i en hestehale og skrigrøde gummistøvler, smilede hun stort. Den fine lille hånd knugede om kanten på en tegning, som formentlig forestillede hele familien med store smil og en gul sol over sig.

Al glæde varede jo så længe, men da pigen nær var snublet over den ujævne asfalt, gled tegningen ud ad hånden i en let bevægelse. Inden jeg nåede at registrere den løse tegning, var den ene af mine våde Converse sko most ned oven på den. Pigen stivnede langsomt, og så panisk på tegningen, som var fanget mellem min skosål og det drivvåde, samt mudrede, underlag.

Det store smil fosvandt langsomt fra de rosa røde læber, mens hendes skuldre sørgmodigt sank et godt stykke ned. Underlæben blev skudt en anelse frem, mens hun glippede med i øjnene, i en kamp mod de salte tårer.

Jeg trådte et skridt tilbage, for derefter at begynde at gå igen. Pigen efterlod jeg med hendes lig af en tegning, mens jeg kastede et blik på klokken. Allerede nu var jeg sent på den, ikke fordi at det var noget nyt, men netop i dag var det bestemt ikke særligt smart.

 

***

 

Eftersom jeg var yderligere forsinket på vej til skolen af regnen, og mit lille uheld, kunne jeg hurtigt konkludere, at jeg måtte finde på en god undskyldning. Sidst jeg kom dryssende en halv time for sent, fik jeg af vide at jeg havde én chance mere, før der var besluttet eftersidning. Yay…

Roligt slentrede jeg ind på den tomme gang, hvor der hvilede en tung stemning, ud over baggrundsstøjen fra de enkelte klasseværelser. Lærernes stemmer gav genlyd bag døren, mens enkelte elevers stemmer blandede sig.

Min håndflade lagde sig tæt op ad dørens lakerede overflade, mens jeg med et blidt skub, fik puffet døren op. Lærerens stemme stoppede brat, og blikket blev rettet mod mig, gennem de tykke, runde briller.

”Miss Grey, jeg håber at du har en rigtig god undskyldning for at-” - ”Sorry, Mr. Dalton, men jeg kan ikke gøre for at skolen begynder så fandens tidligt” mumlede jeg tørt, fuldstændig blank for gode undskyldninger.

Og mon ikke jeg fik pådraget mig en eftersidning?

 

***

 

”Jeg har ventet på dig” lød en stemme bag mig, netop som jeg bevægede mig ud på gangen. Jeg stoppede brat op, og drejede rundt på hælen for at møde et kendt ansigt. Et let smil gled over hans læber, mens mit blik mødte hans lyseblå øjne ”Hej Niall” sagde jeg blot. Eftersom hans ansigt formede sig til en spørgende grimasse, måtte jeg himle kort med øjnene ”Eftersidning” mumlede jeg blot, for derefter at trække min mobil op ad lommen.

”Igen? ” Hans blik søgte mit, men jeg var for optaget af min ny ankommende besked, til hverken at nikke eller svare ”Jeg tænkte at vi kunne lave noget sammen” fortsatte den blonde dreng, med et skævt smil. Han fandt situationen ret akavet, det var ikke svært at opdage.

”Uhm” begyndte jeg, mens jeg fik svaret på beskeden ”Jeg har ikke tid i dag, jeg skal... Ind i byen med min mor” sagde jeg hurtigt. Løgn. Jeg magtede ham bare ikke i dag ”Men butikkerne lukker snart? ” - ”Ja... Men jeg skal bare hurtigt derind, det er jo også ret sent, ikke? ”

”Det er det vel... ” mumlede Niall, og sænkede blikket mod jorden ”Men… Hej hej” sagde jeg akavet med et stort, tvunget smil, inden jeg drejede rundt på hælen.

Med de ord forlod jeg bygningen for, at sætte kursen hjem.

 

Eftersom jeg havde kedet mig gevaldigt, var Tessa kommet forbi. Hun var nok den eneste af mine veninder, som virkelig var ærlig og ikke bare spillede sød, fordi jeg var Nialls kæreste. Hun havde altid været der og forstod en i alle situationer.

”Så du afviste ham igen? ” spurgte hun for 117. gang, med et forbavset udtryk. Tjah, hun forstod en i næsten alle situationer, må jeg hellere rette det til! Med et suk, så jeg opgivende på hende ”Ja, Tess. Jeg sagde nej, hvad er problemet i det? ” - ”Du må snart stoppe dig selv Cassie. En eller anden dag skrider det hele for dig. Du er så heldig, men du aner det ikke engang. En fantastisk kæreste som gider dig, men du skider bare på det hele? ” hun rystede opgivende på hovedet og rejste sig ”Jeg kan ikke kende dig mere. Jeg skal alligevel også gå nu” Hun mumlede det sidste, som jeg også vidste var løgn. Det gjorde mig dog ikke det mindste, ikke når hun sagde sådan ”Stop dig selv, Tessa” mumlede jeg køligt, inden hun forlod mit værelse.

