Summer On The Sea - JB/1D *PAUSE*

Den 18-årige Alexia Molly Bendes, skal sammen med sine to bedste veinder, Brooklyn og Kaylee, på et 2 års langt krydstogt. Da de tager afsted på turen håber de på en ferie med flirts, druk, fest og farver. Men det bliver ikke som de havde regnet med da 6 verdenskendte drenge dukker op og den ene af dem ser lidt for velkendt ud? Hvem er denne dreng og hvilket kendskab har hun til ham? Alexia, Brooklyn og Kaylee gør alt for at undgå dem alle sammen, men det bliver de forhindret i, da der sker en dobbeltbooking på Alexia's værelse og en af drengene skal bo der med hende. Følelser opstår, nye venskaber bliver dannet og en masse drama bliver skabt. *Vigtigt: Der kan forekomme stødende sprogbrug og seksuelle scener*.

51Likes
55Kommentarer
2842Visninger
AA

8. ¤ Where are we going? ¤

Det var egentlig helt vildt hvor godt man kan lære folk at kende på nogle få dage. Og det var da helt utroligt hvor meget man kommer til at holde af de mennesker man hænger ud med. Okay det er måske lidt løgn – altså når jeg er sammen med drengene, indgår det jo også Zayn, men ham holder jeg ikke af. Det han har gjort er utilgiveligt, og vi kommer aldrig til at få et forhold igen, på nogen måder, overhovedet. Men de andre drenge, dem holder jeg godt nok meget af. Det er virkelig dejlige. Jeg snakker godt nok mest med Louis og Justin, så de er kinda mine bedstevenner. Det er jo klart at jeg snakker meget med Justin, når vi jo deler værelse, men med Louis, der er det bare noget andet. Han er mere som en bror for mig, og jeg er som en søster for ham. Liam er jeg også kommet rigtig godt ind på. Han er god og snakke med, hvis man har noget man gerne vil ud med, eller hvis man bare er frustreret. Tro mig, jeg har snakket med ham masser af gange omkring alt det med Zayn. Liam er også den eneste der kender hele historien, udover Kay og Brook. 

Faktisk var det i dag min fødselsdag, men jeg havde ikke rigtig planlagt noget. Justin, Louis og Harry sad og snakkede over i sofaen, mens jeg bare sad og i sengen med mit sanghæfte. Jeg sad og rettede på nogle små tekster og sådan. Brook og Kaylee var nede ved poolen med Niall, Liam og Zayn. Faktisk ville de ikke have haft Zayn med, men Niall mente at de ville være synd hvis han skulle sidde alene.

”Hvorfor skal du ikke lave noget, Alex? Det er din fødselsdag,” klagede Harry.  Jeg sukkede lidt, for hvad skulle jeg lave? Min familie var her jo ikke. Altså, Chris havde ringet og ønsket mig tillykke og sagt at han havde sendt en gave fra ham og hans kæreste, Melissa. Min far havde jeg ikke hørt noget fra, men det overraskede mig ikke. Han var på forretningsrejse i Japan, så det undrede mig ikke at han ikke havde ringet. Men han kunne da i det mindste have sendt en sms eller noget, men nej – ingenting. ”Hvad ville du have jeg skulle lave? Min bror er i Las Vegas med hans kæreste, og min far er i Japan på forretningsrejse, så det er jo ikke fordi at de lige kan komme, vel. Men altså, min far er sikkert også ligeglad med at jeg fylder 19,” svarede jeg og kiggede ned i mit hæfte. Jeg kunne føle drengenes blikke på mig, men jeg ignorerede det. ”Hvorfor skulle din far være ligeglad?” kom det undrende fra Justin. Jeg kiggede op på ham, og så at de alle tre sad og stirrede på mig. ”Han har ikke ringet og sagt tillykke er noget som helst. Ikke engang en enkelt sms, som viser at han ikke har glemt mig. Men det er okay, han har sikkert travlt med sit arbejde, så han har ikke tid til mig. Men jeg er jo vant til det,” svarede jeg bare og sukkede.

