Summer On The Sea - JB/1D *PAUSE*

Den 18-årige Alexia Molly Bendes, skal sammen med sine to bedste veinder, Brooklyn og Kaylee, på et 2 års langt krydstogt. Da de tager afsted på turen håber de på en ferie med flirts, druk, fest og farver. Men det bliver ikke som de havde regnet med da 6 verdenskendte drenge dukker op og den ene af dem ser lidt for velkendt ud? Hvem er denne dreng og hvilket kendskab har hun til ham? Alexia, Brooklyn og Kaylee gør alt for at undgå dem alle sammen, men det bliver de forhindret i, da der sker en dobbeltbooking på Alexia's værelse og en af drengene skal bo der med hende. Følelser opstår, nye venskaber bliver dannet og en masse drama bliver skabt. *Vigtigt: Der kan forekomme stødende sprogbrug og seksuelle scener*.

51Likes
55Kommentarer
2845Visninger
AA

6. ¤ Why? ¤

Jeg ville ønske at jeg vågnede ved at jeg fik en sms eller at jeg kunne høre vandet slå op mod skibet, men det gjorde jeg ikke. Nej, jeg vågnede ved at jeg kunne høre en stå og tisse, virkelig virkelig ulækkert.

Og så kommer det klammeste.

Han havde ikke lukket døren.

Eow, siger jeg jer.

”Kan du måske lukke døren en anden gang?” spurgte jeg uden at kigge over på ham. Jeg kunne høre at han grinte, men jeg kunne faktisk slet ikke se noget sjovt i det.  Han rullede ud i toilettet og vaskede sine hænder og kom så ind på værelset.

”Du er rap i kæften hva? Og så taget i betragtning af at du var skide fuld i går,” grinede han og satte sig på sengen. Jeg vendte mig om, så jeg kunne se ham.

Og der sad han. Uden trøje på. Gard man, den mave der – smelter.

”Det er bare noget jeg kan. Og jeg er ikke typen der har tømmermænd,” svarede jeg og satte mig også op. Han stirrede ret meget på mig, men det var sikkert fordi at jeg kun havde undertøj på. Og man ville lyve, hvis man siger at jeg har små bryster. De er faktisk okay store i forhold til at jeg er så tynd og lav, men jeg har ikke noget i mod det. Det gør det meget nemmere at score til fester.

Jeg rejste mig op og gik over til kommoden for at finde noget tøj til i dag. Jeg fandt en lidt for stor crop top i grå, hvor der stod ’Adios Bitchachos’ med pink skrift og et par sorte gamacher hvor der stod ’Adidas’ ned langs benet og tog det på. Jeg gik hen til mit skab og fandt mine Air Max, som var sorte med et leopardprint. Jeg tog også dem på og gik ud på badeværelset.

Jeg lagde et tykt lag mascara og en streg eyeliner over øjet, da det er den bedste måde at fremhæve mine øjne på. Jeg glattede mit hår og satte det op i en høj hestehale og gik så ind på værelset igen for at finde min mobil.

”Du ligner en der skal ned og træne eller sådan noget?” sagde Justin, men det kom nærmest ud som et spørgsmål. ”Hvis du gerne vil vide det, så skal jeg faktisk ned og danse. Du kan invitere dine latterlige venner herover hvis du vil, men Zayn skal ikke være i min side af sengen!” sagde jeg hårdt, men det skulle være sådan at han forstod det.

”Lige to ting, ikk?” sagde han og kiggede spørgende på mig, jeg nikkede bare. ”Må jeg ikke snart få at vide hvad du hedder? Jeg mener, vi skal trods alt bo sammen?” spurgte han. Jeg kiggede op på ham, og sendte ham bare et irriteret blik.

Jeg mener, hvad fanden skal han bruge mit navn til? Ja, vi skal bo sammen, men hvad så. Det er jo ikke fordi at vi skal være ’besties’ eller sådan noget, vel.

”Hør, jeg kender dig ikke. Det eneste jeg ved om dig er at du er verdenskendt og at du har ødelagt mine stiletter, så egentlig kan jeg ikke se hvad du skal bruge det til?” svarede jeg og begyndte at lede efter min mobil igen.

Jeg kunne mærke at hans blik hvilede på mig, og det skulle ikke undre mig hvis det var min røv han kiggede på. Jeg lyder sikkert virkelig selvglad, men jeg vidste godt at jeg havde en god røv - den var lille og stram.

”Hey, det med dine stiletter var et uheld. Jeg skal nok betale nogle nye, okay? Men, hvad er det Zayn har gjort dig, siden du ikke kan lide ham?” spurgte han. Jeg vendte mig hurtigt om da han nævnte Zayn’s navn. Jeg stod bare og stirrede på ham og vidste ikke hvad jeg skulle svare.

