Snestorm

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 mar. 2014
  • Opdateret: 27 mar. 2014
  • Status: Færdig
Historien om 5 drenge, hvis lykkelige og ligegyldige ungdomsliv, leder dem imod en verden fyldt med vilde fester og stoffer.

1Likes
0Kommentarer
269Visninger
AA

5. Sommer

Glæden varede i mange måneder, helt indtil juni. Vores liv var fyldt med druk, smøger, sne og hinanden. Og vi kunne ikke ønske det anderledes, men tingene begyndte alligevel at ændre sig. Gnisten døde hen, rusen blev mindre og tankerne vågnede fra deres skjul. Vi ledte efter måder, at finde rusen igen. Jakob var den første til at komme med et forslag.

"Hvad nu hvis vi tager, større doser. Altså meget større?" Vi andre sukkede irriterede.

"Hvor fanden skulle vi få penge fra, og er det ikke dødeligt" Mike var selvfølgelig, den første til at svare, hans selvtillid var ikke helt væk endnu.

"Pengene kan vi jo altid få, og det er nok ikke så farligt, hvis vi bare skruer lidt op af gangen" Vi var ikke helt overbevist, men vores nysgerrighed var vakt.

"Og hvor skulle vi få pengene fra?" Thomas kom nu på banen.

Patte var stille i et stykke tid, indtil han næsten udbrød: "Vi kunne få et rigtigt job hver, og så måske tage lidt fra folks lommer nogle gange. Min fætter gør det når han mangler penge, han kunne godt lære os nogle tricks. Det er vist ikke så svært når man først er i gang."

Der var stille i et lille stykke tid, jeg tror vi overvejede, tanken en smule, men valgte ikke at sige noget, i frygt for hvad de andre ville tænke. Jakob var den første til at sige sin mening.

"Er du fucking dum, vi ville aldrig tjene nok, og hvad nu hvis vi bliver taget, tænk dig nu for helve-"

"Rolig Jalle, måske er det ikke så dumt" Mikes afbrydelse, kom ikke halvt så meget bag på os, som de ord, der kom ud af hans mund, og så fortsatte han endda.

"Hvad nu hvis vi får lidt træning, af Pattes fætter, der. Så kan vi da tjene et par kroner, og måske når vi er blevet rigtig pro, kan vi måske endda tjene, et par tusind" igen kom stilheden, hvor vi alle ventede på at svare. Denne gang blev det mig.

"Jeg er med" jeg blev helt forbavset over beslutsomheden i min stemme. Mike og Patte nikkede anerkende. Jakob og Thomas kiggede hinanden i øjne, og på få sekunder var de enige. De var med.

Vi lavede en aftale med Pattes fætter, 2 gange om ugen. Onsdag og fredag. Tankerne om at komme tilbage til skolebænken, var lige ved at skræmme os væk, men vi beslutte at der var vigtigere ting, end vores egen fritid på spil her.

De første par gange, lærte han os bare nogle små kneb, til at tage fat i en pung uden at blive opdaget. Det var som om at livet i gruppen blev vækket helt, når vi så Pattes fætter gå og lege skolelærer. Vi var glade igen, men kun fordi vi vidste hvad der ventede os. Kolde kontanter og massere af coke. Det blev hurtigt den sidste time, og vi var klar til kamp, vi havde alle været ude og prøve at stjæle, men det var aldrig uden Pattes fætter. Nu stod vi alene.

De første par gange gik lidt op og ned, nogle gange lykkedes det, men så var pungene enten tomme, eller så var der meget få penge, andre gange blev vi opdaget, og så gjalt det bare om at løbe, så hurtigt man kunne. Men vi fik styr på det, og på en lille måned, var vi tilbage på sporet.

Hele sommerferien, brugte vi på at samle penge, og bruge dem igen. Vi havde alle fået jobs. Jeg selv var blevet avisbud, Jakob var hundelufter, Thomas og Patte arbejde på tanken og ingen af os vidste hvad Mike lavede, men han tjente godt, så vi lod ham bare gøre sin ting, og tjene gode penge. Vores eneste problemer var skolen, vi var alle begyndt på en HF uddannelse, fordi den var kortest. Men vi blev nærmest tvunget i skole, hver eneste dag. Det var et mareridt, heldigvis fandt vi hurtigt en udvej. Der var mange forskellige måder at slippe fra skole, når vores mødre sjældne gange kaldte, men den vi brugte mest, var at stå op pisse tidligt, og sige at vi ville op og læse, for at være klar til timen. Så troede vores forældre da i det mindste, at vi endelig ville noget med vores liv, ikke at det betød så meget for dem, men det var alligevel en dejlig følelse. Så plejede vi bare at møde ved busstoppestedet, og tage bussen til en lille by, kaldet Lærkerød. Det var det perfekte sted, at være lommetyv, der var massere af mennesker, men alligevel ikke så mange at man blev opdaget. Vi kunne hurtigt få tjent et par tusind, sammen på en dag. Alt var perfekt, vi havde penge, coke og hinanden. Vi troede at dette endelig var sidste gang, og at det aldrig ville gå ned ad bakke igen, men igen var lykken ikke med os.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...