Miami Is The Place.

Natalie Mckeen. En berømt sangerinde. Hun skal til Miami i sit sommerhus for at skrive nye sange til hendes album. I Miami finder hun inspiration, og fred. Men 5 drenge bliver hendes naboer hele sommeren. One Direction. Hende og én af drengende, for en speciel kemi. Og for et lille 'uskyldigt' forhold. Ikke rigtig nogle af de ting hun, havde planlagt vil ske. *Tjek videoen* |På forhånd. Sorry for stavefejl. Eller bare fejl|

18Likes
15Kommentarer
1180Visninger
AA

12. Kapitel 11

- Skrevet Af. S.V.C.H.S

Natalies P.O.V.

Jeg kiggede fra Harry til Niall, som vente hoved imod mig, og kiggede lige så forvirret på mig som jeg gjorde med ham. Hvad laver Harry her? Han burde da slet ikke være her? Niall, sagde at han var alene og ingen af drengende var her, fordi de var hjemme hos Louis og Harry. "Natalie" startede Harry, og rejste sig fra sofaen han sad i. "Niall..Jeg køre hjem nu" sagde jeg, men kiggede stadigvæk på Harry. Jeg vente mig om og kig ud imod gangen, mens jeg kunne høre Harry råbte mit navn. Jeg kunne også høre Niall, sige til ham at han bare skulle lade mig være, men han lyttede ikke. Jeg havde kun taget mine sko på, da Harry stod i døren til gangen. "Natalie, lad mig lige tale ud" sagde han med en bedene stemme. Jeg kiggede ikke en gang på ham, og svarede ham heller ikke. "Natalie" prøvede han igen, denne gang gik han hen til mig, imens jeg tog min jakke ned. Jeg åbnede døren, men den blev lukket i, inden jeg nåede at komme ud. Der lå en hånd på døren, og jeg kunne jo godt selv gætte hvem det var. "Natalie" lød det det mere irriteret fra ham. Jeg sukkede tungt, og vente mit hoved til siden, så jeg kiggede på Harry. 

"Harry, lad mig komme ud" sagde jeg irriteret. Han prøvede at få øjenkontakt med mig, men jeg kiggede bare ind i hans brystkasse. "Natalie, du kan ikke gå og være sur på mig resten af livet" han lød ikke irriteret mere, men bedende. Han ville gerne have jeg lyttede til ham. "Faktisk jo, det kan jeg godt, Harry. Du ødelagde mit venskab med alle drengende, og du løj for mig" sagde jeg irriteret, men kiggede stadigvæk ikke på ham. Han tog fat i mit hoved, og løftede det op så jeg kiggede på ham. "Natalie, lyt nu til mig" sagde han og kiggede mig i øjne. Jeg rystede på mit hoved, og tog fat i dørhåndtaget og trak ned i den. "Jeg har ikke lyst til at snakke med dig lige nu, Harry" mumlede jeg og åbnede døren så jeg kunne komme ud. Harry, stod bare og kiggede på mig med sorg i øjne. Jeg har det selvfølgelig ikke godt, med at gøre ham ked af det, fordi jeg kan..Godt lide ham. Som før han løj for mig. 

***

Lige nu lå jeg hjemme i min lejlighed, og skrev med Niall. Jeg var ked af at jeg bare, gik på den måde som jeg gjorde igår, men jeg var bare ikke helt klar til at tale med Harry. 

"Drengende spøger om du vil med til en movie night, i aften hos Louis og Harry?"

Se, jeg har ikke et problem med de andre, men at Harry er der, gør det lidt svære for mig. Jeg kan jo godt være sammen med de andre, selv om jeg ikke har været det siden Miami, men problemet i det hele er bare Harry. Det er hjemme hos Harry. God! 

"Jeg ved ikke helt, Ni. Han er der jo, og det gik jo ikke så godt igår?"

Jeg vil endelig rigtig gerne være med, men jeg ved bare ikke hvordan det vil gå. 

"Please, Nata! Det bliver sjovt, det lover jeg dig!"

Okay, det vil jo ikke skade vis jeg tog med? Så det kan jeg godt.

"Fint, jeg kommer. Men er der klokken 18, okay?"

Okay, det skal nok blive sjovt. Håber jeg da. Tænk positiv, Nata! Kun positiv..Positiv. 

