Snestorm

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 mar. 2014
  • Opdateret: 27 mar. 2014
  • Status: Færdig
Historien om 5 drenge, hvis lykkelige og ligegyldige ungdomsliv, leder dem imod en verden fyldt med vilde fester og stoffer.

1Likes
0Kommentarer
267Visninger
AA

2. Sommer

Sommeren havde altid været, vores ynglings tid på året, dagen stoppede aldrig, og alting forsatte for evigt, og det tændte en lille flamme i vores ellers døde by, Rødstrup. Vi hadede stedet, der var ingen natklubber, barer eller i det hele taget sjove steder. Og det var det samme med menneskerne, de fleste var bare nogle gamle mennesker, som hadede alle, der ikke havde leverpletter. Nogle gange gik de endda ud og råbte af os, men den værste, det var Kragen. Hun var en gammel krumrygget kone, som ikke havde andet i livet, end at at stå i vejen. Første gang vi mødte hende var til fastelavn i 5. Hun var flyttet ind, i de nye ældrelejligheder, over for Døgneren. Mig og Jakob, havde besluttet os for at gå til fastelavn, bare for at få lidt slik, de andre synes det var for barnligt, men vi var stædige, så vi gik byen rundt, klædt som et spøgelse og manden med leen. Vi vidste godt, at vi så tåbelige ud, men de fleste var alligevel flinke, og vi tjente da også en del slik, og nogle gange var vi så heldige at få en hel femmer. Vi var målløse. Men glæden stoppede bræt, da vi nåede til Kragen. Vi havde været hele ældrekvarteret rundt, og var nået til det sidste hus.

"Er du sikker på at der er flyttet nogen ind endnu?" Jakob lød en smule irriteret.

"Jaja, jeg så hende flytte ind i går, hun er bare en gammel kælling, men hun virker ok" Vi bed den sidste bid af generthed i os, og ringede på. Der gik først nogle sekunder, så nogle minutter, så ringede vi på igen. Efter nogle minutter i intens stilhed, i håb om det rigtige overraskelses monument, bankede jeg på døren. Jakob var selvfølgelig for nervøs, til at gøre det, så det blev mit job. Jeg bankede først med bløde slag, som udviklede sig til hårde slag, og efter et par minutters dørtævning og en smule råben, der nok vækkede de fleste husejere, fra deres eftermiddagslur, blev døren flået op.

"Fastelavn er mit navn, boller vil je-"

"I får ikke noget" hun stod overlegent og kiggede ned på os, som var vi den sidste plet på gulvet, hun manglede at fjerne. Vi stod i lang tid, og prøvede at finde et ordenligt svar, men inden vi nåede at svare, blev døren smækket i og låst. Vreden boblede op i os, og vi svor at vi ville få hævn over den gamle so. Vi var jo som sagt 5. Klasser, så følelsen af at blive snydt for slik, var næsten dræbende.

Efter dengang i 5. Havde mig og Jakob, fået gruppen med på ideen, om at få Kragen ned på knæ, men alle vores ideer, syntes at fejle. Vi har smidt toiletpapir på hendes hus, sat ild til en hundelort, lagt den på dørmåtten og ringet på og det næstsidste vi prøvede var at smadre hendes vindue, men hun var fuldstændig ligeglad. Eller det var hun indtil vores sidste nummer i en sommernat i 9.ende.

"Hvordan fanden kan hun altid vide det er os?" Det var Mike's ide at smadre hendes vindue, så selvfølgelig var det ham der var vredest. Vi andre vidste ikke rigtig, hvad vi skulle svare, så vi nikkede bare anerkendende til spørgsmålet, for det var virkelig mærkeligt. Hver gang at vi havde gjort noget ved hendes hus, kom panserne rendende hjem til os. Det var efterhånden ved at blive, et rutine besøg. Politiet spurgte vores forældre, vores forældre spurgte os, så løj vi selvfølgelig og sagde at vi var uskyldige, så spurgte panserne os, vi svarede det samme som før og så var udfaldet lidt forskelligt fra gang til gang, nogle gange troede de på os, andre gange stod den på bøder og en lussing fra far. Den værste gang, var da vi hang Lauge fra 7.ende op i en flagstang og gik fra ham midt om natten, han kom vist først ned, dagen efter. Der var både politiet, vores forældre og Lauges forældre efter os. Patte var tæt på at blive taget fra sine forældre, på grund af det. Vi lovede os selv, efter den dag, at vi ville lave meget mere udtænkte planer, så vi ikke ville blive fanget igen. Men det blev vi, igen og igen og igen. Men denne gang skulle være anderledes, det sagde Mike i hvert fald, han havde udtænkt en plan, så snedig og simpel, at kragen aldrig ville tro det var os. Og det eneste vi skulle bruge var to raketter, en lighter og et børnefyrværkerisæt.

Vi forberedte os natten før. Vi skildte den ene raket fra hinanden, samlede alt krudtet i en pose og brændte resterne langt ude i skoven, så åbnede vi børnefyrværkerisættet og lagde halvdelen i en pose, sammen med den anden raket, resten lagde vi i posen sammen med krudtet. Så var alt klar.

