Lily - Båden Der Sejlede Med Kærlighed

Jordan Phillips, en ung mand på 29, skal om bord på en stor båd, for han skal med på en rejse som udsendt læge fra England til USA. På båden er der en eneste kvinde, Alexis, som rejser med dem. Hun er kommet til, fordi hun elsker at sejle. Mændene er overrasket over, at der er kommet en ny til, også fordi hun er den eneste kvinde. Hun er forskellig fra de andre på båden og har andre tanker om, hvordan tingene skal gøres. I starten bliver hun uretfærdigt behandlet, men på et tidspunkt bliver Jordan forelsket i hende og situationen bliver kompliceret, da de andre på båden ikke bryder sig om hende.

8Likes
6Kommentarer
669Visninger
AA

10. Fredag den 18. april (sidste dag på båden)

Alexis og Jordan stod for sidste gang sammen på båden Lilyphone. Til aften ville de nå New York - byen, der aldrig sover, byen med de flotte lys. Den sidste uge havde de begge gået rundt omkring hinanden, være så meget sammen, som de kunne. Selvom de havde prøvet det, havde det ikke været muligt at skjule deres forhold. AC, Michael, Ryan og Christian havde opdaget dem en dag de stod og kyssede hinanden på gangen. De havde taget det overraskende pænt. "Hvad synes dig og de andre om, at Jordan og jeg er blevet et par?" spurgte Alexis en dag fortroligt Ryan. Han havde smilet og kigget længe på hende uden at svare. Så åbnede han munden. "Alexis, jeg vil ikke blande mig i jeres privatliv. Ærlig talt kommer det ikke mig ved, hvem du ser," havde han svaret. Det var et tydeligt tegn på, at han havde accepteret det. Hun havde været bange for, hvordan de ville reagere. Hun kunne lige forestille sig, hvad de ville have tænkt. Det er typisk hende. Jeg vidste bare hun ikke ville lave andet end ulykker. Hvad bilder hun sig ind at blive kæreste med ham? De sidste dage havde for hende været de bedste. De arbejdede ikke længere mere. Nu var det som at have ferie. Jordan og Alexis delte en cigaret. "Hvordan har du det?" spurgte han. "Jeg er okay." Hun prøvede at lyde overbevisende, men det lykkedes ikke helt. Han så bekymret på hende og kyssede hende ømt. De kyssede hinanden længe og lidenskabeligt. "Det hjalp ikke, det dér," oplyste hun ham. Han betragtede hende gennem solens stråler. Jordan lagde sin arm omkring hende og kærtegnede hende på ryggen, stille og roligt. "Det påvirker også mig, Alexis," fortalte han, hviskende. "Lov mig, at vi kommer til at se hinanden igen," hviskede hun undvigende. "Det lover jeg. Vi kan ringe til hinanden. Mit nummer har du jo haft længe," mindede han hende om. Inde i hende lettede der en sten fra hendes hjerte. Det trøstede hende at vide, at hun til hver en tid kunne ringe til ham og høre hans stemme. "Men jeg skal nok ringe til dig først," smilede han med et drillende glimt i øjet. Hun knugede ham endnu hårdere, nød ham så længe det varede.

"Jeg må ind og pakke," sagde hun på et tidspunkt, da de havde stået længe i solen. Hun vendte sig om og gik modvilligt indenfor og ind på sit værelse. Alt hendes tøj lå og flød. Ved synet rystede hun på hovedet, samlede det sammen og pakkede det ned i kufferten. Det samme gjorde hun med sengetøjet.

Et kvarter senere havde hun pakket alting ned. Hendes kuffert og taske var propfyldt. Langsomt lod hun blikket vandre rundt i rummet, tjekkede om hun havde husket alt. Det havde hun, konstaterede hun. 

 

Da klokken havde passeret syv, sagde Jordan og Alexis farvel til Michael, Andrew, Christian og Ryan. "Tak for jeres gæstfrihed," sagde Jordan og gav dem alle hånden. Det samme gjorde Alexis. Da hun nåede til AC, stoppede hun op. Han smilede venligt til hende og blinkede. Hun følte en lettelse, da han gjorde det. Han havde nok vænnet sig til hende nu, tænkte hun. Hun smilede stort tilbage og gav ham hånden. Han gav hende et klem. "Held og lykke," ønskede han hende. "Tak, Andrew." De steg begge to af båden med deres bagage. "I må ha' det godt, hvor I nu kommer hen," sagde Jordan. De nikkede taknemmeligt. "Vi skal længere op af kysten, længere nordpå. På vej hjem sejler vi forbi jer," fortalte Ryan.

Da Lilyphone sejlede videre vinkede Alexis og Jordan til dem. Til sidst stod de alene tilbage, kun de to. Pludselig følte de sig begge generte, men så krammede de og glemte det. Deres læber rørte hinanden for sidste gang for nu. "Tak for alt, Jordan," hviskede hun ind mod ham. Han svarede hende ikke, men lyttede bare. Stilheden overtog, da de stod på havnen helt alene. Bag dem ventede storbyen. "Jeg må hellere til at gå." Alexis vendte rundt og slap hans hånd. "Jeg elsker dig, Jordan," sagde hun for første gang til ham. Han havde tårer i øjnene, kunne hun se, selv på lang afstand. "Vi ses, Alexis," svarede han. Langsomt, uden at kigge sig tilbage, satte hun det ene ben foran det andet, og gik mod skiltet til centrum. Hun sukkede et langt og anstrengt suk, mens to tårer dryppede ned ved siden af hendes fødder. 

 

   _______    

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...