Lily - Båden Der Sejlede Med Kærlighed

Jordan Phillips, en ung mand på 29, skal om bord på en stor båd, for han skal med på en rejse som udsendt læge fra England til USA. På båden er der en eneste kvinde, Alexis, som rejser med dem. Hun er kommet til, fordi hun elsker at sejle. Mændene er overrasket over, at der er kommet en ny til, også fordi hun er den eneste kvinde. Hun er forskellig fra de andre på båden og har andre tanker om, hvordan tingene skal gøres. I starten bliver hun uretfærdigt behandlet, men på et tidspunkt bliver Jordan forelsket i hende og situationen bliver kompliceret, da de andre på båden ikke bryder sig om hende.

8Likes
6Kommentarer
679Visninger
AA

4. Tirsdag den 1. april

Alexis Andrya sad inde på et tomt værelse med følelsen af, at hun aldrig skulle være taget med. De første dage var slet ikke gået, som hun havde forventet. De havde alle sammen kigget mærkeligt på hende bare fordi hun var kvinde. Hun havde hørt kommentarer fra de andre om, at der var kommet 'et stykke ungt frisk kød' ombord. Fortvivlelsen hang lidt i hende, selvom hun godt vidste de lavede sjov. Klokken var syv om morgenen og hun havde siddet oppe hele natten  I går havde hun tilbragt dagen sammen med de andre. De havde spillet Poker og drukket øl. Meget hyggeligt, syntes hun, men der var ligesom ikke sket andet. Hun så over mod vinduet, det lille runde vindue. Båden vuggede blidt og man kunne høre den skvulpe i kanten. Hele nattens tanker havde dog ikke kun været ren frustrationer og bekymringer. Hun havde også tænkt på Jordan. Hun rødmede stadig, da erindringen om gårdagens oplevelser slog ned i hende. Det var så pinligt. Tænk at starte sit ophold på en båd på den måde? Men han havde taget det ret pænt ved bare at sige, at hun var gået forkert. Der kom intet stort nummer ud af det og det var hun taknemlig for. Hun lagde sig ned i den nederste køje og lukkede øjnene lidt, prøvede at finde ro, men der kom hele tiden tanker. - Blandede tanker om det derhjemme og her på båden. Måske havde hendes mor haft ret; hvad skulle en kvinde lave på en båd? På den anden side... Måske havde hun bare været lidt nærtagende, lidt for følsom. Det var jo trods alt mænd hun skulle bo sammen med. Hvad kunne man forvente? Hun sukkede og satte sig op igen. Uroen og det hamrende hjerte i brystet fortalte hende, at hun var rastløs og at det var på tide med en fikser. Med et tungt støn rejste hun sig, fandt sin kop i rygsækken, og bevægede sig ud på gangen. - Den endeløse, vuggende, kolde gang med bølgerne lige under. Hun listede ud i køkkenet, kogte en kvart kande vand og smuttede ind på værelset igen. I det forreste rum lå der pakker med kaffe,- te - og kakaopulver. Varme drikke havde altid fået hende til at slappe af så hun kunne falde i søvn. Alexis tog kaffepulveret op og blandede to teskefulde i det dampende vand. Hun mærkede koppen brænde i sin ene hånd og satte det hurtigt på natbordet med en forvredet grimasse. Efter to-tre slurke tog hun sig sammen og klædte sig af. Det var virkelig på tide at gå i seng, tænkte hun og rystede på hovedet af sig selv. Egentlig var hun A-menneske, det vil sige at hun kun sjældent gik sent i seng eller sov længe for den sags skyld. Det var flere år siden hun sidst havde siddet oppe hele natten. I teenageårene kunne hun godt finde på det engang imellem, men så skulle der også være en god grund til det. Hun sad lidt på sengekanten og faldt i staver, øjnene på koppen, der stod og dampede, tankerne på alt andet. Lettere fortabt sad hun i køjen eftertænksomt. Hun tjekkede hurtigt sin mobil. Intet nyt, kun en besked fra hendes veninde Sarah, som spurgte om mændene var søde og imødekommende. Hun svarede med et "Mon ikke... :-)" hvorpå hun lagde den på natbordet. Alexis tog den sorte bh af og tog dynen om sig. Det var en rar følelse at mærke dynen mod sin hud, syntes hun. Hun brød sig ikke om at sove med for meget tøj på. Enten var det uden tøj på eller også var det kun med trusser og en top. Med en dyb vejrtrækning lagde hun sig ned. Efter fem minutter faldt hun i søvn.     

 

Hele eftermiddagen og aftenen gik med at snakke med de andre, Poker, og en hyggelig aftengåtur på båden. Hun følte sig endelig mere ovenpå i forhold til i går og i nat. Der var bare noget mærkeligt med ham, de kaldte for AC. Han virkede ligeglad med hende. Ænsede hende knapt nok. Det var som om, at hun bare var der lige pludselig og skulle sejle med til USA. Nok om det, de andre havde været søde mod hende. Hele tiden drillede de, hun opfattede det lidt som flirt, men det var forvirrende for hende at finde hoved og hale i det hele. Var det deres humor? Om aftenen var der også blevet lavet kvindejokes omkring pokerbordet, hver gang det var hendes tur. Så skulle Michael eller Christian lige fyre noget af. Alexis plejede at svare igen ved at sparke dem, og så kiggede de bare ondt på hende i sjov. Ak, ja, det var hårdt at være den eneste kvinde på båden. Jo mere hun tænkte over det, jo værre blev det. Bare Sarah havde været der. Så havde hun i det mindste en anden kvinde at snakke med. Så kunne hun også få luftet tankerne om Jordan, som ikke blev nemmere. Hvad var det med ham? Det var som om hun ikke kunne blive enig med sig selv om, hvem han var. Bare en mystisk, ung mand, der kom og gik. Han var ikke engang med, stod bare udenfor på dækket og spejdede ud over havet. Sent på aftenen gik hun ud til ham. "Det er en lun aften..." mumlede hun, nærmest hviskede. Han nikkede bare, så ikke engang på hende. Han tog en Lucky Strike op af bukselommen og fandt en lighter i den anden. I det samme vendte han sig mod hende og det var første gang hun lagde mærke til de mørke øjne. Blå og brune. Brune og blå. Det kunne godt passe sammen, tænkte hun. Modvilligt rystede hun tankerne af sig og pegede på cigaretten. "Gir' du en?" Han tog en til op af lommen og rakte den til hende. Hun gik hen og stod ved siden af ham. Jordan tændte lighteren og holdt den tæt på enden, så der kom gløder. "Hvorfor er du ikke inde sammen med de andre?" spurgte han. "Jeg føler mig ikke særlig godt tilpas her," indrømmede hun med en trist grimasse. "De er da vilde med dig," sagde han og så undrende på hende. Den lune forårsvind i det lysebrune hår gjorde det levende at se på. "Det ved jeg..." sukkede hun. "Men det føles mærkeligt." Alting blev tyst omkring dem. Bølgerne stilnede af. Båden tippede ikke så meget mere. Månen hang, som en rund lampe og lyste natten op. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...