Lily - Båden Der Sejlede Med Kærlighed

Jordan Phillips, en ung mand på 29, skal om bord på en stor båd, for han skal med på en rejse som udsendt læge fra England til USA. På båden er der en eneste kvinde, Alexis, som rejser med dem. Hun er kommet til, fordi hun elsker at sejle. Mændene er overrasket over, at der er kommet en ny til, også fordi hun er den eneste kvinde. Hun er forskellig fra de andre på båden og har andre tanker om, hvordan tingene skal gøres. I starten bliver hun uretfærdigt behandlet, men på et tidspunkt bliver Jordan forelsket i hende og situationen bliver kompliceret, da de andre på båden ikke bryder sig om hende.

8Likes
6Kommentarer
676Visninger
AA

3. Mandag den 31. marts

Alexis Andrya låste lejligheden ved kystbyen Canvey Island af og forlod sit trygge kvarter. Med sin kuffert gik hun ud til gaden og ventede på en taxa. Det var en lun dag i marts, solen kærtegnede hende og varmede hende. Hun havde været forårs-kåd længe før det rigtigt begyndte at spire med blomster. De lyse dage og nætter gjorde hende i godt humør. Nu glædede hun sig til et eventyr på båden 'Lily' som hun tit havde hørt den blive kaldt. Det salte, blå hav, mågerne, vinden, sejlturen ud mod intetheden tændte hende og hun var klar til det hele. Hun tænkte på, hvad der mon ventede derude. Det eneste hun vidste var, at der var fem ombord, og at de alle var unge mænd i tyverne og i starten af trediverne. Tanken om, at hun ville komme til at være den eneste kvinde - og den yngste ombord -  skræmte hende ikke. Tværtimod. Hun var vant til at færdes blandt det modsatte køn. I hendes combat-timer nede i fitnesscenteret var der næsten kun mænd på holdet. De var kun fire kvinder inklusive hende ud af sytten mennesker. Det var jo også en mandesport, for combat-træning bestod nærmest af ren boksning og styrketræning; En kampsport, som kunne få alle til at miste pusten. Efter alle de år hun havde trænet, var hun begyndt at få større muskler, hvilket mændene på holdet gerne kommenterede på, når de fik muligheden. De sagde tit til hende, at hun var en smuk kvinde. Med sit lange, lysebrune hår og de klare blå øjne, kunne de fleste hankøn ikke modstå lige at smugkigge når hun så væk. De få gange, hun havde opdaget det, havde hun bare grinet til dem. Hun havde karakteristiske træk, havde hendes mor altid sagt. Smilerynkerne oppe ved hver øjenkrog, når hun smilede heller grinede, for ikke at tale om øjnene, der strålede, når hun smilede. Glimtet, gnisten... Enhver ville synes det var charmerende. Trækkene gav hende et sympatisk og sødt udtryk.  

Da hun var kommet ned til havnen, fik hun øje på den. Den kom sejlende fra syd langs kysten. Alexis ventede tålmodigt på, at den skulle lægge i land. Hun trak den hvide strikcardigan mere omkring sig, da der kom en kølig brise ind over byen fra havet af. Båden sejlede vuggende ind og hun gik hen til den, så hun kunne gå ombord. Inde gennem et af vinduerne på siden af den, kunne hun skimte en aldeles flot mand med nøddebrune øjne og mørkebrunt hår. 