Jeg var vant til det. Jeg plejede altid at holde min fødselsdag med Chris og Melissa, fordi min far altid skulle arbejde og jeg var ved at være godt træt af det. Men ja, jeg har levet med det siden vi flyttede til Las Vegas, men jeg har det også meget bedre med at holde min fødselsdag med nogle som der i det mindste har tid til mig.

”Hvad mener du med at du er vant til det?” lød det igen fra Harry. Mit blik landede på ham, selvom det havde været på Justin lige før. ”Siden vi flyttede til Las Vegas, har min far altid arbejdet på min fødselsdag. Jeg har siden der, fejret min fødselsdag med min bror og hans kæreste. Men det er jo også helt fint. Jeg mener, de er godt selskab og de har tid til mig – noget min far ikke har mere,” sukkede jeg og lod mit blik finde mit hæfte igen. ”Jeg er sikker på at han ikke gør det med vilje,” sagde Louis opmuntrende, men prøve lige at spørger om det hjælper? Nej, det hjælper ikke en skid Louis.

”Fordi det er jo også helt normalt at glemme sin datters fødselsdag fem år i træk, det kan jeg godt se,” snerrede jeg irriteret, selvom det godt nok ikke var meningen at jeg ville snerre af ham.

Selvfølgelig elsker jeg da min far, og han betyder alverden for mig, men jeg kommer sku nogle gange i tvivl om han overhovedet elsker mig mere. Det er som om at siden vi flyttede fra Bradford, så har han glemt mig. Han har aldrig haft tid til mig, udover når vi skulle til Hawaii. Det er som om han har glemt mig, og det driver mig til vanvid.

Hvorfor kunne jeg ikke bare have en familie, som alle andre? En mor og en far der arbejder til klokken fire, og så kommer de hjem og laver mad, og så hygger man sig bare med hinanden. Det har jeg altid ønsket mig, men selvfølgelig går mine ønsker ikke i opfyldelse. Hvorfor skulle det også lige pludselig gå godt for mig? Jeg mener, jeg er blevet voldtaget, min mor er død, min far sætter hans arbejde højere end mig og har på den måde glemt mig, så jeg kan sku ikke se, hvorfor der skulle være held med mig lige pludselig.

”Men hvad så med din mor? Har hun så ikke ringet?” spurgte Harry. Selvfølgelig skulle det spørgsmål komme, men det er jo ikke noget jeg kan komme uden om. Det var jo kun Justin og pigerne der vidste at hun var død.

Jeg kunne mærke tårerne pressede sig på, da jeg tænkte på hende. Jeg kiggede stadig ned i mit hæfte, men kunne se ud af øjenkrogen at Justin slog Harry på overarmen, og så på ham med et hårdt blik. ”Av, hvad fanden skulle det til for? Jeg spurgte bare om hendes mo-” ”Hold nu kæft Harry,” sagde Justin hårdt, og afbrød Harry.

”Justin, det er okay. De skal jo vide det før eller siden,” mumlede, stadig med blikket plantet mod sengen. Jeg kunne mærke den første tåre trille ned af min kind, men jeg tørrede den hurtigt væk, for at de ikke skulle se det. ”Hvorfor græder du?” kunne jeg høre Louis spørge. Hans spørgsmål fik flere tårer til at rende, som jeg også hurtigt tørrede væk, men det hjalp ingenting. Tårerne flød langsomt ned af mine kinder, og jeg kunne føle at min mascara var løbet. ”Harry?” startede jeg, og lod mit blik møde hans. Han nikkede stille, som om han var bange for hvad jeg skulle til at sige. ”Min mor er død, Harry. Hun døde af kræft for 10 år siden,” svarede jeg stille, men holdt stadig vores øjenkontakt.

Jeg kunne se på Louis og Harry at det kom bag på dem, og de sad med et trist blik. Justin sad bare og kiggede på mig, med et medlidende blik, og sendte mig et lille smil.

”Det er jeg ked af Alexia. Det vidste jeg altså ikke,” sagde Harry hurtigt og Louis nikkede sig enig. Jeg rystede hurtigt på hovedet og lukkede mit hæfte og lagde den under min hovedpude.

