5SOS - Love at first sight

Hanna på 17 år, flytter for at komme lidt væk fra alt. Men hvad sker der når man lige pludselig er nabo til et band, og så en da et kendt bandt? Hanna er ikke som man tror hun er, hun sidder nemlige inde med en masse problemer? Men hvad sker der når hun pludselig bliver forelsket? Find ud af det i denne fanfiction om 5 seconds of summer - Love at first sight

25Likes
7Kommentarer
1098Visninger
AA

4. Regnvejrs dag

Hannas synsvinkel: 
I går havde virkelig været en god dag, jeg havde virkelig grinet meget! Jeg er stadig i chok over det med Michael, det virkede bare lidt urealistisk. Jeg ved ikke hvorfor, men har bare ikke haft så gode venner før. Det har været de bedste dage i mit liv ever, og jeg lyver ikke! Jeg tror end da de kan lide mig, siden de ville i tivoli med mig. Det betyder virkelig meget, ville ønske jeg kunne sige det til dem men.. Det ville bare være lidt underligt. 

I dag skulle jeg ikke noget, eller i hvert fald ikke ind til videre. Men jeg hørte i radionen, at det ville blive mega dårligt vejr. Så skal sikkeret bare se film hele dagen, og spise kage. Klokken var kun 11:00 om morgen, så jeg satte mig ind i stuen. Jeg havde allerede spist morgen mad, min daglige nutella mad, haha.

Det bankede på døren, jeg viste allerede hvem det var, tror jeg da. Jeg gik ud til døren, og som jeg tænkte, var det Michael. "Halløj.. Skal du noget special i dag, for ellers kan du så være sammen, hænge ud, eller hvad man nu siger" grinede Michael og tog sig til hoved, fordi det lød mærkeligt. Jeg begyndte at grine, han var seriøst sjov. "Haha! Hej Mikey, ikke sådan noget special, eller jo nu skal jeg, ej du kan bare komme ind!" Okay det jeg sagde, lød næsten ligeså dårligt som det Michael sagde. "Jamen thanks" Sagde han og rykkede på sit pandehår, så det ikke sad i hans øjne.

Vi satte os ind i stuen, gad vide om de andre drenge også kommer senere. "Skal i så noget med bandet, på et tidspunk eller?" jeg synes det var mega fedt de er i et band, jeg havde slet ikke set det komme. "Vi skal på turne her i Australien, med vores nye sang bl.a, men vi skal nok også rundt og besøge vores fans, og give nogle koncerter." Han smilede, de måtte virkelig have et godt liv. "Hvorfor synger du ikke, altså jeg mener du synger jo mega godt, har du ikke over vejet at bliver sanger?" øhhh... ja hvad tænker jeg egentligt. "Øhhh, godt spørgsmål, altså jeg har gået på musik efterskole i et år, men jeg har bare ikke haft tid, eller overskud til lige at tænke på at blive kendt, tror bare jeg synger i min fritid, og tak" smilede jeg, og grinte lidt. Det var et godt spørgsmål, men så godt sang jeg så heller ikke. 

Pludselig bibede min telefon, jeg tog den op af lommen og så den var fra min mor. Michael kiggede på mig, og pludselig blev mit smil fjernet. "Øhhh.. jeg kommer igen" min stemme rystede, jeg gik ind på værelset og satte mig på sengen. Jeg tog min mobil op og gik ind i beskeder.

-Kom hjem, jeg gider ikke at du bare rejser! Det kan godt være at kommunen har sagt du godt må rejse, og jeg ikke kan bestemme over dig, men jeg er pisse træt af at du lyver for kommunen, så du bliver tvangsfjernet! Jeg er pisse lige glad, om jeg ikke bestemmer over dig, fordi jeg har mistet retten som forælder! Men kom hjem, så vi kan tage den her, og du ved jeg aldrig har gjort dig noget, og det lort har vi snakket om!!!

