Instruktøren

Jeg fik idéen til den her historie, da jeg læste et udkast til en anden historie herinde på Movellas. Titlen er jeg ikke helt sikker på. Jeg veksler mellem Instruktøren og Manuskriptet. Historien omhandler en pige, der mister sin dagbog. Den bliver fundet af en instruktør og manuskriptforfatter.

5Likes
0Kommentarer
845Visninger
AA

8. Kap. 6

Kære Dagbog                                                                                                                                      Søn. 04/01-15

Jeg må være ærlig og sige, at jeg ikke rigtig ved, hvad jeg skal mene om det, som mor lige har sagt.

                      Dagbog, mor tager påsken fri.

Vi skal til USA?! End ikke uendelige udråbstegn vil på nogen måde være nok!!!!!

Og så New York af alle steder! Det bliver så vildt!

                      Jeg ved godt, det lyder lidt tamt, når jeg skriver det sådan her, men jeg kan ikke finde ud af, om jeg bare glad eller overlykkelig. Mor sagde, hun havde bestilt billetterne før jul. Hvorfor kunne hun så ikke sige det til os før nu? I know, I know. Jeg fortæller ikke mor alting, men det her er lidt større, end om jeg kommer hjem til aftensmad eller ej!

                      Men hvordan kan jeg være sur på hende, når jeg skal til New York?! Det kan jeg ikke! Hun ved, jeg drømmer om at komme til New York. Prøv at forestille dig, dagbog, hvor meget jeg ville være i den syvende himmel, hvis jeg kom ind på en på filmakademiet i New York. NYFA – New York Film Academy. Det ville være en drøm, hvis jeg på nogen måde kunne gå der. Jeg ved godt, det er at sigte højt, men helt ærlig? Hvis man ikke sigter efter noget, så kan man da være helt hundrede på, at man hverken rammer eller overhovedet er tæt på at ramme.

                      Det var ikke mig, der opfandt det. Jeg har læst det et eller andet sted. Ikke at det betyder, det er mindre sandt.

Men ville det ikke være for vildt? Mor vil sikkert ikke være vild med det, men det er jo ligesom ikke mit problem. Nu vil jeg lige være færdig med gymnasiet først.

                      Nicole kom over i dag. Hun er nok en af dem, der kender mig bedst. Og hun ved ikke særlig meget. Men Nicole er nede på jorden, og hun har ingen kæreste. Jeg mødte hende, før jeg begyndte i skole, så vi har holdt sammen i mange år. Hun ved – som den eneste – at jeg vil være skuespiller.

                      Nicole går jeg ikke i skole med, og hun har ikke mødt James, men hun kan godt gennemskue mig nogen gange. Det er ikke altid, men af og til kan hun godt se igennem mig. Mest hvis mine undvigende svar omhandler mor eller Jennifer. Nicole spiste med til aften – mor var ikke hjemme, hun har nattevagt. Jennifer var her med en veninde, så det var faktisk lidt hyggeligt.

                      Anyways. I morgen begynder skolen igen. Uh, og by the way, jeg har tænkt mig at snakke med James i morgen. Vi bør virkelig ikke være sammen længere. Jeg vil godt væk fra ham – det lyder forkert – men jeg vil bare meget hellere være sammen med en, som jeg virkelig elsker, end en der bare bruger mig for at kravle højere op af den sociale rangstige. Hvis valget står mellem James og at være single, så vil jeg egentlig meget hellere være single.

                      Lad mig nu se, hvordan det går med at banke fornuft ind i hovedet på James. Det bliver nok umuligt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...