Miami Is The Place.

Natalie Mckeen. En berømt sangerinde. Hun skal til Miami i sit sommerhus for at skrive nye sange til hendes album. I Miami finder hun inspiration, og fred. Men 5 drenge bliver hendes naboer hele sommeren. One Direction. Hende og én af drengende, for en speciel kemi. Og for et lille 'uskyldigt' forhold. Ikke rigtig nogle af de ting hun, havde planlagt vil ske. *Tjek videoen* |På forhånd. Sorry for stavefejl. Eller bare fejl|

18Likes
15Kommentarer
1183Visninger
AA

8. Kapitel 7

"Natalie, hvor er du?" Blev der råbt igennem mit hus, og ind af stuedøren kom 5 drenge ind. Eller mænd. What ever. "Hvad?" spurgte jeg forvirret. Alle drengende kom hen og satte sig i sofaerne, og Liam gav mig et blad. "Læs forsiden" sagde han, med et meget lille skævt smil. 

"Dater Harry Styles, Natalie Mckeen?" Det var overskriften, og et billed med Harry og jeg. "Åben" sagde Niall. Jeg åbnede bladet og fandt siden. 

"Harry Styles, blev igår aftes set sammen med Natalie Mckeen på stranden med de andre drenge. Rygter siger de er blevet set sammen mange gange i løbet af sommeren. Nogle siger de dater, og nogle siger de er kærester. 

Hvad er sandt og hvad er falsk? hvad tror du?" Stod der. Hvad? Der var et billed af mig og Harry, på vej ned mod stranden hånd i hånd. 

Jeg kiggede op på drengende, og de forventede vel en reaktion fra mig. "Hvad?" jeg ved ikke hvad jeg skal sige. "Mangemenet har ringet og har sagt, de der rygter skal stoppe" startede Liam. "De vil ikke have Harry, for en kæreste eller skal date nogle fordi de siger vis han for det, mister vi fans" Sluttede Louis. Hvaaaaad? "Hvad skal jeg gøre ved det?" sagde jeg og kiggede på dem alle. Harry sidder bare og kigger ned i gulvet. "Dig og Harry skal ikke ses sammen, på den måde mere" sagde Liam. "Enden det..Eller slet ikke ses, overhoved" sluttede han. 

Okay..Hvordan skal jeg tage det her? "Natalie, kan vi tale sammen? alene?" sagde Harry, for førte gang. "Ja, selvfølgelig" mumlede jeg. "Vi smutter over til os selv" sagde de andre drenge og gik ud af døren. "Kom vi gå en tur" sagde Harry, og kig ud imod terrassen, og jeg fulgte efter. Vi gik ned af trapperne til stranden, men ingen sagde noget.

"Natalie, jeg tror det er bedst vis vi stopper med det vi har gang i" startede Harry. "Jamen Harry, hvorfor skal de bestemme om vi skal være sammen eller ej?" spurgte jeg forvirret. "Hør her. Vores fan er alt. De betyder meget for os, og det er Mangemenet bestemmer" ja det er jeg klar over. "Jamen..-" han afbrød mig. "Natalie er er ikke noget 'jamen' her, okay?" han begyndte at lyde sur. "Vis du mente det du sagde igår i teltet, ville du ikke stå og sige sådan noget der" sagde jeg og stoppede op. Harry stoppede også op, og tog en dyb indånding. "Natalie, forhelved! jeg mente ikke en skid af hvad jeg har sagt til dig overhoved! ikke en ting var sandt igennem de 6 uger vi har været sammen! jeg har" han stoppede jeg sig. "Jeg har fuckin' udnyttet dig!" av. det gjorde ondt. Jeg kunne mærke tårrende dannede sig i min øjenkrog. "Ingen af os! ingen af drengende kan fuckin' lide dig!" og der fandt de første tåre vej ned af mine kinder. "Du kan bare skride, og ikke komme tilbage igen! aldrig vis dig for nogle af os igen!" råbte han. Jeg gik langsomt bagud, jeg kiggede en sidste gang på ham. "Du er fuckin' afskyelig!" råbte jeg af ham, og vente mig om, og gik. Eller mere løbe.  

 

Harrys P.O.V.

Jeg ved ikke hvorfor Mangemenet skal bestemme over os. Eller om jeg må have et forhold eller ej. Lige nu var jeg gået ind af døren, til drengendes og mit hus. "Harry?" spurgte en af drengende, men hvem ved jeg ikke. Jeg nåede kun lige at tage mine sko af, før de alle kom ud i gangen. "Hvor er Natalie?" spurgte Niall. Jeg kiggede op på dem. De fik et trist ansigtsudtryk, blandet med afsky. Jeg kunne mærke tårrende danne sig i min øjenkrog. "Harry? du sagde det ikke, vel?" spurgte Louis, stille om. Jeg kunne ikke snakke. Jeg nikkede bare, og der brød jeg sammen. Jeg faldt ned på mine knæ, og tårende kom bare. Jeg kunne ikke stoppe dem. Jeg græd. Drengende kom hen til mig, og tog om mig, for at få min op at stå. Men jeg kunne ikke. Jeg satte mig helt ned, og maste mig sammen, for at prøve at få smerten der er i mig væk. 

Alt det jeg havde sagt til Natalie, har Mangemenet sagt jeg skulle sige. Jeg sagde jeg ikke ville, men de tvang mig. Alt det jeg sagde til hende var løgn. Alt. Intet af det var rigtigt. 

Jeg elsker hende. Mere en jeg har gjort med nogle andre. Men det er forsent. Hun hader mig, afskyer mig. Jeg får aldrig en chance igen. Ser hende ikke igen. Og det samme med drengende. 

***

Jeg har grædt hele dagen, siden jeg kom hjem. Jeg har ligget i min seng, og tænkt. Krøllet mig helt sammen, for at få smerten væk. Men den forsvinder ikke. Det bliver kun værre. 

Drengende har været hos mig, og de er også kede af det. De kunne godt lide Natalie. Især Niall. De var ligesom bedste venner. Som om de har kendt hinanden altid. Men jeg ødelagde det. Niall har også grædt. Han var tæt på at gå over til hende. Det samme var jeg. Men de andre holde os fra det.  

Det bankede på min dør, og det er nok en af drengende. Hvem skulle det ellers være? Døren åbnede, og Liam kom ind. "Harry, der er mad" sagde han. Jeg svarede ikke, men holde mit blik op i luftet. "Harry" sukkede han. "Jeg er ikke sulten" mumlede jeg. "Du er nød til at spise noget" forsatte han. Men jeg svarede ikke. Jeg hørte Liam, sukke og lukkede døren. 

Alene igen. Her lå jeg så. I min seng, og kiggede op i et luft. Krammede en pude. Den pude hun har sovet med, da hun var her. Og en dufter stadigvæk af hende. "Forhelved" mumlede jeg til mig selv, og vente mig om. Hvad fanden har jeg gjort.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...