kun en leg

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 mar. 2014
  • Opdateret: 27 mar. 2014
  • Status: Igang
Historien om en pige, hvis venskab med hendes veninde Sofie tage hende langt ud hvor hun ikke kan bunde.

0Likes
0Kommentarer
298Visninger

1. Legekammerater

 

 

Det var fredag, jeg skulle hjem til Sofie. Det var skønt endelig at komme væk fra mor, far, Pia og Søren og deres uendelige skænderier. Hvis de nu bare havde stoppet, havde vi måske været samlet i dag. Sofie havde spurgte mig 3 dage før, om jeg ikke ville hjem til hende, i weekenden. Dengang troede jeg at det var fordi, hun havde ondt af mig. Ikke fordi jeg bebrejdede hende, jeg ville nok have gjort det samme, hvis min venindes forældre var syge i hovedet, og ikke tænkte på andet end vodka og hvor hurtigt de kunne få fat i deres nærmeste pusher. Han hed søren, pusheren. Han var rigtig rar, hvis man så bort fra at han var skyld i at ens mor, rendte rundt på gaden i undertøj og råbte ”kan i også se stjernerne?”. Sofie havde i hvert fald gjort mig en tjeneste, og vi havde også en rigtig hyggelig aften. Vi startede med at se film, Twillight, det var Sofies ynglings film, jeg synes bare det var en gang vrøvl. Hvem var ham der albinoen overhovedet? Nå, men bagefter begyndte vi på det, som jeg havde ventet på længe. Efter at filmen var slut, og hun havde tudbrølet lidt, rejste hun sig hemmelighedsfuldt op, og gik hen mod sit store garderobeskab ovre i hjørnet. Jeg sad som sædvantlig på gulvet, og anede ikke hvad der foregik. Så åbnede hun skabet, og tog en flaske ud. Vodka. Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle sige, jeg vidste jo både hvordan jeg, og mine forældre blev når vi drak, men lige i det minut virkede det alt sammen lige meget.

 

Der gik nogle timer, vi havde tømt det meste af vodkaen, og vi for længst forsvundet ud i natten. Vi gik med armene om hinanden, som to mænd på vej hjem fra bar. Jeg kendte ikke byen Sofie boede i, men den virkede alligevel meget hjemlig. Efter lidt tid, begyndte vores ben at blive trætte, og jeg kiggede på Sofie og spurgte med en accent der mest af alt mindede om en tysker, der prøvede at snakke dansk, imens han blev voldtaget. ”Skal vi ikke finde et sted at sove?” hun kiggede længe på mig, uden at svare. Så vendte hun blikket, og pegede mod kirkegården. ”Der.” svarede hun, og begyndte at gå over vejen. Jeg fulgte bare trop, tanken om alle de døde mennesker i jorden, havde ikke strejfet mig. Vi fandt hurtigt en bænk, det flød nærmest med dem. Vi satte os på bænken, hånd i hånd. Alt virkede perfekt, ingen problemer, intet drama. Bare mig og min bedste veninde. Jeg kiggede på hende, stjernerne genspejlede sig i hendes øjne og hendes hår blafrede i vinden. Det hele virkede fuldstændig surrealistisk, hun vendte hovedet og kiggede mig i øjnene. Hun sagde ingenting, og aede mig på kinden, præcis som min mor gjorde da jeg var lille. Før alt dramaet. Da alt var godt. Sofie smilte. Jeg tror jeg smilte igen. ”det er perfekt” Jeg ved ikke hvem der sagde det, men vi nikkede begge to. Hendes ansigt kom tættere på mit, aldrig havde jeg set nogen så smukt, hun var en drøm i sig selv. Da hendes læber rørte mine, var det som om verden gik i stå. Hun tog fat om mit hår, jeg rørte hendes kinder, og lod min hånd køre ned af hendes bryst. Hun tog min hånd og knugede den, mens hun langsomt lagde mig ned. Hun lå oven på mig, jeg kunne mærke min krop mod hendes. Hendes bryster var på mine, og jeg havde hendes lyse hår i hovedet. Jeg smilte mens hun langsomt begyndte at kysse min hals, derefter mit bryst, min mave. Hun knappede mine bukser op, jeg nød bare stilheden, med de små afbrydelser af vejrtrækning og kys. Da hendes fingre første gang rørte, virkede de kolde. Hendes tunge gned sig op og ned af min mave, indtil hun fortsatte længere ned. Da hendes tunge rørte, eksploderede alt inde i mig, og den stille vejrtrækning udviklede sig, til en stønnen, der syntes at overdøve, alt lyd i verdenen. Og den kom fra mig. Jeg kunne mærke hvordan hendes tunge bevægede sig, jeg håbede aldrig det ville ende, det var indtil hun stoppede og kiggede op på mig. ”nu er det din tur” sagde hun smilende. Jeg kunne ikke stå imod, hendes ansigt lokkede mig tættere på hendes, og nu var det mig der lå øverst. Jeg følte det, som om at jeg kunne overvinde alt. Jeg kyssede hende mens, jeg hev hendes strømpebukser længere og længere ned. Jeg mærkede den varme følelse, af hendes krop mod min. Mine fingre kunne ikke holde sig fra at udforske, de mærkede først hendes mave, så længere ned mod målet. Det lød, som hun stønnede højere end mig. Eller så var det bare fordi den blandede, sig med min egen.

