Lily - Båden Der Sejlede Med Kærlighed

Jordan Phillips, en ung mand på 29, skal om bord på en stor båd, for han skal med på en rejse som udsendt læge fra England til USA. På båden er der en eneste kvinde, Alexis, som rejser med dem. Hun er kommet til, fordi hun elsker at sejle. Mændene er overrasket over, at der er kommet en ny til, også fordi hun er den eneste kvinde. Hun er forskellig fra de andre på båden og har andre tanker om, hvordan tingene skal gøres. I starten bliver hun uretfærdigt behandlet, men på et tidspunkt bliver Jordan forelsket i hende og situationen bliver kompliceret, da de andre på båden ikke bryder sig om hende.

8Likes
6Kommentarer
685Visninger
AA

2. Lørdag den 29. marts

Jordan vågnede ved at nogle af de andre stod og talte inde i stuen. Han kunne kun høre brudstykker af en samtale. "...Hvad mener du med, at..." "Jamen, har du nogensinde... vi kan jo ikke være flere... måske kan..." Han satte sig op, og huskede at dukke hovedet, da han gjorde det. Ulempen ved at sove i den øverste køje var nok, at der var mindre plads end i den nederste. Han kneb et øje sammen og så hen mod døren. Alle hans muskler var ømme efter han havde båret på alt det tunge bagage i går. Armene var blevet syret til, da han måtte bære sportstasken i hånden, for at skåne ryggen lidt. Pludselig hørte han høj lyd. Ryan råbte højlydt til en af de andre. Han rynkede brynet. Ingen af ordene gav mening for ham. Måske var han bare ikke i særlig godt humør her til morgen, tænkte han og lod den være. Han selv var i hvert fald i et godt humør. Fra vinduet kom en solstråle snigende ind, og han kunne ikke lade være med at trække gardinet lidt fra, så han kunne kigge ud på havet. De tidlige solstråler glimtede på vandet, der bølgede. En lugt af salt og tang kom ind gennem vinduet og der bredte sig en dejlig følelse inden i ham. En følelse af fred og ro. Da han havde siddet og vågnet lidt, kravlede han ned af køjesengen, gik hen til stolen og tog sine bukser i hånden. Dem han havde smidt i går, efter han var gået i seng. En stemme brød hans tankegang. Denne gang var det Michaels. Hvad skete der dog derude? Hastigt tog han bukserne på, samt en mørkegrøn T-shirt. Henne ved skrivebordet lå en halskæde. Den plejede han altid at bruge, når han var på job. Han tøvede, men gik alligevel hen og tog den på. Inden han gik ud til de andre, tog han et kig på sit armbåndsur, som også lå på bordet. Klokken var ikke mere end halv otte, opdagede han til sin overraskelse. Hvad pokker, han var jo også vant til at stå tidligt op, nogle gange var han endda på nattevagt. Men det var dog kun, når han var udsendt. Jordan strakte sig, og kunne lugte, at han trængte hårdt til et bad efter den lange og krævende tur i går. Det måtte han gøre senere.

Ude foran døren på gangen kunne han ikke høre nogle. På bare fødder gik han til højre ned ad gangen, og ind i det lille hyggelige køkken, hvor der kun var plads til et køleskab, et lille spisebord og et komfur. De sad derinde alle fire: Michael, Ryan, AC og Christian. "Godmorgen," hilste de. "Godmorgen." Ryan pegede på en stol. "Værsgo." "Tak," mumlede Jordan og satte sig ved et hjørne. "Hvordan har du sovet derinde?" spurgte Michael så venligt. "Man skulle ikke tro det, men jeg har sovet fint," oplyste han dem. "Godt. Det er bare med at tilvænne sig de omstændigheder, der er på en båd," svarede Ryan så. Jordan lagde mærke til, at AC og Christian ikke sagde særlig meget til ham. Men nu var det jo også Michael og Ryan, der havde taget imod ham først i går, da båden havde lagt i land. Han følte sig også mest tryg ved de to. De virkede nemmere at snakke med og en del mere imødekommende. "Nå, hvad skal der gøres i dag? Skal vi ikke bare afsted?" spurgte AC. Han var meget ung at se på. Måske femogtyve år, gættede Jordan på. "Jo, vi skal videre til Canvey Island, som jeg sagde i går," svarede Ryan og henvendte sig til Jordan. Han nikkede, rakte ud efter en kaffekande på bordet, og hældte op i en hvid kop, der stod foran ham. "Hvad er det vi skal der?" De andre så ud som om de ikke ville snakke om det. Ryan så hårdt på Christian. "Vi skal måske have en ny ombord. Men vi har allerede snakket om, om det måske bliver for tidligt. Nu hvor du jo lige er kommet hertil," sagde Ryan. Jordan nikkede. Måske var det det den højlydte samtale tidligere havde handlet om. "Vi har sgu ikke brug for flere nu. Det er nok med fem," sagde AC. "Det er altid godt med en ekstra mand ombord!" svarede Michael ham og sendte ham et iskoldt blik. "Rolig nu, tøser," grinede Christian, som sad helt passiv for enden af bordet. Han grinte indforstående til Jordan, som godt fattede den. Han smilede bare tilbage og tog en slurk af sin kaffe. Han ville på ingen måde risikere at skabe ballade ved at blande sig. Diskussionen dampede efter lidt tid af og alle sad i ro og drak deres kaffe. "Det bliver en god dag at tage afsted på. Se vejret. Foråret er her," sagde Ryan. De andre nikkede. "Det bliver fedt at komme til Amerika." 

 

Som dagen skred frem blev der mindre at lave på båden. Ryan havde vist ham, hvordan man styrede båden, hvordan alt det tekniske fungerede. Han havde også vist ham motorrummet, hvilket var en fryd at se. Ryan elskede simpelthen teknik og mekanik. Han var logisktænkende, havde Jordan observeret. "Hvorfor er du egentlig kommet hertil?" spurgte Ryan sidst på dagen. "Jeg er udsendt læge, som du jo ved og så elsker jeg at sejle ligesom jer. John havde fortalt mig meget om det. Ham kender du jo." "Ja, han er en fin fyr," nikkede han. Jordan havde kendt John i mange år. De var gamle skolekammerater, og havde begge elsket tanken om livet på havet. Da de blev ældre, byggede de modelskibe- og både og navngav dem. Det var en aktivitet de begge havde brugt meget tid på. De sidste par år havde han ikke haft særlig meget kontakt til John på grund af travlhed. For Jordan var det nærmest umuligt at få tid til andet end sit arbejde, når det nogle gange var i døgndrift det stod på. Men en dag snakkede de pludselig sammen igen om deres fælles interesse og John fortalte om nogle han kendte som ejede båden, Lilyphone eller 'Lily' som han plejede at kalde den. Han fortalte, at den skulle sejle fra England til USA og at der var en plads til en mand ombord på den. Prisen var, at han skulle hjælpe til på båden, hvis der skete noget. Sådan var han så havnet på den fantastiske båd, som nu skulle ud på en lang rejse. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...