Miami Is The Place.

Natalie Mckeen. En berømt sangerinde. Hun skal til Miami i sit sommerhus for at skrive nye sange til hendes album. I Miami finder hun inspiration, og fred. Men 5 drenge bliver hendes naboer hele sommeren. One Direction. Hende og én af drengende, for en speciel kemi. Og for et lille 'uskyldigt' forhold. Ikke rigtig nogle af de ting hun, havde planlagt vil ske. *Tjek videoen* |På forhånd. Sorry for stavefejl. Eller bare fejl|

18Likes
15Kommentarer
1187Visninger
AA

4. Kapitel 3

Jeg er vågen. Yup. Klokken er kun 9, og jeg stod op klokken 8. Jeg plejer ikke at være oppe før klokken 11 eller mere, vis jeg altså ikke skal noget. Og det skal jeg ikke. Men jeg kunne bare ikke sove mere. Mærkeligt. Men igår aftes kunne jeg ikke rigtig sove, fordi jeg kunne høre drengende. Selv om de sagde de ville holde deres kæft, gjorde de det ikke?. Okay, de sagde ikke ligefrem de ville, men Liam sagde de ville prøve. Og jeg tror ikke engang de prøvede. Sad face. 

Men lige nu sidder jeg i min sofa, og ser tv i mine dejlige grå joggingbukser, min hvide T-shirt, rodet knol. Sexet i know. Men det gjorde jeg ikke så langtid mere, fordi det bankede på døren. Endelig mærkeligt, fordi jeg har ikke inviteret nogle over?

Jeg rejste mig, og lave rullefald som en ninja, og..Ej okay. Jeg gik bare der ud som en helt normal person ville have gjort. Nemlig. Det irritere mig jeg ikke har en dørspion. Så kunne jeg have set hvem det var, og om jeg gad og lukke personen ind. Prøv og tænk på vis det var en morder, som ville dræbe mig og jeg bare åbnede døren? Det ville være for nemt. 

Jeg åbnede døren, og gæt hvem der stod der? Okay jeg må stoppe med det der 'Gæt hvem'. Men i døren stod simpelhen selveste en 3 del af One Direction. Det er squ ikke vær dag det lige sker, har jeg ret? Ja jeg har ret. Men det var i værtfald Niall, Liam og Zayn som stod der. Interessant. 

"Hey" sagde Niall glad. Hvorfor så glad? klokken er kun 9 menneske! "Um..Hej?" ja okay, jeg var forvirret over hvad de lavede her? uden foran min dør. "Hva så?" jeg bliver nød til at spøger dem siden de ikke siger det. Mærkelige mennesker altså. Måske mærkeligere en mig? 

"Vi vil bare spøger hvad du skal idag?" hvorfor vil de vide hvad jeg skal? stalker de mig? Ej Natalie selvfølgelig stalker en 3 del fra One Direction dig ikke. Weirdo. 

"Um..Ikke noget?" altså det eneste jeg skal er i bad, og det tager jo ikke hele dagen. Eller måske gør det? hvem ved. "Vi tænkte på om du ville med, ind i byen idag?" igen var det Niall. De andre kan vel ikke tale. Eller Liam kan. Men Zayn? Det ved jeg ikke. Men på deres spørgsmål, det kan jeg vel godt? jeg skal ikke noget alligevel, og at shoppe lidt skader vel ikke. Selv om jeg nok ikke ligefrem er den pige der shopper mest. 

"Jo, why not" smilede jeg. "Great" denne gang var det Liam der talte. Niall stod bare og smilede. Zayn, smilede også bare. "Hvad tid?" spurgte jeg, fordi jeg vil gerne lige i bad først. De kiggede på hinanden, som om de kan snakke igennem deres blikke. Weird. "Klokken 11?" spurgte Liam. "Ja, super" smilede jeg. Nu skal jeg bare lige i bad, og så var jeg klar til at gå.

***

Klokken var blevet 10:45 og jeg skal være over ved drengende om 15 min. Jeg valgte selvfølgelig at tage et langt bad, fra klokken 9 til 10:30. Nemlig. Jeg elsker lange bade. 

Men har kun fået mine sorte shorts på, og min hvide gennemsigtige løse top på. Og selvfølgelig, en pink bh, og mine hvide ballerina sko på. Jeg satte mit hår op i en løs hestehale og tog meget lidt mascara på og mine elskede Ray ban solbriller på. Nu var jeg klar til at gå.