Tårene pressede sig på, jeg kan ikke forlade Australien. Og min mor har ikke retten over mig, efter jeg blev tvangsfjernet! Børnehjemmet, kommunen og mine 'plejeforældre' har været med til det her valg. Alle mente det var det bedste for mig, og jeg har jo selv været med til at betale. Jeg træt af at hun tror hun er en del af mit liv, hver gang jeg har tilgivet hende, har hun slået mig igen! Hvis jeg skal være ærlig er jeg bange for min egen mor, og hun har tvunget mig til at sige hun ikke har slået mig. Men de kunne se jeg løg, og desuden havde jeg ikke nogen forklaring på mine mærker, så de kunne regne det ud. Jeg kunne mærke tårene begyndte at løbe ned af mine kinder. Alle minderne kom frem, jeg husker engang jeg stod i køkkenet. Jeg havde ikke fået mad hele dagen, jeg gik ud i køkkenet for at tage noget, fordi min mor ikke ville give mig noget. Og da hun så mig, kom hun bare hen og råbte om hvad fanden jeg bildte mig ind, og at jeg skulle ikke tage noget mad, for det havde jeg ikke behov for lige nu. Og jeg bruger alle deres penge, og æder dem ud af huset. Så slog hun mig, så jeg løb op på værelset, og jeg fik først mad dagen efter. Jeg var meget lille dengang, og vores økonomi havde altid været dårlig, så det var begrænset hvad man kunne. Jeg begyndte at hænge ud med de forkerte, og tage stoffer, ind til jeg kom på børnehjem, som hjalp mig ud af mit stofmisbrug, som allerede begyndte i en alder af 13-14 år. Jeg kunne ikke gå ud sådan til Michael, og jeg kunne ikke svare min mor. Hun har ikke noget at gøre med mig nu. 

Jeg listede stille ud af mit værelse. 

 

Michaels synsvinkel:

Jeg kunne høre Hanna komme ud, og jeg hørte hende snøfte. Hvad fanden var der sket, hun så også meget bange ud da hun modtog sms'en.. "Øhh, jeg går lige over og køber noget til os" sagde hun, og var på vej ud af døren. Jeg gik straks hen til hende, da jeg viste det var fordi der var sket noget. Jeg tog fat i hendes arm, og vente hende om. Hendes mascara løb ned af kinderne, og det samme gjorde hendes tårer. Hendes øjne var helt røde, jeg havde selv lyst til at græde hvad fanden var der sket! 

Hanna synsvinkel:

Michael kom hen og trak mig med ind i stuen, det var slet ikke meningen jeg skulle græde. Men når alle minderne kommer frem, kan jeg ikke lade være med at græde. Det hårdt at tænke tilbage på alle minderne, om min mor, mine veninder, eller bare i det hele taget alt. Min barndom var forfærdelig, og jeg hader at tænke tilbage på den. Han satte sig ned, og trak mig ind til ham. Jeg lå med hovedet i hans skulder og græd, jeg prøvede virkelig at stoppe men det var svært. Han nusede min arm, så jeg lige så stille faldt til ro. Han var virkelig en god ven!

Michaels synsvinkel: 

Hendes hoved lå på min skulder, jeg tørrede stille hendes tåre væk under kinden. Hvad skulle jeg sige, "Hvad der sket, du kan fortælle mig det?" sagde jeg roligt, og krammede hende tættere ind til mig. Jeg kunne mærke det var hårdt for hende at snakke om. "Det var bare mig mor der skrev, hun sagde jeg ikke bare kan rejse, og skal komme hjem! Men jeg vil ikke tilbage hun slår mig bare, og hun har heller ikke retten over mig længere. Efter jeg er blevet tvangsfjernet, har hun mistet retten over mig!" sagde hun stille, og snøftede. Var hun blevet tvangsfjernet, og slog hendes mor hende wow! Jeg føler virkelig med hende, jeg havde selv lyst til at græde. 

 

#

 

Hanna havde fortalt mig det hele, det var virkelig chokerende. Jeg havde slet ikke regnet med det, jeg er virkelig ked af det på hendes vegne. Jeg havde selvfølgelig sagt hun altid kunne komme til mig, og det mente jeg 110%. Hun sagde også hun havde taget stoffer da hun var 13 - 14 år. Jeg fik virkelig et chok, men det var vel forståeligt, med hendes barndom. Hun fortalte hun flere gange havde overvejet at tage livet af sig selv, da hun var lille. Da hun sagde det, kunne jeg mærke jeg fællede en tåre. Men hun tænkte heldigvis ikke på det længere, for hun var blevet stærkere, og prøvede at glemme de gamle minder. Hun lignede slet ikke en der havde det dårligt, hun lignede en pige der var glad. Hun gemmer det virkelig godt. Det var også grunden til hun var flyttet til Australien, for at starte på en ny start. 

For at glemme alt blev vi enige om at bage en kage, og invitere de andre drenge over, når vi var færdige med kagen. "Hahaha! Michael, du stinker til at lave kage!" grinede hun og kastede mel i hovedet på mig. 