"Simple as shit, deadly as fire". Det var Mike's nye ordsprog, vi andre tænkte slet ikke på samme måde, som Mike, han var faktisk meget dyb, når det kom til stykket. Indtil man pissede ham af. Så var man, så godt som død.

Vi mødtes ude foran Kragens hus kl 01.30. Der sov vores forældre. Så tog vi allesammen handsker på og så løb mig og Jakob, ned til Lauges hus, med krudtet og resterne af børnefyrværkerisættet. Vi spredte krudtet forsigtigt, og ikke for meget, men stadig så man kunne se en form for sti. Da vi, efter lang tids krudtspredning, nåede vi til Lauges hus. Der gemte vi resterne af børnefyrværkerisættet, i hækken bag huset. Der ville man kun kunne finde den, hvis man ledte efter den.

"Det var i fucking lang tid om" hviskede Patte, da de så os. Mike og Thomas tyssede ham straks ned, imens Jakob, gjorde klar til sin "tale".

"Okay guys, er i klar på det bedste af det fucking bedste? Det her slår alt, hvad vi nogensinde har gjort. Og det er derfor at vi holder kæft om det, ligemeget hvad. Hvis vi bliver busted i det her, ryger vi direkte på gaden. Så gentag efter mig: "jeg sværger med det røde"

"Jeg sværger med det røde" lød det fra gruppen

"Og ved familie og venner"

"Og ved familie og venner"

"At min krop vil forbløde"

"At min krop vil forbløde"

"Hvis jeg om gruppen fortæller"

"Hvis jeg om gruppen fortæller"

Jakobs stemme var dybt og nærmest hypnotiserede

"Er i klar til at sværge?" Jakobs stemme ændrede sig igen, til en uhyggelig blanding af truende og humoristisk. Da løb han over i en hæk, og kom tilbage med en kniv og en dåse. Jeg kunne ikke rigtig finde ud af, om det var en lille køkkenkniv eller en stor spejderkniv, men jeg besluttede at lade det ligge. Uden en lyd skar han langsomt et langt snit over sin hånd, og lod blodet lande i dåsen. Ikke en dråbe ramte ved siden af.

" Jeres tur" hans stemme blev nu mere dyster og beslutsom.

"Behøver vi virkelig?"spurgte Patte, vi kiggede alle irriteret på ham.

"Hold nu kæft og gør det" svarede Mike og tog kniven.

"Av for fucks sake man" råbte Mike imens blodet dryppede ned i dåsen. Efter Mike var det min tur, det gjorde egentlig ikke så ondt, som jeg troede, men blodet var uhyggeligt varmt, det føltes som om, at jeg lagde en lille del af mig selv ned i dåsen, sammen med mine venner. I dåsen var vi pludselig samlet. En.

Da blodet stoppede med at løbe, gav jeg kniven til Patte. Han kiggede nervøst på os andre, støtten var ingen steder at finde. Han kiggede tilbage på sin hånd og lukkede øjnene. Blodet strømmede ud af ham, som om at det kæmpede for, at komme ud.

Thomas var den sidste, han brugte kniven, som om det var en hverdagsting, at skære i sig selv.

Jakob kiggede på dåsen, da Thomas var færdig. Han var den første, der drak. Vi havde ikke aftalt, at vi skulle drikke blodet, men da dåsen nåede hen til mig, føltes det alligevel rigtigt. Bare en tår sagde de. Den varmede min krop, det var som om at jeg døde, og blev født på samme tid.

Da vi var færdige, var det som om at stilheden, havde set sit snit, til at vise sin charme, og havde overmandet os alle. Vi ventede. Vi ventede på at nogen skulle tænde lighteren, og smide sækken. Stilheden dansede lystigt, indtil Thomas hentede lighteren.

"Er i klar?" Overbevisningen var svær at finde i Thomas ansigt, det var først, det han gjorde bagefter, der fik os til at tro på den. Noget tog fat i Thomas, tændte lighteren med hans fingre, satte ild til posen i hans hænder og kastede den med hans arme. Vi andre sad stille, jeg tror inderst inde at vi beundrede hvad der skete, selvom vi aldrig ville have indrømmet det. Ilden blussede op inde, i den lille stue og spredte sig som klamydia på Roskilde Festival. Hvis ikke et skrig havde vækket os fra vores trance, tror jeg vi havde siddet der endnu. Selvom jeg tror vi alle tænkte det samme, var Patte den eneste der sagde noget. "Shit, løb!" Og væk var vi.

Der gik ikke lang tid, før rygterne om Kragens død opstod. Uden at snakke sammen, valgte vi alle ikke at sige noget. Vores plan virkede, men havde taget overhånd, og havde udviklet sig til et mareridt. Vi vidste hvis skyld det var, at 3 huse var brændt ned, 4 mennesker var døde og hvorfor Lauge nu var på børnehjem. Skylden var vores, og kun en ting kunne dæmpe dens ekko i vores hoveder.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...