Jeg tog min taske og gik ud af døren og låste. Jeg gik ud på stien, og over til drengendes hus, hvor jeg bankede på døren. Og efter lidt tid, gæt  så hv- Stop det Natalie. Stop det. Men det var Harry der åbnede døren. Min fremtide mand. Haha, Natalie er sjov. "Hey" sagde jeg muntert, men Harry er vist stadigvæk lidt fornærmet over igår aftes. Fordi han åbnede bare døren, og svarede mig ikke. Han har vist fået det forkerte ben ud af sengen, til morges. Eller også har nogle tisset på hans sukker mad? hvem ved.

Jeg gik ind i huset, og lukkede døren efter mig. Men næsten inden jeg havde nået og lukket døren, kom Niall hen og krammede mig. Som jeg selvfølgelig gengældte. Min elskede Niall. "Natalie!" hvinede han. "Niall!" sagde jeg på samme måde som ham. Han er altså kær. 

"Jeg har glædet mig til at komme i byen med dig!" og han blev ved. "Det har jeg også" Vent, det var forkert. "Eller jeg mener ikke med mig, men med jer" rettede jeg, og Niall begyndte bare at grine. Ikke sjovt. 

"Hvornår tager vi afsted?" spurgte jeg efter Niall, havde givet slip på mig. "Om 2 min" svarede Niall glad. Hyper barn. Men mig og Niall..Niall og jeg skal nok blive gode venner. Altid sige 'jeg' til sidst Nata!

Alle drengende kom ud i gangen til Niall og jeg, og vi smuttede ud på gaden. "Natalie, du bliver nød til at sidde på skødet af en af os" sagde Liam. Why? "Jeg har min egen bil, vis det er?" spurgte jeg og løftede det ene øjenbryn. "Ej, kom nu. Vi tager bare vores bil der over samme, det er sjovere" sagde Niall, med et kæmpe smil. "Fint" svarede jeg. Hvorfor kan jeg ikke bare tage min egen bil, helt ærligt.

Alle drengende satte mig ind i bilen. Louis, og Liam forrest. Zayn i højre side, Niall i midten og Harry i venter side. "Natalie, du kan sidde på Harry" smilede Louis. Hvad? på Harry? Altså jeg har ikke så meget imod ham, men helt seriøst? Hvorfor ham? "Ej, hvorfor mig!?" spurgte Harry surt. "Fordi Harry" svarede Liam. "Så slemt er det heller ikke krølle" smilede jeg, men han virkede ikke til at være så glad for det alligevel.

Jeg sukkede tungt, og satte mig ind på Harrys skød, og lukkede døren. "Hvor langt er der endelig?" det ville jeg gerne vide, fordi jeg vil gerne vide hvor lang tid jeg skal sidde på Harry. "Det er kun 20 min i bil" fucking 20 min? Fuck. Mit. Liv. Haha just kidding. 

Jeg lagde mit hoved bagover, så det lå på Harrys skulder og kiggede ud af vinduet. Jeg ville endelig gerne vide hvorfor Harry er sur på mig. Det er irriterende han er det. 

***

Kender du det når man er faret vild? Altså ikke fordi jeg er faret vild, så dum er jeg jo heller ikke, vel? Meeen..Problemet er bare, jeg er faret vild. Med Harry.  Og nu skal i bare høre hvordan det er gået til. Efter langtid i byen, blev vi bedt om at finde et sted at spise, og derefter ringe til de andre drenge, og Harry mente han viste hvor der lå en lille café hvor vi kunne spise. Men idioten gik forkert så nu er vi et eller andet sted. Og her er ingen mennesker, biler eller noget levende. Kun dyr. Ad. Men vi er lost. 

"Jeg gider ikke gå mere!" brokkede jeg mig for 1000 gang. Jeg var træt, og var sulten og ville have noget at drikke. "Stop med at brokke dig" mumlede Harry fra min side af. Idiot. Det er hans skyld. "Det er også din skyld" mumlede jeg og kiggede ned i jorden. "Er det her min skyld?" spurgte Harry overrasket. Ja hvem ellers, din taber. "Ja, Ja det er din skyld. Du sagde du viste hvor der lå en café vi kunne spise på" okay, jeg lød nok lidt sur. Nok fordi jeg er lidt sur. Pga. Harry. "Jeg ved hvor der er en" "Hvor er den så henne kloge lille Harry?" svarede jeg fornærmet. Jeg har altså brug for noget vand. Og mad. 

"Det er lige det jeg ikke ved nu" Ah, du er for meget Styles! Jeg sukkede tungt. Suk.

"Hvorfor ringer du ikke bare til drengede?" spurgte jeg, og kiggede på Harry. Han så træt, sulten og tørstig ud. Haha, det har du godt af. "Ej, det havde jeg slet ikke tænkt på overhoved, vel lille Natalie" var han ironisk nu? "Problemet er bare jeg ikke har min telefon med mig" sukkede han tungt. Men jeg begyndte bare at grine. Hvorfor er jeg ikke helt sikker på. "Hvorfor griner du?" spurgte Harry surt. Hey, han skal ikke være sur det her er hans skyld. "Altså jeg har min telefon med, vis det kan hjælpe?" hvorfor fanden spurgte han ikke bare mig? taber unge. Selv om han ikke er nogle unge. Han er faktisk også 19 år. Så, ja. 

