Snestorm

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 mar. 2014
  • Opdateret: 27 mar. 2014
  • Status: Færdig
Historien om 5 drenge, hvis lykkelige og ligegyldige ungdomsliv, leder dem imod en verden fyldt med vilde fester og stoffer.

1Likes
0Kommentarer
261Visninger
AA

3. Efterår

Vi prøvede længe på at og ignorere vores tanker. I lang tid virkede det også fint, vi havde gået i skole som normalt, eller vi havde pjækket som normalt, Vores familier lagde ikke mærke til noget, de havde også andre ting at tænke på og drikke væk. Alligevel var der noget ændret, men vi holdt sammen. De første forandringer der virkelig skete, var i slutningen af oktober.

Mike var den første der faldt i fælden, han var taget til fest, hvor vi andre havde valgt fra. Vi plejede ellers altid, at være sammen når tankerne tog overhånd, men Mike havde altid hadet den omsorg, vi prøvede at give ham. Han ville hellere gemme tankerne væk i et sort hul, vi havde dog alligevel fået ham overtalt de fleste af gangene, når vi kunne mærke at der var noget galt. Bare ikke denne gang.

Det første stykke tid, lagde vi ikke mærke til noget. Mike virkede normal, udover at han gik lidt mere på toilet og havde nogle humørsvingninger, men vi regnede det ikke for noget, vi havde alle forskellige måder at komme af med skyldfølelsen, måske havde Mike endelig fundet sin. Det havde han, men ikke som vi troede. Vi fandt ud af det på en torsdag, i slutningen af november.

"Mike?" Pattes stemme, gik gennem hele værelset.

"Vent lige to sekunder" Mikes stemme lød nærmest metallisk, når den blev kastet rundt, mellem badeværelsets vægge, indtil den nåede døren, og fik kæmpet sig vej ud til os.

"Jamen du har været derinde i et stykke tid, og vi har snakket om, at du måske har brug for at snakke om det. Du forsvinder jo derind 24/7."

"Nej det fint" Mikes stemme lød nervøs, med en smule irritation gemt i sig.

"Hold nu kæft Mike, nu kommer vi ind og så får vi snakket om det her" Jakob havde aldrig været særlig tålmodig, men hvis han ikke havde sagt noget, havde en anden.

"Nej bliv ud-" Mike fik ikke snakket færdig, før Jakob åbnede døren.

Først var der intet, mærkelig at se. Udover Mikes foroverbøjede krop, over vasken. Det var indtil vi så hvad der lå kanten af vasken. En tynd bane, af fint hvidt pulver. Jeg vidste godt hvordan kokain så ud, men jeg havde aldrig troet at det var så fint. Jeg forstod nu hvorfor at de kaldte det sne.

"Hvad fuck laver du?" Patte nærmest fløj, hen til pulveret. Han ville nok havde gjort det samme, hvis han så pulveret nogle måneder senere, men slet ikke af samme grund. Han tog det op, og kiggede ind i Mikes røde øjne, som hurtigt vågnede op.

"Giv mig det, det er mit" Mikes stemme, var fyldt med raseri, men også en smule fortrydelse. Han havde kendt patte i så mange år, og havde aldrig råbt af ham på den måde.

Der gik lang tid før nogen sagde noget, Mikes åndedræt fyldte hele rummet, det gik fra hurtige små åndedræt, til nogle længere af slagsen. Mike som altid, havde været den stærke og modige, så nu pludselig lille og svag ud, ved siden af Patte.

"Undskyld, men det fjerner tankerne for et lille stykke tid" Mikes stemme lød pludselig undskyldende. Ingen af os vidste hvad vi skulle sige, på den ene side vidste vi at stoffer, var noget af det værste, man kunne gøre mod sig selv, men alligvel var der noget der sagde os, at en lykkelig tanke i ny og næ, måske ville være dejligt. Måske var det, de få lykkelige tanker, der fik os til at ende som vi gjorde. Men den torsdag, hvor vi fandt Mike, hældte vi alligevel, til at stoffer var skadelige. Vi brugte det meste af aftenen, på at prøve og tale Mike væk fra stofferne, men intet syntes at nå igennem til ham. Den eneste der ikke sagde noget var Thomas. Vi endte med at acceptere det. Men tankerne kørte, stadig rundt i vores hoveder. Hvordan kunne stoffer hjælpe, hvad gjorde de som hjalp så meget. Hos nogle af os forblev, de som et spørgsmål, i et stykke tid, for andre blev det hurtigt en mulighed. Thomas var den anden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...