 

***

Jordan Philips hørte nogle komme ind på båden, da han stod og arbejdede. Ryan stod og snakkede med den nye om ombord. De gik helt indenfor for stemmerne kom nærmere. Pludselig gik det op for ham, at det var en kvinde, da han hørte en lys og varm stemme. Han rynkede brynene, undrede sig over om hun vidste at hun kom til at være den eneste kvinde på Lily. Skridtene kom tættere på der hvor han sad og arbejdede. Han skulle reparere noget i motoren. Inderst inde håbede Jordan ikke hun ville komme forbi ham, for han var efterhånden blevet ret beskidt med olie på hænderne og T-shirt'en. Det gjorde hun alligevel. Ryan tog ordet. "Jordan, det her er Alexis. Vores nye kvinde på båden." Han lagde diskret tryk på 'kvinde' og Jordan holdt et grin inde. Han var vidst ikke den eneste, der var lidt forbavset over at det ikke var en mand. Hun kiggede på ham. Han rejste sig og så på sine hænder. "Jeg vil gerne gi' hånd, hvis ikke du har noget imod at få beskidte hænder," undskyldte han og smilede venligt til hende. Alexis smilede venligt tilbage og tog hans hånd. Da hun trak den til sig, havde hun fået et aftryk af den sorte olie. "Jeg sagde det jo." "Det gør ingenting," sagde hun hurtigt. "Jeg overlever nok." Han nikkede til hende. Ryan så på Jordan og gik op af trapperne og ned ad gangen. Han tog Alexis med sig. "Kom, så skal jeg vise dig rundt." Ryan vendte hovedet tilbage med et overrasket blik. Jordan fortsatte med motoren. 

Efter nogle timer besluttede han at gå ovenpå til de andre. Han gik hen til en vask, tændte for det kolde vand og vaskede sig både under armene, i hovedet og i nakken. Olien havde svært ved at gå væk, konstaterede han og tog et håndklæde, der hang og tørrede sig hurtigt. Der var stadig nogle enkelte pletter. Da han vendte hovedet mod stuen, mødte han Michael på trætrappen. "Hey, Jordan, har du set at vi har fået en kælling ombord?" hviskede han ophidset. "Øhm ja, det kommer også lidt bag på mig." "Det er sgu da fedt! Jeg har sagt det videre til de andre. Ved du hvad hun hedder?" fortsatte han. "Alexis," svarede han og gik op af trappen. Tænk, at han var så oppe at køre over, at der var kommet en kvinde. Så stort var det da heller ikke, tænkte Jordan ved sig selv, mens han tog et smut ind på sit værelse. Han måtte i bad. Sådan her kunne han ikke se ud nu, hvor han næsten lige var kommet. I skabet fandt han sæben og håndklædet. Han lagde det over venstre skulder, lukkede og låste skabet igen. Han gik ned ad gangen og fortsatte hen til mændenes baderum. Der kom varm damp med en lugt af sæbe ud, så snart døren blev åbnet. Det var Andrew, der stod og var ved at tage tøj på. "Hey, har du set vi har fået en Bløder ombord," sagde han, gravalvorligt. "Ja ja, jeg har hørt det," sukkede Jordan og smilede. "Og ved du hvad? Hun er herre lækker. Gad vide, hvem der bliver den første til at score hende," jokede Andrew og slog Jordan over skulderen. "Det ved man aldrig," smilede han og blinkede. Andrew vidste med det samme, hvad han mente med det blink. "Du får hende ikke, hvis det er det du tror." Dermed marcherede han ud af rummet. Jordan tog tøjet af i en fart og stillede sig under en af bruserne.

Efter badet så han noglelunde præsentabel ud. Han svøbte et hvidt, bomuldshåndklæde omkring livet og samlede hans beskidte tøj sammen. Idet han gik ud af døren, stødte han på Alexis. Hun fik et chok, da hun så ham kun med håndklædet om sig. "Du er gået forkert," mumlede han. "Det kan jeg godt se," mumlede hun tilbage, helt umiddelbart. "Undskyld," tilføjede hun, da der blev stilhed mellem dem. Alexis vendte om på hælen og var væk i samme øjeblik. 

 

Om aftenen gik han sent i seng. Klokken var omkring to om natten og hans hoved trykkede. Jordan tænkte tilbage på de ting, der var sket, på Alexis, på de andre, på det de havde sagt. Han ville gerne vide noget om hende. Gad vide, hvor hun sov henne på båden? Der var vel kun én gang til soverum?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...