”Det er okay, du kunne ikke vide det,” sagde jeg og sendte ham et smil, for at vise at det var okay.

***

Vi havde snakket i nogle timer, om alt og intet. Klokken er ved at være 15.30, og jeg er ved at være godt sulten. Jeg sad lidt forgabt i min mobil, da Harry sagde en sætning, som fik mig til at kigge op. ”Kan vi ikke finde et sted, hvor vi kan få noget at spise?” spurgte han og kiggede på os alle sammen. Justin og Louis nikkede sig hurtigt enig, og det samme gjorde jeg. ”Jeg skal lige have noget andet tøj på. Er det okay, hvis jeg bare skifter her?” spurte jeg og sendte dem et lille uskyldigt blik.

Jeg havde stadig nattøj på, da jeg ikke havde været udenfor værelset hele dagen. Og med nattøj mener jeg ikke et par lange grå jogging bukser og en t-shirt. Mit nattøj består af et par korte løbeshorts og en nedringet top.

”Nej, du skifter bare. Vi har jo set dig i undertøj før, og du har sikkert også skiftet foran Justin,” lød det fra Harry. Og selvfølgelig har han ikke noget imod det. Han elsker vel at se på letpåklædte piger, men det må han da også selv om.

Personligt har jeg ikke selv noget i mod at skifte foran dem. Altså, jeg kender dem jo, og Justin har set mig i undertøj mange gange, så jeg kan ikke se problemet. Det havde været noget helt andet, hvis det havde været nogle jeg ikke kendte og aldrig havde snakket med – så havde det været akavet. Okay ja, det er Justin Bieber og 2/5 af One Direction, and so what. Når jeg er sammen med dem, ser jeg dem ikke som kendte mennesker. Jeg siger min mening og fedter ikke for dem. Jeg gider ikke at de spille skuespil og være sukkersød, bare fordi de er verdenskendte.

 

Jeg gik over til mit skab – det skal lige siges at Justin havde fået plads til hans tøj i skabet, og lidt i kommoden – og fandt noget passende tøj. Jeg tog mit andet tøj af, så jeg kun stod i min lilla blonde BH og en matchende g-streng.

Det endte så med at blive et par grå shorts, en sort crop top i imiteret læder, et par sorte Christian Louboutin Lady Daf stiletter og et par Ray-Ban solbriller. Jeg satte mit hår op i en høj hestehale og placerede solbrillerne i håret. Jeg lagde hurtigt lidt makeup – pudder, eyeliner, mascara og optegnede øjenbryn. Jeg tog hurtigt lidt rød læbestift på mine læber og lagde min mobil i min baglomme.

”Er du snart klar, Alexia?” kunne jeg høre Louis spørge om. Jeg smilede til mit spejlbillede og nikkede lidt som svar til hans spørgsmål. ”Øjeblik, jeg mangler lige en ting,” sagde jeg hurtigt, da de allerede stod henne ved døren. Jeg tog hurtigt mine navlepiercing ud, og fandt en ny en lille æske, som stod på hylden. Jeg valgte en lille sølv piercing, med en lille sløjfe i. Jeg trykkede den igennem hullet i min mave, og skruede kuglen på, så den ikke faldt ud.

”Nu er jeg klar,” sagde jeg og kiggede op fra min mave.

Jeg kunne se at de alle tre stod og studerede min mave. Eller nok mere min piercing, men ja – det skal de da også have lov til. ”Gør det ikke ondt?” spurgte Louis måbende. Jeg grinede lidt af ham og rystede på hovedet. ”Jamen, hvorfor bløder det ikke? Der er jo hul i din mave,” lød det dumt fra Harry, hvilket fik mig til at grine endnu mere. ”Da i var små, stak i så aldrig en nål vandret gennem jeres hud?” startede jeg. Det nikkede alle tre. ”Begyndte det nogen sinde at bløde?” fortsatte jeg. Denne gang rystede de på hovedet. ”Nej præcis, det var fordi nålen ikke kom dybt ned i huden. Det gør min piercing heller ikke. Kan vi gå nu?” spurgte jeg efterfulgt af et lille grin. De nikkede alle og Justin åbnede døren så vi kunne komme ud.