Jeg satte mig ned i sengen og pillede bare lidt ved lagnet, mens jeg kiggede ned på gulvet.

Det med Zayn havde altid været et ømt punkt for mig. Jeg kunne ikke lide at snakke om det og jeg fik altid en ubehagelig følelse i kroppen, hver gang nogen spurgte ind til det. Der dukkede altid en masse gamle og frygtelige minder op i mig, når jeg tænkte på det. Jeg kunne mærke en stikkende fornemmelse i min mave, som om at jeg skulle brække mig, men jeg var vant til det. Det skete altid når jeg tænkte på Zayn og det irriterede mig, grænseløst.

Jeg kunne mærke at tårerne samlede sig i øjenkrogen og før jeg vidste af det trillede der nogle tårer ned af mine kinder. Jeg tørrede dem hurtigt væk, for at Justin ikke skulle opdage det. Jeg ville ikke have at han skulle se mig som en svag person.

”Hey, græder du?” spurgte han og jeg kunne mærke at han rykkede sig tættere på mig. ”Nej, jeg græder ikke. Jeg har ikke lyst til at snakke om det, okay? Det er langt tid siden og det er lige meget,” svarede jeg hurtigt, for at undgå flere af hans spørgsmål.

Jeg fandt min mobil og gik hurtigt ud af værelset og ned mod danselokalet. Jeg kom forbi en lille automat på vejen, hvor jeg købte en vitaminvand, da jeg vidste at det gav mig masser af energi.

Jeg kom til danselokalet og gik ind. Jeg kiggede rundt og der var heldigvis ingen. Det eneste der var herinde var et hylde med højtalere og så stod der nogle instrumenter over i det ene hjørne. Jeg satte min flaske på gulvet og gik over mod højtalerne og satte min mobil til. Jeg gik ind under min musik og fandt ’Can’t hold us’ af Macklemore og Ryan Lewis.

Musikken gik i gang og jeg stillede mig i startposition foran væggen, som var helt fyldt med spejle, så man kunne se sig selv mens man dansede. ”5, 6, 7, 8,” sagde jeg for mig selv og gik i gang med at danse.

 

Jeg elskede at danse og har gjort det i virkelig langt tid. Min mor dansede også, hun havde været professionel ballerinadanser og jeg ville gå i hendes fodspor. Godt nok ikke det med at være en ballerinadanser, men i det hele taget det med at danse.

Jeg ville gerne leve af at danse ligesom min mor, eller måske synge. Min far havde tit sagt til mig at jeg var blevet født med mange talenter.  Jeg kunne både danse, synge og spille guitar. Min far havde kaldt et multitalent. Min far havde altid været min helt og min mor havde været mit forbillede, men efter min mor døde er jeg gået min egen vej. Jeg har prøvet på at komme ind på et danseakademi, men der har aldrig været plads. Jeg har lagt videoer på nettet hvor jeg danser, for at prøve at blive opdaget af nogle kendte. Det er bare aldrig lykkedes, desværre.

Min mor havde altid sagt til mig at jeg skulle kæmpe for mine drømme og jeg ikke måtte give op. Jeg forstod aldrig rigtig meningen i dem, men da min mor døde kunne jeg endelig indse, hvorfor hun havde sagt det til mig.

 

Musikken stoppede og jeg satte mig på gulvet. Jeg tog min flaske og drak lidt af den. Jeg rejste mig op og gik over og tog min mobil ud af stikket.

Jeg ville ringe til Chris nu. Han vidste altid hvad han skulle sige, hvis jeg var i dårligt humør.

Jeg gik ind under min kontakter og fandt Chris og ringede op.

”Det er din yndlingsbror her,” svarede han glad og man kunne næsten høre smilet på hans læber. ”Hey Chris, hvad så?” spurgte jeg bare for at få en samtale i gang. ”Ikke så meget, men jeg kan ligesom regne ud at der er noget galt, når du allerede ringer til mig og du kun har været på skibet i to dage?” svarede han. Chris har altid kunne læse mig som en åben bog, hvilket er virkelig irriterende nogen gange. ”Zayn er her,” mumlede jeg stille. Der blev stille i den anden ende og jeg vidste at Chris ikke havde forventet at høre det. ”Jeg skal bo på samme værelse, som en af hans venner fordi der skete en dobbeltbooking, så han sidder højst sandsynligt nede på mit værelse nu,” mumlede jeg igen. Jeg var lidt bange for at Chris ville blive sur.

