True love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 mar. 2014
  • Opdateret: 4 jun. 2014
  • Status: Igang
Emily har aldrig været god til det med at få venner og at snakke med andre. Hun er lidt af en enspænder. Hun bruger alt sin tid på at lave lektier og ellers bare sidde på sit værelse og lave ingen ting. Hendes forældre er skilt og hun bor hos sin far, da hendes mor ikke gad at have noget med hende at gøre. Men alt ting bliver vendt på hoved da en ny dreng begynder i hendes klasse, hvem mon han er og hvad kommer der til at ske, når Emily måske ikke er den eneste der lægger mærke til den nye og mystiske fyr. Følg med i historien og find ud af det. p.s jeg er ordblind så på forhånd undskyld for stavefejl.<3

6Likes
0Kommentarer
354Visninger
AA

8. kapitel 6

"men hvad med min bil?" siger jeg og kigger hen mod den "den henter vi bare senere" griner han, men hvorfor i alverden griner han "hvorfor griner du" spørg jeg og kigger op på ham med et genert smil "ik for noget" griner han bare og kører afsted "så stop dog med at grine" siger jeg og ligger mit hoved på hans ryg og han stoppede da også med at grine. Jeg ved ikke hvor længe vi har kørt, men det føles som en evighed "er vi der ikke snart?" siger jeg og kigger op på ham "er vi lidt utålmodige der omme" siger han og kigger om på mig "hey kig hvor det kører er du syg i hoved eller sådan noget" siger jeg og strammer mit grab om ham "nej jeg er ikke syg i hoved, jeg har 100% styr på det slap nu lidt af søde" siger han og kigger på vejen igen, vent kaldte han mig lige søde "søde?" siger jeg spørgende og ligger mit hoved på hans ryg igen og smiler "tjaa et eller andet skal jeg jo kalde dig" siger han "jeg har altså et navn, hvad med at bruge det"siger jeg og smiler for mig selv "jamen alle dine venner og familie kalder dig sikkert ved navn og det vil jeg ikke" siger han og griner lidt "okay" siger jeg stille.

***     

vi er tilbage på skolen igen for min bil er her jo stadig "tak for turen Jason det var meget" jeg gik i står jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige "interessant" siger han og fuldfører min sætning, jeg smiler og kigger op på ham "ja præcis" siger jeg og går et skidt tilbage "nåår men jeg må nok se at komme hjemad såå vi ses bare på et tidspunk eller noget" siger jeg og smiler til ham "jaa vi ses Em" siger han, starter motorcyklen og kører. Jeg går over til min bil og sætter mig ind bag rettet, satte nøglen i og starter bilen eller det var meningen, men bilen gider ikke starte. Jeg hiver min mobil op af lommen og ringer til mig far, men selvfølgelig tager han den ikke "fuck dig dumme bil" skriger jeg frustreret og slår min hånd ned i rettet. 

"Hey Jason er der måske en lille chance for at du måske sådan lidt kunne hente mig på skolen og køre mig hjem min bil gider ikke starte" siger jeg ind i mobilen, jeg havde valgt at ringe til Jason, men kun fordi min far ikke tog sin telefon, "åhh jo selvfølgelig, er der om 10" siger han og lægger på. Der gik ikke engang 5 min. så var han lige foran min.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...