Det kan ikke passe...

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 mar. 2014
  • Opdateret: 12 maj 2014
  • Status: Igang
Tara er 14 år gammel og bor i distrikt 11. Hun er vokset op med hårdt arbejde i plantagerne. Hun har en mor, far og lillebror, og hun elsker dem alle meget højt. Men til høsten i det 65. hunger games går alt galt. Tara bliver valgt til at deltage i det ulidelige spil.

0Likes
1Kommentarer
151Visninger
AA

3. Spillet

Undskyld at jeg har sprunget over så meget. Gad det bare ikke. Kan informere jer om at Tara fik scoren 8 ved hendes viden om planter, bær og sådan noget. Bill fik 2 for hans knob.

_______________________________________________________________________________

 

Jeg bliver langsomt hejst op gennem røret. Bare Bill nu er okay! Pludselig falder den latterlige tanke mig ind at Bill måske får sig selv dræbt i blodbadet! Seeder sagde til mig at jeg skulle sørge for at komme væk fra hornet hurtigst muligt. Da jeg kommer op står jeg omringet af sand. Men jeg kan se skov cirka 40 meter bagud. Strand og skov. Overalt. Nedtællingen begynder. "60, 59, 58..." Jeg står ved siden af drengen fra 4. Finnick Odair. Jeg kan se at hans blik er plantet på hornet. Jeg kigger også derhen. Tingene er spredt efter værdi. Jeg ser en lille gul rygsæk cirka 10 meter foran mig. Den kunne jeg tage! Der er 10 sekunder tilbage. Jeg søger efter Bill. Der! BANG! Det kommer så pludseligt at jeg falder sammen. Alle løber. Jeg ser forvirret rundt. Der høres allerede skrig. Jeg snupper hurtigt den gule rygsæk og kigger efter Bill. Pludselig ser jeg Bill. Han ligger skrigende nede på jorden. Finnick står over ham med løftet spyd. Jeg må gøre noget! Jeg stormer bare frem, skriger og hamre ind i Finnick. Han bliver så overrasket at han falder. Bill og jeg er helt inde ved hornet. Jeg griber fat i en sort rygsæk og trækker Bill med mig væk. Men det er forsent. Finnick har boret sit spyd dybt ind i Bill. Jeg skriger højt og venter på at det bliver min tur. Men det sker ikke. Jeg tager fat i Bill og trækker ham alligevel med mig. Da jeg når til skoven kaster jeg Bill på jorden. Han er ikke død endnu. Han kigger med rædsel på mig. Tårrene strømmer ned ad mine kinder. "Det skal nok gå..." Er det eneste jeg når at sige før hans øjne går i, og han ånder ud. Jeg begynder at løbe. Væk. Væk fra det hele, med en eneste tanke i hovedet. Det er mig der slår Finnick ihjel.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...