***

Liam, Niall, Zayn og pigerne havde tilsluttet sig, da vi sad og spiste. Justin og Harry havde nu sendt mig ned på værelset, og sagt at jeg skulle gå i bad. Jeg havde valgt at spørge hvorfor, men fik bare det svar at de lige skulle snakke med pigerne. Det undrede mig lidt, men jeg gjorde alligevel som de sagde.

Jeg gik over til mit skab og fandt et sæt matchende turkist undertøj. Jeg kig ud på badeværelset, og fjernede min makeup og tog mit tøj af. Jeg tændte for vandet og lod det løbe lidt, så det kunne blive varmt. Jeg fandt en playliste på min mobil, og skruede lidt op for lyden.

Jeg gik ind under vandet og lod det flyde ud over min krop. Jeg tog min shampoo og skummede det ind i mit hår. Jeg lod det sidde i lidt, og tog så en skraber og fik barberet mig diverse steder, undtagen mine ben – de skulle vokses bagefter. Jeg skyllede shampooen ud af håret og kom derefter noget balsam i.

Lige i det jeg skal til at skylle balsammen ud af mit hår hører jeg nogen råbe mit navn. Jeg slukker hurtigt for vandet, og sætter mit musik på pause. ”Alexia?” hører jeg igen og jeg kan denne gang hører at det er Justin. ”Jeg er herude, Justin!” råbte jeg og kunne høre døren gå op. Jeg trak badeforhænget lidt fra, så man kunne se mit ansigt, men min krop stadig var dækket. ”Jeg øh.. Jeg har lagt noget til dig ude på sengen. Sæt dit hår og læg en flot makeup osv. Og kom så op på dækket når du er færdig, okay?” sagde han og smilede lidt flirtende til mig – hvilket faktisk undrede mig, nå. Jeg nikkede lidt. ”Hvorfor egentlig?” spurgte jeg da det undrede mig lidt. ”Det er lige meget, bare skynd dig okay?” sagde han inden han forsvandt. Jeg stod bare som forstenet og kiggede ud i luften. Hvad fanden skulle der nu ske?

 

Jeg fik ordet det jeg skulle under bruseren, og havde også fået vokset mine ben. Jeg havde lavet nogle bølgekrøller i mit hår, og var i gang med min makeup. Det blev bare den sædvanlige, men med en lyserød læbestift til, da Justin havde lagt den ude på sengen.

Jeg fik ordnet min makeup og gik så ud i værelset, og holdt kjolen op foran mig. Den var smuk. Den var hvid, men overfyldt med farvede palietter, så den glitrede. Jeg trak kjolen på og trådte i de hvide pumps, som stod klar til mig. Jeg tog den hvide jakke og trak den over mig, og gik så ud på badeværelset og sprøjtede noget parfume på. Versace, for at være helt præcis. Jeg gik ind på værelset igen og tog den lille lyserøde clutch og lagde min mobil, penge, nøgler og diverse deri.

Jeg gjorde et sidste kig i spejlet inden jeg gik over og trak ned i håndtaget. Jeg åbnede døren, og lukkede den hurtigt igen bag mig. Jeg fik låst, og gik hurtigt op mod dækket.

________________________________________________________________________

BAAAM, så var der lige 2417 ord = nyt kapitel. 

Jeg undskylder virkelig mange gange for at jeg ikke har skrevet før nu, men har bare ikke kunne finde tid til det. Jeg er virkelig ked af det, UNDSKYYYYYYYLD ALTSÅ!

 

Jeg lover at jeg snart lægger et kapitel ud til 'Remember me?' da det også er ved at være noget tid siden. 

 

Men ja.... Hvor tror i de skal hen? Hvorfor sender Justin hende et flirtende smil? Kom med jeres bud og skriv hvad i synes om historien. Det er jer der motiverer mig til at skrive, så det ville være dejligt med noget kritik - godt og dårligt?

Kys :***

 

- MetteTinggaard. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...