True love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 mar. 2014
  • Opdateret: 4 jun. 2014
  • Status: Igang
Emily har aldrig været god til det med at få venner og at snakke med andre. Hun er lidt af en enspænder. Hun bruger alt sin tid på at lave lektier og ellers bare sidde på sit værelse og lave ingen ting. Hendes forældre er skilt og hun bor hos sin far, da hendes mor ikke gad at have noget med hende at gøre. Men alt ting bliver vendt på hoved da en ny dreng begynder i hendes klasse, hvem mon han er og hvad kommer der til at ske, når Emily måske ikke er den eneste der lægger mærke til den nye og mystiske fyr. Følg med i historien og find ud af det. p.s jeg er ordblind så på forhånd undskyld for stavefejl.<3

6Likes
0Kommentarer
354Visninger
AA

9. kapitel 7

Jason's synsvinkel 

jeg hører min mobil ringe, og før jeg overhoved får taget mobilen op af lommen ved jeg det er Emily for jeg har drillet hende lidt ved at pille lidt ved hendes bil så den ikke gider at starte, jeg havde faktisk forventet hun ville ringe til hende mor eller far, men jeg fik åbenbart æren. 

"hva så Em?" siger jeg til hende da jeg tager mobilen.

"Hey Jason er der måske en lille chance for at du måske sådan lidt kunne hente mig på skolen og køre mig hjem min bil gider ikke starte" siger hun og lyder som en der har det vildt dårligt med at ringe til mig og det lyder faktisk lidt sød. åhhh gud hvad sker der med mig jeg er ved at blive blødsødende, men jeg må indrømme der er noget særligt ved Emily hun er ikke som andre piger jeg har mødt. 

"åhh jo selvfølgelig, er der om 10"siger jeg og lægger på. Der går ikke engang 10 min. så er jeg foran hende.

***

"skal vi kigge på din bil først eller skal jeg bare køre dig hjem?" spørg jeg og kigger på hende med e t smil

"nej kan du ikke bare køre mig hjem jeg er total træt og orker ikke den lortet bil lige nu" siger hun og kigger træt op på mig.

"okay sæt dig ind" siger jeg og følger hende med øjne i det hun går om på den anden side af bilen og sætter sig ind og smiler taknemmeligt på mig. Det skal lige siges at jeg har skiftet motorcyklen ud med min bil.

Vi kører i stilhed, Emily har lagt sit hoved op ad runden og hvis jeg ikke tager meget fejl sover hun eller er tæt på. 

Emily's synsvinkel 

"Emily vi er her nu vågn op" siger en stemme lige ud for mit hoved, jeg åbner mine øjne og kigger lige ind i Jason's ansigt.

"hvad?" mumler jeg og kigger forvirret rundt, jeg sidder i en bil døren i den side jeg sidder i er åben og Jason står og kigger ned på mig med et lille smil 

"vi er hjemme ved dig søde" siger han og smiler endnu mere og begynder at grine af mig

"du skal ikke grine af mig, jeg sagde jo jeg var træt" siger jeg og stiger ud af bilen, men mister balancen og er lige ved at falde, men Jason når lige at gribe mig

"tak Jason" siger jeg og stiller mig op og kigger ned i jorden

"når klare du den selv her fra eller skal jeg hjælpe dig ind i huset?" siger han og griner lidt.

"jeg tror godt jeg kan klare mig selv det gør jeg så tit så hvorfor ikke også nu" siger jeg og mit smil forsvinder, for det gør jeg jo altså klare mig selv min far er jo næsten aldrig hjemme og når han så endelig er laver han bare mere arbejde, så det er næsten som at bor alene og han er da sikkert heller ikke hjemme nu så det bliver endnu en aften/nat alene i det store tomme hus

"okay så ses i morgen, sov nu rigtig godt" siger han og smiler til mig

"tak for hjælpen det var sødt af dig" siger jeg og smiler til ham 

"heh skulle det være en anden gang" siger han og går hen mod førersiden og sætter sig ind og lidt efter er han væk.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...