Hannas synsvinkel:

"Hahaha! Michael du stinker til at lave kage" grinede jeg og kastede mel i hovedet på ham. Han fortjente det seriøst, hvorfor ved jeg ikke. Men er du syg han stinker til at lave kage, det helt vild. Han kunne ikke engang piske dejen, uden det er over det hele. Eller skærer noget chokolade i stykker, han stinker seriøst til at lave kage. Hahah. Jeg sad vist i mine egne tanker et øjeblik, for pludselig var der mel over alt på mig. "EJ MICHAEL!! Nu står vi altså lige!" Skreg jeg nærmest af grin. Han lignede et spøgelse, og han var hel hvid i hovedet. "Hahaha, ja nu gør vi" grinte han. "Okay bare smid chokolade stykkerne i, eller skal jeg gøre det, hvis du nu ikke rammer skålen?" jeg kunne ikke lade være med at grine, og drille ham. "Nej, nu gør jeg det, jeg ved jeg kan!" han grinede bare. Langsomt tog han chokolade stykkerne i hånden. Han førte langsomt sin hånd over mod skålen, og jeg mener det var virkelig langsomt, det var som på film! Jeg kunne se hans hånd ryste af koncentration. Fuck det så sjovt ud, jeg var ved at dø af grin. HAHAHA! Hvad sagde jeg, så rammer han fandme ved siden af, kun halvdelen røg i. "Forsatan Michael, du kan ikke engang putte chokolade i en skål!" Fuck! I skulle havet set ham, hans ansigt, han koncentreret sig så meget og så rammer han ikke skålen. Før jeg viste af det lå jeg nede på jorden af grin, mens Michael stod lænet op af køkkenbordet flad af grin! Han lignede en der var ved at pisse i bukserne, og det samme var jeg faktisk. "Okay, okay.. Jeg giver dig ret, jeg stinker til at lave kage!" sagde han og flækkede af grin, og tog sig til panden. Jeg kiggede bare på han og nikkede, for jeg var seriøst ude af stand, til at snakke lige nu! HAHAH! "Det kan da forhelved ikke være så svært at putte chokolade i en skål!" Fik jeg til sidst klem ud, der var seriøst noget af det sjoveste ever. 

 

#

 

Kagen var blevet færdig, og de andre drenge kom. De sagde selvfølgelig ja, da de fandt ud af at der var kage, typisk dem. Man kunne jo ikke andet end af grine, men okay jeg havde gjort det samme. Nu hvor jeg tænker over det har jeg været i Australien i ca. 3 dage, og jeg havde tilbragt alle mine dage med dem. Nej hvor havde det været sjovt, og jeg havde været allerede været i tivoli. 

"Den er mega god, tænk Michael har været med til at bage den!!" sagde Calum med munden probet med kage! "JAAA! Han var pisse dårlig" grinede jeg, og kom til at tænke på da han skulle putte chokolade i. "Hvor er i onde" sagde Michael og sendte et trist smil, man ikke kunne andet end at grine af.  Luke rejste sig og gik hen og tog min guitar. Den hang på væggen, jeg plejer nogen gange at spille på den, men ikke så tit, "Hvor den fed!" sagde Luke. "Hahaha! Ja det var en jeg fik af min gamle pleje mor" smilede jeg, ind til det gik op for mig jeg lige kommet til at nævne min plejefamilie. Ups det var kun Michael jeg havde fortalt det til. "Har du boet i plejefamilie?" spurgte Ash om, okay det var alligevel ikke nogen hemmelighed. "Ja det har jeg" de kiggede alle sammen interesseret. Jeg tror Mikey kunne se jeg ikke ville snakke om det, for han skiftede nemlig emne. "Skal vi synge en sang!" han blinkede sødt med øjnene, og tog guitaren i hånden. "Vil du ikke synge en sang for os, Michael sige du er mega god til at synge!" sagde Ash. Okay jeg kunne mærke mit hoved rødmede, jeg kiggede over på Michael, som bare indikerede at jeg bare skulle gøre det. "Kom nuuu!" sagde Calum og Luke i kor. "Øhhhh.. okay så!" sagde jeg til sidst, da de alle sammen sad og blinkede med øjnene, og hentydede til et kom nu! Hahah, og bare for at lave sjov, så havde jeg tænkt mig at synge deres sang. Heldigvis er jeg ikke den generte type, så jeg rejste mig og stillede mig op foran drengene. "Okay, Luke vil du ikke spille jeres nye sang på guitaren" det sjove var jeg ikke kunne huske hvad den hed, pinligt! "Selvfølgelig!" sagde han. 

Jeg tog en dyb indånding, og viste jeg var klar. Luke begyndte at spille starten, og Ash han tromede ned i bordet. 