Han havde reageret virkelig voldsomt, da han fandt ud af at Zayn havde voldtaget mig. Så lige nu var jeg virkelig bange for, hvad han ville sige til det.

”Jeg ringer senere!” sagde han hårdt og lagde på.  Jeg sukkede og vidste ikke hvad jeg skulle stille op. Jeg hadede når Chris skulle være sur eller irriteret, fordi han altid fik de sygeste ideer.

Jeg rejste mig op og gik over og satte min mobil til højtaleren igen. Denne gang fandt jeg ’Hold my hand’ af Michael Jackson. Musikken startede igen og jeg begyndte at danse.

***

Jeg havde været her i en time nu, og jeg havde virkelig brug for en pause. Jeg satte mig på gulvet og så mig lidt omkring i lokalet. Mit blik fangede en guitar der stod over i hjørnet sammen med de andre instrumenter.

Jeg gik over og hentede den og satte mig så på gulvet igen. Jeg spillede nogle små akkorder og begyndte så at synge en af de sange jeg selv havde skrevet.

” I feel delirious, come let's get out of here
We're so anonymous but it's all coming clear

We're heading for the sky
And we'll get lost in it cause
All I want, all I want, all I want is everything

And I will pose if I wanna
And I will vogue like Madonna
I might not dance like MJ RIP
But I will give the best of me

All I want is everything
Yes everything too much is not enough
I'm sick of settling for in between
And I'm not givin' up
As long as it feels right
At least we know that we're alive
All I want is everything, yes everything, yeah
Whoa oh”

 

Jeg sad der bare. Midt ude på gulvet. Helt alene. Jeg blev revet ud af mine tanker da jeg kunne høre en klappe over fra døren. Jeg kiggede hurtigt derover og så at Justin stod der med et overrasket udtryk.

”Undskyld, jeg hørte dig ikke. Men sig mig lige, hvad laver du her?” sagde jeg hurtigt og rejste mig op og gik over med guitaren igen og tog min mobil med mig på vejen tilbage. ”Nej nej, bliv ved. Det lyder godt, du har en fantastisk stemme,” svarede han og gik hen i mod mig. Jeg stoppede og stod bare og kiggede bare på ham. ”Jeg synger ikke foran andre og du burde ikke være her!” snerrede jeg af ham.

”Hvad er det jeg har gjort dig? Hvorfor er du sur? Jeg mener, du får sku ikke en ret fed ferie hvis du går rundt er og sur og trist hele tiden. Der kan sku ikke være på grund af Zayn, at du er så sur, for så skal det han har gjort mod dig, virkelig være slemt.” sagde han surt til mig. Det pissede mig virkelig af at han snakkede til mig på den måde, og det at han brugte Zayn i mod mig, gjorde det ikke ret meget bedre.

”Kan du ikke være ligeglad, og så bare blande dig uden om?” svarede jeg hårdt. Han kiggede på mig, med et blik jeg ikke helt kunne tyde, men han så i hvert fald ikke glad ud.

”Nej, det kan jeg ikke. Zayn er en af mine bedste venner og hvis han har gjort noget, som jeg ikke har kendskab til, så vil jeg fandme vide det!” råbte han. Hvad fanden fejlede den dreng. Jeg kiggede på ham med et dræberblik og tog min flaske op og gik over mod døren.

Jeg tog fat i håndtaget og åbnede døren lidt på klem. Jeg vendte mig om og kiggede bare på ham. Han stod og så på mig med et spørgende blik. ”Der er måske nok en grund til at Zayn ikke har sagt noget. Men hvis du så gerne vil vide det, så voldtog han mig! Er du så glad? Nu ved du det, så jeg håber fandme at du er tilfreds!” råbte jeg med tårer ned af kinderne.

Jeg åbnede døren og blev mødt af fire virkelig overraskede ansigter og et virkelig trist ansigt. Det overraskede godt nok også mig lidt at de stod derude, og de havde sikkert hørt hele vores samtale.

Jeg løb grædende ned mod mit værelse, fuldstændig ligeglad med at de råbte efter mig.

Jeg lukkede døren bag mig og smed mig i sengen, mens tårerne stadig løb om kap ned af mine kinder. Jeg fortryder så meget at jeg sagde det til ham. De vil sikkert alle sammen se meget mere anderledes på mig nu.

Jeg hader det. Jeg hader at de ved det. Jeg hader at jeg sagde det. Jeg hader at de så mig græde. Jeg hader at de så mig svag.
_________________________________________________________________

Tell me what you think?

Hvad så? Hvad synes i om hele det her 'drama' omkring Zayn og Alexia?

 

- MetteTinggaard. :*******

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...