Instruktøren

Jeg fik idéen til den her historie, da jeg læste et udkast til en anden historie herinde på Movellas. Titlen er jeg ikke helt sikker på. Jeg veksler mellem Instruktøren og Manuskriptet. Historien omhandler en pige, der mister sin dagbog. Den bliver fundet af en instruktør og manuskriptforfatter.

5Likes
0Kommentarer
860Visninger
AA

12. Kap. 10

Tiden gik, og han skulle til at instruere filmen. Det gik forholdsvishurtigt – som altid. Den ene dag blev opslugt af den næste, som filmens scener langsomt blev filmet. Aftenen brugte Andrew på at gennemgå den følgende dags scener. Alt var tegnet, skematiseret og tilrettelagt. Han elskede følelsen af stress, som de sidste timer nærmede sig. Ville de nå det? De skulle nå det, men hvor stresset ville det blive?

                      Det var hans liv, og han havde aldrig nogensinde fortrudt det valg, han tog. Uden filmene i hans liv, ville han ikke være noget. Andrew ville tage hjem i påsken – som han havde lovet sin mor. Men han vidste også, at han skulle tilbage til New York for at redigere filmen. Han stolede på dem, der var med til det, men han ville være der selv.

                      Selve optagelserne af alle scenerne havde været fødselsforberedelserne. Han kunne ikke misse selve fødslen. Det var dér, den smukke perle skulle findes. Filmen skulle klippes sammen, musikken skulle lægges på. Det var ligeså spændende som at optage scenerne.

                      Han vidste, hans mor aldrig havde forstået ham. Film var ikke hendes yndlingsting at bruge tid på, om end hun havde været til et par premiere på nogle af de film, som Andrew havde instrueret. Han mindedes ikke, at hun nogensinde var gået i biografen. Ikke siden hans far døde. John Tatham, var hans fars navn. Moren hed Rosanna Joss Brigham. Hun giftede sig til Tatham, hvilket også var Andrews efternavn.

                      Det var fint for Andrew, og han havde aldrig leget med tanken om at skifte navn. Både Andrew og Tatham passede ham fint.

 

                      Som han sad der på sit hotelværelse et par dage før påsken, slog det ham, hvor meget han virkelig savnede sin far. Det var snart ti år siden, John Tatham var død. Andrew havde ikke været gammel, da faren døde, men selvom det var ti år siden nu, så følte han sig ikke meget ældre. Jo, på nogle punkter – mange punkter – men han kunne stadig kende sig selv. Og som dengang elskede han stadig film.

                      Det var hans liv, og selvom han ikke havde prøvet andet end film, så vidste han også, at det var sådan, han fortsat ville leve hele sit liv. Nu hvor han tænkte over det, så havde han nok lavet noget andet i sit liv. Han havde gået i skole. Og han havde arbejdet i en købmand, i en bager, på en bar og som postbud i korte perioder, før han fandt en film at give sig i kast med.

                      Andrew havde som person mange venner. Han havde ikke fundet den eneste ene – han havde haft kæreste før, men for øjeblikket var han single. Det ord: single, havde altid været underligt at tænke for ham. Det virkede så fyldt op af løfter. Så fuld af muligheder. Muligheder, der i og for sig ikke var der. Eller, mulighederne var der altid, men tiden til at tage alle muligheder var som barn. Andrew var ikke et barn længere.

                      Andrew havde ryddet op på hotelværelset og pakket sin kuffert, så kun det vigtigste stadig lå fremme. Han havde natbukser på og bar overkrop, da han kravlede ned under dynen. Der var mørkt uden for og klokken nærmede sig midnat. Han havde en lang dag foran sig i morgen.

                      Andrew slukkede lyset og lukkede øjnene. Han tænkte tilbage på sin far. Ti år. Det var lang tid. Meget lang tid.

                      Han kunne huske, hvordan hans far altid havde sagt til ham, at han skulle forfølge sine drømme og lytte til sit hjerte. På en og samme tid. Det havde han gruet over i noget tid efter farens død. Nu? Det gav helt tydelig mening for ham nu. Han skulle forfølge sine drømme, men kun til et sådant punkt, at han havde hjertet med sig.

                      Han levede efter det princip nu. Det havde kostet ham to forhold. Andrew havde elsket de to piger, men de ville to forskellige ting, hvilket havde ført til enden på forholdene. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...