Let's just disappear

Da Cherrys forældre, beslutter sig for et rejse et år til Australien, efterlader de deres datter på en kostskole kaldet Roocheaster langt væk fra alt, endda i England. Det finder Cherry sig ikke i, og snart bliver hun venner med nogle andre rebelske drenge på Roocheaster, hvor de sammen forsørger at flygte. (Justin er ikke kendt)

17Likes
10Kommentarer
840Visninger
AA

2. Kapitel 1.

Kapitel 1.

Jeg sad på mit værelse, her havde jeg efterhånden siddet i omkring en halv time. Mine kufferter stod stadig der, hvor jeg havde sat dem ved min ankomst.

Det var overhovedet ikke fair, at jeg Cherry McQueen, skulle bo her i et år. Så endda i England, som om det ikke var slemt nok uden, at jeg skulle høre på deres klamme britiske accenter. Korrekt, jeg var fra Amerika.

Mine forældres kærlighedsliv, havde vist været ret dødt de sidste mange år, men en dag fik min far denne fantastiske idé. De skulle flytte til Australien, og så kunne jeg blive sat af her, et eller andet dødssygt sted i England.

Jeg havde ellers altid troet, at de gik meget op i at dele kønnene op i England. Heldigvis var det ikke sådan her, og allerede på vej op til mit værelse, havde jeg set nogle kønne drenge. Selvom jeg aldrig ville finde sammen med en overklasses briter. Føj for satan.

For at det ikke skulle være løgn, skulle man endda dele værelse med en eller anden taber, selvfølgelig en fra det modsatte køn. Latterligt, ikke?

Skolen gik åbenbart meget op i, at man skulle lære at omgå sig det modsatte køn med respekt. Altså, sex var ikke tolereret. Men whatever.

En fyr kom ind på værelset, og kiggede forbavset på mig. Jeg forstod ham faktisk godt, for det første så jeg ekstremt godt ud, sorry, men det var sandt. For det andet, mit hår var farvet lyserødt, og det havde altid skabt opmærksomhed. ”Øhm, du sidder på min seng.” Sagde han så, og kiggede irriteret på mig. Fedt, super førstehåndsindtryk jeg lige havde skabt mig. Jeg rejste mig hurtigt op, og med en halvhvæsende stemme fik jeg vrisset et undskyld.

Jeg gik hen til den modsatte side af værelset, og åbnede det tomme skab. Det var faktisk forholdsvist stort, men jeg var alligevel glad for, at jeg valgte at lade det meste af mit tøj blive derhjemme. Desuden, England er jo ikke ligefrem det varmeste sted på jorden, så alt mit skønne sommertøj ville alligvel ikke have noget at gøre her.

Jeg begyndte at pakke ud, og jeg kunne tydeligvis mærke, at den ukendte dreng, som forresten nu var min roomie, sad og stirrede på mig.

Som om jeg ikke havde nok publikum, brasede endnu en fyr ind på værelset. ”Ryan, har du hørt at der er kommet en ny pige?” Han var bestemt ikke britisk, og hans hæse stemme var utroligt tiltrækkende, måtte jeg ærligt indrømme.

Jeg sukkede og vendte mig så om. Det var vist først nu, at han lagde mærke til mig. ”Så dét er hende den nye.” Grinede han så, og Ryan fulgte hans eksempel. Jeg blev irriteret. Som om det ikke var nok, at jeg skulle bo her et helt år, men at jeg også skulle være sammen med sådan nogle røvhuller, det gik altså over min grænse. Ugh.

”Var der noget du ville, eller leder du bare efter endnu en snotdum blondine, som du kan kneppe?” Jeg smilede sødt med hovedet på skrå, velvidende at jeg ville pisse ham godt og grundigt af. Han kiggede forbavset på mig i to sekunder, inden han fik sat en hård facade op igen. Han håbede nok på, at jeg ikke lagde mærke til det, men der tog han fejl. Jeg lagde mærke til alt.

”Sådan en som dig, er i hvert fald ikke værd at kneppe.” Svarede han mig så igen, og gav mig et hårdt elevatorblik. Jeg havde bare nogle helt almindelige sorte Adidasbukser på, samt en mørkeblå hættetrøje. Intet specielt, noget dejligt afslappende til en lang flyvetur. Hans elevatorblik var helt klart forgæves.