 

Jeg tog min hånd op, og holdt fast om hendes lår, løftede dem om bag ryggen på mig, og begyndte at gnide mit underliv mod hendes. Jeg følte ikke noget udover, nogle få gange, hvor vores underliv mødte hinanden, men det betød ingenting, bare det at vi var sammen, var nok for mig. Jeg tog langsomt hendes striktrøje af, det var en hun havde fået fra sin mormor, dengang hun stadig levede. Jeg lagde den forsigtigt på jorden, og flåede derefter min egen af. Vores læber kunne ikke holde sig fra hinanden, og de mødtes igen og igen, med mellemrum fyldt med støn. Jeg kæmpede for at få hendes bh op, en stædighed havde ramt mig, og jeg kunne ikke stoppe. Jeg rev i den indtil, den gav sig og en lettelse bredte sig i min krop. Jeg lod hende om at åbne min bh, og det tog ikke længe før vi begge lå nøgne på bænken. Liderligheden havde nu fyldt mig helt op, og jeg kunne næsten ikke holde den inde mere. I det tanken om selv at stikke min hånd ned, og hjælpe det sidst på vej, lagde hun sin arm om mig, vendte os rundt. Jeg var nu nederest igen, og kunne kun se hjælpeløst til, mens hun for anden gang, begav sig ned af min glohede krop. Så snart hendes tunge rørte mig, kunne jeg mærke alle muskler i min krop spændtes, og en krampagtig lykke fyldte mig. Jeg kunne mærke saften, fra mig selv kravle ned af mine ben. Sofie tog sit ansigt op og smilede. Jeg vidste hvad hun ville, og satte mig straks op, og skubbede hende tilbage. Jeg sad nu og kiggede ned på hendes nøgne krop, de perfekte bryster. Ikke for store, ikke for små, men stadig faste. Maven som Jeg selv drømte om at få, og så de lange lyse ben, der lå bøjet i hver sin retning. Jeg kunne ikke holde mig fra at kysse hende, før jeg begav mig ned af.  Der gik ikke længe før noget vådt fyldte min mund. Jeg kiggede op på hende, hun var færdig. Vi satte os op, og vidste ikke rigtig hvad vi skulle gøre af os selv, det hele virkede bare så fantastisk og overvældende. Vi smilte til hinanden, beruselsen havde vist stadig sit tav på os. Vi begyndte at tage tøj på, og efter en halv times tid, var vi hjemme i hendes seng. På turen hjem havde vi ikke sagt et ord, ikke fordi det var akavet, bare fordi vi ikke følte der var noget vigtig at sige. Hele turen virkede bare generelt, som en god afslutning på en perfekt historie. Bare os, side om side.

 

Dagen efter virkede alting tåget, bare det at blinke virkede, som en kæmpe udfordring. Jeg vendte mig over mod Sofie, min hjerne fulgte langsomt med. Hun sov stadig. Jeg kiggede længe på hende, vidste ikke hvad jeg skulle tænke. Det var jo kun en engangsting, det vidste jeg, for jeg havde jo ingen følelser for hende, men hvordan så hun på det? Pludselig gav hun lyd fra sig, en svag piben og så et lille grynt. Jeg smilte. Der gik lang tid, hvor jeg bare lå og stirrede på hende, studerede hendes ansigt, fandt de små fejl, der altid blev dækket med makeup. Jeg tror jeg var faldet i søvn til sidst, for det var ikke gået op for mig, at hun nu kiggede på mig. Mon hun tænkte det samme som mig? Jeg så tilbage på hende. De mørkeblå øjne, som sikkert skjulte hemmeligheder, som jeg aldrig får at høre. ”har du sovet godt” ordene virkede helt uvirkelige, det eneste der gjorde at jeg kunne holde fokus, var Sofies øjne. Jeg nikkede, jeg tror vist også at jeg brummede lidt. Jeg satte mig op i sengen, jeg ville sige noget, men kunne ikke rigtig finde de rigtige ord, heldigvis kom Sofie mig i forkøbet. ”Det i går, det siger vi ikke til nogen, deal?” Jeg grinte af hende, tænk at hun overhovedet behøvede at spørge. Hvem skulle jeg også sige det til? Der var ingen, som jeg gad at fortælle det til, ingen der havde brug for at få det af vide. Vi lå længe og bare kiggede på hinanden, uden at sige et ord. Stilheden talte for sig selv. Jeg troede at dette var det perfekte øjeblik, to veninder der bare nød hinandens slevskab, men som selvagentlig skete der noget, der ødelagde min dagdrøm. Først anede jeg ikke hvad Sofie ville, før hun flyttede sit hoved tættere på mit. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, og pludselig var hendes læber mod mine. Jeg følte det som om, noget flåede mig fra hinanden indeni, det var så forkert. Hun kiggede afventende på mig, da hun endelig havde slugt det sidste spyt, som engang tilhørte min mund. Stilheden havde nu taget en drejning, og bølger af akavet hed sneg sig ind over. Jeg smilte nervøst til hende. ”Undskyld, men jeg bliver vist nød til at komme hjemad” Jeg kunne ikke finde på andet at sige, verden tumlede rundt i mit hoved, og intet syntes at give mening. Før hun nåede at sige noget, tog jeg de vigtigste ting, og gik hen mod døren. I det jeg lukkede døren, syntes jeg at høre en stemme sige ”ikke gå.” jeg valgte at ignorere den.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...