Miami Is The Place.

Natalie Mckeen. En berømt sangerinde. Hun skal til Miami i sit sommerhus for at skrive nye sange til hendes album. I Miami finder hun inspiration, og fred. Men 5 drenge bliver hendes naboer hele sommeren. One Direction. Hende og én af drengende, for en speciel kemi. Og for et lille 'uskyldigt' forhold. Ikke rigtig nogle af de ting hun, havde planlagt vil ske. *Tjek videoen* |På forhånd. Sorry for stavefejl. Eller bare fejl|

18Likes
15Kommentarer
1181Visninger
AA

9. Kapitel 8

Natalies P.O.V.

Igår da jeg kom hjem, græd jeg. Meget. Og om aften ringede jeg til min mor, som jeg altid gør når jeg er ked af det. Jeg fortalte hende hvad der var sket, og hun sagde til mig at jeg kunne komme hjem til dem og bo i resten af min ferie. Og jeg takkede selvfølgelig ja. Så, ja. Jeg rejser fra Miami idag. Jeg har ikke lyst til at være her mere, og jeg kan jo næsten ikke undgå at møde drengende. Så jeg rejser. Så lige nu er jeg igang med at pakke mine ting. Jeg skal være i lufthavnen om 2 timer. Jeg mangler heller ikke så meget mere. Jeg har ringet efter en taxi, som skulle komme snart, da det tager 1 time at komme til lufthavnen. 

Igår da Harry havde fortalt mig alt det der, blev jeg totalt ødelagt. Jeg troede på alt det han sagde, og hvad de andre sagde. Men det viser sig bare at han havde brugt mig. Afskyeligt. 

Men jeg har stillet mine kufferter ud i gangen, nu skulle jeg bare vente lidt, så kom taxi'en nok. Jeg skal bare væk her fra. Jeg har ikke lyst til at være her mere. Og jeg vil ikke se dem igen. 

Jeg kunne høre nogle dytte ude fra vejen af, så jeg gætter på det er taxi'en. Jeg åbnede døren og rigtig nok, stod en taxi ude på vejen. Jeg tog mine kufferter i og kørte dem ud til taxi'en. Jeg gik tilbage til huset, og tog min taske. Jeg kiggede en sidste gang ind i huset, og lukkede så stille døren i og låste den. Og gik hen til taxi'en igen, og satte mig ind på bagsædet, og sagde at jeg skulle til lufthavnen. Også kørte vi.

***

Efter 1 time i taxi, var jeg kommet til lufthavnen og tjekkede ind. Så var der gået 1 time mere, og nu sidder jeg så i flyet. På vej hjem til mine forældre i England. Suk. Så er der kun 3 timer til jeg lander, og så er mine bodyguards der og venter på mig, og køre mig til mine forældre. Og jeg har ikke rigtig troet jeg skulle sige det her men..Jeg glæder mig til at komme væk fra Miami og hjem til mine forældre. Og det kunne ikke gå for langsomt. 

 

Harrys P.O.V.

Jeg sidder i stuen og ser tomt på fjernsynet. Det er det eneste jeg har lavet. Drengende har prøvet at få mig til at spise, men jeg ville ikke. "Harry" sukkede Louis. Alle drengende var kommet ind i stuen, og satte sig ned rundt omkring. Men jeg svarede ikke, og fjernede heller ikke mit blik fra fjernsynet. "Harry" prøvede han  igen. "Det gør ondt" mumlede jeg. Det er det første jeg har sagt siden igår, da Liam var kommet ind. "Hvad gør ondt?" spurgte Louis. Jeg drejede mit hoved imod ham. Han kiggede bekymret på mig. "Alt" mumlede jeg og igen kunne jeg mærke tårrende dannede sig i min øjenkrog. Louis trækkede mig ind til ham, og lagde armende om mig. Og det var der mine tåre faldt langs mine kinder. 

"Okay, jeg kan ikke holde ud at se på det her mere. Gå over til hende" sagde Louis. Men holde stadigvæk om mig. "Det kan han jo ikke" sagde Liam. Ved han overhoved hvordan det her føles? "Liam, kig på ham" forsatte Louis. De snakkede videre, men jeg lukkede dem ude. 

"Harry, gå over til hende" sagde Louis, og trækkede mig væk fra ham. Mener han det? Jeg kiggede ham i øjne, og han smilede skævt. "Virkelig?" spurgte jeg, og kiggede rundt på de andre. De smilede meget svagt, og nikkede. 

Jeg rejste mig op, og gik ud af døren. Glad for jeg havde taget noget tøj på til morges. Da jeg kom over til hendes dør, bankede jeg på. Men ingen åbnede. Jeg ringede på dørklokken, og ventede, men stadigvæk igen svar. Lige nu er jeg glad for at Natalie, har sagt hvor hun gemte hendes ekstranøgle. Jeg tog den under planten, og låste døren op. Da jeg åbnede døren var der ingen lys tændt. "Natalie?" kaldte jeg igennem huset. Hendes sko og jakke er her ikke? Jeg gik op på første sal, ind i hendes soveværelse. Hendes tøj var der ikke. Hendes kufferter var væk. Er hun rejst? Jeg gik rundt i huset, for at se om der stadigvæk var nogle af hendes ting. Men alle tingende var væk. Hun er rejst. Jeg var nået til gangen, hvor jeg stoppede op. Drengende stod i døren, og kiggede ind på mig. Jeg kunne mærke tårrende igen. De løb ned min kinder igen. "Harry" startede Zayn. Men jeg kiggede tomt på dem. Hun var væk. Hun er rejst. Mine ben faldt sammen under mig, og jeg sad igen på gulvet. Og græd. Drengende kom over til mig, og en af dem holde om mig, men jeg ved ikke hvem. Jeg er også ligeglad. Jeg tænker kun på hende. At hun er rejst. Hun er væk. Jeg ville nok aldrig få chancen for at se hende igen. Aldrig.

 

Natalies P.O.V.

Efter mange timer, som føltes som en evighed. Stod jeg udenfor mine forældres hus. Jeg gik langsomt der op, men inden jeg overhoved nåede der op åbnede døren og mine 2 små søskende kom løbende ud. De var glade. "Natalie!" råbte de i munden på hinanden. "Hey" jeg prøvede at smile, men det gik ikke så godt. "Lily og Lisa, gå lige ind" sagde min mor, og smilede skævt til dem. De gjorde som hun sagde og løb indenfor. "Natalie, min skat" sagde min mor, og trækkede mig ind i et kram. Det første hulk kom. De første tåre kom ned af mine kinder. Min mor tyssede på mig, og kørte sin hånd langs min ryg. "Kom med indenfor" mumlede min mor ned i mit hår. Vi træk os væk fra hinanden og gik indenfor. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...