Jeg grinede så højt, ”du har ret, hold dig hellere til dine små skinnybitches. De plejer at være tilfredse med drenge som dig. Du ved, de tænker ikke på størrelsen. Din passer nok meget godt til deres små hjerner.” Svarede jeg så igen, inden jeg vendte mig om for at pakke ud.

Jeg havde forventet at han ville skride, men jeg tog fejl. Han kom helt tæt på mig, og hviskede så i mit øre. ”Jeg er slet ikke færdig med dig, Pinky.” Så forsvandt de begge to.

Forhelvede altså, jeg havde ikke engang været her i en time, og jeg havde allerede rodet mig ud i noget lort. Jeg måtte lære at holde min store kæft.

 

Klokken var ti, og jeg regnede med at de andre allerede havde spist, men eftersom jeg ikke havde en anelse om hvor fanden spisesalen var, var jeg bare blevet på værelset.

Jeg havde til min store tilfredsstillelse opdaget, at vi havde vores eget badeværelse. Det betød, at jeg ikke skulle dele bad med en masse irriterende piger, men Ryan var straks et andet problem. Det så dog heldigvis ud til, at han var et meget renligt menneske. Der var ikke rodet på han side af værelset, og badeværelset så meget rent ud.

Jeg sad med musik i ørerne, da Ryan kom ind. Han rev mit headset ud, ”Lyset bliver slukket om en halv time, så hvis du skal nå noget, så er det nu.” Han lød faktisk ret ligeglad med mig, så det overraskede mig, at han faktisk fortalte mig det. ”Tak.” Svarede jeg så bare, og tog mine høredutter tilbage i ørerne.

Han smed trøjen, mens han gik ud på badeværelset. Hans ryg så veltrænet ud, og det undrede mig ikke, at han var typen der pumpede. Han så da også godt ud, men det var slet ikke i nærheden af hans ven. Der gik ikke lang tid, før han kom ud, kun iført nogle boxers. Hans hår var vådt, og jeg lagde med det samme mærke til hans markerede mave.

Han samlede sit tøj op, og jeg betragtede ham, inden jeg selv vimsede ud på badeværelset. Jeg havde allerede fyldt de tomme hylder på badeværelset med mine ting. Jeg fik fjernet min makeup, og børstede så mine tænder grundigt. Så tissede jeg, vaskede hænder og flettede mit lange hår, inden jeg gik ud igen. Ryan lå allerede i sin seng, og jeg fulgte hans eksempel. Jeg fik sat mit vækkeur til klokken otte, for heldig som jeg var, startede min første lektion først kokken ni.

Jeg var usikker på, om jeg skulle sige godnat til Ryan, men valgte så at lade være. Så faldt jeg i søvn.

 

Efter et hurtigt bad, stod jeg og overvejede hvilket tøj jeg skulle tage på. Det endte med, at jeg tog nogle sorte hullede jeans på, samt en grå hættetrøje. Vejret var deprimerende, men det var selvfølgelig ikke en overraskelse, for helt ærligt, vi snakkede om kolde, lortede England.

Mit hår sat i en rodet knold, og mine lange øjenvipper var indrammet med min elskede eyeliner og mascara.

Jeg havde aldrig været typen der spiste morgenmad, og denne morgen var ikke anderledes. Så heldigvis for mig, kunne jeg sove længere end alle andre.

Ryan var heldigvis ikke på værelset, så jeg hørte forholdsvist højt musik, imens jeg fik gjort mig klar til skolen. Jeg skulle have engelsk som det første fag, hvilket jo var fint nok, eftersom det altid havde været min stærke side. Det dårlige ved det var bare at, jeg skulle høre på deres irriterende britisk. Som sagt, England og englændere havde aldrig været mig.

Jeg studerede mit kort over skolen, imens jeg gik ned til mit skab. Jeg fandt min engelskbog, og skyndte mig så videre. Jeg fandt med rent held klasselokalet, og timen var endnu ikke gået i gang. Der var kun to ledige pladser, en ved siden af en pige, som jeg allerede ved første øjenkast, kunne se var irriterende, eller ved siden af ham drengen fra i går. Jeg besluttede mig for at udfordre skæbnen, og satte mig ved siden af ham. Han sukkede højt, hvilket tiltrak de andres blikke.

