One Month

Angel har fået til opgave at være skytsengel for Jason Wall. Hun begynder så at få følelser for ham og omvendt, men de kan ikke være sammen og det skal Angel bevise over for den højeste engel i hierarkiet.

2Likes
0Kommentarer
294Visninger
AA

2. Kapitel 2

"Hej Jason.

Undskyld jeg var så kold I dag I skolen. Kan jeg komme over?

Knus Din Angel"

 

Jeg lagde telefonen ved siden af mig på sengen og kort efter tikkede en sms ind. ”Selvfølgelig. Kom bare over.” Stod der på min lås op skærm. Jeg rejste mig og gik ud til min cykel. Jeg cyklede af sted og før jeg vidste af det, stod jeg ude foran Jasons hoveddør. Jeg bankede på. Lyden af mine knoer mod trædøren gav genlyd i mit hoved. Hvad skulle jeg sige?

 

”Hej Angel.” Han lyste helt op da vores blikke mødtes. Jeg smilte ved synet af hans glæde. ”Hej Jason.” Jeg gav ham et kram og gik ind. ”Smid bare skoene og kom op på værelset.” Han smilede charmerende og forsvandt op af trappen. Jeg tog hurtigt mine sko af og gik op af trappen. Gulvtæppet var blødt mod mine bare fødder. Det føltes som at gå på en sky.

 

Han lå på sengen da jeg kom ind på værelset. Jeg satte mig på kanten af sengen. Det var et godt stykke tid siden jeg sidst havde været på værelset, så jeg kiggede studerende rundt på billederne. ”Kom her.” Sagde han drillende og lagde armene om mig og rev mig ned på sengen. Han satte sig på mig og begyndte at kilde mig. Jeg spjættede og grinte. Efter lidt tid stoppede han og lod mig sætte mig op. Han satte sig ved siden af. ”Hvad skulle det til for?” Grinte jeg og puffede til ham. ”Havde bare lyst.” Han smilede og jeg grinte lidt. Jeg lagde hovedet på hans skulder og slappede af. Han lagde hovedet oven på mit og det fik mig til at trække hovedet lidt væk og kigge op på ham. Vi sad få sekunder med øjenkontakt, så lagde han hånden på min kind og trak mig op mod hans ansigt. Vores læber mødtes og jeg gengældte kysset.

Der gik nogle sekunder før det gik op for mig hvad der skete. Jeg trak mig væk og rejste mig hurtigt. ”Undskyld, men det kan ikke være os.” Tårerne løb ned over mine kinder. Jeg løb ned af trappen og tog mine sko i hånden. Jeg cyklede så hurtigt af sted jeg kunne og kunne føle at Jason stod ude ved vejen og kiggede forvirret efter mig. Hvad havde jeg gjort?

 

~

Kort kapitel, men hvad synes i?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...