Hey, hey, hey, hey
Hey, hey, hey, hey
Hey, hey, hey, hey
Hey, hey, hey, hey

Simmer down, simmer down
They say we're too young now to amount to anything else
But look around
We worked too damn hard for this just to give it up now
If you don't swim, you'll drown
But don't move, honey

You look so perfect standing there
In my American Apparel underwear
And I know now, that I'm so down
Your lipstick stain is a work of art
I got your name tattooed in an arrow heart
And I know now, that I'm so down

Hey, hey!
Hey, hey, hey, hey
Hey, hey, hey, hey
Hey, hey, hey, hey
Hey, hey, hey, hey

Let's get out, let's get out
'Cause this deadbeat town's only here just to keep us down
While I was out, I found myself alone just thinking
If I showed up with a plane ticket
And a shiny diamond ring with your name on it
Would you wanna run away too?
'Cause all I really want is you

You look so perfect standing there
In my American Apparel underwear
And I know now, that I'm so down
I made a mixtape straight out of '94
I've got your ripped skinny jeans lying on the floor
And I know now, that I'm so down

Hey, hey!
Hey, hey, hey, hey
Hey, hey, hey, hey
Hey, hey, hey, hey
Hey, hey, hey, hey

Look so perfect standing there
In my American Apparel underwear
And I know now, that I'm so down
Your lipstick stain is a work of art
I got your name tattooed in an arrow heart
And I know now, that I'm so down

Hey, hey!
Hey, hey, hey, hey
Hey, hey, hey, hey
Hey, hey, hey, hey
Hey, hey, hey, hey

You look so perfect standing there
In my American Apparel underwear
And I know now, that I'm so down (hey)
Your lipstick stain is a work of art (hey, hey)
I got your name tattooed in an arrow heart (hey, hey)
And I know now, that I'm so down (hey, hey)

Jeg tog en dyb indånding. Fuck det var for SYGT! Det lød mega godt, Ash tromede, Luke spillede guitar og de sang alle sammen med på hey. "FUCK!! Du for sindsyg!!!" Udbrød Luke. "Shit! har du overvejet at blive sanger!!" kom det fra Ash, okay hader at få ros, ja ved det er underligt men... "Er du syg jeg er helt enig!!!" råbte Calum ud i stuen, okay nu overdrev de! "Det var det jeg sagde drenge, hun er for vild!" grinede Michael og blinkede til mig, fordi drengenes reaktion. Jeg kunne mærke jeg rødmede pinligt. "Øhh.. tak drenge, dsv. Calum tror ikke lige sanger er noget for mig, jeg synger bare i min fritid indet andet." smilede jeg "Nå, men du burde virkelig overveje at blive sanger!" svarede han tilbage. "Haha!" grinede jeg bare, dejlige drenge. Jeg kiggede ned for at sætte mig tilbage på sofaen, men drengene fyldte det hele, samt min plads! Så derfor gik jeg hen til Michael og satte mig på hans skød. Han smilede og lagde armene rundt om min mave. "Du var god babe!" hviskede Michael i mit øre, og kyssede mig stille bag i øret, så de andre ikke kunne se noget. Jeg sad bare og fniste, jeg kunne mærke sommerfuglene i maven, og jeg kunne virkelig godt overfalde ham nu!! Hahah! Han var dejlig og sidde på, og misforstå mig nu ikke! :D Jeg lagde mine hænder på han ben, og begyndte han kører mine negle frem og tilbage! Jeg kunne mærke det kildede på ham, han sad også bare og fniste. "Ej stop Hanna det kilder!" hviskede han ind i mit øre, mens han fniste. Han kyssede langsomt min kind bagfra! Jeg kunne mærke hvor meget jeg smilede lige nu. "Uhhhhh..!!" begyndte de andre drenge, et kort øjeblik havde jeg lige glemt dem! "Come on, tag noget kage!" sagde jeg, okay hvad fanden var det lige jeg havde sagt. De andre begyndte at grine, okay det gav virkelig heller ikke mening. De sidder og siger uhh.. og så siger jeg, tag noget kage! wtf, okay jeg giver ikke mening. De andre grinte bare, så jeg gemte mit hoved i Michaels skulder, han duftede mega godt.    

________________________________________________

 

Hej! Så er kapitlet endelig færdigt! Sorry det tog lidt tid! Jeg vil prøve at skrive så meget som muligt i weekenden. Ps hvad synes i om kapitlet og movellaen? Jeg håber i vil smide et like eller en kommentar! <3 :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...