 

Den næste dag i skolen, formåede jeg på en eller anden måde, at komme til tiden. Hvordan, det anede jeg ikke. Mr. Dalton var nærmest forbavset, da jeg ikke kom for sent eller havde glemt noget. Gennem den første del af lektionen, fik jeg nogle undrende blikke fra ham, trods han ikke sagde noget. Men ja, hvornår kom jeg også til tiden?

Da den dødsyge time var kvalt, kunne jeg lettet begive mig ud på gangen. Normalt havde jeg fundet min vej til mit skab, men denne gang fangede en gruppe sammenstimlede elever min opmærksomhed. En del piger fra årgangen havde sluttet sig tæt sammen om et af de store fællesborde, som var placeret i rummet. Men det var ikke det der fangede min opmærksomhed. Det mit blik var låst fast på, var den blonde dreng som sad på bordet. Hovedet var bøjet, hvilket fik det lyse pandehår til at falde let ned foran øjnene. Hans blik var koncentreret rettet mod den egetræsfarvede guitar, hvis strenge hans fingre bevægede sig rytmisk og veløvet hen over.

Tessas ord ramte mig i det øjeblik, og samvittigheden gnavede i min mave. Hun havde ret i at han var en for fantastisk person, til at man bare kunne skubbe ham til side. Der var jo også en grund til, at jeg forelskede mig i ham dengang, ikke? Jeg ved ikke hvor længe jeg bare betragtede ham, men jeg blev hurtigt revet ud af tankerne, da en af pigerne trådte hen foran ham, så han så forbavset op.

”Du er bare så god til det der! Det måtte du gerne lære mig” sagde hun overdrevet feminint og flirtende. Jeg bed tænderne hårdt sammen, hvorfor pokker flirtede hun med min kæreste? Da Nialls blik faldt på mig, skyndte jeg mig dog at lade som ingenting og fortsætte hen ad gangen. Allerede der, besluttede jeg mig for at aftale noget med Niall, inden dagen var omme.

 

***

 

”Niall? ” Her følte jeg pludseligt, at jeg stod i hans sted, for blot få dage siden. Nu var det omvendt, nu var det mig som var ivrig efter en aftale. Han reagerede hurtigt på sit navn, ved at lade de lyse øjne møde mine. ”Jeg skal ikke noget i dag - hvad med at vi laver noget? ” fortsatte jeg hurtigt, da jeg havde hans fulde opmærksomhed. Et smil gled over hans læber, som spredte sig til hans blå øjne ”Det lyder godt, hvad skal vi finde på? ” spurgte han med den velkendte stemme, og så spørgende på mig. Et kort øjeblik tænkte jeg mig om, før jeg fast besluttet så på ham ”Restaurant” konkluderede jeg med et smil, som han kun grinede af ”Det er en aftale! ” - ”Casavana Hotel, kl 7? ” spurgte jeg med et smil ”Det lyder som om at du har det hele planlagt” grinede han

”Det har jeg måske også” sagde jeg sarkastisk, inden jeg vendte mig om ”Så ses vi? ” - ”Klart! ”

 

***

 

Og så stod jeg her, med et stort smil på læben. I receptionen på det aftalte hotel, hvor restauranten ventede lige ved siden af. I aftenens anledning havde jeg påklædt mig en af mine pænere kjoler, samt et par enkle stiletter. Hårets naturlige glatte udseende, var skiftet ud med bløde krøller som lagde sig ned over mine skuldrer.

Jeg havde glædet mig så meget til denne aften, at jeg var i god tid. Der var stadig et kvarter til at vi skulle mødes, hvilket ikke gjorde min nervøsitet meget mindre. Jeg havde så mange tanker i hovedet på én gang. Mødte Niall også op i pænt tøj? Hvordan skulle jeg sige at jeg var ked af, at jeg havde skubbet ham til side? Kunne vi stadig snakke om alt og intet? Hvornår ville han komme? Og mange, mange flere spørgsmål.

Mens jeg ventede, betragtede jeg omgivelserne. Det var en finere restaurant, men uden at priserne var ulideligt høje. Receptionen var indrettet i en hyggelig stil, med rød som en generel farve.

Jeg kastede efter et stykke tid et blik på uret. Klokken var lige omkring 7, hvilket kun fik mig trippe endnu mere. Hver gang døren gik op gav det et sæt i mig, men ikke en eneste gang var det Niall som kom ind.

Der gik minutter, hvor Niall stadig ikke dukkede op. Minutterne blev efterhånden til kvarter, som blev til en halv time. Niall var stadig ikke dukket op, men jeg ventede tålmodigt. Han kunne jo være forsinket.

Først da klokken viste 20:28, indså jeg den sande virkelighed.

Han kom ikke.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Bum bum, så kom mit første oneshot. Må sige at jeg aldrig blev tilfreds med den her, men I skulle hverken snydes for historien, eller coveret som jeg i dén grad blev tilfreds med :)

Har en ny historie i tankerne, som gerne meget snart skulle udkomme! :D Til de der er 5sos fans, kan jeg afsløre at det er sådan en historie :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...