Instruktøren

Jeg fik idéen til den her historie, da jeg læste et udkast til en anden historie herinde på Movellas. Titlen er jeg ikke helt sikker på. Jeg veksler mellem Instruktøren og Manuskriptet. Historien omhandler en pige, der mister sin dagbog. Den bliver fundet af en instruktør og manuskriptforfatter.

5Likes
0Kommentarer
858Visninger
AA

2. Forsvundet?

Panisk gennemgik hun alle sine ting. Alle skuffer med tøj blev vendt, alle bøger blev løftet og flyttet. Alle nullermænd på gulvet blev pustet væk. Men trods alle sine anstrengelser, så kunne hun ikke finde den.

Hendes elskede dagbog var væk!

                      Det var det værst tænkelige, der på nogen måde kunne ske for hende. Hun dumpede tungt ned på sin seng og kørte sine hænder op i sit lange mørkebrune hår i ren frustration. Hvor havde hun lagt den? Ingen måtte på nogen måde få fat i den bog! Den bog var hendes alting. Den var hendes bedste ven, hendes kæreste og hendes familie(næsten). Og det alt sammen, fordi den bestod af alle hendes hemmeligheder.

Alting!

                      Hun pustede tungt ud og følte sin verden langsomt falde fra hinanden. Igen. Den bog var, hvem hun var! Ikke kun hvem alle troede, hun var. Den bog var alt, hun var. Den kendte hende som ingen anden. Og nu var den væk?! Hun følte det, som skulle hun til at finde sig selv igen. En umulig opgave, som hun havde resten af sit liv til at løse. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...