Snestorm

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 mar. 2014
  • Opdateret: 27 mar. 2014
  • Status: Færdig
Historien om 5 drenge, hvis lykkelige og ligegyldige ungdomsliv, leder dem imod en verden fyldt med vilde fester og stoffer.

1Likes
0Kommentarer
265Visninger
AA

7. Vinter

Det var en måned efter Pattes død. Alt var anderledes, glæden kom ikke frem med rusen, tankerne forsvandt heller ikke. Ikke at det betydede noget. Intet betød noget. Vi havde prøvet at snakke sammen om Patte, men hver gang endte Jakob, med at gå fra os. Vi var blevet ødelagt. Skilt

I et par måneder gik vi i vores eget sorte hul, vi snakkede ikke med hinanden, eller nogen andre. Det var indtil engang, i slutningen af december. Vi fik en rundsendingsbesked fra Mike.

"Jeg stopper" Ingen andre end os, ville havet kunne forstå meningen, af de to ord, på den oplyste iPhone skærm.

Langsomt prøvede vi at stoppe en efter en. Til sidst var vi alle clean, det var indtil smerten begyndte. Mike var den første. Vi så ham ikke i lang tid, indtil vi fik en ny besked.

"Jeg kan ikke" igen vidste kun vi hvad de ord betød. Vi røg alle sammen ind og ud af heroinlabyrinten, undtagen Jakob. Han holdt sig clean, men han så ikke bedre ud. Han virkede træt. Træt af alting, Thomas besluttede sig for, at gå 100% clean, for Jakobs skyld. I lang tid gik det godt, Thomas så bedre og bedre ud, men Jakob synes ikke at blive bedre. Han faldt længere og længere ned i et sort hul. Til sidst ramte han bunden.

Vi var i januar. Vi havde lavet en aftale om torsdagen hos mig, bare for at se hinanden, måske endda finde sammen igen. Jakob kom ikke. Vi skrev og ringede til ham. Han svarede ikke. Vi var allerede nervøse, sidste gang en af vores venner ikke svarede, læste vi om hans død i en avis. Det skulle ikke ske igen.

Vi tog min fars Bil, Mike som var den eneste med kørekort, satte sig på forsædet og trykkede på speederen. Vi var ved Jakobs hus på få minutter. Vi vidste at hans forældre næsten aldrig var hjemme, og når de var, var de gået kolde i sofaen. Vi prøvede alligevel at banke på, men vores tålmodighed, kunne ikke holde os fra, at brase ind efter få sekunders venten. Vi ledte rundt i huset, indtil vi hørte et skrig. Det var Mike. Han var løbet op på Jakobs værelse. Mig og Thomas værste tanker var vakt, alligevel blev vi overraskede da vi fandt ham.

Jeg har set 3 lig i mit liv, Pattes, min mors og Jakobs. Jeg ved stadig ikke, hvilket der var værst. Patte havde siddet stille, og tanken om at han var død, kom først bagefter. Min mors døde krop på stuegulvet, kom egentlig aldrig bag på mig, ej gjorde vodkaflaske og pillerne ved siden af hende. Følelserne kom heller aldrig. Jeg tror Jakobs lig var det værste. Rebet dinglende, roligt over hans hovede, som om det nærmest nød det. Denne gang forlod vi ham ikke. Vi tog ham ud af rebet, smed rebet ud, og lagde ham i sin seng. Han så ud som om han sov. En stille søvn. Det fortjente han. Så ringede vi til ambulancen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...