"Og det siger du først nu?" han stoppede op, og kiggede dumt på mig. "Ja, ja det gør jeg faktisk. Har du hørt mig sige det tidligere?" Hihi, Natalie kan være sjov selv om hun er ved at dø. "Så giv mig den?" Hey, ikke snak sådan til mig. Men jeg gav ham den alligevel. Fordi jeg er sød. Så sød. Og han er bare en idiot, der ligner en guldfisk. Ej, guldfisk er søde.

Jeg havde engang en guldfisk der hed blob. Men den døde. Fordi jeg troede den ville drukne i dens lille akvarium. Men min undskyld var for det, er at det er lang tid siden nu. Ja. 

"Natalie!" jeg kiggede på Harry. Han rakte mig min telefon, som jeg tog imod, og lagde den ned i min taske. "Hva så?" spurgte jeg nysgerrigt, jeg ville vide om jeg skulle dø her med Harry eller ej. "De mener bare vi skal forsætte med at gå den her vej, og så kommer vi til et hus som vi skal gå til højre for, og forsætte den vej ind til byen" mumlede ham. Helt ærligt hvorfor er han så sur? skal jeg spøger ham? Hvad nu vis han bliver mere sur en han er? Ej, jeg skal nok ikke spøger ham. "Hvorfor er du sur?" Flot Natalie. Skulderklap til mig selv. Hvorfor lytter jeg aldrig til mig selv. "Nok fordi jeg er ved at dø" haha, du er ikke den eneste. "Klart. Men du har været sur siden igår aftes, og du vil ikke tale med mig" jeg kiggede på ham. Han minde mig og en lille baby pingvin. Hvorfor ved jeg ikke. Don't ask.

Det eneste han gjorde var at sukke. Suk. Suk. Suk. Ja, livet er hårdt. "Jeg ved det ikke" sagde han og kiggede bare ned jorden. Hvor meget ved du endelig, Styles? huh? Du er squ ikke så klog. "Godt svaret" mumlede jeg. Ja, han skulle altså ikke bare sige han ikke viste det. Han burde da have en god grund til at være sur på mig for, rigt? Jo, tænkte jeg nok.

***

Vi er endelig nået ind til byen. Og nu skulle vi bare finde drengende. Yup. Men før det vil jeg have noget vand. Ellers dør jeg. Så derfor gik jeg ind i den nærmeste butik, og jeg ved ikke om Harry var gået med eller ej, men jeg er også ligeglad. 

Jeg kan se vand. Yeah! Jeg åbnede køleskabet og tog 4 vand. Jeg skal have noget vand. Jeg vente mig rundt og gik hen for at betale. Og det var først der jeg så at Harry stod udenfor butikken og ventede. Kært. Eller nej. Enden og overhoved var noget ud af butikken, åbnede jeg en af vandflaskerne. Dejligt. Vand. Jeg gik ud til Harry, som bare stod og kiggede på mig. "Vil du have noget?" altså ond er jeg ikke. Just saying. Jeg tog en af vandflaskerne op fra min taske og rakte ham den. "Tak" mumlede ham. Han er vist stadigvæk ikke så glad. Taber.

***

Vi fandt drengende. Eller Harry ringede til dem, og spurgte hvor de var. Yup. De sad på en café og spise. Fuck. Dem. Men lige nu sidder vi udenfor den lille café, og spiser. Og snakker. Og det her mad smager mega godt. Men hvorfor kunne vi alle ikke bare have fundet et sted og spise sammen? hvorfor skulle Harry og jeg ud og lede efter en, og fare vild og skulle næsten dø?

Men drengende snakkede om et eller andet jeg ikke følger med i, fordi det gider jeg ikke. Jeg vil snart gerne hjem. "Natalie" Niall viftede han hånd foran min. "Huh?" ja, det var jo det jeg sagde. Jeg følger ikke med. Men Niall tog det dog bare med et smil. Søde dreng. "Vi snakkede om du ikke vil med over til os bagefter? Eller når vi er færdige her. Vi kan gå ned på stranden, og i aften kan vi tænde bål?" det lyder faktisk hyggeligt. Men..Okay der er ikke noget men. "Jo. Jo det lyder hyggeligt" smilede jeg skævt. Det skal nok blive hyggeligt. Håber jeg. Vis ikke. Er det bare synd. Men det skal nok blive hyggeligt, vis alle er glade og positive. Det gælder skam også Harry. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...