Instruktøren

Jeg fik idéen til den her historie, da jeg læste et udkast til en anden historie herinde på Movellas. Titlen er jeg ikke helt sikker på. Jeg veksler mellem Instruktøren og Manuskriptet. Historien omhandler en pige, der mister sin dagbog. Den bliver fundet af en instruktør og manuskriptforfatter.

5Likes
0Kommentarer
862Visninger
AA

5. Kap. 3

Kære Dagbog                                                                                                                                      Søn. 28/12-14

Jeg skrev ikke i går. Det ved jeg godt, og jeg er ked af det. Wauv, jeg har næsten dårlig samvittighed over at lade dig ligge uåbnet en enkelt dag.

Måske er det, fordi jeg aldrig har skrevet dagbog før? Who knows? Det tager nok lidt tid, før jeg kommer ind i en rytme eller noget. Jeg vrøvler nu, jeg ved det godt. Undskyld.

                      James var her i går. Vi spiste middag med min familie(mor og søster) og gik ind på mit værelse bagefter – vi så en film uden at veksle ét eneste ord med hinanden. Godt gået. Meget kan siges, men vi elsker ikke hinanden, som vi gjorde engang. Elsker jeg nogen længere? Jeg kan ikke helt finde ud af det.

                      Åh jo, før James kom, så var Sofia ovre. Hun har fået en ny kæreste. Det lyder voldsomt, når jeg skriver det sådan, men det er den sjette kæreste siden sommerferien. Jeg ved ikke helt, hvad det er, hun laver. Hun er meget udfarende, men jeg har alligevel en fornemmelse at, at det ikke handler om kærlighed. Det handler vist mere om noget andet. Det andet er muligvis en ting, der staves med tre bogstaver, det sidste er et x. Behøver jeg at sige mere?

                      Juleferien er ved at gå mig på nerverne. Mor er ved at gå mig på nerverne. Hun er over mig og har udspurgt mig om James hele dagen. Hvorfor kan hun ikke bare lade mig være i fred? Hun spurgte også, om jeg havde brugt min dagbog, hvilket jeg svarede, at det skulle hun ikke blande sig i. Hvis jeg havde sagt ja, så ville hun sikkert have insisteret i at læse i dig. Det kan jeg for alt i verden ikke have.

                      Årh, nåh ja, mor spurgte mig om mine fremtidsplaner. Jeg ved det ikke helt, men jeg har overvejet skuespiller. Hver evig eneste dag jeg lever, er sgu da et skuespil. For the win! Jeg ved, hun vil få et flip, når jeg siger det. Men det er jo ikke hendes liv! Måske jeg skulle finde en anden uddannelse at falde tilbage på? Det ville være godt, og mor ville ikke være helt så meget min plan.

                      Men hvad skulle den uddannelse være? Jeg har overvejet læge – jeg ved, det er ligesom min mor, men det er i mine interesser. Læge og skuespiller, jeg ved, det er ’miles apart’, men hva’ fanden? Det er jo ikke alle, der elsker sang og læser til sanger! Jeg vrøvler stadig. Dagbog, jeg tror det er bedst, hvis jeg bare går i seng nu. Vi ses!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...