Læreren kom ind, det var en forholdsvis ung kvinde, og hun så faktisk sød ud. Hendes blik gled rundt i klassen, indtil hendes øjne fangede mine. ”Du må være den nye pige Cherry?” Spurgte hun så, og endnu en gang kunne jeg mærke klassens øjne hvilede på mig. ”Det er korrekt.” Svarede jeg høfligt igen, og sendte hende et lille smil. Hun smilede igen, ”Jeg er Miss Martin” sagde hun så, og vendte blikket mod tavlen.

Vi skulle arbejde med en analyse af en novelle, om jeg allerede havde lavet derhjemme på min gamle skole. Det var nemt, for vi måtte hente vores egne computere, som vi kunne arbejde på. Jeg vidste min analyse var god, for jeg havde fået 12 for den. Så jeg lod som om jeg lavede noget, men jeg sad i stedet på tumblr.

 

Da timen sluttede, printede jeg min analyse ud og afleverede den til Miss Martin. ”Det ser godt ud, Cherry. Jeg glæder mig til at læse den!” Sagde hun med et smil, inden jeg smuttede ud af døren.

Jeg havde betragtet de andre fra engelsk. De fleste virkede faktisk søde nok, men jeg havde allerede udpeget hvem af dem, som jeg med garanti vidste, var nogle halvhjernede, dumme, snobbede, overklasses piger. Føj.

”Hey, vent lige, Cherry!” En lys stemme råbte efter mig, og jeg vendte mig automatisk om. En pige med kort mørkt hår, kom løbenede efter mig. Jeg rynkede på næsen, for jeg kendte hende ikke. Hun nåede forpustet op til mig, og smilede skævt. ”Vi har engelsk sammen, og jeg tænkte at jeg lige ville præsentere mig selv. Det lader ikke til, at de andre gør det, og du fortjener at blive budt velkommen på Roocheaster! Mit navn er forresten Kylie.” Hun snakkede i én lang køre, men jeg smilede bare. Det var rart, at hun ville snakke med mig. Det var ikke ligefrem sjovt at være den nye på skolen.

”Hvor er du sød, Kylie. Men jeg har altså rigtig travlt, jeg skal være i spansklokalet om fem minutter, og jeg har virkelig ingen idé om, hvor det er.” Sukkede jeg, for jeg var virkelig glad for at hun ville snakke med mig. ”Jamen, intet problem der, jeg skal selv til spansk!” Svarede hun sødt, og så gik vi side om side mod spansk.

 

Jeg sad sammen med Kylie ved aftensmaden, hun havde været så sød at sidde sammen med mig, i stedet for hendes andre venner.

Kylie mindede på mange måder om mig, og jeg var lykkelig over, at hun også kom fra USA. Hendes forældre havde sendt hende til Roocheaster, fordi de mente at hun manglede opdragelse. Hun havde vist været ude i en masse lort og hendes forældre kunne ikke håndtere det længere, så derfor endte hun her. Stakkels hende, stakkels mig, stakkels os.

”Åh, Justin kommer herhen!” Kylie lød på en måde beundrende, men hendes øjne så forfærdede ud. Jeg kiggede op, og så drengen fra i går. Han hed altså Justin. Mhm. Jeg tyggede lidt på navnet, det lød dejligt. Det ville også være nemt at stønne det. Haha. Man vidste jo aldrig, vel?

”Pinky!” Halvråbte idioten, hvilket resulterede til at vi fik en del opmærksomhed. Præcis som han kunne lide det. Jeg sukkede, og himlede med øjnene. Han trak en ledig stol ud, og satte sig på den. Alt for tæt på mig. Han snoede en tot af mit hår mellem hans fingre, hvilket gav mig et indvendigt gys. ”Du ser godt ud.” Mumlede han tæt på mit øre, inden hans anden hånd ramte min tallerken med mad, som faldt direkte ned i mit skød. ”Sikke en skam.” Grinede han, og rejste sig op. Der var folk der grinede, men jeg tog det ikke så tungt. Jeg greb fat i hans arm, ”vent lige lidt, prettyboy” sagde jeg, og tog så en stor håndfuld pastasalat, som jeg tværede ud over hans hvide t-shirt. ”Ups.” Grinede jeg provokerende, inden jeg rejste mig op og gik.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...