***

Klokken var nu slået 17:59. Jeg stod nede på parkeringspladsen på vej op i Louis og Harrys lejlighed, med en taske med alle de ting jeg nu skal bruge. Suk. Jeg har måske lidt fortrudt at tage her over, men alligevel ikke helt. Men jeg gik over imod opgangen, hvor de meget gerne skulle på. Jeg åbnede døren og gik hen til elevatoren, så dørende åbnede. Jeg stillede mig der ind, og trykkede på den etage Niall, sagde de boede på. Da en 'ding' lyd kom, åbnede dørende sig og jeg gik ud, og ned af gangen hvor jeg skulle finde den rigtige dør. Lidt nede af gangen stod der L. Tomlinson & H. Styles på døren, så de må jo bo her. Jeg tog en dyb indånding og pustede ud. Jeg gik et skridt tættere på døren og bankede på døren, og tog et skridt tilbage igen. Jeg stod lidt og vippede frem og tilbage med mine fødder, da døren endelig blev åbnet. Og i døren stod der ingen andre en..Liam Payne. "Hey Natalie" smilede han, og åbnede døren så jeg kunne komme ind. "Hej Liam" smilede jeg tilbage, og gik ind så jeg stod i gangen. Jeg tog mine sko af og stillede dem pænt, og tog min jakke af og hængte den op. "Du kan bare sætte dig ind i stuen" smilede Liam, og gik ind i et af rummene. Suk. Jeg gik ned af gangen, og åbnede en dør. Da jeg åbnede døren, var jeg ikke i stuen. Men et værelse. Jeg kiggede rundt, og så på sengen sad. Omg. Harry. Han kiggede over på mig, men han var ikke glad. "Um..Undskyld. Forkert sted" mumlede jeg og skulle til at lukke døren igen, men en stemme stoppede mig. "Natalie.." jeg lukkede øjne i, og sukkede. Jeg åbnede igen mine øje og kiggede over på Harry, som sad med sammenfolde hænder og kiggede på mig med et trist blik. "Natalie, undskyld" startede han. Jeg tog en dyb indånding, og gik ind på værelset og lukkede døren bag mig. Jeg gik hen til sengen og satte mig ved siden af ham. Han vente hoved om, og virkede overrasket. Jeg prøvede at kigge ham i øjne, men han kiggede ikke mig i øjne. Jeg tog min ene hånd under hans hage, og holde den lige, så hans kiggede på mig. Men hans øjne ville stadigvæk ikke kiggede på mig. "Harry kig på mig" mumlede jeg. Hans øjne kiggede lige ind i mine, og jeg kunne se nogle få tåre danne sig i hans øjenkrog. "Harry, græder du?" mumlede jeg stille. Han fjernede hurtigt min hånd, fra hans hage og kiggede væk fra mig. "Nej" mumlede han stille, og tog sine hænder op til sit ansigt og fjernede ihærdigt sine tåre fra øjne. "Harry" startede jeg. Han kiggede ikke på mig, men ned i sit skød. "Hvorfor løj du for mig?" jeg kiggede på ham, men han holde hoved nede. Han snøftende en gang. "J-jeg ved det ikke. Jeg troede det ville være bedst sådan" startede han. Han kiggede ikke en eneste gang op. Hans stemme rystede lidt, og han kom med nogle små snøft. "M-men det var det ikke" han kiggede op på mig, med tåre ned af kinderne. Han skulle til at sige mere, men jeg tog en finger op på hans læber. Han lukkede sin mund igen. Jeg tog mine finger og fjerende tårrende fra hans kinder. Han snøftende igen. "Harry, det du gjorde var ikke okay. Men jeg ved du fortryder hvad du har gjort" sagde jeg, og fat i han hænder som lå i hans skød. "Ja! Jeg fortyder det meget!" skyndte han sig at sige. Et lille smil formæde sig på mine læber. "Men helt ærligt, så tilgiver jeg dig" mit smil forsvandt ikke da jeg sagde det, det blev siddende. Harrys læber skulle til at åbne sig, men han lukkede dem igen og smilede i stedet for. Han lænede sig frem, og for at give mig et kram, som jeg hurtigt gengældte. God, jeg har savnet den her idiot. 

***

 Klokken er blev lort om natten. Zayn og Liam tog hjem for omkring en time siden. Så det er kun Niall, Louis, Harry og jeg. Da Harry og jeg kom ud fra hans værelse og ind i stuen forstod drengende ikke helt hvad der skete, men de fik af vide jeg ikke var sur på ham mere. Og det er jeg endelig glad for, jeg gjorde fordi denne her aften har været god. Ligesom i Miami. 

Drengende ligger og sover. Niall ligger på et af gæsteværelserne, Louis smuttede ind på sit værelse og det samme gjorde Harry. Og jeg, ligger så også på et af gæsteværelserne. Men jeg kunne ikke sove, da det regnede uden for, og tordnede. Og jeg hader torden!. Så derfor valgte jeg og rejste mig fra sengen, og liste ud i gange, og for at finde Nialls værelse. Da jeg nåede døren, lød en stemme så jeg farrede sammen. "Ikke væg ham. Han har brug for søvn" lød en hæs stemme henne ved stuedøren. Jeg vente mit hoved om og så Harry. "M-men jeg kan ikke lide torden" mumlede jeg stille. Harrys læber formede sig til et skævt smil. Er det her sjovt? For det syntes jeg ikke. Han gik hen til mig og tog fat om mit håndled. "Kom" mumlede han og gik hen til døren til sit værelse. Han åbnede døren stille og trækkede mig ind, og lukkede døren. Han tænde lyset, og gik hen til sengen. Der lød et kæmpe brav, og et kæmpe klimt af et skarp lys. Efter meget få sekunder gik strømmen, og jeg hoppede hurtigt over til Harry, som der kom et grin fra. "Det er ikke sjovt" mumlede jeg surt, og slå ham på skulderen. "Nej, okay" mumlede han tilbage med et grin i stemmen. "Lig dig ned" sagde han og gav slip på mit håndled. Jeg lagde mig ned den ene siden af sangen, og efter lidt tid kunne jeg mærke at Harry også lagde sig ned. Også skete der noget jeg aldrig troede ville ske, efter det der skete i Miami. Harry lagde sin hånd på min hofte og trækkede mig længere ind til sig. Jeg lagde mit hoved på Harrys brystkasse, og trækkede dynen længere over mit hoved. Da jeg havde lagt mig tilpas, kunne jeg mærke Harrys hånd slippe om min hofte, og kørte den op under min T-shirt, så den lå på midten af min ryg. Tænk jeg skulle sige..Eller tænke det her, men jeg har virkelig savnet ham. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...